Historisk viden

Undertøj med krinolinestel, 1850'erne

I 1856 blev der taget patent på stålkrinolinestativet. Stativet bestod af stålringe, der enten blev holdt sammen af bånd eller syet ind i et skørt. Stålkrinolinen var relativt billig at fremstille, gav større bevægelighed for benene end de mange lag skørter og var lettere at bære. De mange fordele gjorde hurtigt krinolinestellet populært i alle kredse.

Gennem hele 1800-tallet var det i særlig grad kvindekroppen, der blev tvunget i en bestemt form af klædedragten. Det skete ved hjælp af understel, skørter, udstopninger m.v. og især ved hjælp af korset med indsyede stivere, der holdt overkroppen på plads fra bryst til mave.

For mændenes vedkommende var det anderledes. Her var det tøjet, der blev formet efter kroppen, evt. med enkelte småjusteringer, som kunne syes ind i tøjet.

Dragtbeskrivelse

Undertøjet består af krinolinestel, korset, særk og benklæder. Krinolinestellet består af 5 næsten cirkelbøjede stålfjedre, forbundet med 6 bånd af brunt bomuld. De er syet til et bæltebånd af samme stof, forsynet med et spænde til at give det vidde efter behov. Korset af hvidt lærred, kantet foroven med en blonde, hvorigennem et smalt silkebånd er trukket. Snøreindretning bagtil. Indsatte stivere, som når til 10 cm fra underkanten af stoffet. Blanchetter med lukkeindretning fortil. Mærket indvendig: "Magasin du Nord, P D. Marque Deposée P D". Særk af hvidt lærred. Oval halsudskæring og korte ærmer. Benklæder af hvidt lærred i åben form. Linningen i livet og på benene lukkes med bændler.

Krinolinestel, med fem cirkelformede stålfjedre i ophæng, mus. nr. W.825 Stålfjedre. Bånd, brunt bomuld.

Nederste ring, vidde: 131 cm Øverste ring, diameter: 43 cm Bånd, længde fra bæltebånd til øverste ring: 31 cm Bånd, længde mellem ringene: 11 cm

Korset, hvidt lærred, mus. nr. 44/1936 Lærred. Hvidt.

Længde for: 36 cm

Benklæder, hvidt lærred, 1 par, mus. nr. 760/1936
Lærred. Hvidt.

Del denne side