Karl den Stores mønter dukker op i Jylland

04.11.2013

Mønt slået under Karl den Store fundet i Rønge Hule. Den er to centimeter i diameter. På den ene side står skrevet: ”DORESTADO” for "Dorestad."

På møntens anden anden side står: ”CARLUS REX FR”, som frit oversat betyder ”Karl. Konge af Frankerne."

Indtil for ganske nylig var der aldrig fundet mønter i Jylland slået under den frankiske konge og kejser, Karl den Store. Men det har en flok amatørarkæologer og deres detektorer nu lavet om på.

I de seneste år har de fundet mønter på en rig vikingebosættelse ved Stavnsager nær Randers og på Alrø i Horsens Fjord, mens den seneste er dukket op ved Rønge Hule øst for Bjerringbro. Den er netop erklæret for danefæ.

 - Det er de første Karl den Store-mønter, der overhovedet er dukket op i Jylland, så jeg er faktisk en smule overrasket, siger Jens Christian Moesgaard fra Den Kongelige Mønt- og Medaillesamling på Nationalmuseet.

Han skal i et nyt forskningsprojekt støttet af Kulturministeriet kortlægge de frankiske mønter af såkaldt karolingisk type, som er fundet i Danmark.

- Vi kender dem fra Sjælland og Skåne, men hidtil har de været ukendte på den Jyske Halvø, siger han.

De tre mønter fundet i Jylland er slået henholdsvis i Milano i Italien, i Dorestad, som var en handelsby i det nuværende Holland samt i Chelles lidt uden for Paris. Jens Christian Moesgaard er især glad for den mønt, som er slået i Chelles:

- Mønten er slået i klostret i Chelles, hvor Karl den Stores søster var abbedisse, og der kendes kun fire eksemplarer af mønten i hele verden, hvoraf de to er fundet i Danmark, den ene ved Stavnsager og den anden på Sjælland, siger han.

Skandinaviske vikinger plyndrede flittigt i Frankerriget, men Jens Christian Moesgaard tvivler på, at Karl den Stores mønter kom til Jylland som plyndringsgods.  I Karl den Stores regeringstid var der styr på Frankerriget, og mange af de frankiske mønter, som kom til Danmark, kom hertil, inden vikingerne for alvor begyndte at plyndre.

Jens Christian Moesgaard søger derfor andre forklaringer i sit kommende forskningsprojekt.

- Jeg tror, at langt de fleste mønter har været brugt i almindelig, fredelig handel, men jeg vil heller ikke udelukke, at nogle har været givet som diplomatiske gaver fra frankerne, som under Karl den Store og hans efterfølgere forsøgte at tøjle vikingerne ad militær og diplomatisk vej. Netop Karl den Store førte en aktiv udenrigspolitik, og skriftlige kilder omtaler hyppige militære spændinger ved grænsen, siger Jens Christian Moesgaard og fortsætter:

 - Mønterne må også have haft en fascinationskraft, for mange af dem er genbrugt som hængesmykker.

Det er Kulturministeriets Forskningspulje, som støtter Jens Christian Moesgaards og Nationalmuseets projekt: ”De karolingiske mønter i Danmark i 800-tallet – mellem praktisk betalingsmiddel og prestigegenstand symboliserende Kejseren og Kristus”.

Fakta: Karl den Store
Karl den Store (742 – 814)var frankisk konge 768 – 814. Han lod sig krone som kejser juledag år 800. Karl den Store fremmede kunst, kultur, arkitektur og undervisning med antikken som forbillede og han forsøgte at etablere Frankerriget som et nyt Romerrige.
Under Karl den Store førte Frankerriget en ekspansiv udenrigspolitik og blev en europæisk supermagt. Frankerriget underlagde sig blandt andet dele af Østrig, Ungarn samt Norditalien, dele af Spanien og Saksen i Nordtyskland, hvorved Frankerriget kom til at grænse op til det danske område ved Dannevirke.
Skriftlige kilder nævner, at der var skærmydsler ved grænsen, og at Karl den Stores søn Ludvig i 815 gennemførte et felttog op i Jylland.

For yderligere oplysninger kontakt:
Jens Christian Moesgaard, museumsinspektør Nationalmuseet. Tlf.: 41 20 61 40
Henrik Schilling, presseansvarlig Nationalmuseet. Tlf.: 41 20 60 16

Bookmark and Share