Historisk viden

Anno 1809

Den 17. Februar 1809. Var alle Weisvoigts her Eftermiddag og spise til Aften, var med. Major Nägler som just var herinde fra Kronborg, spiste her og om Aftenen. Man sagde, at Capitain Rosenving og Capitain Baron Holstein begge i Søe Etaten der skulle commandere Orlog-Skibe fra Holland af hertil, nu kom begge hertil, som Arrestanter og alt var undervejs, de skulle have vist sig ulydige mod Napoleon, der havde begalet dem at gaa paa en roflotille, som de havde undskyldt sig for, da de ingen Ordre havde dertil, han havde derpaa strax ladet dem arrestere, og saaledes sendt dem tilbage; saaledes blev samme fortalt endog fra Steder, hvor man kunne vide det. I Dag fik alle Jørgen Leths Papirer i 2 Sække, for at igiennemse og lægge i Orden, da de alle ligesom og Professor Leths, var i den allerstørste uorden. Min Kone fyldte i Dag 54 Aar.

Den 18. og 19. Februar 1809. Lagde Jørgen Leths og Professor Leths manuskripter i den største Orden, ved at sortere enhver Ting af denne store Mængde for sig, de var dels derude, dels ved Reysen, ind- og udpakning, gandske kommen i uorden, da intet var sammenbundet, men havde lagt løse i hylderne.

 

Den 14. Marts 1809. Lejede Værelser til Paaske paa Vandkunsten i en anseelig Gaard paa 4 Etager. Hele 2den Sal i no. 180 hos saadelmager Stübert, en tysker, bestaaende især af fire Værelser, en stor Sal til Gaden paa 4 Fag, en do. paa to Fag, 2de til Gaarden, hver paa 2 Fag, alle lyse og skiønne, med Kiøkken, Spisekammer, Pigekammer, stort Pulterkammer med andre Commoditeter, smuk opgang, etc. for 70 Rigsdaler om halvaaret foruden Skatter.

 

Den 10. April 1809. Lagde alle Jørgen Leths Prædikener i Orden for 39 Aar, der var gandske adspredte. Marie Christine hjalp mig.

 

Den 16. og 17. April 1809. Indpakkede Bøger, Manuskripter og andet til flytningen. Betalte Værten sin Leye i Dag med skatter, 99 Rigsdaler, 14. Skilling.

den 18. April 1809. Flyttede vi om Middagen fra Skovbogaden til Vandkunsten no. 180. Ieg var om Eftermiddagen hos Weisvoigts og spiste der om Aftenen. Var paa Børsen i Eftermiddag og saa strax mine kobberstykker, ieg havde stukket eller ætset i kobber som Cadet 1751 med mit Navn under, laa der til salg, det var en landprospekt med et Slot og en Bro i Midten, som og spejledes i Vandet, der laa og nogle andre Søe Cadetters fra de Tider som og et af Ulrichsdal. 

 

Den 13. August 1809. Hørte Bull om Eftermiddagen. Saa der havde været Rebellion paa Øen Christiansø. Garnisonen 200 Mand omtrent havde taget Commandanten og deres Officerer fangen og gaaet til Søes bort fra Øen i 4 Fahrtøyer, etc. fornaglet Canonerne. Saa Capitain Elias Nägler i Norge var bleven Ridder af Dannebrog. Alle Weisvoigts spiste hos os til Aften. Var med. Var her hele Eftermiddagen. Ieg fyldte i Dag 77 Aar. Det saa kaldte store climacteriske Aar, og som regnes for det sidste.

Et Pragtfyrværkeri

Den 27. August 1809. Hørte Clausen om Formiddagen, Bull om Eftermiddagen. Saa om Aftenen fra Kl. 9-10½ et Pragtfyrværkeri paa Vesterbro, strax ved Alleen af Dupuis, Borger i Altona. Det kaldtes et extrastort Pragtfyrværkeri, der begyndte med en liden hvid due, som i flugten i en afstand af omtrent 400 Skridt antænder samme, og saa strax gaar tilbage igien. Samme følger 14 forandrede Stykker af alle slags, som i Skiønhed og farve behagede. Til slutning forestilledes Don Quixotes Palais, der forhøjedes med hans mølle, han fgtede med, der udgjorde en Høyde af 50 Fod, og en brede af 100. Samme palais, mølle og ornament viste sig i forskellige farver i fuld glans, omgivne af 700 ildstraaler, som sluttedes af et almindeligt Batteri af traadild. Palaiets gitterværk bestod af landser, som til sidst kastede 80 dusin Slanger i Luften, der sprækkede i en saadan Mængde, at hele Horizonten oplystes deraf. Fyrværket afvekslede med for Exempel flyvende Slanger, kinesiske hvirvler, ildspotter, stigiende raketter, romerske lys, hvis Stierner hævede sig mod 500 Fod i Høyden, etc. Det kostede 1 Rigsdaler, skuepladsen var paa Vesterbro No 55 i Den Grønne Hest, der aabnedes Kl. 5. 

Weisvoigt blev forestillet for Kongen i Dag i Anledning af hans Avancement til Premier-Lieutenant. Weisvoigts var her i Dag, der tillige med de andre og havde været ved fyrværkeriat, hvor der var en stor Mængde Folk.

Kongens og Dronningens Indtog

Den 23. Oktober 1809. Formiddag saa afdøde historiemaler AbildGaards historiemalerier paa Charlottenborg hos han Enke i 4 Værelser. Bestaaende dels af fuldførte Malerier, dels af mere og mindre udførte esquisser, iblandt disse var Kong C7, brydende bøndernes aag, bestemt for det afbrændte Christiansborg, men fandt ey bifald. Ligesom og souverænitets esquissen befalet at udføres i legemlig Størrelse til det nye Christiansborgs tronsal, der var approberet i Marts 1809. Esquisserne af de Malerier var der og, som fandtes fuldførte i riddersalen paa det afbrændte Christiansborgs Slot. Numrene at se var i alt 52.

Den 24. Oktober 1809. Flyttede ieg om til Vinter i et mindre Værelse til Gaden, hvorved Salen blev ledig. Man sagde, den her stationerede Engelske Admiral med sine faa Skibe, hemmelig ville passe Kongen og Dronningen op paa Hiemreysen fra Holstein og tage dem til fange, som dog ikke var rimelig, da de kuns ville være brudt med dem. Major Nägler giorde Visit i Formiddag.

Den 25. Oktober 1809. Formiddag giorde Hr. Bull Visit hos os, og tilbød at se Indtoget fra sine Værelser i Vimmelskaftet. Ieg spatzerede fra 12½-2½ i Kongens Have, alle lindene var nu gandske gule og paa Faldet, vi mødte og talte med Kammer Herre Bertug fra Holstein, hans Frue var der og. Nägler var her i Dag. Hørte det var vist, at Freden imellem Frankrig og Østrig var sluttet d. 14.

Den 26. Oktober 1809. Spiste Nägler her til Aften.

Den 27. Oktober 1809. Skulle Illuminationerne og Indtoget været paa Friederichsberg, men ved placater blev afsagt om Eftermiddagen, da de Kongelige efter forventning ey var ankommen. Saa Kancelli-Raad Westergaard var død i 84 Aar. Agnete var her i Eftermiddag.

Den 28. Oktober 1809. Var Frøken d’Aubert og den unge Frøken Nägler her om Eftermiddagen. Denne var vokset umanerlig høj for et Barn paa 13 Aar, hun var næsten alt over almindelig Høyde.

Den 29. Oktober 1809. Var Anna Leth her om Formiddagen, Helen og hendes tre Børn Eftermiddag og Aften.

Den 30. Oktober 1809. Ankom Kongen og Dronningen tillige med kronprincessen til Friederichsberg. Ieg gik derud om Eftermiddagen Kl. 5 for at se Haven illumineret. Min Kone, Datter og Svigerinde var gaaet ud derud noget i forvejen. Ieg var rundt om derude og oppe ved Slottet for at se havernes Illumination derfra af, som var ret smukke med Lamper, især hvor samme presenterede sig dobbelt i vandene, etc., ligesom og den Mængde begkranse rundt om i Haven der oplyste og viste Veyene gav et smukt Syn imellem Træerne der nu stod som visnede løvsale. Da Haven 1769 ved Hertugen af Glocesters Besøg til en maskerade var illumineret var samme i Træerne paa en anden og prægtigere Maade, som ieg og saa. Der var en stor Mængde Folk, uagtet Veyene var meget skidne at man i Almindelighed vanskelig kunne komme frem. Ved Friederichsbergs Alleers Indgang som den eneste tilladte, og hvor der var Vagt, var trængselen stor til at komme ind, da den for det meste gandske blev spærret. Hele Vesterbro og alle Lystgaardene inde ved alleerne var illuminerede. Mødte de andre der ude paa Hiemveyen, og talte kort med dem. Ieg kom hiem Kl. 9, de andre var kort for her hjemkommen.

Den 31. Oktober 1809. Saa Indtoget her til Byen paa Gammel Torv Kl. 1½ og hørte da og en skiøn vokal- og instrumentmusik af kapellet og alle Theatrets Sangere og sangerinder, da de Kongelige kom der forbi, og som de der opholdt sig for at høre til Ende. Der var opbygget som en ballustrade eller stor forhøjning hvor de hviklædte stod paa, og da det var stille Veyr, kunne hele Sangen godt høres over hele Torvet. Min Kone, Datter og Weisvoigts stod til Hr. Bulls, Frøken Nägler til generalinde d’Auberts paa Østergade. Ieg saa siden studenterkorpset under Gewæhr, der giorde spalier tillige med de andre, de exercerede ret vel og var hel militærisk, indtil som ieg saa af en Del at kiøbe og drikke Soupninger og Brød til af en Marketenderkone paa Gaden, som holdt sig bag ved dem, hvilket alt de giorde med god Maner, da Tiden faldt dem lang ved deres lange Ophold den Dag under aaben Himmel i et raat Veyr. Vi havde lys i alle Vinduerne til Gaden som sædvanlig 4 i hver. Ieg gik om og saa Illuminationerne med smukke Transparenter, Sindbilleder, Navne, etc. her og der iblandt. Var og paa Christianshavn og saa det Asiatiske Compagnis Bygning, som var smukt med en Bygning over alt udenfor opført behængt med 2 a 3 rader Lamper, og tre store smukke Transparenter. Kongen og Dronningen kom kiørende dertil paa samme Tid, gelejdet af Pøbel især Drenge, der havde forsamlet sig rundt om Vognen, fulgte bestandig med den, stedse skreg og raabte hurra paa en ubehagelig Maade. Saa og Transparenter ved Stranden og flere Steder. De andre var og ude, og nogle tillige med Weisvoigt været ved Etatz Raad Bruun, Skimmelmands, Selbyes, etc. ved Kanalen, hvor Illuminationerne med Lamper og transparenter og havde været smukke. Til Bues havde været en saa stor Trengsel at alle Fruentimmerne havde skreget, Børnene maatte bæres hiem som syge og forklemte (den lille Hanne). Kl. 12 slukke vi og alle Lysene. Madam Gierløv fra Bagsværd var her i Eftermiddag.

Del denne side