Flådens ran
Før bombardementet havde det britiske krav været, at Danmark skulle udlevere sine linieskibe og fregatter som pant på freden, hvorpå skibene ville blive returneret til Danmark efter en periode.
Men da Danmark havde ydet modstand, var kravet nu skærpet, og de danske forhandlere blev stillet over for et ydmygende krav om udlevering af samtlige skibe, der blot kunne flyde med samt alle "naval stores", altså hvad der måtte ligge af ekstra materiel på Holmen i form af tovværk, tømmer og helt ned til eksempelvis tegneredskaber. D
et var hårde betingelser, som vakte den danske kronprins' raseri, da han erfarede dem. Men mod overmagten var der intet at stille op. Fra sit hovedkvarter i Holsten beordrede Kronprinsen, at flåden skulle sænkes, men kureren blev fanget og ordren nåede aldrig frem.
Hærværk på Holmen
Opr.: Ukendt. Kilde: Vort Folk i det 19de Aarhundrede, Vilhelm Østergaard 1897 // Wikipedia Commons