Historisk viden

Læse- og skrivevaner

Strøtanker

Der kan ikke herske tvivl om, at Peter Schiønning var optaget af at skrive. Det vidner til overflod hans samling om. Han levede i en tid, hvor formfuldendte breve og essays, gerne med inspiration fra franske oplysningsfilosoffer, var idealet. Hos Schiønning udmøntede det sig blandt andet i en enorm produktion af små og lange "Strøtanker" eller "Pensées Detachées". I 50 tætskrevne bind nedskrev han alt, hvad der faldt ham ind. Strøtankerne giver en enestående mulighed for at få et indblik i en enkelt persons tankeverden i oplysningstiden.

De fleste af bindene med "strøtanker" blev forsynet med indholdsfortegnelser, som her er skrevet ind, så det er muligt at få et nogenlunde overblik over de ofte tilsyneladende kaotiske mængder af forskellige tanker om alt mellem himmel og jord. Det ville ikke være realistisk at digitalisere de op mod 30.000 sider. Men indholdsfortegnelserne giver et ganske godt billede af Schiønnings verdensbillede.

Enkelte af bindene har temaer, som f.eks. religion, poetiske beskrivelser eller Søetaten, andre bind er blandede med tanker og optegnelser af enhver art. I de fleste tilfælde bærer artiklerne tydeligt præg af at være blevet til over flere omgange. Der er ikke redigeret i afsnittene, men ofte føjet nye sætninger til efterhånden over en periode på mange år.

Læsning

Schiønning var også en flittig læser. Han opbyggede systematisk et stort privat bibliotek, som desværre i dag er spredt for alle vinde. Takket være Schiønnings grundige optegnelser kan man ganske nøje følge med i hvilke bøger, han købte og læste, og sågar hvornår han læste de enkelte bøger. I strøtankerne er der ofte refleksioner over denne litteratur.

Samlingen

De mange strøtanker og dagbogsbind er blot dele af en enorm samling, som Schiønning byggede op gennem et langt liv. Man kan hævde, at hans passion for at læse og skrive kun blev overgået af hans ambition om at systematisere og organisere de mange papirer. I Peter Schiønnings Pro Memoria om samlingen og dens indhold giver han sin egen forklaring på, hvad han ønskede med sin samling, og hvorfor det var så vigtigt for ham at bevare den for eftertiden. I dagbogsoptegnelserne for april 1808 ses det, at Schiønning opsøgte universitetsbibliotekaren, Rasmus Nyerup, som indvilligede i at indlemme samlingen i Universitetsbibliotekets samlinger.

Del denne side