Soveværelser

I den over 27 meter lange smalle gang er der ni døre, hvoraf de tre fører ind til familiens soveværelser. I det første havde sønnen sit værelse. Det var holdt i mørke maskuline farver.

I det følgende boede døtrene sammen. Den ene overtog senere broderens værelse. Møblerne er fra forældrenes første soveværelse, anskaffet til deres bryllup 1878, men væggene er holdt i feminine lyse farver. 

Ægteparrets soveværelse blev udstyret med nye møbler i 1890 af snedkermester J.C. Groule. De er udført i rosentræ i ny-barok stil og af håndværksmæssig fremragende kvalitet.

Del denne side