Æbelholt Kloster

Det er vel ikke vilde fester og kædedans, vi normalt forbinder den tidlige middelalders munke med. Og at de dagen derpå skulle være så hede af druk at de hellere ville sove end synge lovsang, er vel heller ikke vores billede på den fromme munk. Ikke desto mindre var det disse forhold, som den franske munk, Abbed Vilhelm, skulle sætte skik på hos Augustinermunkene på Eskildsø kloster i Roskilde Fjord. Det lykkedes tilsyneladende for ham. Efter at Abbed Vilhelm flyttede ordenen til Æbelholt i Nordsjælland, indtog klostret en særstilling blandt Augustinerklostre i hele Danmark.

Augustinerklostret Æbelholt blev stiftet omkring 1175. Dette år fik klostret nemlig tilladelse fra paven til at modtage folk, som ønskede at blive omvendt. Selve klosterkirken blev opført i flere tempi med kortere eller længere afbrydelser imellem. Højkorets alter indviedes i 1210, tværskibet var vist nok færdigt i 1238. Herefter indtrådte tilsyneladende en længere pause i byggearbejdet. I hvert fald ser det ud til at selve kirkens langhus først var færdigt i 1320-erne. De øvrige 3 fløje af klosteranlægget er efter alt at dømme opført i tidsrummet mellem slutningen af 1100- og slutningen af 1200-tallet, østfløjen først og vestfløjen sidst.
 
Klostret blev ikke nedlagt straks efter reformationen. Det blev først forlenet til Christoffer Trundsen i 1544, og kirken blev fra 1555-1561 anvendt som sognekirke. Da kirken imidlertid var for stor og dyr at vedligeholde, og ingen videre brug i øvrigt kunne gøres af bygningerne, fik anlægget lov til at forfalde. Herefter blev det udnyttet som stenbrud, således at der kort efter år 1800 ingen synlige rester var tilbage over jorden.