Presse og nyheder

Nældeklæde i bronzealdergrav kom fra Østrig

                                                                                                                                            29. september 2012

Nationalmuseets tekstilforsker Ulla Mannering har sammen med et internationalt forskerhold gjort en banebrydende opdagelse.

Sammen med forskeren Karin Margarita Frei, Københavns Universitet har hun undersøgt et stykke brændenældeklæde fundet i Danmarks rigeste bronzealdergrav, Lusehøj på Fyn.  Deres analyser viser, at det måske stammer fra Østrig. Stoffet afslører dermed nyt om bronzealderens langdistancehandel omkring 800 f. Kr.

For 2800 år siden døde en af Danmarks dengang rigeste og mest magtfulde mænd. Hans krop blev brændt. Hans efterladte svøbte hans knogler i et klæde af brændenælde og lagde dem i et fornemt bronzekar, der tjente som urne.

Nu tyder nye forskningsresultater på, at mandens ligfærd måske varede noget længere end normalt efter bronzealderens forhold. Nældeklædet omkring den afdødes knogler viser sig nemlig ikke at være fremstillet i Danmark, og meget tyder på, at ligfærden begyndte i det nuværende Østrig.

Det er forskeren Karin Margarita Frei, som har slået fast, at de brændenælder, som klædet er fremstillet af ikke voksede i Danmark.

- Jeg forventede, at brændenælderne havde vokset på Fyn, men da jeg undersøgte plantetekstilernes værdi af strontiumisotoper, kunne jeg se, det ikke var tilfældet, fortæller Karim Margarita Frei fra Danmarks Grundforskningsfonds Center for Tekstilforskning ved Københavns Universitet.

- Værdierne viser, at de voksede i et geologisk gammelt grundfjeldsområde. De nærmeste bjergarter, som kunne afspejle disse høje værdier ligger langt oppe i Sverige og Norge samt i Centraleuropa.

Karin Margarita Frei måtte altså overraskende konkludere, at datidens fynboer ikke havde brugt lokale danske brændenælder til deres nældetekstiler.

Det er Karin Margarita Frei, som selv har udviklet den metode til at bestemme plantetekstilers værdi af strontiumisotoper, der har ført til de overraskende nye resultater.

Strontium er et grundstof, som findes i jordskorpen, men forekomsten varierer fra sted til sted afhængig af geologien. Mennesker, dyr og planter optager strontium gennem vand og føde. Ved at måle strontiumindholdet i de arkæologiske rester kan man bestemme, hvor i verden mennesker og dyr levede, og hvor planter groede.

Fremstillet i Østrig

Karin Margarita Freis resultater og de arkæologiske genstande fra graven tyder på, at klædet kan være fremstillet så langt væk som i Alperne.

Bronzekarret, der er brugt som urne er produceret i Centraleuropa højst sandsynligt i Kärnten-Steiermark i Østrig. Ud fra strontiumisotopanalyse kan nældeklædet meget vel også stamme derfra. Denne formodning understøttes af flere endnu ikke færdiggjorte analyser af blandt andet noget beg fra graven i Lusehøj.

Tekstilarkæologen Ulla Mannering fra Nationalmuseet har et bud på, hvordan et østrigsk stykke stof endte på Fyn.

- Bronzealderens danskere fik deres bronze fra Mellemeuropa. Importen var styret af nogle rige, magtfulde mænd i samfundets top. Vi kan forestille os, at en fynsk bronzeimportør døde under en handelsrejse i Østrig. Hans brændte knogler blev svøbt i et østrigsk nældeklæde og lagt i en passende fornem urne, som hans rejsefæller transporterede hjem til Fyn, siger Ulla Mannering.

Brændenælder var godt stof

Strontiumanalyserne har givet Ulla Mannering flere overraskelser. Hun må konkludere, at man i bronzealderens Centraleuropa stadig brugte vilde planter til tekstilfremstilling, samtidig med at man i stor stil dyrkede tekstilplanter såsom hør.  Brændenældestoffet var øjensynlig konkurrencedygtigt med stoffer af hør, og det minder i sin bedste kvalitet om råsilke. Strontiumisotopanalyserne betyder også, at dansk tekstilhistorie skal revideres.

- Indtil nu har Lusehøj været det ældste nældeklæde, vi kender og det eneste fra bronzealderen, men med vores resultater har vi ikke længere beviser for, at man fremstillede tekstiler af brændenælder i Danmark i bronzealderen, siger Ulla Mannering.

De nye forskningsresultater er opnået ved et samarbejde mellem et internationalt hold af forskere fra Danmarks Grundforskningsfonds Center for Tekstilforskning på Københavns Universitet, Bergens Universitet i Norge og Nationalmuseet. De er publiceret i en artikel, som netop er udkommet i det anerkendte tidsskrift Natures online magasin, Scientific Reports.

Kontakt:
Arkæolog Ulla Mannering, Nationalmuseet, Mobil: 41 20 61 58 Mail: ulla.mannering@natmus.dk     
Postdoc Karin Margarita Frei, Dansk Grundforskningsfonds Center for Tekstilforskning, Københavns Universitet, Mobil: 61 83 20 01, Mail: kmfrei@hum.ku.dk
Presseansvarlig Henrik Schilling, Nationalmuseet, Mobil: 41 20 60 16

Del denne side