Historisk viden

Gudedyrkelse i fiskersamfundet

Ingrid Fihl Simonsen og Celia Ekelund Simonsen besøger den 19-årige Sathya for at tale med hende om hendes forhold til religion, i håb om at blive en smule klogere på gudedyrkelsen i fiskerlandsbyen i Tranquebar.

I et forsøg på at komme nærmere en forståelse af religionsopfattelsen og gudedyrkelsen i fiskerlandsbyen i Tranquebar gik Ingrid Fihl Simonsen og jeg til den 19-årige Sathya for at bede hende forklare os, hvorledes det er i hendes familie.
Vi besøger Sathya hjemme i hendes families hus og bliver vist ind i stuen. Vi starter interviewet med at spørge, hvilken trosretning hun og hendes familie tilhører, til trods for at langt størstedelen af indbyggerne i fiskerlandsbyen er hinduer. Sathya fortæller, at hun selv er kristen, mens hele hendes familie er hindu. De accepterede fuldt ud, at hun konverterede, og som baggrund for hendes beslutning siger hun blot, at hun ønsker at bede til den kristne gud. Hun føler, at det er det rigtige at gøre for hende.

Sathya forklarer, at ligesom alle andre hindufamilier, har hendes familie en særlig familiegud, som de tilbeder, men når en pige bliver gift, bliver hun automatisk tilknyttet mandens familiegud. Hun kan således ikke forklare, hvorfor familien har netop dén gud, det er bare paramparaa (sådan som deres forfædrene har gjort før dem). Efterfølgende viser hun os ind i et lille rum ved siden af stuen, hvor familien beder sammen hver morgen. Der er ingen lys, men i væggen overfor døren, er der et hulrum, der fungerer som et lille alter med en olielampe. Ovenover hænger en lang hylde, hvorpå der står en række gudebilleder, hovedsageligt med hinduistiske guder, men også ét med Jesus og Jomfru Maria.

Da vi spørger ind til dette fænomen, fortæller Sathya, at hendes forældre godt nok er hinduer og mest tilbeder disse guder, men samtidig også beder lidt til den kristne. Hun er jo selv kristen, så hun beder mest til den kristne gud, men hun beder dog alligevel sammen med sine forældre om morgenen, og bliver i den forbindelse også velsignet af de hinduistiske guder. Jeg prøver at forklare hende, hvorfor vi har lidt svært ved at forstå det og spørger derefter Sathya, om hendes forældre også tror på Gud? Og om hun som kristen også tror på de hinduistiske guder? Hun svarer ja til begge spørgsmål, og griner lidt.

Sathyas gode veninde, Kohila, er også med os i dag. Hun er hindu og demonstrerer nu, hvordan de gør hver morgen. Hun forklarer os, at bevægelserne med olielampe, gløder og ild, hver gentages 3 gange, alt imens hun ringer med en lille klokke. Seancen afsluttes ved, at hun anbringer lidt rød farve i min pande.

Da vi senere siger farvel til Sathya og Kohila, får vi oven over yderdøren øje på en Ganesh figur (en gudefigur med menneskekrop og elefant hoved) så vel som tre små billeder af Jomfru Maria, der alle skal beskytte huset og familien. Det virker således som en sidste påmindelse om, hvorledes hinduerne i Tranquebar ganske fordomsfrit formår at benytte, blande samt give plads til flere religioner og verdensopfattelser.

Tekst: Studenterpraktikant Celia Ekelund Simonsen, 2007

Del denne side