Christian 4.'s Tøjhushal

Den 156 meter lange Tøjhushal har rummet kanoner og køretøjer lige siden den stod færdig i 1604 - bygget på befaling af Christian 4. Her er et par eksempler på, hvad du kan finde i hallen udover den kronologiske samling af artilleri.

'Ved Ejderen slutter det romerske rige'
Ejderstenen hang i 1700-tallet over porten til fæstningen i Rendsborg. Rendsborg lå ved Ejderen, der udgjorde grænsen mellem Slesvig og Holsten. Begge hertugdømmerne var i århundreder delt mellem de gottorpske hertuger og de danske konger; men kun Holsten havde den tyske kejser som lensherre, dvs. øverste overhoved.

I 1806 opløstes det tyske kejserrige, og stenen blev taget ned og anbragt i Rendsborg tøjhus, hvorfra den i 1863 kom til Tøjhuset i København sammen med en lang række af de genstande, der i dag hører til museets fornemmeste.


Christian 4.'s kanonvægt bygget til Tøjhuset

Som regel angives tømmermester Vidt Kragen som konstruktøren af det store trægalleri, der bærer selve vægten, der hænger i en stor krog. Vidt Kragen stod for opførelsen af dragespiret på Børsen og er derfor en af de mest fremtrædende tømrermestrer fra Christian 4.'s tid. Vidt Kragen fik da også udbetalt 20 daler for  sit arbejde på hævetøjet i Tøjhuset i maj 1614. Dette er første gang han optræder i regnskabsmaterialet i forbindelse med vægten.

En række tømrermestre - Jens Christensen, Hans Kloug, Laurids Jensen, Børge Børgesen, Willum Jonsen og Gregorius Jacobsen - havde arbejdet på "hævetøjet" fra juni 1611 frem til marts 1613. Willum Jonsen blev bl.a. betalt "for det hævetøj, han har antagen sig at skulle gøre og forfærdige". Og i februar 1612 havde snedkeren Lennert Leiland fået betaling for at udskære en del løvehoveder på det. Vidt Kragens arbejde synes derfor at have bestået i en mindre tilpasning af vægten.

Christian af Anhalt noterede 1622 i sin dagbog, at hævetøjet stod midt i hallen - og fremhævede, at det kunne betjenes af en enkelt mand. Omkring 1730 blev vægten flyttet ud i Tøjhusgården, hvilket træværket led voldsomt under. Da den i 1832 blev flyttet ind igen til sin nuværende plads, blev en stor del af udsmykningerne fjernet ved en omfattende restaurering.

Del denne side