Opskrifter på Gammeldags Julepynt
Opskrift på ampler
Lav et hul i hver ende af et æg og pust blomme og hvide ud.
Et net, kun i luftmasker og stangmasker, hækles i kulørt uldgarn. Nettet hækles så stort, at det kan omslutte halvdelen af æggeskallen, og tre tynde flettede uldsnore bindes fast på nettet, så ægget kan hænge. Forneden sættes små uldkvaster.
Ægget kan forgyldes eller man kan bruge et lille sneglehus i stedet for. En sådan lille ampel kan senere anvendes i en dukkestue.