Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Beatles-habit, 1969

Beatles-habit, 1969

I 1963 designede Pierre Cardin et kort enkeltradet, kraveløst jakkesæt til den populære popgruppe The Beatles. Gruppen brugte tøjet med ankelstøvler og skandaløst langt hår. The Beatles var hele tiden med på den nyeste mode og ændrede jævnligt stil og udtryk. De ældre generationer var chokerede over deres udseende.

Leif blev gift i 1969 i kirke i mørkeblå Beatles-habit med hvid rullekravebluse og Beatles-støvler med halvhøj hæl og elastik i de korte skafter. Han havde købt sættet i München på en tur med sin far, der var sovevognskonduktør

Dragtbeskrivelse

Habit bestående af jakke og bukser i blandingsfibre. Lang blå jakke i smal facon. Rund hals uden revers. Lukkes med 6 velourknapper helt op i halsen. Paspolerede lommer. Slids midt bag. Ærmeafslutning uden snit, men dekoreret med 2 x 1 velourknap. Foer af lysegråt acetat. Snævre blå bukser med 2 lige lommer i sidesøm, baglomme med knap, 8 bæltestropper i linning og plastlynlås i gylp.

Habit/Beatleshabit, mus. nr. 1750/1990 Trevira. Blå. Knapper, velour. Foer, lysegråt acetat.

Jakke, længde midt bag: 80 cm Jakke, skulderbredde: 42 cm Jakke, vidde forneden: 110 cm

Bukser, livvidde: 70 cm