Brudekjole i empirestil, 1817
Kvindetøjet ændrede sig radikalt i slutningen af 1700-tallet. De mange skørter og lag blev skiftet ud med en tynd, næsten gennemsigtig, enkel kjole med blot en særk - lang underkjole - under.
Taljemarkeringen flyttede op under brystet, og kjolen hang løst ned oftest med vidden samlet bagtil. Det var de færreste, der fra naturens hånd havde krop til at kunne bære den meget enkle kjole, og der blev derfor ofte indsyet både stivere og snører, så man derved kunne opnå den rette figur med højtsiddende barm. Kjolen blev i slutningen af 1700-tallet kaldt en chemisekjole, mens snittet i dag også kendes som empire.
Chemisekjolens snit og lethed var inspireret af det antikke Grækenland og Rom. Pompeji, der blev begravet under Vesuvs udbrud i 79 e.Kr., blev genopdaget, og de første udgravninger fandt sted i 1748. Den antikke inspiration dannede mode både inden for boligindretning og beklædning
Dragtbeskrivelse
Kjolen er syet af ecrufarvet gazeagtigt bomuldsstof. Tilsatte ærmer. Overskæring 5 cm under ærmegab. Både ærmer og bærestykke er foret med bomuld. Bærestykkets foer har stivere og 7 snørehuller bagpå. Den vide halsudskæring har smal løbegang med snor, der kan trækkes sammen foran. Ligeledes løbegang med snor i overskæringen. Bagbredden har slæb. Kjolen har nederst broderi med brogede blomsterbuketter i tamburering. Kjolen afsluttes med en mæanderbort i tamburering.
Brudekjole, mus. nr. 2600/1982 Bomuld. Ecrufarvet. Broderi, blå, gul, grøn, vinrød, hvid og beige silketråd. Foer, bomuld.
Længde, for: 135 cm