Vold og konflikter i jægerstenalderen
Der er ofte spor efter vold på stenalderens skeletter. En mand fra Bøgebakken i Vedbæk blev dræbt med et præcist skud i halsen. Han er blev skudt forfra, og pilespidsen blev efterladt i halsen på ham, da han blev begravet for 7000 år siden. På andre skeletter kan man også se spor efter vold. Manden fra Korsør Nor har fået et eller flere slag i hovedet, som han har overlevet. Måske er disse spor af vold og mord udtryk for territoriekampe, der kunne skyldes en større befolkningstæthed mod slutningen af jægerstenalderen?