Krigsjournalister - Undervisningsmateriale

Lærervejledning til Krigsjournalister

Undervisningsforløbet Krigsjournalister tager afsæt i, at krig er uløseligt forbundet med medierne på godt og ondt. Journalister er ofte de første udefrakommende som får adgang til krigsscener, og det er journalister som i høj grad former vores meninger ved at bestemme, hvad der skal vises og hvad der ikke skal vises i medierne.

Denne proces prøver eleverne på egen krop, for at få en dybere forståelse for formidling af krig, årsager til krigsudbrud samt hvordan konflikter bliver til krig.

Efter undervisningsforløbet sender eleverne deres indslag til en lukket server. Her kan du dagen efter hente indslagene ned, så I kan arbejde videre i klassen.

At arbejde som krigsjournalist

Eleverne søger i undervisningsforløbet informationer om en valgfri krig i udstillingen og bearbejde den viden de finder med krigsjournalistens øjne. Vores erfaring er, at eleverne er meget begejstrede for opgaven og griber den an med stor seriøsitet og entusiasme.

Men alligevel vil vi opfordre jer til inden besøget at se en nyhedsudsendelse. De kan give dem inspiration til, hvordan et indslag bygges op, og opdage hvor kort taletid journalisten ofte har. Det kan støtte eleverne i selv at vinkle deres indslag, så de vigtigste informationer kommer med, selvom deres indslag er kort.

Fjendebilleder

Når eleverne er krigsjournalister arbejder de som fortolkere. Det betyder, at vi lader det være op til dem selv at fremstille krigens parter og konflikten så objektivt som muligt. Men vores erfaring er, at det indimellem kan være svært ikke at reproducere fjendebilleder.

At eleverne kan komme til at tage afsæt i fjendebilleder ser vi på museet som en rigtig god mulighed for dialog om begrebet. Her kan vi nuancere fordomme og tale om, hvad fjendebilleder kommer af, hvad de gør ved vores frygt og hvordan de har betydning for konfliktoptrapning.

I kan med fordel tale om fjendebilleder hjemme i klassen inden besøget. Du kan downloade et forslag til hvordan her. Fjendebilleder (PDF).

Elevopgaver før og efter undervisningsforløbet

Eleverne arbejder som krigsjournalister i udstillingen Danmarks Krige. Her er fokus makrohistorisk, hvor krigene præsenteres i et større perspektiv. I klassen kan I både arbejde videre med de historiske begivenheder i krigene og med elevernes indslag og den journalistiske genre:

I historie kan I arbejde mikrohistorisk med personlige breve, sange og fortællinger. Det sætter "ansigt" på krigene - noget eleverne efterspørger i udstillingen. I dansk kan I arbejde med kildekritik og respons.

Breve fra fronten
I opgaven læser eleverne soldaters personlige breve. Eleverne skal sætte sig ind i soldaternes og de pårørendes følelser og tanker, og leve sig ind følelser der spænder bredt: forventning, spænding, afsavn og frygt.

Arbejdet med brevene spænder over sprog- og indholdsanalyse, indlevelse, stillingtagen og meddigtning. Brevene er udstyret med en ordliste over de sværeste ældre ord for at lette læsningen. Breve fra fronten (PDF).

Musik fra fronten
I opgaven arbejder eleverne med gamle fædrelandssange som kilder. Eleverne ser på udviklingen i fjendebilledet set med danske øjne. Sangene er fra henholdsvis 1700-tallet og fra 1848. I den første sang er den beskrevne fjende Sverige, mens billedet i den anden sang har ændret sig til at være Preussen (det vi i dag kender som Tyskland).

I kan tale om, at fjendebilleder er konstante - men at fjenden skifter. I kan også tale om at sangene i høj grad blev brugt til at forene og skabe sammenhold i befolkningen mod en fælles udefrakommende fjende. Ord som "Svensken" og "Tysken" er i sig selv udtryk for en generalisering, som vi møder i sangene. Musik fra fronten (PDF).

Dagbog fra krigen
Eleverne skriver dagbog som en person, der har oplevet en ad Danmarks krige. Dagbog fra krigen (PDF).

Før deadline - intro til kildekritik
Eleverne efterbearbejder de tv-indslag, som de har optaget på museet. Eleverne arbejder med kildekritik, særligt troværdighed i nyheder og faktatjek. Opgaven er oplagt som efteropgave efter krigsjournalistforløbet på museet. Før deadline (PDF).

The news room - intro til respons
I denne opgave ser og efterarbejder eleverne de tv-indslag, som de har optaget på museet. Eleverne skal forholde sig kritisk til deres egne og andres tv-indslag. The news room (PDF).

Læringsmål til Krigsjournalister

Undervisningsforløbet kan bruges i en række fag i udskolingen. Det er særlig oplagt at bruge som tværfagligt redskab i fag som historie, samfundsfag og dansk.

I kan vælge at fokusere på bestemte krige eller temaer indenfor krig med den temaoversigt museets faginspektører har udviklet til undervisningsforløbet. Det kan være krige, der knytter sig til historiekanonen, fjendebilleder, teknologiske krige, krige i nyere tid osv.

Eleverne arbejder med og udbygger via samarbejde og formidling deres kompetencer indenfor:
• faglig refleksion - herunder krige som kontinuitet i hver generation
• bearbejdning og udvælgelse af informationer -herunder kildekritik
• genre- og mediebevidshed - herunder breve, artikler og tv-indslag
• historiebevidsthed - herunder forståelse for at krige er menneskeskabte og et valg, som eleverne selv er med til at træffe samt at krige løses gennem forhandling

Du kan downloade en samlet PDF for alle opgaver.

Del denne side