Håndværkets Dage

10. og 11. juni & 23. og 24. september 2017, kl. 10-15

To weekender med fokus på godt håndværk og gode materialer. 

Til håndværkets dage i juni og september, vil aktiviteterne primært foregå i museets Stationsby med byggeri fra 1880 - 1940. Snedkeriet fra Borre fra 1920'erne vil være i fuld sving, smeden vil arbejde i smedjen fra Rynkeby og arbejdet med genopførelsen af en trælastlade fra Marstal kan følges. Også andre bygninger med igangværende reparationer vil blive inddraget i 'Håndværkets Dage'.

Frilandsmuseets håndværkere arbejder med fagenes traditioner og sikrer kontinuitet og overlevering til næste generation gennem oplæring af lærlinge.

Få svar på håndværks-tekniske spørgsmål, når der er "Håndværkets Dage" på Frilandsmuseet.

Del denne side