Hvorfor slår man katten af tønden?

I 1508 fremgår det af dronning Christines regnskaber, at hun giver en "pebling" en knippel til at "drage i fastelavn med". Måske har han skullet slå katten af tønden? Hvis dét var tilfældet, har vi kendt til tøndeslagning i Danmark fra begyndelsen af 1500-tallet.

Kattekonge fik skattefrihed

Det er ikke kun i Danmark, at vi slår katten af tønden. Skikken er også kendt fra det vestlige Skåne, Holland og England. Herhjemme der en levende kat i tønden helt frem til 1800-tallet. At katten blev "slået af" tønden betød helt konkret, at tønden blev slået i stykker, og at den skrækslagne kat slap fri og flygtede. Når først de var ude af tønden, fik danske katte som regel lov at løbe væk. I fx Tyskland havde man derimod"katzenschlagen", hvor en kat blev slået ihjel og begravet, måske på marken, som derved blev værnet imod ondskab og uheld.

I folketroen var katten et lidt "mistænkeligt" dyr, der var forbundet med det onde. Ved tøndeslagningen blev katten - og dermed det onde - jaget væk. Efterhånden gik man over til at have en kattefigur, fx lavet af gamle klude eller lignende.

Den karl, der slog katten ud af tønden blev "kattekonge" og kunne vælge sig en dronning blandt pigerne. Der var meget prestige forbundet med at blive kattekonge, og på Amager fik han endda skattefrihed i det kommende år.