Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud
Ludwig van Beethoven
Ludwig van Beethoven. Radering, ca. 1860-1900. Fra Arkiv 287: Dansk Musiker Forbunds Arkiv.

Ludwig van Beethoven


Ludwig van Beethoven (1770-1827) er den tredje store af wienerklassikkens komponister, men hans musik varsler romantikkens komme.

Ludwig blev født ind i en musikalsk familie - hans far var ansat som sanger i Bonn hos kurfyrsten - og han fik tidligt undervisning i både klaver og violin af sin far. Allerede som 8-årig blev den musikalske dreng "vist frem", men Ludwig var ikke et vidunderbarn af Mozarts format.

Beethoven mødte både Haydn og Mozart og var en tid elev af Haydn i Wien. Som barn modtog han undervisning af kurfyrstens hoforganist og kunne snart både komponere og vikariere for organisten.
Modsat Haydn og Mozart var Beethoven ikke ansat - han levede som fri komponist, men var dog afhængig af økonomisk støtte fra sine adelige beundrere.

Omkring 1798 blev Beethoven ramt af tiltagende døvhed, som hæmmede ham socialt og musikalsk, men han fortsatte med at komponere.