Praktisk information

Billetpriser

Dagsbillet voksen DKK 65
1 barn + 1 voksen DKK 50
Barn under 18 år er gratis

Årskort + 1 ledsager DKK 155
Partoutkort + 1 ledsager DKK 395*

*Gælder til Nationalmuseet, Frilandsmuseet, Tøjhusmuseet, Kommandørgården, Musikmuseet, Brede Værk, Frøslevlejrens Museum, Trelleborg og Hangar 46

Hestevognen

Hestevognen kører når der er vejr og rejsende til det. Så regn med at den kører hvis det er godt vejr. Hestevognsturen koster 30 kr. per person og varer ca. 20 minutter. Hestevognen kører ca. hver halve time. Hestevognen kan reserveres både til ture på Frilandsmuseet og udenfor museet - en time koster 1400 kr. Bestilling hos kusken på 6088 0133. Læs mere om hestevognskørsel på kuskens hjemmeside.

Parkering

Der er gratis parkering ved Frilandsmuseet. Der er parkeringspladser på den anden side af vejen ved museets hovedindgang på Kongevejen og på hjørnet af Højskolevej og Kongevejen. Ved nord-indgangen på I.C. Modewegsvej er der også en stor parkeringsplads

Mad og drikke

Du er velkommen til at medbringe din egen mad. Vi har flere hyggelige spisepladser på Frilandsmuseet - også overdækkede og med god adgang for kørestolsbrugere. I kiosken på centralpladsen midt på museet sælges is, pølser, vand, sandwich m.m. Du kan også spise i Frilandsmuseets restaurant som ligger i indgangsbygningen, Kongevejen 100 og har åbent i museets åbningstid. 

Fotografering

Når du fotograferer og filmer skal du huske at...

- Det skal være til privat brug (fx feriefotos, fotos du deler på internettet etc.) 

- Du skal bruge et almindeligt kamera (uden stativ) med almindelig blitz. 

- Vores udstillede genstande må ikke lide overlast.  

- Du må ikke genere de andre museumsgæster.  

- Du skal følge vores personales anvisninger. 

Professionel fotografering, med henblik på kommerciel offentliggørelse, kan foregå efter tilladelse. Der vil desuden skulle betales en afgift for optagelserne. Dette kan aftales med kommunikations- og eventansvarlig Annemarie Elvstrøm-Vieth på tlf. 41 20 64 14.

Trækvogne

Frilandsmuseet har et antal trækvogne, der står ved begge museets indgange. Du skal lægge en 20 kr. mønt i, som du får retur. Vognene er til små børn og oppakning. De kan ikke holde til de større børn.

Åbningstider

Forår og sommer: 2. maj - 25. juni: Tirsdag - søndag kl. 10-16 (Åbent pinsemandag den 5. juni)

Sommerferie: 27. juni - 13. august: Tirsdag - søndag kl. 10-17

Sensommer og Efterår: 15. august - 22. oktober: Tirsdag - søndag kl. 10-16. (åbent mandag 16. oktober)

Jul: 2. og 3. december + 9. og 10. december kl. 10-16

Mandage er museet lukket, med mindre andet er meldt ud

Frilandsmuseets adresse og offentlig transport

Hovedindgang, butik og restaurant: Kongevejen 100, 2800 Lyngby

Nordindgang ved Brede: I.C. Modewegs Vej, 2800 Lyngby 

Tag S-tog linje E til Sorgenfri og gå ca. 10 minutter.  Bus 184 og 194 stopper lige ved hovedindgangen, Kongevejen 100. Jægersborg-Nærum toget stopper i Brede tæt ved Frilandsmuseets nordindgang.

Du kan også planlægge rejsen her rejseplan.

Adgang med kørestol

Frilandsmuseets veje er grusbelagte men stabile. Terrænet er kuperet, så det kan være vanskeligt for kørestolsbrugere, men det kan godt lade sig gøre. Det er dog svært at komme ind på gårdspladser og ind i museumsbygningerne med kørestol. 3 museumsbygninger har delvis adgang for kørestole: Kniplehus fra Nr. Sejerslev (nr. 33), gård fra Ostenfeld (nr. 4) og  Haugbarg fra Ejdersted (nr. 31).

Du kan gratis låne en kørestol. Ring i forvejen på 41 20 64 55 i museets åbningstid og bestil kørestolen.

Der er handikapparkering lige ved begge indgange.

Barnevogne og pusleborde

Barnevogne er velkomne på museet. Men du må ikke tage den med ind i museumsbygningerne heller ikke i haverne, da havestierne er meget smalle.

Pusleborde findes på toiletter rundt omkring på museet. Spørg i butikken.

Cykler og bagage

Du må ikke tage din cykel med ind på museet. Børns løbecykler uden pedaler er dog velkomne.

Du må gerne tage dine bagage med ind på museet, men vi har også gratis, aflåste garderobeskabe, hvor din bagage kan være under dit besøg. Du kan låne en nøgle i butikken.

Hunde er velkomne i snor

Hunde er velkomne i snor på Frilandsmuseet. Vi beder om, at de ikke kommer med ind i museumsbygningerne. Pas ligeledes på haverne, hundesnore kan godt ødelægge vores beplantning.

Servicehunde er selvfølgeligt velkomne også inde i husene.

Del denne side