Fyrstelige kunstkamre
Første gang et kunstkammer nævnes er i Wien 1553. Det habsburgske Kunstkammer blev grundlagt af Ferdinand I (1521-64), konge af Østrig, Ungarn og Bøhmen og fra 1558 også tysk-romersk kejser. Dernæst fulgte Kunstkammeret i Dresden, som blev grundlagt af kurfyrst August af Sachsen (1553-86) sandsynligvis omkring 1560.
I München blev der i årene fra 1563 til 1567 opført en stor firefløjet bygning til hertug Albrect den Femtes (1550-79) Kunstkammer og andre samlinger.Hertugens kunstneriske rådgiver var Samuel Quiccheberg og Kunstkammeret var færdigindrettet i 1578.
Under Trediveårskrigen mistede samlingen en del af sine skatte og blev ikke søgt genskabt i sin tidligere form
Kunstkammeret på Schloss Ambras
I 1573 blev et tilsvarende byggeri sat i værk af Ærkehertug Ferdinand den Anden af Tyrol (1564-95) ved Schloss Ambras nær Innsbruck. Som søn af kejser Ferdinand den Første arvede han en del af Kunstkammeret i Wien og opstillede det i den nyopførte bygning sammen med sine egne samlinger fra Prag, hvor han havde været regent. Samlingen blev 1605 solgt til Ferdinands nevø, kejser Rudolf den Anden, men forblev på Ambras. Og Ferdinands bror, ærkehertug Karl den Anden (1540-90), oprettede et kunstkammer i Graz.
Det rudolfiske kunstkammer i Prag
Det habsburgske Kunstkammer blev igen delt efter kejser Maximilian den Andens (1564-76) død - denne gang mellem seks sønner, som alle oprettede kunstkamre. Den ældste, kejser Rudolf den Anden (1576-1612), flyttede i 1583 residensen fra Wien til Prag og tog sin del med. Det rudolfinske Kunstkammer og kejserens andre samlinger blev opstillet på slottet i Prag, men splittet efter hans død. Den del, der tilfaldt Maximilian's næstældste søn, Matthias (1612-19), der efterfulgte Rudolf som kejser, var sandsynligvis den eneste, der blev i Wien.
Kurfyrstelige kunstkamre
I Berlin grundlagde kurfyrst Joachim den Anden af Brandenburg (1535-71) det Det kurfyrstelige Kunstkammer. Samlingen forsvandt eller blev ødelagt under Trediveårskrigen og en ny samling blev bygget op af Friedrich den Første - "den store kurfyrste" (1640-88). Samme skæbne overgik De württembergske Hertugers Kunstkammer i Stuttgart. Samlingen var grundlagt af hertug Friedrich den Første (1593-1608) men størstedelen af den blev erobret eller solgt under Trediveårskrigen. Eberhard den Tredje (1633-74) grundlagde en ny samling i 1654 ved køb af en privatsamling.
Worm besøgte kunstkammeret i Kassel
De hessiske landgrevers Kunstkammer i Kassel blev også opstillet i en særlig bygning, opført 1591-93, sammen med fyrstens andre samlinger. Kassel blev under Moritz den Lærde af Hessen-Kassel (1592-1627) et center for tysk renæssancelærdom bl.a. på grund af de omfattende kunstsamlinger, som faderen, kurfyrst Wilhelm 4. den Vise (1567-92) havde grundlagt. Kunstkammeret var meget besøgt af samtidens lærde, bl.a. Bernhard Paludanus og Ole Worm.
Det gottorpske kunstkammer
Det gottorpske Kunstkammer blev grundlagt o.1650 af hertug Friederich den Tredje af Slesvig-Holsten-Gottorp (1616-1659). På Gottorp Slot ved Slesvig blev der i tilknytning til Biblioteket indrettet et Kunstkammer. 1651 indgik dele af den hollandske læge Bernhard Paludanus' (1550-1633) naturaliekabinet i hertugens Kunstkammer. 1750 kom Det gottorpske Kunstkammer til København og store dele af det indgik året efter i Det danske Kunstkammer.
Kunstkammer i Braunschweig efter dansk forbillede
Hertugerne af Braunschweig-Wolfenbüttel etablerede også samlinger i løbet af 1600-årene. Hertug Anton Ulrich af Braunschweig-Lüneburg (1704-14) grundlagde kort efter 1705 et Kunstkammer på Schloss Salzdahlum. Det danske Kunstkammer var et direkte forbillede for denne samling.
Peter den Stores kunstkammer
Et af de senest anlagte kunstkamre var tsar Peter den Stores (1676-1725) i Skt. Petersborg. Det blev grundlagt 1714 og åbnede for offentligheden 1719 i en selvstændig bygning. Den tyske filosof Leibnitz' tanker og idéer for tsarens samlinger blev grebet af Peter den Store, der ønskede, at folket skulle "se og lære". Samlinger blev indkøbt i Tyskland og Holland og allerede året før åbningen blev grundstenen lagt til et nyt Kunstkammer. 1728 blev Kunstkammeret overført til den ny bygning og forenet med andre af tsarens samlinger.
Kunstkammeret i Danmark
Det kongelige danske Kunstkammer blev grundlagt omkring 1650 af kong Frederik den Tredje. Det blev først opstillet på Københavns Slot men senere blev det, sammen med andre af kongens samlinger, indrettet i en specielt opført bygning
Borgerlige kunstkamre
Flere fyrster oprettede private kunstkamre ved siden af de store officielle samlinger, som også kunne være samlinger af malerier, mønter, våben og porcelæn. Hos lærde, adelige og borgere eksisterede der også mindre omfangsrige samlinger, som i samtiden blev kaldt kunstkamre.