Hedegård fra Vemb

Gården fra Vemb er en typisk jysk hedegård. Et beskedent anlæg med to længer, som ligger frit i det åbne landskab.

Nationalmuseet overtog gården i 1930, og drev den en årrække på hjemstedet som et lille hjemstavnsmuseum. Inden overtagelsen havde den stået tom et stykke tid og var i forfald.

I 1961 blev den nedtaget og flyttet til Frilandsmuseet.

Erhvervet 1930. Flyttet 1961, åbnet 1965.

Gårdens historie

Gården har været ejet og beboet af forskellige vestjyske hedebønder.

På de vestjyske hedestrækninger dominerede dyreholdet over korndyrkningen, som kunne være svær og med dårligt udkomme på de sandede, magre hedejorder.

I stedet udnyttede bønderne de store hedestrækninger til græsning af får og Vestjyllands mange åer med kær og græsrige enge blev udnyttet til græsning af køer og fedekvæg til videresalg.

Bønderne på Vembgården fik hverdagen til at hænge sammen ved at udnytte det unikke kulturlandskab til det yderste, og ved at bruge tid på binæringer.

Områdets største binæring var uden tvivl hosebinderiet, altså strikning af udlvarer og strømper til videresalg i resten af Danmark. De mange får i området leverede ulden, og både mænd og kvinder strikkede, så snart de havde en ledig stund.

Varerne blev afsat til enten omvandrende hosekræmmere, eller til købmænd i købstæderne Holstrebro og Viborg.

En andet egnsbestemt binæring var jydepottetilvirkningen. De sorte jydepotter blev formet i hånden af egnens kvinder, og solgt videre på samme vis.

De blev brugt hele vejen op og ned langs den jyske vestkyst og i Midtjylland til madlavning og opbevaring. De sorte potter var ikke beregnet til nips eller dekoration. Det var billigt, kraftigt lertøj til dagligt brug.

Bygningen

Gården er opført o. 1770 som et tolænget anlæg. I den ene ende ligger svine- og hønsehus og bolig, i den anden stald, vognport og lade.

På et tidspunkt i 1800-tallet blev der opført en lille smedje ved gården til en af beboerne, som var smed.

Gården er bygget af spinkelt og fattigt bindingsværk af fyrretræ. På den træfattige hede var der mangel på godt bygningstømmer, og man har fyldt tavlene ud med brændte teglsten.

De blev almindelige i det vestjyske i løbet af 1700-tallet, og holder godt i det blæsende og barske klima på heden.

På gården er der ikke noget bryggers. De små vestjyske gårde havde som regel kun et ildsted, i køkkenet. Når der skulle varmes vand til slagtning eller ølbrygning, blev det varmet i et stort, åbent kar direkte på ildstedet.

De fleste steder i Østjylland, på Fyn og på Sjælland havde bønderne indmurede gruekedler til samme formål.

Stuerne er beskedent og nøgterns indrettede med brunmalet træværk og lerstampede gulve. I køkken og forrådskammer har gulvet stenpikning af marksten.

Gårdens have

Den lille køkkenhave ved gården fra Vemb lægger i læ bag en jorddige, toppet med en række piletræer.

De skærmede mod blæsten på den åbne hede.

Gårdens have

Del denne side