Skomagerhus fra Ødis Bramdrup

Ødis Bramdrup lå på egnen syd for Kolding, hvor Sønderjylland og Østjylland mødes. Byggeskik og boligindretning er en blanding af både østjyske og sønderjyske træk.

Egnen er bakket, mild og skovrig, og husene som regel af kraftigt og farvestærkt bindingsværk. Husets beboere havde kun ganske få tønder land at arbejde på, og derfor var andre indtægter nødvendige.

I en periode forlod man sig på skomageriet, og der er indrettet et skomagerværksted i det lille hus.

Erhvervet 1962. Åbnet 1966.

Husets historie

Man finder husets første gang på et kort fra 1789 over landsbyen Ødis Bramdrup. Huset ligger overfor en større, firlænget gård ud til bygaden.

Huset var vistnok i 1790erne beboet af skrædder Christen Jørgensen. Han nævnes i andre kilder i 1789. Allerede i 1794 dukker skomager Poul Regelsen op i forbindelse med huset.

I 1831 testamenterede Pouls anden kone huset til sin søster og svoger, Graves Berthelsen. Graves var skomager og træskomager. I 1858 gik han på aftægt, og datteren og svigersønnen Boi Nielsen overtog huset.

Boi Nielsen var ikke skomager. Han tjente ekstra penge ved at virke som tækkemand og hjemmeslagter. Han døde i 1903.

Fra hans død og indtil husets flytning til Frilandsmuseet i 1962 tilhørte det familien Langpap.

Bygningen

På kortet fra 1789 ser huset kortere ud, end det er i dag. Forskelle i tømmerkvalitet og samlinger antyder, at huset i flere omgange er blevet forlænget i begge ender.

Der er også indvendigt spor af forsvunden gavle, som faldt, da enderne blev forlængede. Det er svært at afgøre hvornår til- og ombygninger fandt sted.

Huset endte med at rumme en lille staldende, hvor der er plads til ko og kalv, et par grise og nogle høns.

I boligdelen finder man mellem stald og  bag køkken og spisekammer det lille skomagerværksted.

Husets største rum, dagligstuen, rummer spisebord, kakkelovn, 2 alkover og et lille vægskab. I enden er der indsat et lille bitte kammer med seng og stol.

Fra stuen går man ind i storstuen, hvor der står et klædeskab, en kiste og en dragkiste med skuffer. Bag storstuen er der et lille forrådsrum, og udgang til haven.

Bindingsværket er solidt og svært, og væggene kalket gule. I Østjylland var det almindeligt at tjære eller male bindingsværket i en anden farve end tavlene, som ofte fik stærke farver som gult eller rødt.

Husets have

Den lille have ved skomagerhuset rummer både blomster og nytteplanter, her Grøn nyserod.

Ved gavlen er der en lun krog, hvor man kan sidde i solen og arbejde

Husets have

Del denne side