Hvorfor holder vi påske?

Påsken den fest, hvor kristne mindes Jesu død og fejrer hans opstandelse. Det er den vigtigste, kristne højtid, og flere andre helligdage retter sig efter påsken. Det gælder fastelavn, store bededag, Kristi himmelfart og pinse.

Påske kommer fra den jødiske fest, pesach, som markerer jødernes udfrielse fra Egypten, som man kan læse om i Det gamle Testamente.

Tro og skik i påsken

Påsken er også en fest, der rummer folkelig tro og skik. Påsken kunne fx benyttes til magiske husråd. Nogle steder mente man fx, at den, der spiste et æble på fastende hjerte påskemorgen, ville blive fri for forskellige sygdomme. Man blandt andet undgå dårligdomme som rygværk i det kommende år. Æblet kunne også - evt. ledsaget af en snaps - være med til at forhindre "kolden", dvs. koldfeber, eller dét, der også kaldtes "lollandsk syge".

Vejrvarsler hørte også til påsken. Fx sagde man at "skærtorsdags tø giver mange læs hø" eller at "langfredags bitre væde får mangt et fattigt barn til at græde". Meningen var at tøvejr skærtorsdag varslede en god høst, og at nedbør langfredag gjorde det modsatte.

En udbredt tro var også, at hekse var særligt aktive til påske, især på dagen før skærtorsdag. Dagen kaldtes St. Skadeaften, fordi man forestillede sig heksene i flok med skaderne, drog til Bloksbjerg i Harzen eller Troms Kirke i Norge for at holde heksemøde. Allerede skærtorsdag var de hjemme igen, og gik i kirke. Dén, der på skærtorsdag kom i kirke med et "hønnikeæg" i lommen kunne se, hvem af kvinderne der var hekse. Et hønnikeæg er det første æg, som en høne lægger.