Frugt og æbler

Frilandsmuseet råder over en skat af gamle frugttræer, bærbuske og jordbær, som vi i disse år arbejder på at registrere og sætte navne på. Vi håber, at vores besøgende blive opmærksomme på de mange sorter af frugt og bær, som igennem tiden er sået, plantet og fundet i landbohaver over hele landet og siden spredt og bevaret, fordi man fandt deres smag og egenskaber værdifulde. En del af disse sorter vil også interessere en moderne haveejer på grund af deres smag, holdbarhed og modstandskraft.

I 2015 afslutter Frilandsmuseet projektet om genopretning og registrering af de gamle typer af frugttræer og bærbuske. 

Der har været mange frugtbuske og jordbær i de fleste landbohaver. I museets haver har vores buske desværre været angrebet af sygdomme, som mange andre steder i landet.

Vores indledende arbejde med at finde det rigtige plantemateriale til haverne er derfor i gang. Vi samarbejder blandt andet med Pometet i Høje Tåstrup om dette. Først skal sorterne af ribs, solbær stikkelsbær og jordbær genetableres i haverne. 

Dernæst vil museets indsats være at formilde og udbrede kendskabet til forskellige frugtbuske, både til de besøgende generelt, men også i fagkredse. Vi vil fortælle om deres nytteværdi i det danske bondesamfund.

Den 19. og 20. september afholdes "Gamle Sorters Dage" med fokus på historie, pasning og brug af de gamle sorter.

Frugttræer

Frilandsmuseets over 200 frugttræer repræsenterer 150 forskellige sorter af æble-, pære- og blommetræer. Mange af disse er sjældne, og museets frugttræer fungerer derfor som sikkerhedskopi for Københavns Universitets Pomet i Høje Tåstrup. Et pomet er en samling af frugttræer, og pometet i Høje Tåstrup er en del af den fælles Nordiske genbank, Nordgen. Læse mere om Pometet i Høje Tåstrup.

Museets træer bærer navne som Katrineblomme, Lærkepære og Jernæble, og nogle af dem er over 100 år gamle. Andre er indsamlet som podekviste på husenes hjemsteder, podet af museets gartnere på nye grundstammer og plantet ved huset, når det er blevet genopført på museet. På den måde er de gamle frugtsorter blevet bevaret ved det sted, de hører til. Hvor man ikke har haft træer fra husets hjemsted, har man i nyere tid fået podekviste fra Pometet.

Hver sort repræsenterer en unik kombination af gener, og da generne bestemmer frugttræets forskellige egenskaber, er de det  "råstof" vi har - også når forskere og planteforædlere skal udvikle frugt til fremtidens behov. Bevaringen af levende frugttræer er vigtig, fordi genmaterialet bedst kan gemmes på denne måde.

I 2011 fik Frilandsmuseet bestemt og registreret sine gamle frugttræer, og nu har vi udvidet bestanden med en samling af 84 gamle danske æbletræer fra Veilstrups Æblehave.

Læs mere om æbler

Læs mere om pærer

Bær og nødder

Frilandsmuseet dyrker og formidler gamle danske sorter af bærbuske og jordbær.

På museet findes en del frugtbuske og jordbær, og i arkiverne finder vi optegnelser, der tyder på, at en del af beholdningen rummer gamle danske sorter. I samarbejde med Pometet er vi derfor ved at sortsbestemme de enkelte bærbuske og jordbærplanter.

Dernæst vil museet udbrede kendskabet til de forskellige buske og sorter, både til museets gæster og til fagkredse på området. Ribs, Solbær og jordbær kan smages i løbet af sæsonen, og vi formidler deres nytteværdi og plads i det danske bondesamfund. Kig forbi til Gamle Sorters Dage den 19. - 20. september.

Desuden anlægger museet en stævningsskov af hasselnød mellem gården fra Ostenfeld og Ellested Vandmølle. Skoven skal bestå af to sorter hasselnødder, Hallandsk Kæmpe og Merveille de Bollveiller. De kan begge spores tilbage til 1850, men bruges ikke kommercielt i dag.

Læs mere om bær.

Del denne side