Historisk viden

Pensées Detachées

Siden 1764 førte Peter Schiønning systematisk journal over sine tanker. Denne "tankedagbog" kaldte han for "Pensées Detachées" eller Strøtanker. Tilsammen blev det til 50 bind med adskillige tusinde sider om alle mulige emner mellem himmel og jord. De fleste af bindene er forsynet med indholdsfortegnelser, så det er muligt at danne sig et nogenlunde overblik over det enorme materiale.


Strøtankerne er en enestående chance for at "kigge ind i hovedet" på en person i den danske oplysningstid. Nedenfor finder du de indskrevne indholdsfortegnelser til de mange bind.


Mulig nøgle til system i Strøtankerne:
T for Tankejournal
P for Poesi (sikker tolkning)
F for ?
A for Afhandlinger
D for ?
R for Religion (sikker tolkning)
S for Søetaten (sikker tolkning)

Pensées Detachées
Schiøn. 31, 4to,
P 1-400

Om at skrive udkast til et vers først paa ho-lut (?) stil

    2

Da jomfru Charlotte Leth tog fra sin faders hus, i huset til admiralinde

Flensborg d. 15. juli 1765

    4

Tanker en sommermorgen til Dyrehaugen d. 13. august 1765

  10

Om Gazette Litteraire de l’Europe

  18

En luthersk matros, som i Cadiz blev begravet som katolik, efter d. 26. februar 1753 at være druknet

  20

Om ægyptiske mumier

  22

Tanker i efterhøst 1765

  24

Tanker ved familiebegravelsen i Trinitatis Kirke d.    august 1759

  30

Tanker ved Bernstorff og Kongens lyststeder

  36

Tanker ved professor Leths lig d. 19. august 1764

  38

Tanker af søkadet Budde ved rejsen fra Jylland januar 1752

  45

Klage over søkadet Ulrichsdals død d.    November 1752

  46

Tanker i maj anno 1766

  66

Tanker ved Familiebakken i Gyldenlunds Skov 1766

  76

Klage af prinsesse Sophie Magdalene, da hun tog fra Dannemark til Sverrig d.    oktober 1766

  84

Tanker i efterhøst d. 8. oktober 1766, da min moder var død

  94

Da Lissabon d. 1. november 1755 ved jordskælv var undergaaet

100

Klage og formaning til Ægteskab af en gammel Frøken

108

Store geniers ypperlighed

118

Tanker paa øen Ween d.    1756

122

Tanker i skoven i efterhøst 1767

130

Medicin og lægekunstens berømmelse

136

Skrivekunstens berømmelse

142

Om Kongens eller Rosenborgs Have

149

Epigramata

152

Astronomi lykke og højhed fram for andre

156

Om naturen, dens under, storhed og indtagenhed

162

Behageligheder ved at elske en skønhed. Et brev

168

Om Rom, de gamle Romeres storhed

172

Tanker paa Nyholm i Alleen bag takkelagiehuset 1759

176

Tanker i foraaret 1769, da jeg skulle til skibs

178

Tanker i en aftens dunkelhed, og ved synet af stjernerne

178

Veltalenheds berømmelse

182

Tanker ved synet af aftenstjernen eller Venus

184

Tanker paa Søakademiet, da det tildels blev nedrevet eller forandret for nyt igen at opbygges d.    1769

186

Tanker da Venus passerede Solen d. 3. juni 1767

194

Da Grev Danneskiold ved Søetaten ifølge en streng kabinetsordre maatte rejse d. 29. oktober 1767

200

En aftakket krigsmands klage 175-

206

Tanker iblandt gravene

216

Tanker i alleen paa Gammelholm ved Havkrogen

223

Tanker paa fæstningen Christiansø i Østersøen d. 1. juli 1770

226

Tanker paa Marienlyst ved Helsingør d. 26. juli 1770

236

Tanker ved Helsingborgs Kilde eller Suur-brynd d. 29. juli 1770

242

Philles indbydelse til søs

252

Tanker i Borups Skove ved Helsingør d. 10 maj 1770

256

Tanker paa Marienlyst ved Øresund d. 4. og 24. oktober 1770

264

Tanker i Frederiksbergs Have d.    juni 1768

270

Tanker i Klostervangen ½ mil fra Helsingør d. 27. oktober 1770

280

Om menneskets liv, usselhed og død

288

Tanker ved et gammelt familie-urværk

294

Tanker ved Friederichs Syge-Hospital i København

302

Om Phillis

304

Over et ældgammelt omfaldent træ ved Borups Vang

306

En aften ved Borups Vang

308

Tanker i froprædiken d. 1. januar 1771

310

Tanker i et havblik

314

Tanker i september 1769, da jeg skulle til søs paa besejling

320

Tanker i Dyrehaugen i august 1767

324

Tanker ved Helsingør i juli 1771, da jeg skulle kommandere bombardereren Den Gloende ad Algier

328

Tanker ved rudera af Konge Waldemars den 3dies Slot uden for334

Tanker i Borups, Egebeks og Klostervangene d. 11. maj 1773

338

Tanker paa Marienlyst d. 11. maj 1773

342

Tanker i Rød-løvs eller Theilstrups Skov ved Helsingør d. 19. maj 1773

346

Tanker i Langebeks præstegaard i Sælland juli 1772

352

Om naturens meget liv

358

Tanker ved Kirkegaarden uden for Nørre Port

368

Omsider gøres vi skikket til at dø

376

Til Doris

386

Til Gudinden for Elskov

388

Tanker ved en træskole

390

Tanker ved Holbergs hus og have

394

Tanker ved en dreven pouquet til M.C.N. d. 9. oktober 1772

398-400


Pensées Detachées
Schiøn. 32, 4to,
P 400-800

Om at optegne poetiske tanker som indfalder, fortale

402

Liv og levnet

404

Om Krindsen og dens træer paa Kongens Nytorv

468

Erindring om at skrive

472

Om vinteren

573

Om foraaret

576

En gammel Frøkens Klage og Formaning til Ægteskab

579

Chinapulverens berømmelse, juni 1778

635

Klage over Søe Cadet Ulrichsdals Død i Lissabon d. November 1752

640

Tanker i Fiskerhusets Have 5. oktober 1776

664

Tanker paa Nyholm i friheden 17. januar 1778

670

Om vores gamle Drakenberg, 146 aar gammel

676

Tanker ved at betragte naturen

682

Tanker i Efteraaret 1778

690

Musikkens magi og indtagenhed for os

694

Det høje træ paa Gammelholm ved Giethusporten

698

Tanker i Torrekoe Havn ved Vederøe i Sverrig april 1780

702

Tanker i Borups, Egebeks og Kloster-Vangen ved Helsingør 1. april 1780 da jeg skulle gaa sejl til Vestindien

710

Tanker ved Lissabon, da jeg d. april 1780 indløb dertil

714

Tanker i den Østlige Passat til Vestindien 10. juli 1780

724

Chinabarks berømmelse i oktober 1780 i Vestindien

734

Tanker ved Algierernes lystgaarde

738

Fregatten Bornholms døde i St. Thomas i Vestindien

743

Om de gamle Ægypter

748

Om de gamle skribenter at læse

752

Et stort tamerinttræ 1/6 mil vesten for St. Thomas

757

Klage ved min søns Peter Anthons Død d. marts 1777

759

Det Alexandrinske Bibliotheks brand

768

Tanker ved at betragte Norge

772

Historiske maleriers kunst og indtagenhed

782

Min hauges indtagenhed i Vordingborg

786

Kaffes fortræffelighed

798-800


Pensées Detachées
Schiøn. 33, 4to,
P 800-1200

Optegne tanker til erindrinng og fornøjelse, fortale

  801

Tanker i Flekkerøe i Norge d. 23. juni 1779

  804

Tanker i Vestindien Anno 1780

  810

Tanker ved metalmonumentet paa Amalienborg

  816

Søvnens berømmelse

  819

Tanker ved en kirke

  826

Tanker ved en dejlig egn

  830

Om de gamler romere, Herculaneum, Pompeya, etc.

  835

Tanker ved at rejse igennem nogle af vores smaa købstæder

  862

Tanker i Rosenborg Hauge i november 1778

  867

Afsked fra Søen anno 1781

  870

Betragtninger og fornøjelser i min have i Vordingborg

  923

En storm eller en orkan i Vestindien d. 11. oktober 1780

  954

Om nattergalen og dens sang

  982

Tanker ved Ruinerne af vordingborgs Slot

  992

Efteraaret i min have sidst i oktober 1786

1007

Tanker i Vordingborgs Kirkeskov

1013

Tanker i Orneskoven i syne af Vordingborgs gamle Slot

1021

Tanker i København efter 7 aars fraværelse i april 1787

1032

Om Maanen, dens blide, rolige og tankerfulde skin

1042

Tanker geburtsdage i skoven 13. august 1788

1058

Afsked fra min have i Vordingborg, da jeg skulle til Norge

1067

Klage over C.A. Th.s død i februar 1754

1080

Da en stor mej eller poquet rosenbusk florrede anden gang i min have i oktober 1783

1095

En sildig foraar anno 1785 d. 14. maj

1098

Tanker da jeg sejlet fra Gibralta ad Algier den 5. juli 1755

1102

Tanker ved en 1000 aars gammel eg i en skov ved Langebek i Sjælland

1109

Da nattergalen 1788 ikke efter sædvane indfandt sig i Vordingborgs Kirkeskov

1113

Om landlevnets lyksalighed

1118

September maaneds behageligheder

1123

Vinteren i min hauge

1132

Tanker i skoven Styrups Florke ved Vordingborg

1136

Tanker i Vestindien 1780. Continuation v.p. 810

1142

Tanker ved Algierernes grave eller kirkegaarde

1146

Tanker ved metalmonumentet paa Amalienborg, continuation v.p. 816

1148

Da vindruerne i min have 1782 ikke blev modne

1150

Den strenge vinter anno 1788-1789

1152

Tanker om Island, dets lærde, haandskrifter, mærkværdigheder

1155

Søvnens berømmelse, continuation v.p. 824

1166

Om Maanen dens rolige og indtaFortale - gne skin, continuation v.p. 1042

1169

Sidste afsked fra min have i Vordingborg i juli 1792

1173

Musiks fortryllende indtagenhed, continuation v.p. 694

1199


Pensées Detachées
Schiøn. 53, 4to, indbunden februar 1771
D 1-600

Fortale – hvorledes disse tanker maa anses

    2

Fornøjelse at studere

    3

Eksempler og tabeller nyttige

    4

Eget væsen klæder bedst, være i for stort udraab ikke godt – være i slet kredit ej heller godt

    5

Antegne sine tanker og erfarenheder

    6

Skrive sin levnedshistorie

    8

At være ulykkelig

    9

Imitere andre, hvorledes

  10

Om artige indfald

  10

Enhver bør ikke skæmte

  10

Krigsmænd bør studere

  11

Gemene folk ej for kloge

  11

Sige sine oprigtige tanker

  13

Hukommelse kan konfunderes med forstand, store hoveder rare

  14

Man bør vide mere end sin metier

  15

Kløgtige indfald gement

  16

En officer med grønne klæder

  16

Skam for dovne

  17

Et menneske forvolder et andet ufødt

  17

En fiskals irettesættelse ej at agte

  18

Dyrenes sprog

  19

Agte sig for sin svage side

  19

Meriter bør agtes hos alle

  20

Om at arbejde med hovedet og med kroppen

  21

Fataliteter ved søfarten – imod at studere

  21

Læse med samme passion det er skreven

  23

Mere æstime for et stort geni end for en helt

  24

Om fortalelser

  26

Adelen at have preference for andre

  28

Adelen opdrages med stor flid

  30

I collegier raader en alene

  32

Uenighed er nyttig

  34

Videnskaber, videnskabs fordel

  34

Gud kan ikke beskrives, skabninger

  38

Tanker til appartement

  40

De militære foragtes

  42

De unge hofmænds karakter

  42

Hvorfor adelen nu ej vil være officerer

  46

Hofetaten har trukket alle militære ære-tegn til sig

  46

Civile folk nobiliteres

  48

Civile etats store gage og tiltagelse

  50

Man fejler folk i de ringe stænder

  50

Divisions-skrivere

  51

Optegne sine tankerr og erfarenheder, de fleste tanker eschaperer os

  52

Ved breve kan man friest skrive

  58

Dyrenes sjæle ligner vores meget, vores sjæle dependerer meget af legemet, dyrenes sjæle mod menneskens, sjælevandring et slags udødelighed, Vi kan ej forstaa os paa dyrene

  60

Søofficerer ej at være skibbyggere, takkelmestere

  66

Navigationsdirektør har man taget en mathematicus til, Søetaten berøves sine gode hoveder

  68

En søofficer har desuden nok at lære

  70

En søofficer lære jura, sprog, etc.

  71

Søofficerer forstaa andre søretter, medicinen, etc.

  73

Forskrive gode mestre til skibbygning, takkelmestre, etc.

  74

Artilleriet i foragt i Søetaten

  75

Officerer have overopsigt med alting ved Søetaten

  76

Extremer med søkadetternes akademisager

  76

Sømandskabet nødvendigere end geometrien

  78

Fornøden at eksaminere religionen

  80

Læse hvad som er skreven med og imod religion

  82

Nogle har undertiden tvivl om religionen, religionen kan blive forfalsket

  84

Om kostbare begravelser, begraves i kirken

  86

Prægtige ligbegængelser, epitaphier, etc. nyttige

  88

Ære animerer folk til utrolige ting

  90

Gøre løst udkast til, hvad man vil skrive om

  94

Lykke at lov og ret er indført

  96

Betjeninger ved en ret at dømmes til meriter

  98

Fornøjelse at betragte en stats indretning

104

De store bør bære omhu for de ringe stænder

104

De ringes slette skæbne

104

De første acteurer og actricer de bedste

106

Man kan lidt tro paa traditioner

106

Høj visdom synes ej at skikke sig for menneskene

106

Krigen gør store mænd

108

Man maa forsøge sin lykke

108

Forstanden svækket i nogle poster, bliver stærere i de andre igen

110

Gøre observationer over forstanden

110

Et stort skibs fordel mod et lidet

112

Egenkærlighed skadelig og nyttig

112

Fornøjelse at læse de gamles skrifter, de nyeres skrifter

114

Kongen af Preussen imitere de gamle romere - Krigsvæsnet nationens hovedsag, Kongen selv føre armeen, alle unge mænd lære exercitien og at omgaas med vaaben

114

Om at købe kompagnier

117

Nationens ære beror paa krigsmagten

117

Fordel ved at lære exercitsen

118

Om at revengere sig selv paa sin undermand

120

Beklageligt, at Tyrken har erobret det orientalske kejserdom

122

Russerne og hele Europa at bekrige Tyrken

122

Om subordinationens indretning

124

Haard medfart med krigsfanger gør dem tapre

124

Høflig omgang mod overvundne gør at de desto før overgiver sig

126

Enfoldigt og farligt at forlade sin post i batallien, om at forlade sin post i batallien

126

Opmuntring til tapperhed

130

En soldat burde have bedre [løn], hans slette skæbne, bankeroteur hjælpes til rette, Forskel imellem borgerne og soldaterne

134

Soldaterstandens ros

136

Det er en skade at Kongen rekrutterer

136

Om en slet kommanderende chef - have højt begreb om en kommanderende, hvad man har opfunden derfor - farligt, naar den kommanderende ikke er habil – om en habil kommanderende officer

138

Enighed i en armé

142

Om at agte sine inferieurer ringe

142

Officerer at forrette mere i fredstid – de kunne skrive krigshistorier

144

Officerer at skrive om deres metier

146

Ikke skrive vidtløftig – raad derfor

146

At vi har engang ejet en høj visdom

148

En søofficer at læse en søhistorie – nytten deraf

150

At indrette vandmøller i København – hestemøller

152

Sinds og legemes fornøjelse

152

Om Bibelens oversættelse

152

Om verdens beboere

154

Udtog af bøger og disputatser

154

Den hellige Poesi eller Miltons Paradis

154

Læse en ting to gange

156

Efterse departement hvert 50. aar

156

Planer og fundatser at efterses

156

Fordel ved at skrive- der er nok at skrive om

158

Man mener at tabe sin credit ved at skrive

160

Om den spanske successionskrig

160

At stemme andre over

160

Om nye opfindinger til krigen

162

Forestille sig tilstanden i en batallie

162

Om de danskes gamle mægtighed

164

De danskes svaghed nu

166

Krigsmagten, nations anseelse – dog undertrykkes den

168

Aareladen skadelig- om aareladen

170

Skadelig at vende sig kælen

174

Udforske aarsagerne førend man dømmer

174

Temperamentet aarsag til præsternes forskellige opførsel

174

I at dømme folk have henseende til temperamentet

174

Betjeninger bortgives efter temperamenterne

174

Nyttig at kende sit temperament – at kende sit temperament

174

Barakker rundt om ved volden til soldaterne

180

Man kan ikke faa sejre nok

182

Vi har ikke mange fattige

182

Ikke skadelig, om rugen er noget dyr

184

De ordinære folk gider ikke arbejde

184

De der har fast gage er værst faren i denne tid

186

Slaverne at feje – gives forsagt arbejde – kældermændene at feje – vi er forlegne med slaverne

186

Om jødernes gamle mægtighed – deres usselhed nu – jøderne at erobre Jerusalem

188

De europæiske krige af ingen vigtighed

190

Der er intet stort nu for kongerne at udrette – uden at bekrige Tyrken

192

En fuldkommen bog om de danske antikviteter – en professor dertil alene

194

Professorerne forretter ikke meget

194

Vi har intet heltedigt, og tragedier, etc. – Holberg gjort stor nytte

196

Udenlands opsøge danske antikviteter

198

Professorernes lyksaligheder

200

Ingen ære i vores tider at vinde i den militære etat

202

Det er de smaa hofmænds periodus

204

Officerer i disse tider distingvere sig ved videnskaber

204

Alle ordentlige drenge lære et haandværk og tjene 6 aar for soldat – fordel deraf

206

Haandværksfolk er ikke forlegne

208

En skam at de franske ikke kender de norske

210

Politikken at lære har kostet meget

210

Tingene selv rører os mest

212

Et maleri rører mere end poetisk beskrivelse – en tragedie, opera, rører mere end et maleri

212

En dansk Søhistorie at skrives – fordel ved at læse den danske søhistorie – vi ved kuns lidet af vores forfædres bedrifter

214

Overdaadighed farlig for krigsmagten- Russerne kan let føre krig

218

Man bliver nedslagen ved at se de stores pragt

222

Krigens nytte

222

En duc d’Albe at sættes i Trekroner

224

De første aarsager til historien faas ikke at vide – arkivarii forfatte det i manuskript

226

Man kan længe være forsømmelig, før skaden mærkes

226

Ej bekymre sig om uorden i regeringen

228

Traktering og domestiker ruinerer folk – ej møbler og klæder – man bør være vel boende – urimeligt med traktementer

228

Lystgaarde – kostbare klæder

231

Mange opvartere unyttigt

232

Lækker spise skader sundheden

233

Selskab samles for at æde og drikke

234

Stor resolution at tage en konge

234

Enhver burde komme en konge til hjælp

236

Man studerer paa at bedrage kongerne

238

Sjælden give sin ret bort

240

At have den største orlogsflaade

240

Ikke for gammel at lære noget nyt

242

Ikke enig om, hvad der e sandt og falsk, smukt og hæsligt

242

Levninger af de gamles barbari

244

Ærlighed søges snarere end kapacitet

244

Folk bør ikke lastes fordi de siger deres tanker

246

Der hører forstand til at gøre godt

248

Fordel ved at læse en lærd avis – vi har ingen fuldkommen lærd avis

248

Om militærisk regering

250

Kongerne forsømmer deres vigtigste post – Preussen - Sverige

252

De militære tjener med stor troskab

253

Kongens godser solgt

253

Civile betjentere

253

Den militære etat har mistet sin zir

254

Kongernes fordel af den militære etat

254

Ingen etat bør foragtes

255

Alle skønheder samlet kan vi ej taale at se

256

Enhver skriver tragedier efter sit temperament

256

Om nogle seculo vil man forundre sig over religionen saadan som den nu er

258

Den kristelige religion

260

Amerika skal ikke længe være under Europas herredømme (1765) – Europa engang igen at tage

262

Lærdom engang større i Amerika

264

Vi har villet forandre naturen

264

Konger bør selv anføre deres arméer

266

En konge har tunge pligter

268

Adelen synes man har smuk opførsel

268

Forfremme sin familie

270

En officers vanskelige metier

270

Vanskelighed ved at have penge

270

Fruentimmer er som andre skarpe frugter

272

Klogskab og galskab

272

Aarsag til kritikken

274

Om begravelser, fortsat fra s. 87

278

Fordele ved at skrive

286

Ej skrive i ungdommen

288

At omgaas skødesløs i vigtige minutter

290

Hævn mod overmænd

292

Ikke svare i stærke passioner

293

Petit maitres avles mest i gode tider

294

Adelen vanslægter

294

Hofetaten og den civile etat har som en elastisk kraft, der vider sig ud i fred og komprimeres i krig

295

Ikke blive mistrøstig ved at læse store mænds bedrifter

296

Præster med grædende stemme

298

Vi forskrækkes ved at tænke paa, hvad vi er

300

Vores opdagelser synes at gaa for vidt

302

Adelen har ej saa store drivefjedre som andre

304

Processer og reter især kuns for at skille folk ad

306

Lige veje i Landetaten at forskaffe

308

Om Dødens langsomhed

312

Alderdommens besværlighed

314

Døden i sygdom ikke forskrækkelig

316

Om de som siger, de kunne forrette alting bedre

316

Lykke og ulykke i verden er et træf

318

Ej tænke man stedse skal være lykkelig

320

Vi har i lang tid være lykkelig til søs

320

Holbergs skrifter

322

Sundhed og sygdom ved blodet

322

Slette levnedsbeskrivelser dog nyttige

324

Patriotisme agtes ej meget hos de ringe

326

Højhed og rang er foragtelig – nøjes med lidet

326

Misdædere nyttige

328

Biernes republik til model – Russernes regering som biernes

330

Menneskene har kun en sans, som er følelsen

332

Om lidderlige mennesker at bringe til eftertanke

334

Kongerne omhyggelige for at regere vel

336

En stat som en mekanisk maskine

338

Skatte forfærdelige for fjenderne

340

Lykkeligt, naar hver konge regerede vel

340

Stater kan endnu gaa under

340

Dyrs konstruktion meget kunstig

342

Ved bastarder opfinder naturen noget nyt – monstra med to hoveder – bastarder

346

En lykkelig tanke gør ofte vor lykke

348

Opfinde noget nyt

348

De gamles skrifter læser man saa gerne

350

Vi er utaknemmelige mod Grækenland

352

Fordel at indkalde store mænd

354

Udfinde lægedom for døden – lyst til at leve længe er vellyst

356

Ej pine at dø

362

Daarligt at rose sig af, man ikke har religion – religionens nytte i verden

362

Visdom og videnskabers nytte

366

Ministrene for departementer smaa konger

366

En eneste er ofte bedre til at ekspedere en ting end mange

368

Vores smaa og store ting lige for Gud

368

Vores himmelsystema

370

De største ting i vores liv flyder af de mindste – ej søge noget

372

Kende Gud af naturen er bedre end af beskrivning

374

Et biblioteks fordele

376

Tanker i et bibliotek

378

Fornøden at kende verden og menneskene

382

Af det passerede at kunne slutte det tilkommende er stor visdom

385

Naturen gør sig ej lige flid med alle menneskers dele

388

De forstandige og enfoldige har lige lykke – de enfoldige bør ikke foragtes

390

Ordinære folks børn smukkere end de fornemmes

390

Naturen er omhyggelig for at gøre skønhed almindelig

394

Hæslighed har være mere gængs i gamle dage – vi røres ej mere af skønhed

394

Ansigtet noget af naturens største kunst

396

Ofte tænke paa Døden og stedse være klar til at tage imod den

402

Tidlig lære og erfare det rareste og mærkværdigste verden har i eje

404

Om at vi ved, vi skal dø - Ikke frygte døden

406

De lykkelige synes, vi har store meritter

410

Om at være nar

410

En voldsom død gør ofte navnkundig og berømt

412

Ikke hovmode sig af sin videnskab

414

Fornøjelse og forundring ved glas at betragte himmelkuglerne og alt det usynlige omkring os – Stjerner at betragte

416

Foragte statens indretninger og i rolighed betragte naturen

420

Studere og lære alle videnskaber, dog uden at forsømme sin metier

424

Videnskaber og studering gør os habilere til vores metier

426

Fordel ved at vide noget om alting

427

Vælge noget til tidsfordriv

428

Hvorledes alting skal glemmes

428

Ikke beklage sig

432

Ikke tilgive sig selv, naar man forser sig

434

Lad os ikke le af de svenskes sparsommelighed, men frygte den – de svenskes rigsdage

436

Om Morgenstierne

442

De største mænds gerninger og de største skælemes haver sin grund næsten i samme passioner

442

Dersom en skælm er lykkelig, regnes han for en stor mand

446

De gamle maatte dø uden at blive erindret

448

Vi kan ved skrifter gøre os udødelig

450

Forældre at give deres børn en god education og efterlade dem nogle penge

454

Regeringen have indseende med børns opdragelse – Forældrees magt over børn ikke strække sig for vidt

460

Forsigtighed ved at gifte sig

461

Den romerske patriotisme kan umulig bestandig vedvare hos en nation

464

Slette skribenter bør nu skrive

466

Egen interesse til skade

466

Det oldgamle og det nye indtager os meget

468

Grevskabers og baroniers oprettelse til fordel for familier

468

En konges fornøjelser bør mest være offentlige, som ham ikke bør nægtes

472

Ved offentlige fornøjelser kan man befries fra hemmelige laster

474

Jagten ikke god for konger

476

En konge kan let forfalde til laster

476

Ministres omgang med en ung konge

477

En konge heller at have offentlige end hemmelige maitresser

478

Om maskerader

480

Stedse løselig optegne sine tanker ligesom de falder ind

486

Folk af lidt imagination bør se skuespil

488

Det er nok, om vi paa slutningen af vort liv kan gøre vor fædreland nytte

488

Om vers

488

Om prosa

490

Om at forvalte kongens kasse

492

Adelen kan nu ikke mere være i den militære etat, da hofetaten er nu alt

496

En ulykke at omgaas ueftertænksomme folk

502

Om at laane penge – om at være i gæld

502

De lærde tænker ikke bedre end andre

506

Ekstremer med ødselhed og karrighed

507

Vi vil ikke give efterretninger til Gazette Litteraire d’Europe

508

Hvoraf slutte os til, at det vi tragter efter er kke saa meget at eje

508

Ikke laste andre departementers indretninger

508

Ved Gillie, Newton, etc. viser naturen den kan gaa udenfor de almindelige regler

510

Om at omgaas fjender som venner

512

Være forlegen for at se sin konge

512

I min ungdom lyst til matematik, til filosofi og belle lettres

514

Filosofien synes at have fordele for matematikken

516

Coutumer er lige saa fornødne at observere som lovene

520

Forældre opdrage deres børn med frihed og holde dem i agt

520

I barndommen næsten ikke lære andet end sprog

522

Videnskaber kan vanskelig være forenet med det frie og muntre væsen

524

Videnskaber og meritter er dog at præferere en galant opførsel

526

At skrive om en materie

528

En chef for et departement bør have en han kan fidere paa

528

De smaa folk i en stat de flittigste

528

Forskel paa et studerekammer og en balsal

530

Alles tænkemaade og humør kan ikke være ens

530

Naturen lyder samme love i det smaa som i det store

530

Vores øjne er for grove til at komme efter geometrien

532

Naar slette folk sidder ved roret, foragter man statens værdigheder

532

Om at være minjong og have patroner

532

De inhabile hjælpes ofte snarest

536

Mennesket forlanger i almindelighed en kryben, ydmyghed

536

Lade enhver tænke som han vil

538

Jeg synes nok at have lyst til at gøre lykke

540

At udføre og skrive en ting paa den maade, der rørte os mest

540

Om erfarenhed

540

Fordel at vide, hvad folk snakker om os

542

Det er ofte godt at have fjender

544

Regere staten saaledes, at man kan forsvare det for efterkommere – vi bør agte vore efterkommere højt

544

Frit ud sige sine tanker uden at kere sig efter, hvad andre har sagt

548

Hoffet er for meget indtaget af det franske og pøblen af det danske

550

Udvælge det bedste hos alle nationer

550

Bygningskunsten at forbedre hos os

552

Kunster og videnskaber at raffinere

554

Hævn over overmand sød, men ikke over undermand

554

Fordel og skade ved at være mere submis end folk i almindelighed er

556

For at studere maa man have rolighed og gjort sin lykke

556

Om landlevnet

560

De maadelige folk bedst skikket til betjeninger

560

Et stort hoved ikke altid skikket til betjeninger

562

Vi bør ikke græmme os meget over ulykker eller foragte de ulykkelige

564

Ulykken er en nyttig og ædel sans

566

Vi maa selv hjælpe lykken noget med

570

Om Tulin – om at skrive med flid

570

Store ting forrettes med samme skødesløshed og partiskhed som de smaa

574

De store er ikke visere end de middelmaadige, de forrette deres sager med samme klogskab

574

Eksempler og brug har en stor virkning endog i mange aar efter

576

Om de stores stolthed – beklagelig at se visdom stolt

580

Om de mange sprog man er nødt til at lære

584

Om et universalsprog

588

Et sprog synes ofte smukkere for os end et andet

590

Om at gøre det universale sprog ganske fuldkomment

592

De som forlanger mest underdanighed af deres undermænd, nægter ofte deres overmænd den de tilkommer

594

Nu igen at optage den titel Ærlig

596

Reglerne i moralen ere korte, men beviset maa være langt

596

Vores tanker er en stor bog at læse i

596

Om hjernen, der er som en fabrik, hvor der fabrikeres tanker

598


Pensées Detachées
Schiøn. 54, 4to, indbunden februar 1771
F 1-600

Fortale – hvorfor optegnet disse forslag

    1

Forsigtighed ved at afskaffe det Gamle og indrette noget nyt

    1

Plan til en Diverssements Casse

    2

Plan for et Bibliothek for 4re

    6

Kunstord at oversættes paa Dansk og forbedre Sproget

  14

At forbedre Sproget

  15

Et Lexicon forfattes over Kunstord, og Confimeres af Kongen

  16

Archivarii forfatte Registere og udtog af Documenterne og trykke

  18

Arkiverne staa aaben og være til mere nytte

  18

Søetatens arkiver staa aaben for officerer

  19

Bøger forsynes med Registere og hukommelsestabeller

  20

Nye Editioner forbedres

  20

Det nye Hovedmagazin staar for nær bolværket

  22

Bolværker at gøres af sten

  22

Sø Cadetter læse Jura, Skibbyggeri, Svømme, Hollandsk &a

  22

Foresætte sig Exempler, og erkyndige sig om Hændelser i sin Metie

  24

Hvorledes lære Sprog

  26

Fordel ved at lære sprog

  30

Juridiske Fristigheder af Kongen dicideres

  32

I stæden for Ligvers over afdøde at udgive en kort efterretning om deres liv og levnet

  34

Programata over afdøde

  34

Være en Fond af hvis Renter Levnetsbeskrivelse over berømte afdøde kunne trykkes

  36

Nytte af at læse levnedsbeskrivelser

  37

Vores forfædre gjorde kiæmpeviser om deres store mænd

  37

Hvorledes vi lønner vores berømte mænd

  37

Uden levnedsbeskrivelser lever man incognito

  38

Ethvert stervbo at medlevere den afdødes levnedsbeskrivelser

  39

Saadanne levnedsbeskrivelser skulle være til nytte for landets historie og videnskaben

  40

Levnedsbeskrivelser i stedet for de gamles statuer og støtter

  41

Om for det første alene løselig optegner sine tanker, om hvad som falder os ind

  42

I stedet for at tage Compendium af bøger, at sætte mærker i margina man det fornemste

  44

Hvorledes saadanne mærker i margina af bøger skulle være

  46

Forfatte et general register over materierne af de bøger man har læst

  50

At læse langsomt

  52

Optegne for sig selv alt hvad man havde lyst til at vide og læse, og til hvert aar at udsøge det fornødeste der af

  52

For hver maaned sætte sig noget vist for at forrette

  52

Læse hastig

  53

At emploiere sin tid vel

  54

Optegne for sig selv, hvad man hver maaned har forrettet

  56

Unge mennesker burde mindre have lov til at raade for deres Helbered og tid end for deres penge

  56

Optegne for sig selv det mærkeligste som er hændet os

  57

Forældre og formyndere gøre regnskab for de unges tid og opdragelse

  57

Lovene at indskrænke unge mennesker mere indtil de være myndige

  62

Thi dette er gemenlig de sviendes Philosophi

  63

Ikke tage fra nogens gage, eller formindske nogens Rang

  64

Ved dødsfald kan man gøre forandring, og lade tillæg gaa ind igen

  64

Over alt iblandt ungdommen lade os søge de store genier, og gøre dem en god opdragelse

  66

Oprette et academi alene for store hoveder blandt ungdommen

  70

Kirkerne især paa landet at eje et Theologisk Bibliothek

  72

I monarkies forstaar man fædrene landet ved Kongens Person

  74

Mulig skulle det være bedre at sige landets casse, tjeneste &a ved Kongens casse, tjeneste &a

  74

En af ringe stand som vil gøre stor lykke maa søge den i et land som endnu ikke er raffineret

  79

For at blive berømt maa man have en metie som kuns faa ved

  80

Studere i den tid man har til overs fra sin metie

  80

Fordel ved i en ung alder at igennemse alle videnskaber

  80

Stræbe at kunne Excellere i en Videnskab

  82

Præsterne at læse deres prædikener op

  84

De fleste Trætter i verden kommer af enfoldighed

  86

Udfinde noget at kongerne uden krige lode sig skille imellem

  88

Hvorledes aarlig gøre beregning over sine indkomster og udgifter

  90

Aldrig blotte sig for penge men stedse have nogle liggende

  91

At være en slet Husholder kan gøre det bedste menneske ulykkeligt

  92

Examina er til stor nytte og burde indføres allevegne

  94

Alle classiske skribenter oversættes paa Dansk og hvorledes

  96

Hvorledes at indføre som en slags slavestand

100

Om Matroser og Soldaters Capitulation

104

man dette ikke lige saa meget en natur som forstand eller philosiphi

105

København ikke forstørres

110

Om Københavns nye bygninger

110

Vores bygninger at have gebeniher Tage med sorte Tagsten

112

Om Københavns nye bygninger og pragt

112

Om aabne begravelser, havne Capeller uden portene

112

Om kammerherrer, distinktioner, oprette en ny ridderorden

118

Om at studere, at man har nytte og ikke skade deraf

130

Om Konge Loven, Tvivlsmaal og ufuldkommenhed deri

138

Om hvorledes at lære fremmede sprog

142

Om Dueller, og naar samme synes tilladelige

150

Om komedier, malerier &a bør være eutrerede/entrerede

162

Om ikke at kunne taale overmænd vil være den fornemste (?)

162

Om en magt beregning, Oeconomie, Indkomster og Udgifter

166

Om at habilitere sig i Civil sager og hvorledes

180

Sætte Børn til en Metie, hvor der er en viss tour, Encinnitet

186

Om hvorledes at oversætte de Gamle skribentere, Bibelen

188

Hvorledes at studere, og indrette tiden dertil

194

Om Hukommelsen, ikke forcere eller besvære den

206

Om Commissioner, deres store nytte i mange Tilfælde

214

Soleniteter, Processioner &a var nyttige endog i Monarkier

224

Begynde at skrive om en videnskab, giver siden et stort værk &a

228

Om Consuler, og at benytte sig af dem

230

Gamle uskikkede til betjeninger bør afskediges

234

Hvorledes at læse med fordel

244

Breve, ansøgninger &a læses ad, og resolutionen skrives

250

Om manuskribter, og hvorledes omgaas man samme, efter afdøde

252

Skrives Bøger over Kunst-kammer, malerier myndter &a

260

Ved giftermaal, Parring, Plantning forædle mennesket og naturen

262

Foruden sin Metie, læse og overse det næreste(?) af alt

292

Om geburtsdage roes, lovtaler, skrive et hvert aars historie

300

Om en ny Departementschefs opførsel med at gøre forandringer

306

Om stedse at have en Tegnebog hos sig, og hvorledes optegne

308

Om gesandter som sendes til fremmede hoffer, og hvad de bør indberette

316

Lærdes fordele frem for andre at blive bekendte og udødelige, med skrifter, mange uagtet ikke lærde bør og skrive

320

At ville forsvare noget i alt, mindes til ej meget med

324

om adelskab, og dets stedse store fordele

326

Om at købe bøger, og hvorledes med fordel

336

Om hvorledes at omgaas folk

346

Et stort Philosophisk og Moralsk Lexicon at skrive

352

Om udenlandske rejsers fordele, og hvorledes at rejse

356

Om medicinen, medici, og deres store nytte

372

Opførsel naar man vil være chef for religioner eller partier

390

Om Nyhed og at gaa uden for de almindelige regler

394

Religionen er for restlet(?) for de enfoldige

398

Om at gifte sig og forsigtighed dermed. Fruentimmers skønhed

400

Om en general Bog til nytte for rejsende

418

Om børnekoppernes inoculation og nytte

422

Om Passioner, Lærdom, Tænkemaade, Oeconomie (økonomi)

440

De ærlig ministers opførsel i forkerte tider, hofpræster

446

Officerer hvorledes være til nyttet i fred

454

Hvorledes bøger sparsommelig bør trykkes, vejarbejdet

468

Om en angiver kan betegne sin part af det angivne

480

I ungdommen erkyndige sig, om alt rast og nyttigt i verden

482

Ved giftemaal redressere det, som savnes ved fødselen

484

Læse en bog i alle videnskaber, fordel der med

486

Nyttige Papirer at trykkes frit, manuskribter i sikkert gemme

486

At plante cedertræet her i Norden

492

Om kødæder, som ikke synes at være være skadelig &a

494

En hver familie conservere sin genealogi &a

508

Ingen gammel slægt bør uddø

512

Om skatte, ikke betale skat af virkelig tilkommende rang

512

Ikke tænke efter andre, som man let kan forføres til

514

I selskab ej holde sig bedre end andre

516

Om at man kan huske saa mange Toner uden ad

516

Om Island og deres forbedring

518

Om livsstraffe og naar samme er fornøden

524

En Proprietaire gør megen nytte ved at forstaa sit gods vel

532

Skriveriet hos os er bleven af vidtløftighed

534

Være skat paa heste og vogne

536

Om at kunne tage en betjent i ed

538

Om det fordelagtige ved at skifte folk med betjeninger

538

Retterne, at gøre forskel paa en lang og en kort straf

542

Om at bruge de gamles guder i vers, malereier &a

544

Om at lade et menneske opdrage uden sprog eller selskab &a

546

Bøger at have fuldkomne Titler

548

Om Kong: resolutioner, og samme ikke tages imod hinanden

548

Om gouverneurs poster i Afrika og Amerika &a

552

Erkyndige sig om sin familie, gemme familie sager, papirer

554

Om at udnytte Premier, give Medaljer

562

Om negeres giftemaale med hvide, vores opdragelse

564

De lærde og den gejstlige mand, kan best distingvere sig

566

At være lystgaarde, aller, haver &a nær ved København

568

Om kinesernes universale sprogs fordele

574

Insqvitision Commissionen i København kan næppe forsvares

578

Fruentimmer at bruges til adskillige arbejde &a Om betjeninger

580

Et Hospistal for afsindige, fejler vi

584

Tiggeri burde endelig afskaffes, Købe en Bondegaard &a

586

Om enkekassers, livrenters &a store nytte

590

Om de nye 4 etager høje soldater brakker

594

Om Ungdommens opdragelse

596


Pensées Detachées
Schiøn. 55, 4to, indbunden februar 1771
R 1-400

Adskillige anmærkninger ved at igennemlæse Bibelen

    2

Om Esau

    2

Afguderi

    4

Guds omgang med menneskene

    6

Moses

    6

Jonathan og David

    8,9,18

Bibelen

  16

Katolikker og protestanter

  20

Esaias

  24

Visdommens Bog

  26

Jøderne

  28

Fader Vor

  30

Bibelen, Talmut

  34

Jødernes Pøbel

  36

Om nogle af Bibelens bøger

  38

Om frit ud, uden gene at optegne tanker for sig selv, fortale

  40

Om de mange religioner i Verden

  42

Vores religion beror paa de tanker vi gøre os om Gud

  46

Hvorledes religioner kan forfalskes. Om Moses

  46

Om Gud, godt og ondt, verden om den opholdes, er evig

  50

Om Christum, tvivl om religionen, troen, opvækkelse

  56

Om verdens indretning

  70

Den sande kristelige religion, hvorledes etableret

  72

Om mennesket er mere end dyret, sjælen

  84

Om mennesket i andre religioner bliver fordømt

  98

Afguderi synes at være menneskets natur

  98

Om religionshemmeligheder

102

Tanker og betragtninger ved at se stjernerne

104

Om hvad som kan tillægges sjæle

106

Om vores skæbne efter dette liv beror paa samme

108

Den stoiske filosofi kommer en del overens med den kristelige

110

Om religionen og filosofien er til hinder for hinanden

110

Om at læse de gamle teologii skrifter

112

Deisterne har høje begreber om Gud

112

Om at skrive imod religionen

114

Om menneskene at bestaa af 3 dele, legeme, sjæl og aand

114

Om at igendrive falske religioner i deres fødsel

116

De gejstlige burde ikke laste mennesket saa meget

122

Mennesket har egentlig kun haft en religion, om Lutheraner

128

Om de 3 kristelige religioners formulering

130

Virkelig afguderi har der næppe været til. Om Gud

134

Om polygami er tilladelig. Om ægteskabet

140

Om fornuften er vores ven eller fjende. Om tvivl i religion

154

Man bør dømme lempelig om religioner, socianer, mennonister, etc.

162

Store hoveder er ofte farlige for stater og religionen

166

De gejstliges temperament blænder sig i alle deres ting

168

Malnkoli og fanatisme falder gerne paa religionen

170

Fanatisme bruser mest i ungdommen

176

Om Pascals tanker om religionen, en daarlighed for fornuften

176

Skriften synes iblandt at laste uden aarsag. Om Esau, Saul

178

Om udødelighed

180

Om skrifter mod religionen, være overbevist omm religionen

182

Om at læse Bibelen, om dens oversætning

186

Om haard tænkemaade i vores religion, om at love og prise Gud

190

Om sanser og tanker

192

Om de katolskes skærsild, sjælevandringen

210

De mange religioner gør os Gud ubegribelig

214

Hvorledes en religion begynder at nægtes

218

Om at reformere og forene religioner

221

Om verdens alderdom, og dens første kreaturer

233

Hvorfor den kristelige religion kunne reformeres

236

Bibelen har talemaader af hedenske skribenter

245

Om selvmord er tilladt

249

Om sjælevandringen

253

Den kristelige religion snes nu at tage imod forandring

263

Om de gamles orakler

268

Moses Mendelson om udødelighed

269

Om det 8de seculs daarligheder

282

Den kristelige religion har mulig hedenske skikke

292

Om treenigheden, Gud er En

299

Om republikker, suveræn regering, borgerlig frihed

304

Om kronprinsens daglig givende gehejme audienser

337

Om regenters ofte strenghed, despotisme

345

Om Gud, det onde og det gode i verden

369

Hvorfor man i selskaber taler saa lidet om Gud

376

Om Kofod Ankers fornuftige gudsdyrkelse

379

Om den kristelige religion har forskaffet gode regenter

381

Om at læse kirkehistorien

395


Pensées Detachées
Schiøn. 56, 4to
R2 400-824

Optegne frit for sig selv, hvad man tænker om alt

403

Om de 2de nye forordninger 1776 Holmene angaaende

406

Om de 2de forordninger Søetaten angaaende dat. 7. januar 1782

493

Om regenter og staters værdighed og misbrug derved

542

Om despotisme, despoter, engelsk og fransk regering

554

Om det republikanske parti i Frankrig, monarkisk og republikansk regering

580

Den Hamburger Polit. Journals hyklerier, nedrige insinuationer og calumnier

608

Om Kongen af Frankrigs henretning, de franskes uroligheder, demokrati

641

Om Nordcros, svensk kaperkaptajn

707

Om en mulig liden trøst ved Christiansborgs Slots ulykkelige brand

716

Om Gud, hans egenskaber, forsyn, dyrkelse, etc.

722

Om Polens nederlag, Catharina 2. – monarki – republik

742

Om onani og om samme er tilladelig

769

Om vores suverænitets historie etc.

797

Om P. a. H. eller H. a. A bør vige hinanden

811


Pensées Detachées
Schiøn. 57, 4to, indbunden februar 1771
S 1-600

Optegne anmærkninger man gør sig i sin etat, fortale

    1

Søetatens ros i adskilligt, om forfremmelse deri

    2

Om at give søofficerer afsked, kvæsthusrenter, etc.

    4

Om enrullerede søofficerer og gemene, slette officerer ej rejse udenlands

  12

Hvorledes en søofficer bør være, hans vanskelige metier, rang, etc.

  16

Motiver for en søofficer at lære sin metier vel, nytte derved

  22

Optegne det fornemste som hører til sin metier

  26

Om at vi giver de barbariske sømagter skat, forene sig imod dem

  32

Om til øvelse at evulere med 2de linier af fartøjer

  38

Om at holde skibs- og krigsraad, fordel derved

  44

Om at give Kongen lyst til Søetaten, og hvorfor

  48

Om matroserne, deres soulagement og bedre vilkaar

  52

Om en Holmens Chef og hans opførsel i almindelighed

  62

Om kinesiske kaptajner bør indsættes i Søetaten

  64

Om Admiralitetet skal have hvirvler naar det er separeret

  70

Om at søløjtnanter degraderes til matroser

  70

Om krigsskibes bygning og besejling

  74

Om bagtalelser og partier i Søetaten, en skibschef

  76

Om at regere mennesket, anciennitet, foretrækning

  82

Fire pæle i stedet for de fire ankre paa Københavns Red

  90

Søkadetter, søløjtnanter, etc. gøre ikke Kongen ed

  90

Om de befalende kollegier op opførsel imod dem

  92

Om kanonerne paa Amager, bøsseskytterne exercerer med

  96

Forsigtighed med fartøjerne om natten i Øresund paa vagtskibet

  98

Vagterne ved Søetaten have krudt, kugler, sprøjte, etc.

100

Observationer ved en vagts afløsning

100

Om søkadetternes akademisagers større fuldstændighed

102

Om vagtens udtrædelse, marchaller, etc. i Søetaten

104

Om admiralerne at bede fremmede og egne søofficerer til bords

104

Om at sørge med sorte klæder i Søetaten

106

Søofficerer ikke at fare til koffardis, kadetfregatten, landkending

112

Om Gammelholms Hovedvagts frihed i at tale

116

Om en søofficers opførsel, indgaa gæld

122

En søofficer at vide og bruges til mere end sin metier

126

Søkadetterne ikke for tidlig være officerer

134

Officerer ikke tage douceurer, fattigbøssen paa vagtskibene

138

Kommandørkaptajner ved avancement at beholde deres kompagni

138

Adelen i Søetaten synes ikke at ville være kaptajnløjtnanter

140

Om forvalterne paa Dokken, baadsmændenes regnskab

144

Have en havn for flaaden paa Bornholm, isen paa Københavns Red, Nivaa, etc.

152

Om at søofficererne skulle tabt af deres rang

160

Om hvorledes foretrækning uden foragt kunne ske i Søetaten

162

Om signaler i en flaade

172

Hvorledes erindre kompasset, søkortene, hjælpe hukommelsen

178

Være tilfreds med kun at betroes det man tilkommer

180

En opløber bør ikke have pisk

180

Om det grove, pralende, brutale væsen i Søetaten

180

Om at holde det ud i længden i Søetaten, lære at kende folk og sig selv

190

Om sømærker at lære at kende, manøvrering, søkort

192

At der er nogle af den gamle adel i Søetaten giver den luster

196

Om officerernes renomme i Søetaten som ej altid er paalidelig

198

Søofficerer øve sig i at sigte og skyde med kanoner, pistoler, etc.

198

Hvilke søofficerer især bør lægge sig efter videnskaber, opførsel, etc.

202

Om forsigtighed med en vigtig søekspedition

204

Lodserne forfatte kort over deres farvand, søkorters forbedring

206

Om ober secretairen i Søetaten, hvo være det

210

Den mængde sandpramme fordærver Københavns Red

214

Om muddermaskinernes bedre indretning

214

Om et ubekvemt signal i flaadens signalbog

214

Tyveri straffes mildt efter søkrigsartiklerne

216

Skrives fuldkomne værker om alt hvad der hører til søvæsenet

216

Om hvo der bør kommandere et krigsskib naar officererne er døde

226

Om straks at kunne se hvor roret ligger, naar der styres ved rat

228

Om at opbringe de fremmede skibe, som handler paa Island

228

Tilforn var det simple sømandskab nok for søofficerer, men nu ikke

230

Om at faa en højere karakter, sans prejud. for vedkommende

230

Om at give sig i krig, slaas rasende, opofre sig, etc.

234

Søetaten opmuntres endnu af deres formænds ros

242

Om de matematiske kollegier i Søetaten, mekanik paa Holmen, have et astronomisk observatorium, søbibliotek

242

Om vores foragt for andre sønationer, de engelske undtagne

256

Om baadsmænds og petit maitre væsenet i Søetaten, en officers opførsel

264

Om at laste ulykkelige i Søetaten

266

Om at ville sejle i stille vejr

268

Om søkadetternes akademi, en fattigstiftelse, et søhospital, eller fond at have for gamle officerer til pensioner

268

Om generalkrigsretten, fiskalers irettesættelse

282

Om at faa gode underofficerer i Søetaten, opførsel imod dem, etc.

290

Om at forrette selv, hvad man skal, og fordre det samme af andre

312

I kommando at se sine ordrer efterlevet, om ordrer

316

Om subordination og forseelser imod den

316

At være baade elsket og frygtet af sine undermænd

320

Om den mængde matroser, som gaar ud af landet, om købmænd

320

Om Holmens arbejde og arbejdsfolk

326

Om den sidste bommerins preference

328

En chef skal kende sit skib vel, om konduitelister

328

Sø-metieren haver noget melankolsk, have mere musik der

332

Erindre nøje de havne og stæder, man har set

342

Om for det meste at betjene sig af de samme søevolutioner

344

Om vore søtøjhuse, Holmens bygninger

346

Der er noget baade stort og nedrigt i den militære etat

348

Om vind og vejrs optegning i Nyholms Hovedvagt

350

Om kælenskab og haardførhed i tjenesten

352

unødig banden og støjen til skibs

364

En skildvagt for-geværet ved Hovedvagterne være som en underofficer

370

Om at tage i fremmed krigstjeneste

372

Om kommando

374

Religionen synes at hindre tapperhed

384

Om at være kommandant i en fæstning

386

Om at standses i avancement, spille med enciennitet

386

Om at holde taler før batallier, og ved andre lejligheder

394

Om søkrigsartiklerne og deres forbedring

396

Om en mulig fejl i skøtrullen

400

En underofficer som kommer til skade at godtgøres

400

Hvorledes og hvorfor optegnet om sømandskabet

402

Om galejer som vi ligesaavel som vore naboer burde have

403

Vænne sine folk til hurtighed, men ej fatigere dem

403

En fregat er det godt at kunne ro

404

Om at exercere sine folk

404

Om at have metalkanoner, hvad kanoner skibene have

406

Om at kende sine underhavende

407

Vores fregatter sejle bedre end orlogsskibene

408

Om at forstørre vores flaade

408

En søofficer vide noget af skibbyggeriet

408

Vi burde være kendt i Gotenborg Havn

408

Om vores koffardiskibe at kunne føre kanoner i krigstid

409

Om vores flaades kost i 1762

410

Om sygdom til skibs og ekvipering

410

Chaluproere og kvartermester ikke at have i liberi

412

Den anden søkaptajnløjtnant naar tage kammer før landkaptajnen

412

Ikke udkommandere mange matroser af et kompagni paa et skib

413

Om kommando, ansvar, konduitelister, begære officerer

414

Artilleriet i Søetaten, være i større estime

418

Søetaten er nu ikke saa avantagieux

418

Om vores flaades forstørrelse

419

Om Landskronas anlægs engang skadelighed for os

421

De ringe poster forskaffer siden de store

422

Af søbatallier lære reglerne og erfarenheden i at krige

422

Det er ofte fornøden at prale lidet

423

En søofficers metier er ædel

423

Om partier i Søetaten og at afværge samme

423

Konversationsregler etc. gælder intet i Søetaten

424

Fortale til bogen om Sømandskabet

425

En søofficer kan bedre tjene i alderdommen end en landofficer

426

Søetaten faar ikke megen nytte af de styrmænd, som bliver officerer

427

Om partier i Søetaten, lodkastning, om at have 2 dokker

428

Om at have singels til baglast for flaaden

434

Om søkrigs- og orlogsmands haandbog

434

Om batterierne paa Københavns Red, kadetternes akademi ved Gammelhom, om søetatens kollegier, bør være kombineret eller separeret

438

Om de løjtnanter som rejser paa skibbyggeriet, Gerner

450

At læse om krige til lands, er og til nytte for en søofficer

456

De høje charger i Søetaten bør ikke staa ledige, om haabet

460

Om opløbere at oppasse søofficererne

462

De gamle kaptajner i Søetaten være fri for vagt

462

Om executionen, naar hovedet afhugges med økse

464

Chefen skal ifølge krigsartiklerne ej ekvipere skibet, etc.

464

Imedens soldatesken afløses med søetatens bør ej gøres honeur

464

Om officerscharger som nu lidet agtes

466

Kaptajnløjtnansklassen er mest grandseende end deres formænd, ikke ønske

468

Søbatallier læses bedst af officerers rapporter, journaler, etc.

470

Kongen at bygge huse til leje for matroserne

472

Brandere i en flaade er noget barbarisk

474

Om at vedligeholde mod og tapperhed i fredag

474

En lykke man snart glemmer søens besværligheder igen

478

Af koffardijournaler forhøre, erfare sø occationer

482

Admiralitetet ej bestaa af lutter adel, om adelen i Søetaten

482

De inhabile officerer i Søetaten flyder til sidst oven paa i klasserne

488

Om Frossenborgs Vagt, posterne paa Gammelholm

490

Om officererne ved Søkadetakademiet

494

Flagmændene i Søetaten, at have højere rang

496

Om matematikken i Søetaten, Holmens officerer

500

Dannemark kunne blive stor ved at have en større flaade

512

I Kombinerede Ret dømmes for haardt

516

Soldater og matroser være i mere agt

524

Om englænderes stolthed til søs

526

Matroser at antages til 25 á 30 aar, uagtet ej faret

528

Vagtskibene at have bdre folk, og som havde mere gage

532

Officererne kan sjælden blie ret habil til den post de virkelig bruges

534

Om landtjenesten ved Søetaten

536

Om søretterne, skippernes laugshus, sølovene

540

Probere nye manøvrer til søs, erkyndige sig om nye opdagelser eller indretninger til søs, eller søvæsenet angaaende

546

Departementerne cumunisere hinanden de til dem udstedte kongelige ordrer

550

Krigsmagten hindre oprør og beskærme regeringen

552

Om partier i Sø- og Landetaten

556

Ikke agte sit liv naar store ting skal udrettes

558

Om kammerherrenøglen som bæres for lig, rang naar almindelig

560

En officer bør studere videnskaber og hvorledes

566

Om officerernes agt, hvorledes omgaas hinanden, hvorledes hjælpes

574

Subalterne officerer har kongen meget let

582

Om at tvinge ulykkerne til søs, om lykken til søs

586

Om en skibschef eller kommanderende, om kommando til søs

590-600


Pensées Detachées
Schiøn. 58, 4to, indbunden februar 1771
D 600-1200

At antegne sine tanker og hvorledes

602

Hvorledes at anse de tanker, man i en hast løselig har optegnet

603

Lægge sig flid med at skrive, hvad man vil gøre offentlig bekendt

603

Naar man er skikket til at udgive skrifter

604

Skadelig naar en kronprins eller konge gifter sig for ung

606

I ulykke ikke lade sig mærke med sin sorg derover

610

Undertiden synes mere bekymret over vores ulykker end man er

610

At forebygge, man ikke lader sig bedrage af egen kærlighed

612

Det er en lykke for menneskene, at vi ikke livagtig nok kan forestille os vores død og andres ulykke

612

Hvo som har børn maa man ikke meget lægge til last om de baade er pengegerrige og ærgerrige

614

Forældres skyldighed mod børn

616

Hvad som kan bevæge forældre til at elske og stræbe for deres børn

616

Om hykleri

618

Det er menneskets natur at hykle lidet og lidet vil hykles for igen

620

De store kan ved efterabning tvinge de ringere baade til dyder og lyder

622

Beklagelig at vi agter kuns folk eftersom de lykkelige eller ulykkelige

622

Forældre er gemenlig selv skyld i den uenighed som er iblandt deres børn ved at gøre en forskel iblandt dem

624

Det er enhvers pligt at gifte sig

630

Ikke at gifte sig er imod naturen og forvolder grumme sygdomme

636

Om menneskets forunderlige kunstige bygning og vedligeholdelse

640

Ledig rum kan gerne være i Verden

650

Rummet og tiden er noget virkeligt

652

Væskernes virkning og magt hos menneskene – vores humør og tænkemaade dependerer deraf

656

Det er menneskets tænkemaade, som regerer alting i Verden

660

Mennesket som en stedsevarende, brændende ild – Til kur vil enhver vise sig paa det fuldkomneste

662

Hvorledes at anse en minjong for en konge – de stolteste mennesker er ikke stolte, imod skribenter at regne

664

Lykken betager os vor fornuft, ulykke giver os den igen

666

Enlighed og roligheds fordele – ikke at antage betjeninger

668

En konge bør ikke gøre avancementer til sine geburtsdage, bryllupper eller barsler

674

De militære fortjener ogsaa i fred deres avancementer

678

De danske er meget vel skikkede til monarkisk regering

680

De danske synes at have god raad paa astronomi

682

Om den berømte danske astronom Ole Rømer

684

Om Sveriges livsstraf, 28 dage paa vand og brød

684

Alting synes let, naar man først har set det af en anden – bogstaver at opfinde

686

Regnbuens natur at udfinde – lysets natur

688

...
Dette bind har ikke nogen indholdsfortegnelse. Det er en samling af de gængse forskellige tanker om lidt af hvert. Man kan godt stykke en indholdsfortegnelse sammen ud fra overskrifter i margin...


Pensées Detachées
Schiøn. 59, 4to,
F 600-1000

Optegne tanker og skrive afandlinger deraf. Fortale

602

Ved pengelaan at forpligtige sig visse folk

604

Naar et sprog har naaet sit højeste, skrive et dictionair over det

605

Om vægternes brand-raaben

606

At skrive en biographisk dictionair over alle navnkundige danske

606

Om sindbilleder

609

Om udenlandske rejsers nytte

609

Om sparsomhed i det som daglig og aarlig købes

610

Om en eklektisk teologi

610

Om at censurere bøger

611

Om at være i de smaa lærde selskaber

614

Om krigsmænd og lærde bør have meget at leve af

614

Ved giftermaal at forbedre menneskets natur

616

Om at skrive fabler

616

Skrifter at befale at skrive, om det vi fejler saadanne i

616

At sætte præmie paa originale danske tragedier, heltedigte

621

Om at være forfalden til drik, raad derfor

622

Om selv at skrive, og hvorledes

628

Om de mange kongelige slottes bekostelighed

634

Komedier, romaner, have en virkelig historie til grund

638

Om store mechanici

640

Om at holde lecteur

640

Om fordele ved at læse levnedsbeskrivelser

642

Store hoveder burde stedse at bruges

646

Om mundtlig undervisning og at lære sig selv

648

Om præsterne bør prædike længe

654

Om at have kakkelovne i kirkerne

658

Om at kunne bevare sjælens fuldkommenheder i den høje alderdom

658

Om at anvende sin tid vel, være karrig paa den

664

Om at forekomme slag og brystsyge

672

Om vores juridiske stil, haarde straffe

674

Om gæstgivernes dyrhed, især mod fremmede

680

Om giftige urter at bruges i medicinen

684

Om at konservere vore skove. Plante alleer

686

Om at skrive lærd, benytte sig af biblioteker og at tænke og skrive selv

688

Om jøderne og deres haardnakkenhed, tyrkerne

704

Om koblersker og giftermaal

708

Om paven og den kristelige religion, koncilier, etc.

716

Om bøgers trykning og skrivning for at blive læst

726

Om tagrenderne i København

728

Om dyrenes korte og lange liv

728

Om vandet og isen

730

Hvorledes at lade sig skildre

732

Bekendtgøre, hvad der i videnskaber som ubekendt søges

736

Om de norske bjergværker

742

Paa grove misdædere gøre nye forsøg, grave have samme

746

Om at stifte et hospital for gamle heste, hunde, etc.

750

Om sang og musik, samme især fordelagtig for fruentimmer

756

Gamle folk kan ikke reformeres, men unge kun

760

Om et arbejdes fuldendelse med faa folk og penge

762

Om formularer til hvad skriftlig expederes

764

Om den gamle latinske pronunciation

766

Om elskov og at elske ædel og bestandig

768

Om fordel ved at skrive paa latin

770

Om malerier og at benytte sig af samme

774

Om vores vægtervers og hvorledes forandres

778

Om at give afsked og den ofte uretfærdighed deri

782

Om pragt og overdaadighed, gæld, etc.

784

Om vores conseils, kollegiers, betjeningers afskaffelse 1771

786

Smukke fruentimmer, berømte mænd at afskildres, etc.

792

Om de mange forandringer, afskeder, etc. hos os 1770, 1771

800

Om flytte- og skiftetider hos os

820

Om den danske skueplads, de franske komedier

822

Om adelskab og dets fordele, hvo burde adles

828

Enhver by burde have et lidet offentligt bibliotek

832

Gøre iagttagelser over sig selv, nytten derved

834

Om at skrive afhandlinger om noget, og hvorledes

836

Om at sætte børn til den militære etat, fordel derved

844

Om sprog, skrive paa latin, om Universitetet

848

Om haandskrift og dens forbedring

864

Om ligkasser og deres fordele

878

Om at bære omsorg for smaabørns liv

898

Om encyclopædier, deres nytte og curieusitet

908

Om at have et fuldkommen sprog

924

Om en fuldkommen historie og materialier til den

930

Om Bibelen at oversætte vel

940

Om collegier og deres fejl

946

Om at tage udtog af skrifter

974

Om nytte og fornøjelse ved at plante træer

982

Om at begraves i kirker, kapeller, epitaphier

990

Om at forbedre veje og fordele derved

998-1000


Pensées Detachées
Schiøn. 60, 4to, indbunden Martii Ao. 1771
D 1200-1600

Dette bind har ikke nogen indholdsfortegnelse. Det er en samling af de gængse forskellige tanker om lidt af hvert. Man kan godt stykke en indholdsfortegnelse sammen ud fra overskrifter i margin...


Pensées Detachées
Schiøn. 61, 4to, indbunden july 1793
S 600-1010

Optegne tanker og anmærkninger man gør sig i sin etat, fortale

602

Om at skibschefer kan begære sine officerer

604

De gode hoveder i Søetaten siges ofte ej at være sømænd

612

Om at vælge metier, om metieren til søs

612

Uden fødsel gøres ikke megen lykke i Søetaten

614

Om forvovenhed, forsigtighed i Søetaten, om en Søhistorie

616

Om konduitelisterne som gives om søofficererne

622

Om mange rejser til søs er fornøden

624

Om anciennitet i den militære og civile etat

624

Om kompagnichefer som kun betaler skat af 300 rigsdaler

626

Om krigsskibenes ekvipering, vagt eller kvarter til søs

630

Krigsskibene at have stedse de samme ankre

642

Vores ekspedition til Algier 1770, adskillig Søetaten angaaende

644

Om foretrækning i den militære etat

654

Vanskelighed ved at bedømme officerer i fred

656

Om at brænde lanterner om flaaden om natten

658

Om Kronborgs salutering i henseende til de svenske

660

Om krigsskibene at proviantere efter en vis tour

662

Oberarkelimesterne at have Nyboders Vagt

664

Om at republikker skal salutere under kippet vimpel

664

Om søkadetternes første sørejse

668

Om den militære etat som nu skrives imod. Forsvar for den. Om Søetaten. Den algierske ekspedition, sprog, etc.

674

Om overlæg og forsigtighed til krigs- og søekspeditioner

708

Om russernes søfart. Exercisie til søs. Kommando til skibs

720

Om søofficerers giftermaal, deres koner, etc.

730

Om officerer, hvorledes at faa lidet tillæg, etc.

732

Om de militæres love, orden, regering, etc.

738

Om matrosernes mode med udslagen haar

740

Om anciennitet i den militære etat

744

Om officerernes giftermaal og vilkaar

752

Om vagterne i Søetaten

758

Om de nye danske kommandoord i Landetaten

764

Om søassurance, en vandflodsassurance

772

Om takkelage-kommissionen i Søetaten

776

Om søofficerernes kommandering til skibs

782

Om havnen for den norske flotille

792

Den militære etat at være æret i fred, traktater, etc.

802

Hvorledes de militære kunne være nyttige i fred

810

Hvor langt skibe fra landet kunne tages i søen

824

Om at finde vej igennem Hudsons Bay

825

Om krigsretter og deres ofte uefterrettelighed

828

Om søtjenestens ubehagelighed

835

Om officerer at tage i fremmed krigstjeneste

848

Om ubehageligheder i den militære etat

858

Om en søkrigsprokurør og hans opførsel

866

Om at være streng, øde folk i krigen

869

Om den bevæbnede neutralitetstraktat

872

Om krigsretters afskaffelse

875

Matrosbarakker at bygges ved Toldboden

881

Søetaten vil alle dømme om

882

Om spanierne, de franske, etc. i denne krig

894

De militære er at beklage, etc.

905

Om krigsretters ofte ubillighed

922

Om adskillige straffe i Søkrigsartiklerne

934

Om at søofficererne har mistet guldet paa klæderne. Om afskedsmunderingen

945

Avancementer og skibskommando i Søetaten at indrette

954

Om de mange generaladjudanter i Søetaten

960

Om nogle fejl og ufuldkommenheder i Søetaten

965-1009


Pensées Detachées
Schiøn. 62, 4to,
D 1600-2000

Fordel ved at optegne tanker, etc. fortale

1602

Mennesket er dets halve tid i planternes tilstand

1604

Vores liv er som en feber

1606

Den danske nation har paa nogen tid faaet mere gout

1606

Om ungdommens ødselhed, alderdommens karrighed

1610

Om tyngden, Solens omdrejning, materien, etc.

1612

Om en kongelig minjong, vores rang og ære, handel, rigdom

1616

Om de gamle historieskrivere, gamle tider og venner

1626

Om at gifte sig, om at søge skønhed, rigdom, etc.

1632

Om sprog, tale, skrift, dyrenes sprog, tanker

1638

Om veltalenhed, præstens, Biblens veltalenhed

1642

Om Ugolino, en tragedie af Gerstenberg

1646

Om Shakespeares tragedier

1647

Om det russiske parti er os til ære og nytte i disse tider

1648

Hvorledes vende sig til at turde gifte sig, om at fri, etc.

1650

Om at være i foragt, i renomé, om folks karakter

1660

Børns kostbare education er hinderlig for giftermaal

1664

Om en stats flor, vores plan, orden, regering, enighed

1666

Om ægteskab og hvorledes den accord kan holdes

1670

Krigsmænd er det ikke vanskeligt at kunne faa

1672

Om fri fruentimmer og kuns at skulle elske et, om tyrkerne

1676

Om veltalenhed hos os, Struense, Brandts proces, etc.

1682

Om Worms lærde lexicon

1692

Om hvad indflydelse klimaet, aarets tid har i tænkemaaden

1694

Om paoli og om han skulle træde i nogen magts tjeneste

1696

Om fornøjelser og at bruge samme i rette tid

1700

Tale selv ved en berømt mand rører os mest

1704

Unge mennesker, hvorledes læse. Om imitation, romaner

1706

Horeunger siges at have bedst lykke, aarsager derfor

1712

Vanens magt over os

1716

Om englænderne og deres krig mod deres amerikanske kolonier

1718

Om menneskets og dets sagers forglemmelse, skribenters udødelighed

1730

Om at gøre nyt papir af det gamle, et 100-aars-papir

1736

Om kongers og kollegiers stolte ordrer eller stil

1740

Om godt og ondt humør

1744

Mennesket er stedse skikket til at blive store og forstaa meget

1748

Enhver etat at kende sine folk vel og deres talenter

1750

Om attesters nytte, meneds farlighed, etc.

1758

De gamle romeres træske og herskesyge politik

1762

Om patriotisme har noget utilladelig interesseret tilligemed

1766

Om Gud og vores fejltagelse i at vil beskrive ham, etc.

1770

Det er ikke saa let at kunne finde det virkelige skønne i alt

1778

Om poesi og prosa, hvilket at preferere

1794

Om det latinske sprog og oversættelser af det, etc.

1808

Om romaner, fabler, fortællinger, samtaler, ridderhistorier, etc.

1816

Om allegoriske figurer, det emblematiske sprog, etc.

1830

Om at konservere og gemme breve

1832

Vores tænkemaade er uvis

1842

Om stoikerne og deres filosofi

1852

Om adel, og om den bør have preference

1856

Om at fruentimmer efterabe mandfolk i klæder, etc.

1868

Om giftermaal, dets fordele og ulejligheder

1880

Om unge menneskerr og at antage sig dem

1884

Om at have betjening, og om man bør stræbe efter samme

1890

Om venskab og om samme stedse bør søges

1902

Om orden, nye forandringer og anordninger i en stat

1915

Om menneskemælk er tjenlig for børn

1932

Naturen er stedse den samme, vi bør ikke forsage den

1944

Om lærde, og hvorledes de bør opføre sig

1952

Om filosofisk-systematisk tvungen stil

1958

Om naturens love, de borgerlige love, etc.

1964

Om opdragelsen

1972-2000


Pensées Detachées
Schiøn. 63, 4to,
D 2000-2400

Om at optegne sine indfaldne tanker – Fortale

2002

Det er en lykke at falde paa noget nyt

2010

Hvorfor en gammel ej haver hukommelse

2014

Om en kort og tankefuld stil

2018

Om Indfødsretten

2020

Om de italienske operaer

2024

Flittighed kan vise sig paa mange maader

2034

Om i lykke at foragte gamle venner

2040

Om barselkoners lyster

2044

Fornøjelserne i huset er de bedste

2048

Om at Kongen af Preussen vil have Dantzig

2054

Lykkeligt er det, i rette tid at faa det vi tragter efter

2058

Om penges cirkulation

2060

Indbyggerne i Maanen er ikke visere end vi

2068

Vintrene er bedst skikkede til studering

2074

Ødelæggelse har kuns sted ved Jorden, ikke i himmelluften

2078

Om opstandelsen

2086

Styrke og højde er endnu til fordel

2094

Englænderne er store i alt

2102

Dovenskab er som en sygdom

2106

Grækernes sælsomme karakter findes endnu

2114

En stats folk bør baade animeres med ære og pligter

2118

Det er nyttigst at erfare alt selv

2122

Ved at forfremme mange er man ofte mest ilde lidt

2124

Om ikke at kunne røres af det skønne

2128

Om Xenophons historie om de 10.000 mand

2132

Naturens orden og indretning er det bedste og smukkeste

2134

Betjeninger kan ikke gøre udødelig

2138

Menneskene kan bringes til at blive store i alt

2146

Om de første indbyggere og planter i verden

2152

Om fruentimmers opførsel, at de kan blive gift

2158

Om hvilken regering der er den bedste

2170

En mechanicus er som vores troldmand endnu

2176

Om Taciti skrifter

2180

De katolskes piskning

2192

Om medaille-skrift

2200

Retskommissioner kan misbruges

2206

Breve er nyttige for historien

2212

Om unges opførsel imod gamle

2216

Om Horatii skrifter

2222

Om mange love, etc.

2224

Landet har stedse angenehmenheder

2242

Hvorledes en konge bør uddele penge

2248

Om opdragelsen i en stat

2254

Om hævn

2256

Om Griffenfeldt

2258

Om de gamle romeres triumfer, stolthed og nedrighed

2282

Om kongernes tvungne opførsel

2286

Om verdens alderdom

2294

Nordamerikanerne er det endnu ikke ude med

2300

Om at Gud har set alt forud

2302

Om englændernes politik med Nordamerika

2306

Om Popes forsøg om mennesket

2314

Om vores himmel-systema

2316

Om hvilken slags skribenter, der læses længst

2320

Om at omgaas fjender som venner

2326

Om Molesworths beskrivning over Dannemark

2330

Om vandet formindskes

2334

Om den smukkeste farve paa mennesket

2340

Om hvo der kan kaldes virkelige skribenter

2344

Om Luthers Tischreden

2350

Om hvad der hører til at være hofmand

2356

Penge er som noget magisk

2358

Om Indfødsretten

2362

Dø bør vi omsider

2368

Om Boetii Philosophiens Trøst

2374

Om dyrs og planters generation

2378

Om at tale og at skrive vel

2382

At kende ret og uret har ikke været mennesket saa svært som at lære andre videnskaber

2392

Om at lære at fægte

2400


Pensées Detachées
Schiøn. 64, 4to,
F 1000-1400

Fornøjelse og nytte ved at optegne tanker, fortale

1002

Begyndelsen i videnskaber er kuns svær

1008

Om lotterier, tallotterier

1014

Om enkekasser at sætte i, etc.

1028

Om hvorledes manuskripter kunne blive trykt

1038

Om et sandheds og erfarenheds selskab at stifte

1048

Rige at oprette stiftelser til almindelig nytte

1052

Om det latinske sprog at læres uden regler

1066

Om at optegne sit eget liv og levnet

1070

Om ethvert land at have sin egen encyklopædi

1078

Om bøgers mængde nu, deres indbinding, de gamles konservation

1080

Om at forbedre sit sprog

1092

Om at oprette et almindeligt arkiv

1100

Berømte embedsmænds levnet at udgive

1110

Om postiller at udgive

1120

Om grasserende for- og efteraarssygdomme

1122

Om hertugen af Sully, holde journal over sine daglige embedsforretninger

1138

Om kritik over bøger

1156

Om skoler og opdragelsen

1174

Udgive et dictionnaire over alle nye opdagelser

1200

Om en stadig brevveksling at holde

1204

Om gamle danske ruiner at lade aftegne

1206

En bog at haves om mesterstykker i alle videnskaber

1209

Om en fuldkommen universal encyklopædi

1210

Om bøger, hvorledes trykkes i bekvem format

1214

Have inskriptioner, fragmenter, etc. samlede, hver i sit værk

1215

Om fordel ved licitationer

1218

Om psalmer og bønner at forandre

1220

Medici at være for enhver klasse af sygdomme

1223

Om kobberstik. Alle malerier, portrætter af berømte mænd, historien, etc. at stikkes i kobber.

1230

Om at være bogtrykkerier i de smaa købstæder

1239

Om haver at indrette og have

1242

Om kirkegaarde og kapeller at have den for portene

1259

Om manuskripter at lade indbinde og konservere

1263

Om byer og stæder at anlægge vel

1269

Om fængsler at indrette bedre

1280

De gamles breve at have i kronologisk orden

1286

Om bøgers tryk at indrette nyttigere

1288

Om rejsebeskrivelser, hvorledes at indrette

1297

Om at afskaffe krige

1305

Om en stat at faa sin historie vel beskreven

1322

Adel ikke evig være arvelig

1328

Om haver som kan anlægges og haves med liden bekostning og umage

1344

Om manuskripters orden, indbinding og konservation

1363

Om kobberstik og gode kobbere over alting at forfærdige

1393-1400


Pensées Detachées
Schiøn. 65, 4to, indbunden juli 1793
D 2400-2800

Om at udgive skrifter at egne optegnede tanker, fortale

2402

Menneskene har alle omtrent lige fornøjelser

2404

Om jesuiterne og deres gode side

2406

Om Newton og Leibnitz

2412

For penge gør en stat alt

2414

Om ed og at tage folk i ed

2416

Om en mand af gout

2420

Om at Medici ofter er statsmænd tillige

2422

Vore gamle papirer og antikviteter at opsøge udenlands

2428

Om store mænds renomé

2433

Om kornmagasiner

2433

Om Rangsforordningen

2436

Om fortifikationen

2440

Om ensomhed

2441

Æresposter at have for alle

2444

Om de gamle sprog

2447

Om ligevægten i Europa

2448

Om at forstaa et sprog i den højeste fuldkommenhed

2453

Om børns vilje bør brydes

2456

Om de gamles visdom og tillige simpelhed

2458

Om Guds domme

2461

Om at gøre gæld

2463

Om at kun faa bliver salige

2465

Om Lasedaimoniernes retfærdighed

2467

Om historiske malerier

2474

Om de gamles orakler

2480

Om Danmark kan staa sig mod Sverige

2482

Om autoriserede jurister i et land, at raadføre sig med

2488

Om mange gesandter at holde

2492

Om at en fregat skal sendes til Vestindien

2496

Om at kaste terninger om livet

2500

Om at lade trykke vore gamle mærkværdige papirer

2508

Om Peder Oxe, C. Uhlefeldt, Griffenfeldt, etc.

2518

Om Birks samling af breve

2544

Om Epictes karakter

2554

Om jødernes profeter, politik, etc.

2560

Instinkt hos dyrene har naturlilge aarsager

2564

Om den græske filosof Isokrates

2572

Om Cicero, Seneca, Plinius

2576

Om naturens inddeling i klasser

2582

Om at forlade det land man er født i

2586

Om armod og fattigdom

2592

Om jøden Philon

2594

Jorden er det sikreste at berige et land ved

2596

Om aander og sjæle

2600

Om ralleri og spotteri

2604

Om at have betjening

2608

Om Abelards og Eloises breve

2618

Om opførsel i selskab, levemaade

2624

Om tapperhed og frygt

2630

Om gamle familiebreve

2642

Om menneskets korte liv

2642

Om breve og om samme bør skrives med flid

2644

Et sprog, hvorledes faa nye talemaader

2650

Artaxerxes, Hippokrates, Klpn.

2652

Hvorledes Amerika mulig er besat med indbyggere

2654

Om vores ringhed imod verden og naturen

2654

Om at en konge modtager misdædernes formue

2656

Alle lyder, dyder, passioner, etc. have ikke navne endnu

2658

Religioner tillader ofte ej oplysning

2660

Om alderdommen, dens svaghed og styrke

2662

Om den kristelige religion som nu angribes

2668

Om vore interesserede tider

2670

Vore selskaber og snak faar hastig ende

2674

Om Diogenes

2676

Om at et og andet ikke kan ske for konsekvenser

2678

Om Friderich 2. konge i Preussen

2680

Om at benytte sig af livet

2688

Det er vanskeligt at betage fordomme

2694

Aristoteles var ikke pedant

2698

Om store optog og festins i stater

2702

Om Heraclitus og Democrates

2712

Om vores danske heste, hunde, mennesker, etc. souverainit.

2714

Om Pythagoras, Emphedocles, Thalis

2722

Skuespil og det teatralske er nu alt hos os

2726

Om Epicurus, Aristippos

2730

Om løgn og sandhed

2740

Om naar fruentimmer er smukkest

2744

Om kongers fordele frem for andre

2746

Menneskets karakter er modstridig

2750

Om sorg, sorg over dødsfald

2754

Om agerdyrkning, landlevnet, bønder, etc.

2754

Om at æde dyrene

2760

Om det højeste gode

2762

Om vores love og retter nu

2764

Om dyr, planter, etc. er evige

2771

Om kassation i den militære etat

2771

Om at misdædernes skæg skal vokse

2772

Om vores historie og bøger at konservere for en jordrevolution

2774

Om den kristelige religions lærdomme

2780

Om krigsretters strenghed og uretfærdighed

2782

Om patriotisme og dens magt over os

2786

Om dronning Christine af Sverige

2788-2800


Pensées Detachées
Schiøn. 66, 4to,
A 1-500

Ingen indholdsfortegnelse


Pensées Detachées
Schiøn. 67, 4to, indbundet juli 1793
D 2800-3200

Løselig at udkaste tanker paa papir, fortale

2803

Verden regeres af de maadelige

2806

Klokkeslættet, hvorledes bedst at anføre og beskrive

2808

Om L’Esprit de Fontenelle

2810

Om Bibelen at læse som Homerus, etc.

2810

Dannemark synes nu sikker ved at have faaet alt det holsteinske

2814

Om Themistocles

2816

Fødsel bør ej at tilbringe lykke

2816

Om pragt

2820

Rige ere stedse i æstimé

2822

Om lignelser

2822

Om filosoffen Anaxagorab

2824

Europas guldtid er mulig nu

2826

Kongerne af Dannemark er souveraine

2828

Om egenkærlighed

2828

Om at være hofmand

2830

At skrive vel koster møje

2832

Om Crates

2834

Vores historie er ej mod alderdommens

2836

Om at købe meget uden nytte

2838

Om D’Arts smaa skrifter

2842

Om satiriske tragedier, heltedigte

2842

Negerinder, mulatinder, etc. kan og have charmes

2846

Om jødernes profeter og stat

2848

Sundheds og ren lufts fordele

2854

Om luften

2855

Om Periander, en gammel filosof

2858

Om læsning og dens fordele

2860

Om at straffe gamle coutumer

2864

Soutinere en vis karakter

2864

Servante har gjort den brovtende tapperhed latterlig

2866

Om at sætte enhver paa sit rette sted

2867

Om Gougets Videnskabers Historie

2870

Om kongen af Preussens rigdom

2870

Prinser at vænnes til medlidenhed

2872

Betjeninger er ofte slaverier

2872

Om grænser mellem dyder og lyder

2874

Naturens love er bestandige

2876

Om Voltaires Candide

2876

Om Solon og Bias

2878

Om Socrates

2882

Om Plato

2888

Om Raynal von beiden Indien, en filosofisk og politisk historie

2890

Om mange bancosedler i kurs

2893

En aftakket og tiltrædende ministers last og ros

2897

Om suiter i verden

2900

Om Luthers sidste aar

2902

Om at bekendtgøre statspapirer

2903

Om aarlige udkomne nye bøger

2905

Om bastarder og forandringer i naturen

2907

Om den nye danske salmebog

2910

Om gamle danske ord at optage

2913

Om lyststeder at forandre

2918

Naturen ødelægger sit frembragte

2919

Om Frankrigs statskunst

2920

Om at læse i alderdommen

2923

Om hofbetjenternes høje rang

2924

Om at lide for staten

2926

Egeninteresse synes nu at være billig

2927

Købmænd nu at købe jordegodser

2928

Om hertugen af Crillon som belejrer Gibraltar

2929

Filosoffer har bedre penge nødig end andre

2931

Vi have levet i mærkværdige tider

2933

At læse jødernes historier er en fornøjelse

2939

Om Amerikas nyhed

2945

Om at læse de gamles første love

2950

Om ike at kunne se ind i det tilkommende

2952

Om mennesket er aff naturen udydig

2957

At udrette noget stort i vores dage

2959

Om Suetoni 12 kejseres historier

2966

I videnskaber er nu altin samlet paa det smukkeste

2971

Om falsk haab og bedrageri i vores liv

2972

Den kristelige religion siges at opvække religionshad

2977

Om det franske videnskabs akademi

2978

Om det smukke at finde

2980

Naturen er stærkere end vore love

2981

Om Josephi jødiske historie

2984

Skatte bør især træffe overdaadighed

2989

Il Principe af Machiavel, Anti Machavel

2994

Den gamle Bernstorff siges Dannemarks Orakel

3009

Om videnskabers nytte og fordele

3013

Frihed er dyrebar

3015

Om Anakreons Sange

3018

Om de gamles enfoldige stil

3019

En stat lignet med en af dens borgere

3024

Alle slags tidender og aviser kan være nyttige

3036

Vores ære og erindring er nu intet

3044

Store genier haver gerne noget singulaire

3048

Om vores købmænds gejst nu

3055

Om Jobs Bog

3064

Tiberius var mulig i alt ej saa slet som han beskrives

3066

Historieskrivere bør følge den gamle historie

3069

Medicinen er mulig nu nær sit højeste

3075

De sletteste mennesker har ofte de bedste lande

3081

Vores klima synes at være bleven bedre

3082

Praleri kan ofte være tilladelig

3085

Hvorledes et geni mulig skal være

3089

Om det højtyske og nedersaxiske sprog

3100

Om ubehagelige tilfælde og sorg

3105

Samvittigheden bevis paa udødelighed

3107

Ciceros skrift om pligterne

3109

Om republikken Algier

3115

Om menneskets natur i alt at tage i betragtning

3125

Om naturens kunst at vedligeholde sig

3127

Fri luft er meget helbredende

3130

Om Josephii skrift imod Apion

3132

Om hospitalitet

3134

En stat kan ikke have alle dyder og fuldkommenheder

3137

Vi indrette nu meget nyttigt

3140

Tyranner kan ofte regere længe

3143

Opførsel i selskab at forbedres

3147

Om hvilken stand man bør fødes i, for at blive virkelig stor

3151

Gamle guldtider løber omsider sammen

3154

Om englændernes stolte politik

3158

Om Voltaire bør have ærestøtte

3160

Cicero, De Natura Deorum

3162

Om elektriciteten og vores opdagninger

3166

Om retternes ofte uretfærdighed

3169

Om hemmelige anekdoter, hvorledes kan opdages

3173

Vores rang er af liden betydenhed

3179

Om patriotisme

3183

Om englændere, deres regering og konge

3189

Om Linnet og det Patriotiske Selskab

3200


Pensées Detachées
Schiøn. 68, 4to, indbundet juli 1793
A 500-950

Om kort at optegne indfaldende tanker, fortale

503

Om at have allience med Rusland

505

Om poeter ikke bør taales i en republik

509

Om kommanderende generalers pralerier

509

Om at vores gamle papirer skal leveres

512

Om general Eliot og krigens lykke

518

Om Nordamerikas Independence

523

Neutralitetstraktaten er mislykket

526

Om den medicinske Machiavel

535

Kongers uretfærdighed erindres

537

Om skribenter at give pension

540

Enfoldige har gerne et godt gemyt

544

Om forvarsler

547

Om vores nye planet og nye stat

550

Om den danske adelsmand som har skrevet mod Buchwalts Cahier

552

Om Bruyn som har skrevet imod Fabritius om folkemængden

554

I handelen synes vores kredit alt at være falden

561

Om at Kongen skriver til krigsretten

563

Om den usædvanlige taage i sommer 1783

566

Om ministre at vælge folk til betjeninger

574

Musikken retter sig ej efter klimaet

578

Zichers spaadom om en Jordens Revolution

581

Anekdoter om den romerske kejser Joseph 2.

583

Continuation om Kejser Jospeh 2.

632

Om monarkisk regering

647

Vores haanskrift forandres med aarene

647

Om engelsk regering

648

Om den hamburgske Politische Journals danske korrespondent

648

Om general Eliot og admiral Rotney

652

Om luftmachinerne

662

Om den hamburgske Politische Journals danske korrespondent

670

Om kompasset, krudtet, bogtrykkeriets opdagelse

686

Om de danskes tapperhed

695

Om venstrehaandsægteskaber

697

Om ødelæggelse iblandt kreaturerne

705

Om straf og belønning

706

Om en svensk bog om diæten oversat af Abildgaard

712

Om vores og hollændernes tilstand nu

714

Om Sveriges alliance med Frankrig

722

Om Frankrig, ligevægten Nordamerika

728

Om Neutralitetstraktaten og tolden i Sundet

734

Anekdoter om den romerske Kejser Joseph 2. anno 1784

737

Om drømme, gaa i søvne

799

Om vores liturgis forbedring

803

Om Gyldenløverne og Kongernes maitresser

825

Vores berømte gamle, at forestilles værdig

827

Om Kongen af Preussen, Friderich 2.

831

Om første romerske kongevalg nu

842

Undskyldning for Kejser Nero

843

Om baron Bilefeldts breve

851

Tacitis Lovtale over Agrikolo

855

Om et sprogs forandring og guldtid

865

Plinii Lovtale over Kejser Trajanus

867

Om det danske adelige lexicon

883

Om admiral Rotney og minister Gracé

889

Om Neutralitetstraktaten, søens frihed

894

Anekdoter om den romerske kejser anno 1784.

902-950


Pensées Detachées
Schiøn. 69, 4to, indbunden juli 1793
D 3200-3600

En fornøjelse at tænke og optegne tanker, fortale

3203

Om Rusland og dets politik

3207

Om stater og menneskets bestemmelse

3217

Menneskets rennome synes stedse tvivlsomt

3223

Om hykleri og rødt haar

3228

Om megen skænden

3237

Om middagssøvn eller blund

3238

En stat bør stedse være retfærdig, oprigtig

3243

Guldtider er lykkelige for store mænd

3255

Romaner fordærver historien

3269

Mennesket er ikke lykkeligt ved stater

3273

Om frimurerne

3280

Besynge vore smukke egne og stæder

3287

Om kriminelle love og processer

3291

Om bonden

3303

Jøderne kan ikke blive barbarer igen

3329

Om Lassedemonierne, Kartaginienserne, Perserne, Venedig

3340

Om Thiomas lovtaler

3361

Om udvandringer til fremmede lande

3364

Det landlige livs lykke og naturens betragtning

3369

Skribenter siges at have igentagning, imodsigning

3374

Vores haab om et liv efter dette liv

3379

Om Europas ligevægt

3381

Om tragedien Emilia Galotti

3384

Om historien at læse

3386

Om at konger kan gøre alt efter yndest og grace

3390

Om duer, høns etc. Naturen etc.

3394

Om at laste og rose folk i offentlige blade

3418

Om Paven, den kristelige religion, Rom

3426

Om aarlig at lade holde en god aarkrønike

3435

Om Norge, dets illuminationer, Akademi, odelsret etc.

3466

Om planter og dyrs forandringer efter klimaen

3494

Om vores patriotisme, traktat med Rusland, sagernes forvaltning tilforn

3502

Om frimurerne

3513

Vores tider er store og mærkværdige ligesom alderdommens

3522

En fordel at være født og leve i en stor residensstad

3538

Om riddertiderne, korstogene etc

3547

Om brødreuniteterne

3556

Om hvorledes planeter og sole muligvis bliver til

3568-3620


Pensées Detachées
Schiøn. 70, 4to, indbunden juli 1793
A 950-1400

Om at optegne tanker, fortale

  953

Om hvilke stater at give navn af kongeriger

  957

Kongerne elske jagten

  958

Om stater i tide at faa pretentioner afgjort

  959

Om at jage Tyrken ud af Europa

  960

Om den russiske forordning adelen angaaende

  962

Om naturens forsorg. Maanen. Sneen etc.

  967

Om komtesse du Barrys breve

  976

Om general Gude som chef for landkadetterne

  980

Om vores nye og gamle sange

  988

Om Racines tragedier Alexander, Britanicus

  993

Om premierminister Pombal, dømt til døden

  997

Om skribenters ære og udødelighed

1002

Anekdoter om den romerske kejser Joseph 2. anno 1786

1014

Om aleksandrinske vers, epigrama etc.

1082

Om begge de sidste konger af Preussen

1086

Om vores bogcensur

1091

Om vores nye danske psalme bog

1095

Om en 30 aars stilstand at sluttes af staterne i Europa

1106

Om en premierminister

1108

Om komedien Væveriet

1116

Anmærkninger, Bloms natur- og folkeret angaaende

1117

Om Tyrkernes krigsdeklaration nu

1143

Anekdoter om den romerske kejser anno 1787

1148

Om Krichen und Ketzer Almanach

1196

Anmærkninger ved at læse C.5 Danske Lov

1197

Om Tyrkerne at udjages af Europa

1260

Om russernes og tyrkernes krgsbøn nu

1264

Om storvezirens og storadmiralens krigstegn nu

1266

Om det patriotiske pg prinselige parti i Holland

1271

Om tragedien Gustav Wasa

1277

Heibergs kantate til en geburtsdag

1278

Om tragedien Greven af Essex

1279

Om sammenvoksne mennesker

1282

Om de gamles bandsættelser og forbandelser

1284

Om bøndernes klage over adelen til kong Fr. 3

1285

Om Holbæks gamle slot som er funden

1290

Om at have hjertet, milten etc i den højre side

1296

Om forplantelsen og menneskets første begyndelse

1298

Om vinde, strømme i Østersøen, de svenskes søvæsen

1300

Om Abrahamsons Tronfølger i Gondar

1305

Henn. forsvar mod Rigels og hans character

1307

Suhm om Graae, Bierk om Green, om nordmænd

1311

Om negerne og deres oprindelse

1318

Om hr. Thomas von Westen, Finnernes apostel

1322

Anmærkninger, den Danske Lov og forordninger angaaende

1325-1400


Pensées Detachées
Schiøn. 71, 4to, indbunden juli 1793
A 1400-1800

Optegne tanker tilbageholder tiderne for os, fortale

1403

Om regeringsformer, Nordamerikanerne

1409

Greven af Chatham, ville haft Frankrig ruineret

1416

Kongen af Sverige, søbataljen, hans krig mod Rusland

1420

Om den bekendte franske ridder D’Eon

1428

Om pastor Dodd og forbrydere, der har talenter

1432

Om den preussiske baron von der Trenek

1436

Om Lützows skrift om danske søofficerer, admiral Barfod

1445

Figaras rejse i Spanien, eller Marg. de Langles tanker

1462

Den finske og svenske armes opstand mod kongen

1467

Vegece om de gamle romeres krigskunst

1471

Om englændernes love, karakter, frihed, regering

1482

Om Petronius, hans satire og skrifter

1523

Om urolighederne i Frankrig og i parlamenterne

1539

Om Eutropii og Fulori, Breviarium Romanæ Historie

1548

Kongen af England forladt i sin haarde sygdom

1552

Om komedien Heckingborg

1555

Fornøjelse og nytte ved at læse gode aviser

1559

Om sprog at lære, gramatica, forbedre og gøre sit sprog fuldkomment

1567

Krigsretter, lov, og rettens ufuldkommenhed i almindelighed

1587

Om vores ministerregering og tider

1602

Om den franske nationalforsamling nu

1631

Fabritii skrift om folkemængden, og andre hans skrifter

1642

Om den nye bank- og møntindretning i fyrstendømmerne

1646

Forsvar for grev Br. imod en anonym

1650

Om Frontini og Polyæni i Stratage. el. krigskunsten

1657

Om nationaldragt at vælge

1659

Om den nye konge af Preussen Frider. Wilhelm

1669

Om Schltzes forslag at finde længden til søs

1681

Om aristokrati, monarki og demokrati

1684

Om Baggesens og Bruns poesier

1708

Om kaptajn Billes rapport fra fregatten Bornholm

1712

Møntvæsenets ufuldkommenhed, have en almindelig mønt

1717

Om de franske og deres nationalforsamling nu

1722

Om værdig stil og skrive ved opdigtninger

1740

Om fordele og ulejligheder ved fri presse

1755

Om et universitets oprettelse i Norge

1775

Om Schultzes Quadrans Coelestis

1779

Om bøgers eftertryk er tilladelig

1781-1800


Pensées Detachées
Schiøn. 72, 4to, indbunden juli 1793
A 1800-2200

Om at optegne tanker og deraf forfatte afhandlinger, fortale

1803

Om love og lovgivning

1809

Vores handel, neutralitetstraktaten, landets dyrkning

1822

Konger kan bedst skrive deres egen historie. Om en speciel historie

1830

Om Genie Selskabet nu. Pr. Rah.

1839

Testamenter kunne mulig indrettes rimerliger og bedre

1889

Om oldsager, gamle skribenter at finde, oversætte

1897

Om at holde journal for sit hele liv

1913

Om Rusland, Tyrken nu at udjage af Europa, en 50aars stilstand

1927

Om krigsretter, retters forbedring, sagers revision

1932

Hvorledes mennesker har begyndt selskab, om det har været lykkelig i naturens tilstand

1952

Om de gamle er skikkede til betjeninger

1972

Om planeten Saturnus, dens maane og ring

1991

Om vores gamle begravelsesoffer og tinghøje

2001

Anekdoter om den romerske kejser Joseph 2. fra anno 1788 til hans

2018

Om vers og poetisk prosa

2054

Om de militæres ringhed i adskilligt

2080

Om kongers fornøjelser, rejser, jagt

2100

Om Frankrigs nuværende uroligheder, hertugen af Brunsvigs erklæring til de franske

2121

Om rejser og rejsebeskrivelser

2133

Om negrene, deres herkomst, fuldkommenheder

2149

Om dyrene, deres fuldkommenheder, naturret, forstand etc.

2159

Om at levere manuskripter i gemme, om prædikener, breve, kirker

2182-2200


Pensées Detachées bd. 24
Schiøn. 73, 4to
A. 6. 2200-2630

Om at optegne indfaldende tanker etc. fortale

2203

Om patriotisme, love, lovgivning, retter, forurettede

2219

Om det danske sprog, dets berigelse etc.

2254

Om historien at skrive. En aarkrønike etc.

2303

Om læsnings fornøjelse, nytte og fordele

2313

En kommanderende general at dømme om. Afgørende bataljer

2326

At indrette en poetisk encyklopædi eller dictionaire af alle store poeters værker

2333

Om de franske. Tysklands mange stater. Europa inddelt i smaa stater

2344

Fornøjelse og nytte ved at holde journal

2380

Om skrive- eller trykkefriheden

2398

Om forsyn, skæbne, hændelsestræf – opholdenser

2418

Om bøndernes vilkaar og landbosagskommissionen

2425

Om encyklopædier og forsvar for samme

2437

Om Rusland og England og deres deklaration at visitere neutrale skibe

2457

Om en smuk stils fordele – skrive uden koncept

2461

Om stærke drikke – tvangslove – Menneskets haarde arbejde

2472

Om en gammel kan have en ung selskaberinde - maitresse

2488

Om de gamle romerske love

2509

Om national stolthed – udsvævende patriotismus

2519

Om mennesket bør forkyndes sin død på sygesengen

2542

Malling om store og gode handlinger – fregatten Falsters brand – prof. Hee

2554

Om de franske, deres revolution – koalitionen imod dem

2577


Pensées Detachées bd. 25
Schiøn. 74, 4to
P. 4. 1200-1626

Indfaldne poetiske tanker at optegne løselig for det første – fortale

1203

November har smukke dage endnu. Tanker i Gyldenlund d. 3. nov. 1779

1208

Tanker ved Falkeneer Marken og Alleen Lyst uden for Københavns Nørre Port d. 13. sept. 1779

1212

Da det enlige træ paa Vordingborg Kirkemark var fældet

1218

Da 4 forfrosne morbærtræer i min have i Vordingborg blev omhuggede i april 1786

1220

Da isen brækkede paa Københavns Reed d. 29. feb. 1780

1222

Ved Gammel Lissabon og dets vandsted d. 29. april 1780

1226

Tanker da jeg sejlede fra Algier d. 10. augst 1755

1229

Ved en stor valnøddealles forfrysning i min have vinteren imellem 1788-89

1237

Ved en tour igennem Dyre Haugen og Gyldenlund d. juni 1789 efter at have talt med Pr. a. A.

1239

Om natten og forsvar for samme

1242

Da nattergalen i juni 1791 var i min have i Vordingborg

1252

Tanker i august 1792, efter at være flyttet til Friderichs Hvile i Bagsværd ved København

1255

Klage ved Holmskiolds død ved Alderhvile d. 18. sept. 93

1259

Tanker i Storeheddinge, min moders fødselsby, søndagen d. 14. juni 1789

1263

Egnen og min have i Bagsværd i efterhøst 1792

1271

Middelhavet, dets stæder og egnes lykkelige sejladser

1276

Om Solen, dens skønne opgange og nedgange

1310

Til min nyplantede valnødalle i Bagsværd d. 3. maj 1793

1320

De gamle Ægypteres videnskab, kunst, guldtid, Contin. p.

1325

Til min natlampe januar 1796

1330

Om Maanen, dens indtagenhed og skønhed for Jorden cont. p.

1335

Min nye have i Bagsværd og dens anlægning

1341

Efterhøst og vinterens komme

1354

Om landlevnets, mine havers og deres synes fornøjelser

1359

Tanker i Staals Vange ved Vordingborg

1375

Om foraaret 1783 i Kiærkeskoven ved Vordingborg

1378

Tanker i Lunden ved Rosenfeldt i sept. 1786

1380

Tanker i almeysen i Cadiz d. 22. april 53, Stephania, Ulrichsdal, afsked

1382

Tanker i Kongens Bibliotek d. 3. april 97

1389

Tanker i et arkiv

1392

Den tidlige sommermorgens indtagenhed

1396

Sommeraftningernes skønhed og indtagenhed

1401

De dejlige midsommernætters fortryllenhed

1405

Tanker ved det 18. seculs ende og det 19.s indtrædelse

1409

Naturen ved bedst selv i skoven at skabe sig foranderlighed, indtagenhed og originalitet

1411

Fornøjelse ved haver – min nye have – træer – buksbom – asparges – blomster - Friderichsdal – sol op- og nedgang

1414

Tanker ved Slottet Christiansborgs brand i København

1422

Tanker i Rosenborg Have d. 29. sept. 97, efter lang fraværelse

1426

Tanker ved Københavns store ildebrand d. 5. 6. 7. juni 95 byens indtagenhed, brand, barndoms huse

1430

Tanker i Rosenborg Have d. 15. oktober 98 og 30 april 99

1443

Tanker i foraaret 1796 – træernes oplivning – foraarets magt og indtagenhed for os

1447

Eloge over nogle paragrapher i Søe Krigs Artiklerne og deres lovgivere Fr. Justitia – korps esprit

1453

En hel masse flere små digte og poetiske skriverier


Pensées Detachées bd. 26
Schiøn. 75, 4to
A. 7. 2631-3006

Optegne tanker til fornøjelse og erindring, fortale

2633

Om journalers, magaziners, samleres etc indhold og nytte

2641

Om de gamle autores og Bibelens oversættelser

2650

Englændernes importunitet - Fransk alliance

2663

Om skrivefriheden, dens bestandige ulejligheder

2667

Om manuskripters gavn, og hvorledes gives sikkerhed

2699

Sømænds besværligheder, købe landgods, havers fornøjelser

2713

Om de franske – monarki – republikker, konger etc.

2723

Familiebreve og papirer at konservere og indbinde

2758

Om menneskets føde – kødædere – leve af planteriget

2772

Om musikkens magi, toner at kunne huske, spille og komponere

2796

Om hastig skrivning – store bogstaver – interpunctuationen

2813

Om lithurgien, psalmer – bønner – prædikener

2834

Om det danske sprogs forbedring, fuldkommenhed

2854

Om at procuratore gerne bliver byfogder

2878

Om Qvintilian eller hans skrift om veltalenhed

2892

Om helgendage, de have charmes at betegne tiderne ved

2898

Om publikum, et misbrugt ord nu hos os

2909

Om ikke at søge betjening, og om samme er tilladelig

2919

Om de franske og deres revolution – englænderne

2927

Om megen læsning – læse med fordel – skrive selv

2959

Om dyrene etc. deres sjæle, mynden etc. planter, naturen etc.

2974

Om atesters nytte, forsvar for dem

2998


Pensées Detachées bd. 27
Schiøn. 76, 4to
A. 8. 3206-3400

Fordel ved at optegne indfaldne tanker – fortale

3009

Om havers plantning og fornøjelse, Semetrie – solskin

3018

Om breve at gemme, og curieusitet at have dem i samling

3040

Om juristers og dommeres ofte uretfærdighed

3052

Om nogle rejsebeskrivelser – Lady Montague – Niebuhrs – Gorani

3073

Om de gamle danske love

3095

Om vores tids beregnings mulige bedre inddeling

3101

Om mange love- have love som vedtægter

3112

Om adskillige ulejligheder ved monarkisk regering

3135

Om arkiver og hvorledes faa manuskipter trykt

3157

Om arv, stiftelser, kassers oprettelse – assistenshuset

3173

Om fruentimmer er skikkede til statens embeder

3197

Om retternes forbedring – forligelseskommissionen – en ny lovbog, etc.

3227

Om planter og dyrs ligning – porplantelsen – perpet. mobilum – tænder etc.

3248

Om de calekutiske el. kalkunske høns – den almindelige have

3296

Om Sveriges traktat med Rusland – hertugregenten – konventionen med Dannemark – Storfyrsten etc.

3286

Om vores brandanstalter – taarne i en by – cement

3306

Om de mathematiske videnskaber og deres store fornøjelse

3314

Om at kompilere – oversætte – skrive original

3328

Om hunden, dens naturgaver og godhed for mennesket

3348

Om de franskes revolution, religion, krige – Roms alderdomme

3369

Om hvorfor parterret mulig især bedømmer skuespillet

3400


Pensées Detachées bd. 28
Schiøn. 77, 4to
A.9. 3400-3800

Om at skrive meget – optegne indfaldne tanker etc. fortale

3403

Om religioner og at forbedre dem

3411

Om planeter, sole, kometers tilblivning etc.

3437

Om skrivefriheden

3455

Om slette eller upassende navne til folk

3489

Om alle forseelser bør straffes med ens straf for alle, uden at have henseende til dennes forskelle

3503

Om medicinske bøger, recepter, diæter, medici

3523

Om at leve i gamle tider, se alle sine samtidige

3558

Om Plinius Sec. hans breve, Onclis flittighed

3571

Om Marokkos historie, den sidste afdøde marokkanske kejser

3581

Om genier – geniselskaberne etc. viser

3592

Om at holde journal, fornøjelse og nytte derved

3636

Om bøndernes frihed, blive ved fødestederne

3649

Om de norske studenters eksamen i Norge i stedet for et norsk universitet

3660

Kejserinden af Rusland stolthed imod Polen og dets konge

3665

Om professor Kant, hans filosofi og uforstaaelige sprog

3669

Om de franske – monarki og republik – ære – dueller – almindelig bevæbning

3684

Om kejser Joseph 2. – Ærkehertug Carl – Wiens fruentimmer

3745

Om skrifter med og imod religionen, dens forbedring – overtro – biskop Balle Møller – Horrebow – Biblen – Afguderi

3753

Om planter, dyr og menneskets begyndelse

3791

Om naturens Kunst og omhyggelighed, at tilvejebringe og bedække alt med jord

3799


Pensées Detachées bd. 29
Schiøn. 78, 4to
T.1. 1-436

Om at skrive hastig uden megen orden og kunst – fortale

    3

Om de matematiske hoveder at opdage i tide

    9

Om hvad der hjælper til livets forlængelse – alderdommen

  11

Om den nye republiks oprettelse i Italien

  14

Om Calabrien, dets byer, jordskælv, usundhed

  15

Om Iversens satiriske eller lystige avis

  20

Om krigens ære og lykke i disse tider

  23

Om vores krig med Tripolis nu, og havnens blokade

  27

Om mennesket har været kæmper, haft haler

  30

Om gehejmeraad Krabbes levnet, forfattet af ham selv

  38

Om venskab – Cicero om venskab

127

Bastholms ligtale, over Dronning Juliane Maria

134

Om kongers uddelelse af rang, adel, ære titler

137

Om skrivefriheden – Birckner om samme

142

Om den gamle grev Danneskiold – eller hans levnet ved Treschow – Benstrup – Lütken

148

Om Mary Wolstonecrafts breve om Danmark

165

Om tankejournaler - hastig optegne tanker

173

Tingenes begyndelse, vores bestemmelse etc. kende vi lidet til

175

Pitt ligner sin fader i tænkemaade og karakter

176

Naturen at studere, indgiver mildhed og rolighed

177

Betragtninger i hauger

178

Om de franskes lighed og frihed

178

Om mennesket til sin fordel maa bedrages

179

Universets sammenhæng, bevægelsen, tomt rum

181

Om krigsretter – afsked – kommando etc. nu i Søetaten

183

Gudenrath om hertugen af Augustenborg, patronatskab for Universitetet

192, 198

Om kejser Pauls af Ruslands krigstjeneste

193, 214, 254

Om Kants filosofi

193, 390

Om østenvinds skarphed og sygdomme

194

Om ungdoms steders indtagenhed

195

Om skrivefrihedens vanskelighed

196, 266

Om tjenesten til søs, naar ubehagelig

196

I alderdommen agter man mere paa venners død

197

Frihed i stater er lykkelig

197

Love og anordninger at dømme om

198

Om at alle, som er skikkede dertil, burde skrive

200

Træernes lykkelige steder i min gaard og hauge

201

Om Niels Ebbesen og hans karakter

202

Tanker ved Friderichsdals og Bagsværds foraar

205

Om stengærders nytte og skønhed

206

Om Venedigs skæbne nu – Genua faa en bedre konstitution

212

Om Højesterets og Hof- og Stadsrettens domme nu

214

Om ridder Michaelis tolerance

215

Om Riegels historie, om de sidste danske konger

217

Om general la Fayettes opførsel

219

Om orlogsskibet Indfødsrettens undergang

220

Om søekspeditioners skødesløshed nu – admiral Lucas

223

Om Guldbergs Nye Testamentes oversættelse

231

Om de militæres etats regering nu – min sag

232, 264, 392

Om Europas ligevægts hævning – Venedigs skæbne

250

Om Directoriet i Paris’s magt

251

At tænke paa døden erindrer Alt os om

255

Om den store mængde medicinske og diætiske bøger

255

Om ulykkelige generaler at behandle ilde

255, 260

Om at gamle ofte nødigere vil dø end de unge

256

Om Schlegels skrift mod Birckner, om trykkefriheden

257

Om Ossians lidet digt, Karthon

258

Om at den danske nation synes at tabe sin skønhed

262

Om at vi ofte synes at blande Gud og Naturen med hinanden

266

Om C. Colbiørnsens skrift imod Riegels og beskyldninger

267

Om Pichegru og Bertholemee forrædderi mod republikken

271

Om monarkisk og republikansk regering

273

Om fregatten Najadens besejling, partier

275

Om Frankrigs nye grænser, England, directoriet

285

Om M. Bruuns Tria Juncta in uno, og flugt paa ny

287

Om freie Bemerkungen über Kopenhagen

290

Om den hollandske flaade søbataille med den engelske flaade d. 11. oktober 1797.

291, 294, 396

Om kancelliraad Holms sag

302, 357

Om Bruuns Særsyn, et satirisk, poetisk skrift

313

Om tragedien Dyveke af Samson

314

Om de engelske matrosers sørebellion 1797

315

Om trættekære betjenter, at sætte til skattens inddrivning

318

Om konsumtionsskat at betale paa landet

319

Om Lunds skrift om fattigvæsenet – pension

321

Om at kende sig selv og mennesket

326

Om naturens lyst, alle steder at frembringe liv

326

Om Bernstorffs støtte – Lassens støtte

331

Om smaakoppernes udryddelse

332

Om matematikkens flor ved universitetet

335

Om tapperhed – standhaftighed

338

Om Scipios drøm – ved Cicero

339

Om Alexanders levnet ved Curcius – Cyropedien

340

Om i den militære etat at straffe eller belønne efter udfaldet

341

Om punktuationen, distinktionstegnene

342

Om staaende troppers nytte

343

Om jordens forbandelse, forædle alle træer

347

Om grev P. Bernstorffs død, fjender, forsvar etc.

348

Om skolekommissionen nu – de gamle sprog etc.

360

Den engelske kaptajn Drury tale før en søbatallie

363

 

Om store hovedstæders skade eller nytte

363

Om vore loves forbedring – nye søkrigstartikler

367

Om valsen i danse – dansen kehraus

370

Om de franskes bedrifter i Italien – Venedig – Schweitz – Bonaparte

375

Om journalers, maanedsskrifters etc. indretning

377

Om advokater og dommere, hvilke vigtigst

379

Om middagssøvn er skadelig

380

Om Solens eller luftens varme og kulde

381

Om Riegels forsvar mod C. Colbiørnsen – Collets forsvar

384

Om trykkefriheden og kommissionen til dens bestemmelse

388

Om Odin Wolffs, Aasheims og Hafs trætte og processer

391

Straffe og omgang nu i Søetaten, Herr. Stibolt, Nissen, Colbiørnsen

392

Om admiral Winthers søbatallie – den hollandske flaade

395

Om aarenes vekslings tankefuldhed

401

Om Ogiers rejsejournal i Sverrig – om en hofjournal at holde

402

Om den hollandske søkrigsret i anledning af admiral Winthers søbatallie

409

Om Frankrig og England som vil tilintetgøre hinanden

410

Om dyrenes mange former og skikkelser

413

Om regeringens ret at give afsked – kongen af Preussen – kejseren

415

Om Juvenals 7de Satire – poeter at faa pension etc.

427

Om en konge eller tronfølger at gifte sig efter inclination eller til fordel for staten

428

Om Ruthieres Anecdoter om Ruslands revolution 1762

433


Pensées Detachées bd. 30
Schiøn. 79, 4to
T.2. 438-826

Fornøjelse ved at optegne tanker – holde tankejournal

439

Om de franske, de vil have Rihn Strømmen til grænser – Venedig med handling

443

Om efterretninger fra Friderichshald P. angaaende

449

Om sydlændernes kulde frem for nordlændernes

453

Om søløjtnant Heiberg – Kadetfregateksamen – Sneedorff – examina i almindelighed – Søakademiets præmier etc.

455

Om de franskes store landgang paa England

500

Professor Schlegels rigsraadernes levnetsbeskrivelser

503

Om journaler – breve – rejsebeskrivelser at udgive – Yorrigs følsomme rejse

506

Om Roussaus Emile

512

Om fruentimmer hos os bør holde dansk skole

514

Om ridder Arvieux’s rejser i Palastine

516

Om at gøre indførsel i haandverksfolks redskaber

520

Chicaner ved at skrive frit – Kollegiers erklæringer, etc.

523

Om Fr. 4 dagregister – nytten ved saadanne optegninger

530

Om den romerske republiks nu igen oprettelse

533

Om hvor de franske mulig foretage landgang paa England

535

Om man bør forpligtes til at tage imod betjening

539

Om regenter, Officerer etc. bør have videnskaber

542

Om det juridiske maanedsskrift Themis kaldet

543

Om Dannemarks Pantheon af en tysker

547

Boghandler Iversens mange relationer om Billes ekspedition

549

Om vores sigende forbindelse med england, Rusland imod Frankrig

575

Om at holde en familiebog, biografisk dictionnaire, compilere

580

Om greve- og baron titler som gives endnu

588

Om at Jorden har en magnetisk kærne og central ild

592

Om halshugning med sværd og økse – letteste dødsmaade

594

Latinske disputatser indrette til nytte for videnskaber

604

Om Marin Korpsets oprettelse og nytte

606

Om de franskes opførsel og fordringer paa Rom, Schweitz eftersigende paa os og – tyskernes integritet

613

Om den russiske kejser Paul I begyndte regering

629

Om posternes hastige gang – telegrafien

641

Om admiral Lucas og Richerys ekspeditioner – den hollandeske flaades nederlag – den spanske flaades blokering, søekspeditioners giver lidet overlæg

645

Om at vi beskyldes for contrebandit til søs – Bernstorff imod

652

Vores selskabers og alts forglemmelse – fregatten Christiansborg 1752 – orlogsskibet Fyn 1755

657

Om Anacharsis rejse i Grækenland, 400 aar før Christi fødsel

666

Dronning Elizabeths karakter efter dronning Marias brev

670

At udsøge, opmuntre og bruge enhver vel i en stat

672

Om Bonapartes tog til Ægypten, Inden etc.

676

Om ufldkommenheder i vores store danske dictionnaire

684

Om kometer muloig bliver planeter, deres og Maanens indflydelse

686

Om vore skibes opbringelse – kontrebande – købmandsaand etc.

698

Om Rasm. Rotterdams Latinske Colloquia

702

Om brandmajor Junges frikendelse, og skylden kastet paa Søetaten

703

Om Collegialtidenden, og dens større fuldkommenhed

709

Om Bernstorffs sigende eftergivelse paa slutningen – min sag

715

Tyge Rothes skrift om hvad det er at kronprinsen har sat sig i Admiralitetet

720

Om aander, aande-seere – aanders forestillelse

728

Om Cancelliets forsvar for sig mod kancelliraad Holm formedelst en forestilling

737

Om Nørre Kirkegaards begravelser – monumenter – begraves i kirker - kapeller paa Nørre Kirkegaard etc.

741

Om vores søekspeditioner – straf og belønning – vores flag

769

Kirkegaardes begravelsers usikkerhed

783

Om den nye konge af Preussen, Friderich Wilhelm 3.

785

Om Bonapartes begyndte tog i Ægypten

800

Om Søetatens nye forbedringer – flaadens force – søkasteller etc.

804


Pensées Detachées bd. 31
Schiøn. 80, 4to
T.3. 828-1200

Tankers hastige optegning, har vel ufuldkommenhed men tillige med megen fornøjelse – fortale

829

Om de franskes mægtighed – tapperhed etc. Spaniens mægtighed etc.

834

Om admiral Hoppes karakteristik – admiral Rabens batallie – admiral Gabel - forurettelser

837

Om kongens og godsejernes jus vacandi

846

Om stiftelsers Fonds fornemmelse, hellighed og uforanderlighed

848

Om prinsers vota i et statsraad – vort ministerium

851

Om dyrenes sanser, alder og fuldkommenheder frem for mennesket

858

Madam Bodenhoffs hastige død – skibstømmer til flaaden – græmmelse til døde

868

Christian d. 3.s historie – hans recesser etc. – Grams fortale

874

Om orgelspil - orgels fordele – Abbed Vogler

881

Om Malte Bruns skrifter og actionering

883

Om søbatallier og naar give sig i samme

892

Om krigsretten i Wien – England

895

Om acacietræet sammensamle al erfarenhed om alt – valnøddetræets skønhed og nytte

897

Om at betragte naturen – læse medicinske bøger, etc.

901

Biskop Balles og fleres skrifter om religionen nu

913

Om Gud, hans gerninger – et liv efter dette

917

Om Grønlænderne – Waillants rejser i Afrika

919

Om den nu afdøde Burke i England – hans karakter

926

Om selvmord – lover der imod – druknende at bringe til live

928

Om afskeder i de militære etater, sør i Søetaten – Collegiet – pensioner

934

Om profeten Esaias digt – national stolthed – forsyn

955

Om kongens manuskriptsamling – manuskripter trykke – konferensraad Erichsen

959

Om fruentimmeret bør tale med varme, stærke passioner

971

Om translatør Heibergs proces – C.C. – beskyldninger mod de franske – fiskalens tiltale – Heibergs forsvar

978

Om det nye secul bør begynde med et 1800 aar eller med 1801

992

Om den nye ventende forordning at straffes paa boes lod

993

Flere anekdoter om den nye russiske kejser, hans krig med de franske – hans general Suwarow

994

Om at sammensamle skribenters smaa skrifter i et bind – bøgers længe vedvarenhed

1014

Om historien om Bastillen

1017

Om professor Fichtes ateistiske meninger – materiens evighed

1020

Om de franskes tilbagetrykning – Directoriets opførsel, de franskes habilitet til søs – batallien ved Abukit – entring etc.

1032

Om kronologiens nytte og indtagenhed i strange maader

1063

Om vores skibes opbringning – kontrebandehandel – passer – konvojering - visitering – stat af 2den rang

1067

Bartals og Münther om Italien – dets godhed – herlighed

1083

Om Correspondance de l’Armé Francois en Egypte – karakteristiske ansigter

1093

Forsvar for naturen, at det ene dyr æder det andet – naturens store husholderiske kunst- en almindelig føde at opdage

1099

Om ridder Terlon – hans historiske mærkværdigheder – kong Carl Gustav i Sverrig

1106

Om Wests beskrivelse over St. Croix – menneskets afmægtighed der – negrene - orkanfæsten – nye planter – nye natur

1110

Om Stauntons rejse i Kina – kinesernes visdom – skikke etc. – alderdom - faa noget fuldkomment beskrevet om Kina

1119

Om at skrive sit eget levnet – holde journal – skrive breve – rejsebeskrivelser

1140

Om den nye skrivefrihedslov af 27. september 1799

1163

Om Justitiariiposten i Højesteret – generalprokurørerklæringer – vide lovene – min sag – Colbiørnsens stil

1184

Om Gud og udødelighed

1195

Ungdommens bedragelige haab indses i alderdommen

1199


Pensées Detachées bd. 32
Schiøn. 81, 4to
A. 10. 3800-4206

Om at optegne indfaldne tanker og siden samle de sammenhørende – fortale

3803

Om middelmaadig dyd – elske streng dyd

3810

Om gode veje – kanaler – de pontinske sumpe – postamtet – færger – værtshuse – huse paa landeveje

3814

Om skribenter kan iblandt tale om sig selv

3829

Om sprogideotisme, et fuldkommen sprog – det danske sprog – et sprogs forandring – talemaader

3836

Om infamerende straffe for os – falsknere – hæler og stjæler – ran og tyveri

3858

Om grumhed, hævn, jalousi, misundelse – naturen

3872

Om selskaber, klubber – private teatre – baller – middagsmaaltider – de franskes sociabilitet – et samlingssted for alle

3882

Om bøgers recension, recensenternes uhøflighed at ændre

3908

Om naturhistorien at læse – naturen selv at studere – orden i journaler

3917

Om almanak- og lommeformaterne nu – foliebind og dets berømmelse – bibliotekernes opstillelse

3927

Om hertug Leopold af Brunschweig som druknede

3937

Om Chrisilles sang – Don Pedro af Granada – Kingo – vore gamle sange og toner – Pedersen – Araboe – Skøning – Bording og flere af vore gamle poeter

3942

Om der er visse tider, man bedst er disponeret til at tænke, skrive, have forretninger

3964

Om hvorledes stil mulig bør være – tale bedre end at skrive – Demosthenes – anmærkninger – tale om sig selv – rektor Treschows stil

3971

Om dommeres uafhængighed af Kongen – Fiskalers afstraffelse – Berlepschs sag – Hof- og Stadsretten

3983

Om eftertryk og dens mulige nytte for det almindelige

3999

Om kiggerters og teleskopers herlige opfindelse

4010

Om vers og poetiske prose, hvilket at præferere – Ebreernes poesi – en poetisk encyklopædi

4017

Om føden og at det ene dyr æder det andet – rovdyrtilværelse – naturen elsker liv i alle former – oldenborrer

4029

Historien forfattes saa fuldstændig mulig, dens nytte, hvorledes, den nærværende tids historie agtes ikke meget

4041

Om planeters tilblivning – Saturni maane og ringe – maaneskin – Uranus – Dyr og planters begyndelse

4056

Om sang og taler – vores gamle og nye sange og musik – vores taler nu

4063

Om falsk poi nt d’honneur i en etat – beskyldninger mod Admiralitetet – give tilfredsstillelse – general Armfeldts, Cederstrøms degradationer – vores admiralers foretrækning ved de hollandske admiral Kingsberg

4071

Om at gemme manuskripter, lyst og ulyst dertil, Grubes dagbog – embedsmænd have visse gaarde

4082

Om hunden, dens godhed for mennesket, dens naturgaver, nærming til mennesket

4094

Om menneskets lyst til at vide nyt – stedets ære og nyt røver mest – læse historien, de offentlige tidender

4101

Om lærde journalers indretning og nytte, ej ved hæfter og tomer absolut at hænge sammen, heller ikke andre store værker

4108

Om hlg.? tale, medborgere, studenter – offentlig mening – dumhed - forstand

4117

Karakteristik over C.P. Hans ros – adelen – kollegier – partier i Søetaten – geh. adnnzer

4129

Om kostbare begravelser – monumenter – historiske efterretninger om afdøde - de gamles ligprædikener

4138

Om gamle stene med inskriptioner at bevare – Pontoppidans Marmora Danica – faa gode inskriptioner

4149

Om i en slags orden at male alle mulige farver, og navngive enhver rimelig - nye farver opfinde etc.

4158

Om præster bør have kapellaner, alle først være kapellaner - jubellærer – være en stiftskasse til pensioner for gamle præster

4162

Om K. H. Henns skrifter – bønderne – Fleischer – vejarbejdet – Sorø Akademi - legatas hellighed – Holberg – Stiftrups bibler – Information – Henn. resultater, dueller etc.

4175


Pensées Detachées bd. 33
Schiøn. 82, 4to
T.4. 1200-1600

Om at optegne og sammendrage indfaldne tanker til smaa afhandlinger – skrivnings store fordele – fortale

1203

Om loves ufuldkommenhed – Mange love – Love – Lovens Esprit – En ny lovbog – Om instructioners utydelighed

1209

Om Frankrig – Republik og monarki – Det vise raad – Fri characterer – En ung printzes regering – Kongen af England – Regering i monarkier

1221

Om penges trolddom og store nytte – Herligt at oprette stiftelser for dem – Hvorledes opmuntre dertil – Sælleboderne

1241

Om den nye revolution i Frankrig d. 9. november 1799 – Bonaparte – Consuls regering – Directoriet – Jacobinerne

1253

Om Hvorledes læse i alderdommen – Læsning opvækker tanker

1265

Om trætten i Sundet med den engelske kaptajn Brisac – Vagtskibschefen – Kronborg Fæstning – Helsingørs Bladet

1268

Om Holms og Heibergs domme – Professor Olsen – Translateurer være

Notarius Publicus – Embeders bortgivelse

1274

Om Sieyes og Bonapartes forehavender nye franske Constitution

1281

Om skuddagenes udelukkelse i aar 1800 af almanakken

1283

Om den engelske statssekretær Greenvilles svar paa Bonapartes brev til kongen af England angaaende fredstilbud

1285

Om Sæmunds Eddas ældgamle Islandske sange

1286

Om Gud – hans dyrkelse – organisationen – Newton – Solens tilbedere

1288

Om den russiske general Suwarows sejre i Italien – Strenghed – Ære – Lykke – Gudsfrygt

1296

Om Kongen af Sveriges beretning paa Rigsdagen Anno 1800 – Om stats-gælden – Hertug Regenten

1301

Om udødelighed og dens lykkelige haab

1303

Om Englands paastand at visitere neutrale skibe under konvoj – Hvorledes samme mulig kunne indrettes – Om slet ikke at konvojere – Schlegels forsvar

1308

Om Bonaparte og hans magt – Frankrigs frihed – Den Cisalpinske Republik

1315

Om ko-koppernes inoculation paa mennesket – koppernes udryddelse – Kopperne mulig mennesket nyttige

1320

Om vores trætte med England om konvojeringen – vores fregats opbringelse - Lord Whitworths bevæbnede negotation – Man kan ej let tilføje os skade - Krabbe – Schlegel

1321

Om den Rumfordske suppe og dens store nytte

1364

Om neutralitetstraktat nu igen oprettelse – Smaa potentater: Don Quichot og egen opofring – Ubehagelighed med vores konvojering – Whitworths negotation – Engelsk barbari – Lord Rodney – Engelske allierede – Eksekutionen i Neapolis

1367

Om Bonapartes magt – Ærgerrighed – Efterstræbelse

1384

Om at leve i naturens tilstand og i stater – Landlevnet – Monarkiers og republikkers regering – Om en regent at handle selv – Dommernes regering – Den bedste regering

1390

Om vores trætte med Rusland – Den nye nordiske konvention – Om kejseren af Rusland og kongen af Sverige, hans politik, rejse til Petersborg – Engelske forventede angreb

1423

Om at holde journal, fornøjelser derved; have saadanne fra forfædre – Gamle regninger – Skibsjournaler – Journalers sandheds ulejligheder – Lade dem henligge forseglet

1452

Om gravkapeller og monumenter – monumenter ej under aaben himmel - Kapellers nytte og indtagenhed – Marmorkister med portrætter - Vedligeholdelse – Relikvier af døde – Balsamering – Gravskrifter

1470

Om vores trætte med Rusland – England – den nordiske konvention – Engelsk politik – Pitt – En blokeret flaade – De svenske – Tolden i Sundet – Vores herredømme over Østersøen – Forbyde indgangen til den

1494

Om Bll. Erholte foræring – Habil. – negotiationer – løbe ind i en fjendtlig havn – fejltagning af skibe – partiskhed – konvojer

1512

Om den nye nord. Neutr. Convent. – hvad kontrebande – England – ej visitere skibe under konvoj

1527

Om Wrtf. – oplyste og lærde officerer – em ej skikkede – Wodroff distræt – de største krigsmænd været lærde – eksempler – forstandens øvelse gør skikket

1533

Om Kant og hans philosophi – tiden og rummet – substanser – liv efter dette – Kants Antinomier etc.

1539

Om Horats, hans oder – satirer – breve – mytologier – magelighed – vittighed – franske oversættelser – Badens danske – Martial, Guldbergs oversættelse

1553

Om at formilde straffe – give tilfredsstillelse – vise sager til retten – sætte fra embede – cllt. – statuere eksempel – statens sikkerhed – en angiver belønnet – mange love – forligelseskommissioner – C. Colbiørnsen

1573

Om den engelske flaades ankomst nu i Sundet og igennemsejling - neutralitetstraktat – Preussens nota – vores defence – trættens ubetydelighed – magt af 2den rang

1590


Pensées Detachées bd. 34
Schiøn. 83, 4to
A.II. 4206-4600

Om tankejournalers nytte, hvorledes skrive afhandlinger af dem – alle føle og tænke ikke ens – om compilering – læsning – fortale

4209

Om prisskrifter – præmiers rette anvendelse og nytte

4217

Om at oversætte de gamle klassiske skribenter, oplægge dem alle i en format – Bibelens oversættelse

4225

Om bøndernes sæder og levemaade at forbedre – vores egne er smukkere end deres beboere

4231

Om ikke at have betjening - give afsked – en gammel kan tjene længe – gamle foragtes

4237

Om tømmerhandler Schalburgs proces med Admiralitetet – angivelser etc.

4247

Om alle blomster at give danske navne – blomsters egenskaber – kokopper

4252

Om K.L. Bülows erholdte obligation af Kongen – proces – forsvar – flugt – Lüttichow – Epping – Nissen

4258

Om dyrs blanding – bastarder – planters befrugtning – løver – tigre etc – naturen elsker liv – mangfoldighed, generation etc.

4265

Varme og gødning giver planter hastig fuldkommenhed, mennesket ligeledes – om menneskets store og stærke krop, tidlige generation, lange alder – kæmper

4278

Om Schroeters Selenotopographi over Maanen, dens mærkværdige beskrivelse, geografi, bjerge og dale, revolution paa den, Jorden som Maane – beskriver Venus, Jupiter etc.

4285

Om Gibbon – Rousseau – Lavater lignet med hinanden alle noget entusiastiske og sværmende, tillige med store talenter, etc.

4293

Om grev Corfitz Ulfeldt – historien er ofte uretfærdig – undskyldning for ham

4299

Om at tale om statssager – vores finanssager røbet – dom og omtale af fremmede om os

4349

Om Grønland, dets guldtid, Østerbygden, søgen efter den

4365

Om Montesqieus L’Esprit de Loix, Stilen deri, inddelingen i bøger, kapitler, hans forsvar

4371

Om tegning, maleri, skildring, kobberstik, afbildning i marmor, gips, voks, elfenben – kunsakademiet – forfædre afskildret – historien malet uden praleri – nyt papir af gammelt

4384

Om nogle tragedier – Zarine – Einer Tampskiælver – Hamlet, Dyveke – Alzire – Johanna Montfaucon

4413

Om haver, deres anlægning - rige bekostning – gartnere – træer – buksbom – unaturlige haver – engelske haver – alleer – buegange – linde – elme – blomster – valnøddetræer i gaarde

4427

Om Wiborgs tale i det Juridiske Selskab – stater – regering – despotisme...

4445

Om apostlene og deres breve

4457

Om Sokrates – de gamles ofte for store ros – Sokrates’ samtaler...

4462

Om patriotisme – fædrelandskærlighed – være indbygger af Verden...

4474

Om Kong Christian d. 4. Historie ved Slange ... Frederik d. 4. ved Slange...

4489

Om at udtage det bedste af slette bøger – arkiv, dokumenter – forbedre bøger..

4513

Om abrivationer og hastig skrivnings nytte

4523

Om naturens forsorg og forudseenhed – ben – fjer – sener etc. – kukujen etc. læse helst i naturens egen bog...

4529

Egoisme tiltager nu, rigdom og fattigdom –renter – røde haar – ære fattigdom – alderdom – ulykkelige – om barndommen

4545

Lavater om fysiognomi, det gøres til stor vidtløftighed, Fr. 2. af Preussen – et fuldstændig værk derom

4555

Om at opofres for staten – tyrkisk regering – general Smith – hertugen af Clarence - Browne – gøre staten tort

4561

Om Livius og hans romerhistorie – hans taler – taler ikke om sig selv...

4566

Om Ossians sange – Gingal et episk digt

4571

Om studerede bør præfereres til betjeninger, studerede en slags adel...

4573

Om regning og skrivning – alle at lære samme i ungdommen...

4588

Om Rothes og Bastholms trosbekendelse...

4594

Om Catul og Tibul, berømte romerske poeter

4600


Pensées Detachées bd. 35
Schiøn. 84, 4to
A.I2. 4600-5040

Om naar begyndt at optegne tanker – fortale til dette udskrevne tilbageblevne af gamle tegnebøger og løse breve

4603

Om Saxo Grammaticus’ Danske Historie - fejler kronologi – er pralende ...

4607

Om Montagne og hans skrift, som har meget skønt og indtagende

4610

Om Leibnitz, hans levnet og skrifter, filosofi og meninger ...

4614

Om Holberg og hans skrifter – Per Paars – komedier – historie ...

4624

Om Creditkassen Hichmans fabrikker etc.

4634

Om konferensraad Fleischers skrifter ... Baron Wedel Jarlsberg ... kammerherre Morgenstiernes skrifter om landbovæsen

4638

Om sygdom, feber, vandskræk – medicinen og kirurgien, at være habil i begge dele – kejsersnittet

4649

Om nordlys, deres aarsag og skønhed

4662

Om hr. Gerner, hans habilitet, begravelse og ære

4664

Om Holbergs Niels Klim, fyrstendømmet Potu

4674

Om dephlogistiseret luft - magnetisering for sundheden

4676

Om en konge selv ikke bør anføre sin armé

4678

Om illuminanterne, visionære og flere sekter

4681

Om fata morgana – særsyn i luften – brændinger

4685

Om Suhms skrifter og stil – bekendtskab med de gamle nordiske sæder ...

4688

Om adskillige slags luft – nitrose fizeluft etc.

4691

Martfeldt om kornhandel – hans særdeles sygdom

4694

Om Ussings danske kirkeforfatnings beskrivelse

4696

Om nogle komedier – Figaro – Heibergs Indtoget, Hofsorgen

4697

Om handel og vekselkurs etc.

4698

Om general Germain og fremmede at optage i et land

4700

Om torden og manges skræk for samme

4704

Om visse stæder at have evige udelukkende privilegier

4705

Om provinsialkamre – kammerherre Buchvals trætte med biskop Blok ...

4708

Om at optegne aarlige udgifter og sammes fordel

4714

Om komedien Greven af Waltron – komedier retfærdiggøres ofte uretfærdigheder ved

4718

Om grev Mirabeaus efterretninger om det preussiske Hof og troløshed – Baron Trenks forsvar og slette moral for fruentimmer

4722

Om grevinde la Mottes halsbaands historie – Kardinal Rohan

4728

Om klostre for lærde - klostre have ikke været til nytte – universiteter nyttige...

4729

Om regering ved kabinetsordrer, som ikke god

4741

Om de militæres ringhed i adskilligt

4743

Om den danske dronning Matildes franske breve 1766

4746

Om Phenningers Jødiske Breve

4748

Om Stolt-Signelilles og Habors elskov ...

4749

Om de svenskes relationer os angaaende 1788, Pram om samme

4753

Om Mohrs naturhistorie om Island

4755

Om Torfæus Torfesen, norsk historieskriver

4756

Om Baggesens komiske fortællinger

4759

Om den romerske historieskriver Sallust

4760

Om Beyers beskrivelse over Bringsted og Sigersted sogne ...

4763

Om en skaal drukket i England – Prams tanker derved ...

4765

Om den kongelige gamle og nye Enkekasse...

4771

Om prisepenge til søs

4793

Om finnerne formodentlig fra Ungarn ...

4794

Om kejser Diocletianus, grum, men stor tillige

4795

Om skibstømmer opvæksten at give

4796

Om vore Vestindiske Øer at nytte vel

4798

Om fuldkommen handelsdictionnairer og bøger

4800

Om en sand natur-folk er statsret at skrive

4802

Om for forseelser at straffes i et fremmed land

4804

Adskilligt poetisk, prosaisk beskreven

4807

Adskillige tanker fra 1751-1759 af gamle tegnebøger

4831

Fragmenter afr adskillige gamle breve og andet

4907

Pro memoria fra Kaptajn Bording til Admiralitetet 1776

5011

Nogle breve – om enrolleringen etc. gøre bekendtskab, spadsere etc.

5019


Pensées Detachées bd. 36
Schiøn. 85, 4to
T. 5. 1600-2000

Om indfaldne tanker at optegne – fordel derved – hvorledes de bør anses – fortale

1603

Om Højeste Ret – retters og dommeres ofte miskredit – naturens ret – en stor mand være over alle retterne – forhør – fiskalsed – loves esprit ...

1612

Om Bonaparte, han vil herske en, hans magt – beherske Egypten – De 7 Forenede Øers Republik - Bonapartes broder – hans eftermand

1641

Om at læse – studere – anvende tiden vel - foresætte sig vist arbejde – tænke og skrive selv – ej give sig mine af lærd

1653

Om Gud at kende – betrægte natren – Guds dyrkelsers forskellighed – Solens dyrkelse

1663

Om Slaget på Københavns Rhed d. 2. april ...

1674

Continuation om Slaget d. 2. april ...

1738

Om Martiali danske oversættelse – hvorledes de gamle klassiske skribenter burde oversættes – Martiali Eppigramm.

1758

Om unge regenters standhaftighed – opdragelse – kongen af Sverrig - En vis mand egensindig – kalde raad – hypokondri

1765

Om kronologi at forsømme – dens nytte og behagelighed – vigtige opdagelser i kronologien og verdens alder fra Egypten

1773

Om at give retssager i trykken – processer afværge – Holsts blandinger – Holm – Heiberg – Kofod – Hof og Stadsretten – jurister søges – en frue dømt i Forbedringshuset – 2de officerer dømt at skydes i ryggen – fejghed - vores juristers veltalenhed –tidsspilde paa smaating

1776

Vores indenlandske geografi og lokale at optegne – stud. I. Baden – Benytte sig af enhvers gaver – astronomiske højder – land- og søkort optage – opdage nye lande – Øster Grønland – Løvenørns rejse med søuret

1801

Om vores krig med England – om tvungen til den – vores flaade – den retfærdige sag – vores allierede – Nordamerika – traktater at give sig i – Københavns Rheds defence – raadførsel

1818

Om mennesket især henhører til dyret – Naturen forædler sig stedse s - orang–autang - menneskets første tilstand – dets høje tilstand – stræber at overgaa sit maal

1835

Om national stolthed og praleri – vores braverende viser - tapperhed – studenter - Prams 2. april-vise – Bardenfleth om 2 aprils batallie – de franskes sø-sejer over englænderne – en bevægelig flaade – poeters flaterier – oppositions parti – acteur Knudsens rejser – 2. aprils tapre – provinstøjhuse – almindelig armement

1849

Om den nye russiske kejser Alexander 1. regerings tiltrædelse – Poul 1. – Alexanders retfærdighed – hans modesti

1888

Om Salomons højsange – Ebræiske og egyptiske fruentimmer – østerlandsk stil – Salomons beskrivelser – Libanon – Davids 45 psalme – Salomons 1005 viser

1896

Om ordet genie – genier – præsten Hamon – Vauban – vore genier – være født dansk – naturens retfærdighed – de svenske – Rabens Venskaber – ungdommens entusiasme – den nye skrivefrihedsforordning

1904

Om den danske prinsesse Ingeborg – historien forfatte – Studiosus Engelstofts gaver til historien

1923

Om Xenophons skrift om husholdningskunsten – sokratiske samtaler – Sokrates - Ischomak – motion – udyrket jord

1929

Om professor Bugges rejse til Paris – skoler etc. i Frankrig – modelsamling – Biblioteker – arkiver – malerier – monumentsale – national institutet – markedsdage i Paris – posten – deres nye maal og vægt – tidens inddeling – metret – kilogrammet – Bugge derimod – forsvar derfor etc. Bugges hjemkaldning

1934

Om Bonaparte og de franskes regering nu ...

1968

Om dansk værd - professor Olivarius – Frankrig og England tilfreds med os – vores berømmelse – 2. aprils batallie – ridderorden – neutralitetstraktaten – parlamentsdebatter i england om den nordiske fred

1977

Om substanser – sjæle etc. – organer – materien – vædsker – nerver – maven – dyrenes organer – planters organer – vores liv

1985


Pensées Detachées bd. 37
Schiøn. 86, 4to
T. 6. 2000-2400

 

Om tanker og at optegne indfaldne tanker – hvorledes fremdraget afhandlinger af dem – opmuntring til at skrive – fortale

2003

Om hvorledes at skrive – cicero – forskellig slags stil – C. Colbiørnsens stil – om at skrive tidlig eller sildig – tale bedre end skrive – helst skrive

2008

At tænke og skrive om alt – en tegnebog stedse at have dertil – holde journal - livet er mærkværdigt – forfarne tider – dagbøger – O. Sperlings – S. Grubbes - dagbog – forsvar for dagbøger

2019

Om de gamle philosopher – deres philosophiske skoler – Thalis – Anaximander – Pythagoras – Xenophanes – Sokrates – Plato – philosophisk historie

2033

Om Bonapart – han synes at elske det monarkiske og at herske ene – store mænd farlige i en republic – general Moreau

2060

Om republik Luccas nye konstitution – den Cisalpinskes – de franskes – Bataviernes – helvetiernes

2076

Om doktor Galls formening om hjernen og hovedskallen – skikkede organer – øvede lemmer – galvanisme – Voltas nytte

2081

Om Struensee og revolutionen d. 17. januar 1772 – grev Rantzow – Køller -kommissionen – Bernstorff – conseillet – panisk skræk – kabinetsordrer – partier – regering da

2092

Om vore gamle sølove og søkrigsartikler – de Rodiers – Olerons – Wisbyske søret – C3 – C4 – Fr. 5´s søkrigsartikler – Ludvig 14.s – vores søkrigsartiklers fuldstændighed – de skal forandres efter sigende – straffe og belønninger

2117

Om kong Saul – David – Salomon – partiskhed i historien – forsvar for Saul – Samuels stolthed – Davids regering etc.

2137

Om bøndernes frihed nu – deres tanker derom – vornedskabet – landeværnet – lasedaimonisk stat

2164

Om at kende store mænd i alt – endog deres haandskrift – skribenter tale om sig selv – deres breve etc.

2179

Om vores søhistorie som nu forfattes af Riegels – han er næppe skikket dertil – blot samle materialier til den

2186

Om Søetaten – gehejmeraad C.F. Rosenkrantz skrift om søeateten – Danneskiold og hans promemorier om søetaten – admiralitetets og Rosencrantz svar derpaa - flaadens force – opmudring – lunetterne – kommissionen derover – Krabbe – Flignet – Redens defence – søkastellers nytte – krigsartiklerne – Nivaae - lærlingerne – styrmænd – spherica – takkelagiereglementet – de gamle admiraler - alle admiraler i kollegiet – professor Hees kollegier

2190

Om journaler at holde – deres nytte og fornøjelse – hvorledes holde dem

2238

Om 2. april batalje 1801 – berommelser om samme – om englændernes fordel -Schlegel – neutralitetskonventionen – kobbeere – medaljer – philosophisk - jordborger – patriotisme – danskhed – Peer Michelsen

2249

Om Bonaparte – hans monarkiske stat – vil hykles for – æreslegionen – hans store magt – udnævnelse til konsul paa livstid – Necker – republikanisme – oprettet religionen i Frankrig

2264

Om Tysklands deling nu, eller skadesløshed-givning – et svært arbejde – mulig til Tysklands fordel – det østrigske hus

2288

Om monarki og republik – Fr. 2. i Preussen – opositionspartier er ofte nyttige - uretfærdigheder i monarkier – en tyran kan og være naadig – afskeder i - monarkier – adel – man imiterer sin konge

2296

Om Gud og et liv efter dette – organisation beviser især en Gud – tænder – øjne - materiens kraft og aandelighed – udødelighed – godt og ondt i verden – Gud er god – den kristelige religion har laant et og andet af Plato og philosophien

2315

Om vi bør holde flaade og armé – enhver stat være armeret til krig – de smaa holde sig rolig – forsigtig med traktater

2333

Om retfærdighed – lov og ret i en stat – gøre dommerne uafhængige – intet i lov og ret – regeringen ej have indflydelse paa retterne – juristerne ofte regeringens instrumenter – guvernør Wall etc. – statuere eksempel – grumme love – revolutioner paa den engelske flaade – krigsretter i søetaten

2341

Om opdragelsesinstituter for unge fruentimmer – deres fordele – koketteris skadelighed – om duce og rolige fruentimmer – ynde og skønheds forskel

2359

Om Tycho Brahe – hans flugt – C.4. brev til ham – beskyldninger imod ham – hans storhed – fejl i opførsel – proces – giftermaal – hans søster

2381

Om Josephus – hans jødiske historie – Abraham – Moses beskreven romantisk – propheten Biliam – Moses haardhed

2395


Pensées Detachées bd. 38
Schiøn. 87, 4to
T. 7. 2400-2800

Om at skrive lidet og meget – at optegne indfaldne tanker og fornøjelse derved – om at skrive i den høje alderdom – fortale

2403

Om musik – ny og gammel musik – komponisters ære – lære musikken har fordele

2411

Om nye republikker – republikkers forbedrede konstitutioner i disse tiders - bataviernes, helvetiernes, Joniens, skythernes – frihed – kanton Wallis, Ligurien, St. Marino, monarkier

2417

Om de kommanderende i sidste krig, Stricker, Fischer, Mecklenburg – er gjort modstand i Vest- og Østindien – Hanover – Don Quichotterie – misfornøjelse

2423

Om Madam Bonaparte og Bonapartes grandesse og forfængelighed – audiens til lord Witworth – general Moreau

2439

Om retfærdighed – retter og love – kassationsret i Frankrig – Rusland faaet nye love – hovedlod – vores love og ret – Abo

2458

Om kongen af Sverige – ærkehertug Karl – kongen af Preussen – Ruslands kejser Alexander

2469

Om vores politiske systema nu, da de franske tager Hanover i besiddelse – stor avancement nu hos os

2485

Om alderdommen, den er ikke ulykkelig, har mange fornøjelser, den frygter ikke for døden

2493

Om den nye bygningsskat – landet bebygget er en fordel – skuespil tillades nu alle steder hos os

2505

Om de nyopdagede planeter Ceres og Pallas – hos os opdages sjældent nye stjerner – doktor Gauss – algebra – Herschel

2512

Om Æschyles og Sophokles tragedier, de 7 feltherrer...

2518

Om Det Danske Magazin – det danske selskabs nytte – vore gamle papirers konservation – Herldik Selskabet

2527

Om Frankrigs landgang nu paa England – Bonaparts opførsel derved – kongen af England – universal regering

2536

Om Nordal Bruns episke digt Jonathan

2545

Om Brutus breve til Cicero efter Cæsars død

2547

Om tyrkerne eller ottomanerne at udjage af Europa – universal regering – Ægypten – deres religion – Mahomet – Koranen – rebellion – Abdul Wechab

2549

Tanker i foraaret 1803

2559

Om Madam Sevignes, Busis og fleres breve – holde brevveksling – Carl 12s breve – breves fornøjelse og nytte, opbevare samme

2561

Om Frankrigs landgang paa England...

2575

Tanker i Frederiksdals skove i efteraaret 1803

2579

Om Dinarks tale imod Demosthenes ...

2583

Om de franskes længe udsættende landgang paa England ...

2589

Om fattighuses opbyggelse – Admiral Wintherfeldts fattighuse

2602

Om de gamle kirkefædre og deres skrifter i 1., 2. 3., 4., secul – St. Bernard i 12. secul

2606

Om sygesmitte og sygdomme at afværge

2653

Om Aristophanes og Plauti komedier

2669

Om døden – erindre samme og være færdig til den

2675

Om gamle skrifter og antikviteter – gamle ordsprog, medallier, rudera af berømte stæder og monumenter – ægyptiske – herculeaniske etc.

2686

Om at holde journaler, der har megen indtagenhed

2698

Om læsning, og at skrive selv som det fornemste

2704

Om Busbecks breve fra Constantinopel – dyrs godhed for mennesket – kvinders elskov til hinanden – Krims, det gamle Tauriens stammefædre

2710

Om organer – Galls formening om hjernens Orner – Materien – Naturen

2715

Om vores sprog at forbedre og berige

2723

Om Frankrigs landgang paa England ...

2735

Om nogle af de gamles processer – Holger Rosenkrantz – Mag. N. Glads – Langes – Geeds

2741

Tanker ved Aldershviles skovgærde 1802

2746

Om smukke navne at vælge – særdeles eller upassende navne

2749

Om levnedsbeskrivelser og biografiske diktionairer at skrive, om vore navnkundige mænd

2756

Om vores kirkesange og deres musik

2758

Om aviser nytte og fornøjelse ved at læse dem

2777

Om Mungo Parks og Waillantz rejser i det indre af Afrika

2785

Om filosofiske historier og filosofien – Tennemann – Bastholm – metaphysica – Lucresius

2791

Om en stats stedse færdighed til forsvar og krig

2798


Pensées Detachées
Schiøn. 88, 4to,
Ikke indskrevet endnu


Pensées Detachées
Schiøn. 89, 4to,
Ikke indskrevet endnu


Pensées Detachées
Schiøn. 90, 4to,
Ikke indskrevet endnu


Pensées Detachées bd. 42
Schiøn. 91, 4to
T.11. 4000-4400

Om fordele og fejl ved hastig at skrive ved optegnende tanker- breve – skrift giver erindring – fortale

4003

Den tidlige morgens indtagenhed i mine haver

4009

Om at sige sandhed – folks karakter er uvis – Gorani, Riims etc rejser – den offentlige mening

4011

Om begge Samuels bøger – hastige optegnende anmærkninger ved læsningen

4018

Om Bonapart og krigsbegivnhederne nu – monarki og republik ...

4040

Om begge kongernes bøger – hastige anmærkninger derved

4083

Om Seneca, hans skrifter, stil, tragedier

4105

Om Vedels og Peder Syvs 200 gamle kæmpeviser – de gamles sæder og karakter ses af dem – man burde ligeledes samle nyere gl. folkesange sammen

4110

Om conscribering og det borgerlige militær – Frankrigs conscribering – haardhed dermed

4139

Om begge krønikernes bøger – hastige optegnede tanker derved

4148

Om Huselands kunst at forlænge det menneskelige liv – naturen – levekraft – langt liv

4157

Om Kong Fr. 5s Søe krigs articuls brev – hastige optegnede anmærkninger - Flagkommandøren – frihed – kortspil – saare, myrde nogen – tvinge til salut – vores salut noget derengeret

4165

Om Esræ, Nephemiæ og Esters bog – hastige optegnede bemærkninger – Mardochæus – Ester – Vasti

4193

Om Kant – den saakaldede nye philosophi

4209

Om den engelske admiral Drake, som omsejlede kloden

4214

Om Tacitus og hans historie – Germanien – Agricoli levnet – Hans dialog om talerne

4216

Om propheten Jeremias og hans skrift – begrædelsens bog – propheten Ezekiel – hastige optegnede anmærkninger

4242

Om Magister Vedels Kong Svend Tveskægs Historie – Vedels skrivemaade – søe batallien anno 1000

4257

Om Mohammed – hans krige og levned

4264

Om Ciceros Caton Major, eller om alderdommen

4269

Om de 12 smaa propheter – Hoseas – Joel ...

4273

Thery efterretninger om kong Ludvig 16. i fængsel

4289

Om Kong Fr. 4. Historie eller Levnet af Riegels ...

4291

Om Tobiæ Bog – Judits Bog – Baruchs Bog – hastige optegnede bemærkninger

4349

Om Kina – den sidst afdøde kejser der, Kiemlong

4356

Om Pave Clemens 4 (Ganganelle) og hans breve

4363

Om Hapiers diætiske lommebog

4371

Om Visdoms Bog – Jesu Sirachs Søns Visdom – hastige optegnede Bemærkninger

4372

Om den engelske protektor Cromwell

4380

Om antikvar Winkelmanns venskabelige breve

4384

Om rector Wests beskrivelse over Øen St. Croix i Westindien

4385

Om Xenophons Hieron – Athenens finantzer

4387

Om tænkere og philosopher – mavemænd

4389

Om begge Maccabæernes bøger – Spartanernes, Kong Anthiocus og romernes breve - hastige optegnede bemærkninger

4391

Om store mænds nytte i en stat – Indkalde store mænd

4400


Pensées Detachées bd. 43
Schiøn. 92, 4to
T.12. 4400-4800

Om at optegne tanker for morskab – endog I alderdommen – fortale

4403

Om rigsraad Walkendorff, og hans stiftede kollegium

4412

Om de gamle og nye skribenters preference – oversætte de gamle

4405

Tanker i efteraaret oktober 1806

4409

Om at skrive tillige med at læse

4416

Om naturens vedbliven med sit begyndte – kraft i alt levende – træers oculering – børns opamning – menneskets forædling

4419

Om levnetsbeskrivelser og biographiske diktionnairer – hvorledes erholde materialier til dem – O. Wulfs biografisk dictionnaire – ej forurette afdøde

4425

Om organers magt – aander – forhaabning til et nyt og bedre liv

4436

Om Bonaparte – hans magt omstøder troner, haaner fyrsterne ...

4440

Om Homerus Odysses, et episk digt i 24 sange ...

4485

Om ortographie, gramatica – skrive correct, hastig – stil – have offentlige Correcturer

4518

Om Bagsværds egns og mine havers skønhed – sommerens og aarets tiders behaglighed der

4526

Oldsager at bevare – Alexanders kiste – Herculaniske Manuskribter – vores gamle gravhøje, kirker – begravelser – epitaphier etc.at skaane

4530

Om musikken og ved den at betegne passioner, tanker, tilfælde etc. – skønsang

4548

Om Bonaparte, hans familie, hof, ministre etc.

4555

Om Platon, hans levnet, philosophie, tanker, ligning med christi lære – menneskets hoved

4567

Om fremmedes dom om os og vore sager – neutralitet – praleri ...

4589

Den aarle morgens skønhed paa landet

4598

Om ynde og skønhed hos fruentimmer – fruentimmer især skrive ved breve

4600

Om hertugen af Marlborough, hans levnet og karakter

4610

Om Ovenii latinske og fleres epigrammata

4614

Om Homerus Iliade ...

4616

Om kongerne, deres regering, opførsel, minjonger

4649

Om den lyst at vil være erindret af eftertiden – vores jordkugles skrøbelighed og forgængelighed

4658

Om krigsretters indretning og uefterrettelighed – Admiral Calder, Decker, Kingsberg – generalauditør – Admiral Willeneuve

4664

Om menneskeracers frembringelse – negre, mongoler – jordkuglens beboelse – kalmukker – tartariske stammer – amerikanernes herkomst

4668

Om foliebinds fordele – sammesamle smaaskrifter i et stort bind, for at opbevare samme

4678

Om Plutarchs levnetsbeskrivelser ...

4681

Om electriciteten og dens figurer – chemien, dens nye opdagelser og nytte

4716

Om alderdommen, dens besværligheder, usselhed og trøst

4724

Om adskillige blandede legemers selvantændelse – menneskets selvantændelse og ibrandgaaen

4734

Om Thucydides, en græsk historieskiver

4737

Om store handelsstæder, store købmænd – beskrivelse over Egypten

4739

Om klimaets indflydelse paa menneskets organer ...

4743

Om general Stenbucks levnet og karakter – hans breve – falskhed – postmester Erlund

4754

Om electricitetens fænomener, frugtbargøren – lynilden, dens ledere og afleder

4762

Om kongen af Sverige og hans politik nu – krigsbøn – den romerske kejser - Bonapaarte

4771

Om den veneriske smitte eller venerisk syges tiltagelse – dens oprindelse – bordeller – Struensees gode anordninger i meget

4778

Om at grave kanaler, forene floder, sammes store nytte

4783

Om forbedring i vores liturgi og gudstjeneste, protestanter og katolikker – forene religionerne – det ældre gudsord – bøgers titler

4786

Om den nordsjællandske bondes karakter

4799


Pensées Detachées bd. 44
Schiøn. 93, 4to
T.13. 4800-5200

Tankers og erfarenheders vedvarenhed, formedelst optegning – mange foretage sig samme – fortale

4803

Tanker i foraaret sidst i maj 1807

4807

Om de gamle grækeres tanker om venskab ...

4809

Om menneskers fornøjelse ved livet – selvmord

4814

Om englændernes kaadhed, pral og voldsomheder, til søs – S. Smith, Popham – Dardanellernes forcering

4821

Om tragedierne Tancredo – Husiterne – Niels Ebbesen og historien om samme

4828

Om landlevneds lykke – Et islandsk digt om landlevnet af laugmand E. olafsen

4836

Om fugles sang er efterabning – spurven – hanen, hønen

4841

Om fyrsternes arresthuse – regering – uafhængighed – Ovidius – monarkisk regering – parlamentet i England

4848

Om doktor Galls nye lære om hjernens organer – professor Bornemann om samme

4858

Om Virgilii Bucolica eller hyrdevers ...

4867

Om at oversætte de gamle skribenter – ubekendte gamle klassiske skribenter – herculaniske manuskripter – oldsagers opbevarelse

4882

Om berømte spanske poeter ...

4901

Om ulykkelige admiraler og generaler i denne krig

4906

Om kronologiske historier eller krøniker, levnetsjournalers holdelse og deres fornøjelse

4916

Om de gamle islandske sagaer, som man vil gøre til blot digte – forsvar for dem – skandinaviske sprog

4920

Om at lade sig adle – adelens fordele – Carstenskiold – Rosencrone – Adel i sig selv unødig

4929

Om levnetsbeskrivelser g familiebøger

4939

Om Virgilii Georgica eller bondeværksbøger ...

4943

Om stil – naturlig kunstig skøn stil

4950

Om indløbne tilfælde ved søbatallier i denne krig – 4 spanske fregatter – omsværmende franske eskadrer – Bonaparte – slaas med stor overmagt

4953

Om vore gamle runeskrifter og monumenter – runeskriftsten, samlet i F.3. tid - det Kiviske monument – Kong Sigvards gravsten

4936

Om Ungarns frihed – regenter som regerer i andres navn – conscribering – den østrigske kejser

4970

Om hertugdømmernes Slesvigs og Holstens livegenskab ...

4979

Om menneskets affældighed, dødelighed og alderdom

4984

Om Bayren, kongen af Bayren, Rhinforbundet

4997

Om dyr og planters udgang, eller ltid vedbliven i verden – Mammouth-dyret – elefanten – kæmpeslangen – den største vækst paa jorden

5004

Om kong C.2. og hans forsøg til reformationen i Danmark

5010

Om udødeligheds højhed – rosen – mynthen

5014

Om planeten Vesta, og planeter at opdage

5019

Om Kristus og hans sammenligning med Socrates af Bastholm og Hornemann

5020

Om Kants Teori over himlen eller universet – planeter, kometer – verdens storhed – centralpunkt – en sol udbrændt – materiens og bevægelsens begyndelse – planeternes indbyggere – fixstjernernes orden

5029

Om profeten Esaias og hans skrift

5059

Om et marokkansk tog til det inderste af Afrika – Vandalernes rige i Afrika

5069

Om portrætter, marmorbilleder – udskaarne ædelstenes billeder

5071

Om rapporten om Københavns kapitulation – presentfregattens bortsendelse

5075

Om periodiske skrifter – journaler – aviser – Minerva – Hebe – Litteraturselskabet – Dagen etc.

5080

Om skibskaptajn Agerbeks eget udgivne levnet

5098

Om professor Michaelis 100 spørgsmaal til det danske lærde arabiske selskab 1760 – Kongeriget Yemen

5105

Om professor Guldbergs trætte med doktor Ryge, det danske sprog angaaende

5115

Om renter og deres nu spaaede forhøjning – stor ulejlighed derved – husleje - rigdom

5120

Om hundens natur og godhed for mennesket – organ dertil

5128

Om mythologien, som noget skønt og indtagende

5132

Om de hvirvelløse dyrs ofte forundringsfulde natur

5135

Om gehejmeraad Krabbes selv forfattede levnedsbeskrivelse – Weggersløv – Rosenkrands – Redens befæstning

5138

Tanker paa de store marker østen for Bagsværd 19. september 1806

5144

Om islændernes klage – kongelig resolution – deres handel og mulig bedre indretning

5147

Om den romerske kejser Julius – hans filosofi – affald fra den kristelige religion til hedendømmet – hans død

5151

Om popular medicin – nerve feber – tissot – hjertes sygdomme – midizines store stigen

5161

Om søkadetternes akademisager – habilitet – Sneedorff – enciennitet – eksamina

5167

Om efterhøstens tankefuldhed – mit landsteds behagelighed – dets brand og ødelæggelse

5173

Om krigen nu – Preussen og dets tab – regenter ofte ilde lidt – ulykkelige bleven generaler

5179

Om kongen af Sveriges krige nu – hans forslag til general Bruno – tab – gøre fyrster – hans svar til os

5184

Om Ungarernes frihed – Napoleons konstitutioner for de nye stater – regenters uafhængighed – universal regering – monarki og republik

5190


Pensées Detachées bd. 45
Schiøn. 94, 4to
T.14. 5200-5600
Ikke indskrevet endnu


Pensées Detachées
Schiøn. 95, 4to,
Ikke indskrevet endnu


Pensées Detachées
Schiøn. 96, 4to,
Ikke indskrevet endnu

Pensées Detachées
Schiøn. 97, 4to,
Ikke indskrevet endnu

Pensées Detachées
Schiøn. 98, 4to,
Ikke indskrevet endnu


Pensées Detachées Schiøn. 99, 4to,

Uindbundne strøtanker. Dette er de sidste, der er skrevet mens Schiønning levede. Sidste indførsel i juni 1813.


Pensées Detachées Schiøn. 100, 4to,

Uindbundne strøtanker. Dette er de sidste, der er skrevet mens Schiønning levede. Sidste indførsel i juni 1813.


Pensées Detachées, Maanedl. Register
Schiøn 101. 4to

En kronologisk nøgle til strøtankerne. Da Schiønning skrev i flere forskellige bind af strøtankerne samtidig ud fra en emneopdeling, mente han det mest overskueligt at føre et sådant kronologisk register. Det synes dog ikke at være helt komplet. Særlig må det bemærkes, at der er sat blanke sider af til årene mellem 1772 og 1781.

Del denne side