Både museum og arkiv 1971 - 1987

 

Efterhånden udviklede Frihedsmuseet sig til at være lige så meget arkiv, som det var museum. Jørgen H. Barfod tiltrådte i november 1971 som Frihedsmuseets anden leder, men de første mange år kun i en stilling på halv tid. Han arbejdede videre ad de spor, der allerede var lagt, og kastede sig desuden over de opgaver, som endnu ikke var blevet taget systematisk op: Indsamling, registrering og skoletjeneste.

I Barfods tid blev medarbejderstaben udvidet i skikkelse af tidligere modstandsfolk, som arbejdede frivilligt, studenter og forskellige former for tilskudslønnede. 

Arkivsiden

Arbejdet med at dokumentere fortiden har traditionelt været delt mellem museerne og arkiverne, der arbejder med hver sine typer af materiale.

Frihedsmuseet arbejder imidlertid med en tidsperiode, hvor levn i form af genstande, dokumenter, fotografier og tryksager belyser forskellige sider af de samme problematikker. Det var derfor naturligt, at Frihedsmuseet måtte rette sin opmærksomhed mod såvel de museale som de arkivalske fortidslevn, der opbevares i fire hovedsamlinger: Genstandssamling, dokumentarkiv, fotoarkiv og bibliotek. Disse kan overskues på tværs via en systematik bestående af 46 emnegrupper.

Indsatsen med systematiseringen af samlingerne sprængte de oprindelige rammer, sådan at Frihedsmuseet i 1984-85 måtte udbygges med en underjordisk fløj, der rummede arkiver og magasiner samt skolestue.

Målrettet indsamling

Meget materiale er gennem årene kommet til museet ved frivillige afleveringer fra tidligere modstandsfolk og andre af ting, der var blevet gemt fra besættelsesårene, eller beretninger om egne oplevelser.

I Jørgen Barfods tid blev museet imidlertid mere udfarende gennem igangsættelse af indsamlingsprojekter målrettet mod særlige sider af modstandskampen. I årene 1977-81 interviewedes en række tidligere sabotører, og sideløbende blev arkiver på og uden for museet gennemgået for at finde materiale til belysning af industrisabotagen. Efterfølgende gennemførtes et lignende projekt om faldskærmsfolk, radiotelegrafister og modtagegrupper. 

Skolearbejde og støtteforening

Et skolearbejde blev sat i gang med tilbud om omvisninger ved tidligere modstandsfolk - en opgave, som senere overgik til historiestuderende - og udlån af skolemapper med originalt materiale.

Som ramme om fastholdelse af kontakten til den del af det voksne publikum, der omfattede museets arbejde med særlig interesse, stiftedes i 1972 foreningen Frihedsmuseets Venner, som bl.a. arrangerer foredrag. 

Del denne side