Historisk viden

Garconnekjole i lyseblå crepe de chine, 1920'erne

I 1920'erne foreskrev moden en drenget skikkelse. Undertøjet hjalp til ved at trykke barmen flad, det lange hår blev klippet kort, og kjolerne gik lige op og ned næsten som et rør. Den moderigtige kvinde kaldtes la garconne - en drengepige. La garconne opførte sig provokerende efter tidens forhold: hun røg bl.a. offentligt og bar kraftig make-up.

Den lyseblå kjole har tilhørt fru Olesen. Den er fra 1920'erne og antageligt købt i Fonnesbech i København.

Dragtbeskrivelse

Kjole af lyseblå crepe de chine. Kjolen er ærmeløs og udringet i halsen. Stoffet lagt i tætte, smalle lodrette plisséer over det meste af kjolen. Den meget lave talje kun markeret ved indvendigt påsyet stykke af stoffet. Kjolekanten forneden let tunget. Brede felter dækket af pailletter foroven og forneden på kjolen. Perler i halskanten og ved kanten forneden.

Kjole med pailletter, mus. nr. 1979/1971
Crepe de chine. Lyseblå. Broderi, pastelfarvede og blanke pailletter og blanke perler.

Længde fra skulder og ned:  105 cm
Vidde forneden:  183 cm

Del denne side