Skibene på Holmen: Sælen, Sehested og Peder Skram

Åbningstider og billetpriser

Skibene på Holmen er i 2014 åbne for besøgende hver dag fra kl. 11-17 i følgende perioder:
• Skolernes sommerferie fra 28. juni til 10. august
• Skolernes efterårsferie fra 11. til 19. oktober
På kulturnatten fredag d. 10. oktober 2014 er der gratis adgang til skibene fra kl. 18-23 for alle med gyldigt kulturpas.

Billetpriser:

Fællesbillet til alle tre skibe:
Voksne 100 kr.
Pensionister og studerende med gyldigt studiekort 80 kr.
Unge under 18 år 60 kr.
Børn under 5 år gratis.

Separat billet til ubåden Sælen og torpedomissilbåden Sehested:
Voksne 70 kr.
Unge under 18 år 45 kr.
Børn under 5 år gratis.

Sælen, Sehested og Peder Skram

Kom helt tæt på historien ombord på tre af flådens ikoner fra den kolde krig. Skibene står nærmest som da de blev taget ud af tjeneste og har åbent for besøgende i sommer- og efterårsferierne.

I ubåden Sælen er lugten af diesel intakt og kaffekanden hænger der stadig, Sehested er rigget til som skulle den i krig i morgen, og fregatten Peder Skram(eksternt link), en gang flådens største kampskib, er stadig et imponerende syn. De tre skibe var nogle af de stærkeste våben, Danmark havde under den Kolde Krig, og som var med til at forsvare det danske territorium. Sælen er en ubåd, som Danmark købte under den Kolde Krig og er den eneste danske ubåd, der nogensinde har deltaget i en krig, hvilket den gjorde i Irak-krigen i 2003.

Sælen er en ubåd, som Danmark købte under den Kolde Krig, og er den eneste danske ubåd, der nogensinde har deltaget i en krig, hvilket den gjorde i Irak-krigen i 2003. Her oplever du, hvorfor det har krævet en stærk psyke og et roligt gemyt at være ubådssejler. Her kunne den 24-mandsstore besætning nemt være lukket inde i ubådens beskedne kvadratmeter i perioder på op til tre uger.

Sehested blev under den Kolde Krig betragtet som verdens ondeste krigsskib, der spækket med våben udgjorde Natos frontlinje mod Warszawa-pagten. Tegningerne til båden var så populære, at både briterne og amerikanerne ønskede tegningerne til den, men danskerne lod sig ikke kue og passede godt på deres "hemmelige" våben. Du oplever hvordan livet var ombord og hører om den historiske baggrund for bådene, den tid de blev brugt i og om mandskabets hverdag.


Sælen og Sehested ligger tæt op ad fregatten Peder Skram (eksternt link), som du også kan besøge. Som et fornemt stykke dansk skibsbygningskunst og som kommandoskib i invasionsforsvaret af Danmark under den Kolde Krig, er fregatten sammen med Sælen og Sehested bevaret som et levende museum fra samme periode.

Fregatten Peder Skram ejes af Fonden Peder Skram, men Nationalmuseet og fonden har indgået et samarbejde om en fællesbillet til alle tre skibe. Fællesbilletten giver rabat på adgangen til alle tre skibe.

Holmen er et af Københavns mest unikke historiske områder. Her blander det gamle sig med det nye, og til sammen fortæller området 300 års dansk flådehistorie i København.

Holmen er åben for offentligheden fra solopgang til solnedgang. Man kan tage en spadseretur rundt og kigge på bygningerne eller kigge på mastekranen fra 1749. Den karakteristiske kran er i dag et af de meget få overlevende vidnesbyrd om de mesterlige konstruktionsprincipper, som Holmen beherskede.



Find skibene

Find din rejseplan her:

Fra:
Bookmark and Share

OBS:

Uregelmæssige åbningstider på Sælen og Sehested i weekenden 26-27/7-2014

På grund af sygdom må vi desværre lukke Sehested lørdag den 26/7 og søndag den 27/7. Den 26-27/7 er kun Sælen og Peder Skram åben for publikum. Fællesbilletten sælges derfor den 26/7 og 27/7 rent undtagelsesvist til en reduceret pris på 80 kr. pga. lukningen af Sehested, samt fordi Sælen begge dage er lukket imellem kl. 13 og 14.

Rundvisninger

Der er guidede rundvisninger hver halve time, og der kan købes billetter ved Peder Skram, som gælder til alle tre skibe. Resten af året kan man bestille guidede rundvisninger hele året igennem Tøjhusmuseet.