Frihed og lighed for alle?

Mange nye grupper i Europa råber på frihed, lighed og broderskab i 1700-tallet, men det var mest borgerskabets mænd, som fik glæde af den nye bølge af frihed og lighed.

Oplysningstiden er en periode i 1600- og 1700-tallet, hvor tanker om fornuft, videnskab og menneskets frihed og lighed kommer i fokus. Ideerne gjorde op med hierarkiske og gudgivne standssamfund, hvor rettigheder blev fordelt efter, hvor på ”samfundsstigen”, man blev født.

Lighed betød ikke, at alle var lige, men at borgerne blev ligestillet med adelen og godsejerne. Borgerskabet i Danmark var inspireret af den franske revolution i 1789’s slagord om ”frihed, lighed og broderskab”. Men borgerskabet stolede ikke på bøndernes politiske mening og var ligesom adelen og kongen nervøse for, at bønderne ville gøre oprør.

80 procent af befolkningen var bønder, og de ville have mere frihed og flere rettigheder. Fx kunne de ikke flytte, som de ville, på grund af loven om Stavnsbånd, der betyder at være ”bundet til egnen”.

Godsejer Reventlow overtalte kongen til at lave en undersøgelse af bøndernes forhold, og det betød, at kongen ophævede Stavnsbåndet som led i Landboreformerne i 1788. Ophævelsen var dog kun en fordel for gårdmænd - alle de andre landarbejdere fik dårligere kår.