Martin Askholm

Martin Askholms globe består af utallige bånd eller cirkler, der ligger fra pol til pol i et tæt og varieret forløb. Der er ikke nogen bestemt orden i forløbet af de farvestrålende cirkler, og bredden af dem varierer ligeså meget som farverne.

Farverne minder mest af alt om indholdet i de endeløse kasser med slik, som man ser i en konfekturebutik. Cirklen er det gennemgående i værket. Cirklen er et universelt symbol for totalitet, helhed eller uendelighed. Cirklen er også en hellig form, uden begyndelse eller slutning.

Værket er måske mere et billede på en fremtidig verden, hvilket også fremgår af titlen. Hermed menes en globale ophævning af landegrænser og politiske systemer som vi forstår dem i dag og en inddeling i zoner i stedet for.


Zonerne kan som sådan symbolisere eller repræsentere hvad som helst, det kunne være zoner af mennesker, venskab eller spirituelle forskelle. Mulighederne er uendelige. Eller som Hermes Trismegistos sagde det: ”Gud er en cirkel, hvis centrum findes overalt, og hvis omkreds ikke findes nogetsteds”.

Del denne side