Lejrskoler

Lær om vikingernes hverdag. Opholdet giver rig mulighed for fagligt udbytte og hyggeligt samvær. Eleverne bor i autentiske rammer og bliver iført vikingetøj. Lejrskolen kan vare en eller to dage og udbydes i tre forskellige temaer: Vikingeliv. Vilde vikinger og Vikingernes værksted. Rundvisning, vikingetøj og daglig middagsmad er faste aktiviteter.

Vikingeliv: Fokus i denne lejrskole ligger på vikingernes hverdagsliv. Hvem var vikingerne? Hvordan så de ud og hvordan boede de? Hvad lavede de? Var der noget arbejde, som var vigtigere end andet? Kunne man skrive og læse? På denne lejrskole får eleverne et bredt indblik i vikingernes hverdag, både i krigs- og fredstid.

Vilde vikinger: Denne lejrskole er præget af et højt aktivitetsniveau. Hvordan var krigernes liv? Konkurrerede vikinger i kraftpræstationer? Hvordan gik vikingerne på jagt? Hvordan flyttede vikingerne Jelling stenen? På denne lejrskole trænes eleverne i krigerliv. Våben demonstreres og sættes i relation til vikingernes liv. 

Vikingernes værksted:
Lejrskolen har fokus på kreative og praktisk håndværksmæssige aktiviteter. Hvordan lavede vikingerne deres våben, smykker og husgeråd? Der arbejdes med teknikker indenfor keramik, tekstil, beklædning og farver, læder, tinstøbning, smedning eller byggeri. Eleverne får gennem autentiske  arbejdsformer et bredt indblik i vikingetidens værkstedaktiviteter. Der kan foregå mellem to og fire aktiviteter pr. dag.

Målgruppe: 2. – 9. kl.
Varighed: 2-3 dage med. 1-2 overnatninger
Pris. 275 kr./dag/ prs inkl. overnatning

Fælles Mål - Historie
Kronologi og sammenhænge
Kildearbejde
Historiebrug
Dette undervisningsforløb er tilrettelagt i forhold til Fælles Mål i historie, dansk og idræt.
Andre fag kan inddrages alt efter, hvordan rundvisningen skrues sammen.

Bestilling af undervisning

Book dit forløb her

Der vil blive tilsendt en bekræftelse ved e-bestilling. Denne bekræftelse er garanti for modtagelse af bestillingen, senere vil følge en endelige bekræftelse med dato, mødested etc.

Del denne side