Historisk viden

Nordamerika

Da europæerne i slutningen af 1400-tallet første gang fik kontakt med Amerikas befolkning, var disse opdelt i en række vidt forskellige samfund fra eskimoerne i nord til Ildlandets beboere i syd.

De første mennesker i Amerika var i slutningen af istiden indvandret fra det nordøstlige Asien.

I de efterfølgende årtusinder udviklede de eskimoiske kulturer sig i de arktiske egne i nord og i egnene syd herfor de indianske kulturer.

I Nordamerika findes indianske minoriteter, der trods moderne udvikling holder en del indianske traditioner i hævd.

Dette gælder således både efterkommere af præriens bisonjægere og den oprindelige fiskerbefolkning - nordvestkyst-indianerne - langs Canadas Stillehavskyst, som er berømt for deres udskårne træfigurer og masker.

I de senere år har de nordamerikanske indianere undergået kulturel genopblomstring, fx med Powwow - de på én gang traditionelle og moderne dansefester.

Del denne side