Historisk viden

Anno 1795

Den 7. Januar 1795. Kom Greve Knuth her om Formiddagen efter Invitation, Ritmester Hviid, hans Frue og Datter og min Kone, Døtre og Weisfogt kom her ligeledes Kl. 12 for at spise her til Middag og Aften. Spatzerede alle først i Skoven.

Den 14. Januar 1795 fyldte min Kones Søster 26 Aar.

Den 25. Januar 1795. Var det 50 Aar siden min Fader døde. Eftermiddag havde samme Tilfælde igien med dunken, slet puls etc. varede 3 á 4 Timer. Havde ladet spørge en Doctor Mangor, hvad dette kunne være, da ieg ellers for Resten, naar dette ikke saaledes paakom, var vel, havde lyst til alt og humeuret godt ligesom altid tilforn. Han formente, det var for meget Blod, at ieg blot havde at lade mig aarelade og bruge kamferpulver, da han troede, det gandske ville ophøre. Da det var en meget stærk Frost, og her heller ingen var i Nærheden, som kunne aarelade, paatog ieg mig at sulte det overflødige Blod bort eller spise meget lidet og blot vegetabilier ligesom og bruge 2de kølende eller kamferpulver hver Aften samt nogle meget stærke Draaber tillige, naar tilfældet kom, som Aaskov ordinerede.

Den 28. Januar 1795 om Aftenen fik at vide, at den gamle Agent Weisvoigt var død den 26. om Aftenen henved 7 i sit 75. Aar. Et dokument fandtes der efter ham, hvorved hans Søn og Datter gik i lige arv, et andet, hvorved hans søns umyndighed ophævedes, da han siden 1787 havde været paa hans Contoir og i hans Forretninger og derved erhvervet sig den modenhed af Forstand og eftertanke, som hans Fader attraaede, for at kunne løses af den umyndigheds Stand, hvori han ved Kongelig bevilling af 3. August 87 var sat, at han altsaa nu var myndig og sin egen værge. Samme dokument var dateret 12. Januar 95. Der sagde, han efterlod sig over 1 Tønde Guld. Fru Ingeborg Birch Weisvoigt, den unges Moder, sad i uskiftet bo og dermed kunne skalte og valte, som hun ville, og tillige med sønnen fortsætte handelen, alt efter den afdødes anordning.

Den 29. Januar 1795 kom min Kone, Døtre og Svigerinde herud Kl. 10 og spiste til Middag, og tog alle ind Kl. 6 i Maaneskin. Paa Mandag skulle de paa Ball en domine paa Comoediehuset, der var indrettet dertil med parterrets opskruning etc. i steden for Riddersalen. De havde meget ofte været paa Comoedie og conserter. Den abonnerede parterrelogi til Mandag og Fredag var imellem Professor Hornemands og Justitz Raad Avemands no.

Den 2. Februar 1795. Fik Brev i Dag fra min Kones Søster, at hun ikke kom i Morgen efter sit forsæt, men først i Morgen 8te Dage, da de i Dag skulle paa Ball en domine, paa Fredag paa Ball paa Giethuset, paa Løverdag paa Comoedie, paa Søndag paa Consert, paa Mandag paa Comoedie og paa Tirsdag Reyse.

Den 22. Februar 1795. Søndag Formiddag Kl. 10 kom min Kone, Helene og Weisfogt herud. Uagtet hans Moder kunne sidde i uskiftet bo, saa ville hun dog skifte med dem og ikke fortsætte handelen, at ikke hendes Svigersøn, Justitz Raad Nielsen, som var misfornøjet dermed, skulle have noget at sige. Hun gav hver af sine Børn 20 til 25.000 Rigsdaler. Da den unge Weisvoigt dog havde lyst til at fortsætte handelen og havde taget en stor Del vare paa sin Part, saa ville han tage sin Faders eller nu hans bogholder i Compagni med sig, som hed Winther og havde Berømmelse.

Den 14. Marts 1795. Var Peter her fra provsten, fortalte, at Kold i Vordingborg havde spillet banqerot, at han havde været saa daarlig at sætte 1800 Rigsdaler paa Huuset især med at lade det ombygge og forstørre, at det var solgt ved Mikkeldags Tider for 1100 Rigsdaler til Baronesse Iselinge, tilforn Grevinde Rantzau, som stedse havde hovet Haven saa vel, naar hun kom til os. Byfogden Bek, skulle have umaget sig med at faa ham ruineret formedelst nogle contrebandevarer, men som alle Kiøbmænd der bruger, og man, naar de ved besked, tier med.

Den 23. Marts 1795. Brev, at de havde været hos Frue Weisvoigt den 15. som de roste meget, og at have været meget vel fornøyet med hinanden paa begge Sider. De skulle bo i meget smukke Værelser. Gaarden var nær ved Børsen, der var og have til den. Helene roste Frederik Weisfogt for at være en meget køn gammel Kone, meget snaksom og munter, sagde ofte, hun glædede sig til, naar hun kom der.

Den 29. April 1795. Fik i Dag et smukt Postyr udkiørende paa en høj postement til at staa i den nye have i buspumkurven lige for Veyen, Broen, Byen etc. opsatte det strax.

Den 1. Maj 1795, store bededag, Kl. 12 kom min Kone, Helene, og hendes kæreste Weisvoigt kiørende hertil. De var alle i morges med Greve Knuth kørt fra Kiøbenhavn til Mørkhøj, spiste Frokost der og set den nye anlagte lund, spiste her til Middag, om Eftermiddagen kom Greve Knuth og spiste her til Aften. De kiørte alle bort Kl. 7½.

Helenes Bryllup

Den 14. Maj 1795. Eftermiddag kl 3 kom min Kone, Helene og Weisvoigt uventende herud igien, spiste her til Aften og kiørte ind Kl. 8½. Weisvoigt var og i Gladsax hos hr. Grundtved og betalte ham Penge, da Brylluppet skulle være i Kiøbenhavn, samt viste ham skiftet etc. Min Kones Søster kiørte med dem ind til Brylluppet. Da ieg var syg og brugte 5 Gange Medicamenter om Dagen, baade mixtur, pulver og Draaber, kunne ieg ikke komme dertil.

Den 16. Maj 1795 en lørdag, havde min yngste Datter Helene Dorothea Elisabeth Bryllup i Kiøbenhavn med hr. Johan Friderich Weisvoigt, grosserer i Kiøbenhavn. Brylluppet var hos trakteurer Rauch foran i Laxe- eller Reverentzgaden paa Hiørnet af Vingaards-Stræde. Kl.    om Aftenen skete Vielsen af Professor Treskov, Sogne-Præst til Garnisonskirken. Min Broder fulgte bruden til brudeskammelen, hun stod sig godt for brudeskammelen med en liden Smil, som klædte hende vel. Han ligeledes. Man sagde, det var et par unge og smukke brudefolk. alt gik meget vel til, og alle var meget fornøyet og muntre. Min Sundhed blev drukket, og man ønskede, ieg havde været der. Alt gik prægtig og vel til ved Bordet med meget Mad og vine, som dog kuns kostede 50 Rigsdaler. Det var det almindeligste og bedste Sted, hvor brylupper holdtes. Brylluppet bestod af 21 Personer.

Kl. lidet over 12 fulgte de alle Brudeparret hiem i brudgommens Faders Gaard bag Børsen, hvor de skulle bo, og blev der ½ Time; man fandt alt smukt og prægtigt der. Helene havde med sin Moder og Søster cummuniseret kort forhen i Garnisons Kirken hos Professor Tresko. Var en stærk Kulde, Storm og Hagl i Dag. I Morgen holdt de deres kirkegang i Christianshavns Kirke og tog mod Visiter. Brudgommen kunne arve omtrent 50.000 Rigsdaler efter sine Forældre og bedblev hans Faders Handel for det første. Han var 31 Aar og Enkemand med en Datter.

Den 17. Maj 1795. Lod den nye skovbakke i den nye have ret danne med 2 opgange og beklæde med græstørv.

Den 18. Maj 1795 var der anden dags Bryllup hos brudefolkene eller hos Frue Weisvoigt, som boede i Huuset hos dem, omtrent 30 Personer, mest de samme, som havde været til Brylluppet.

Den 27. Maj 1795 om Natten havde det frosset saa stærk, at der var om Morgenen Is af en tallerkens tykkelse paa Vandet til megen Skade for Haverne. Alle valnøddetræerne, som igien siden sidste nattefrost var udsprungne anden Gang, var nu atte visne og sorte igien, som en Ild var gaaet over dem, ligeledes asketræerne.

Den 30. Maj 1795 flyttede om i min Stue til Sommer. Eftermiddag Kl. 5½ kom min Kone og Marie Christine herud med alle.

Den 3. Juni 1795 var Helene og hendes Mand her hele Eftermiddagen og spiste her til Aften første Gang efter deres Bryllup. De kiørte alle til Friderichsdal og drak The i gæstgiverGaarden.

Kiøbenhavns Brand

Den 5. Juni 1795 om Eftermiddagen observerede en stærk Ildebrand som i Kiøbenhavn, men syntes dog og noget nærmere. Mod Aften fik dog Efterretning at det skulle være der, og begyndt paa Gammel Holm, at Holmens Kirke stod i Brand, dog ey ret med nogen vished. Madam Bertelsen (Sangerinden) som boede her ude i Sommer, tog der ind om Aftenen Kl. 10, da vi og fik vis Efterretning det var i Kiøbenhavn, og at Nummerne ligesom og Nicolai Kirke stod i Brand, man sagde og Børsen var anstukken. Da Maanen om Aftenen stod op syntes det oppe paa vores Quist livagtig som en nye Ildebrand mere Nordlig i Byen udbrød, hvorfor vi troede Ilden saaledes paa adskillige Steder var anlagt. Det brændte frygtelig hele Natten.

d. 6. om Morgenen brændte det endnu stærk, man sagde Admiral Gaden, Canalen, Vingaards Stræde, Færgestræde etc. vare afbrændte, men ey Holmens Kirke eller Børsen. Formiddag Kl. 9 ¼ kiørte min Kone, Maria Christine og ieg derind, kom ind Kl. 11, Gr. Bernstorff kom og kiørende dertil fra sin Gaard. Ieg gik strax hen og saa de afbrændte Steder; saa den søndre Del  af Hovedmagasinet paa Gammel Holm var brændt tillige med Modelkammeret, den nordlige Del stod. Kanalen, Vingaards-Stræde etc. spurgte 2 forskellige Matroser hvorfra Ilden var kommen, som begge sagde fra Delle-Haugen hvor der dog aldrig kommer Ild. Hele Hallandsaas stod fuldt af Gods, og de Folk som tilhørede det sad og paa passede det.

Ieg gik ned af Øster Gade, hvor de sidste Huse paa venstre Haand, Færgestræde, Høybrostræde, Nicolai Kirke etc. saas afbrændt, ligesom og Amager Torv og Vimmelskaftet paa venstre Side, endnu brændte Jomfrue Klosteret stærk indvendig og flere Huse over for med megen bragen og Heede, men var forladt af brandfolkene, da Ilden var høyt oppe med megen Magt, og disse dog ikke kunne reddes. Gik siden samme Tour med min Kone og Marie Christine, eftermidag Kl. 3 kiørte alle ad Kanalen ned til Weisvoigts; saae Fontanays Gaard, Admiralitetet alt saa Søe Etatens Arkiv med, Canalen, Nummerne, Skipperboderne, Hele Stranden etc. var brændt Hele Slotspladsen nu fuld af Gods og Folk, som alle forblev der ved deres Gods om Natten etc. Weisvoigt og Helene boede herlig hos Frue Weisvoigt, de havde 2 store sale til Gaden paa 5 og 4 Fag skøndt møblerede, foruden Sovekammer, dagligstue etc. til Gaarden. Ieg og min Kone giorde og den gamle Frue Weisvoigt Visit, hvor der og var smukke Værelser, men alle til Gaarden, en smuk lille have etc. Ieg gik derfra mod Aften om ad Kalleboderne og Volden til Nørregade, hvor Ilden og Røgen alle Steder fremviste et beklagelsesværdigt Syn, saa vel hvor  den nylig havde været, som hvor den endnu rasede; den tog efter Vindens strøg som omtrent var SO, vel den korteste Vey til Volden, hvor det forekom mig den først vilde Ende, men tillige en meget beklagelig bred Vey. Da ieg paa høire Haand gik forbi en smal Gade man kaldte Gaase Gaden, stod den saaledes i lue paa begge Sider, at luerne ofte forenede sig sammen ved vindkast, som saae grumt ud; da ieg ved Volden gik forbi Friederichsberg Gaden var der og Ild paa begge Sider af den et Stykke neden, med en mægtig bragen og Allarm, ligesom og i flere Gader deromkring. Røgen og Ilden var grum, og drev frygtelig over Byen, og hvad dette ikke var i sig selv saa syntes det endnu mere, formedelst Solen som var imod sin Nedgang skinte med røde nedgaaende straaler igiennem Røgen, som drev over Volden, hvorved alt blev som Ild og groede, der drev vildt om, og som hele firmamentet var i Brand etc. Ieg gik ind til min Broders paa Nørre Gade, som uagtet Ilden endnu var langt derfra, dog var i Værk med at flytte og alt havde flytttet endel Gods ud til Justitz Raad Rabeks i store Kongens Gade. Hans Kone, som laa af Gigt og ikke kunne røre sig, var meget bekymret, der var ----Bud paa Hospitalet, efter den almindelige Syge-Bærestol til hende, uagtet ieg og flere forsikret hende, at det efter al formodning ifølge Vinden ikke kom der til, da mig forekom det det vilde naae Volden før, og da man saa endelig maatte blive Mester af Ilden, ligesom man og vilde anvende  alt for at redde Frue og St. Petri-Kirker der begge først skulle brænde men hun var dog meget urolig. Ieg  forundrede mig strax over i Formiddag, at man ikke Rev Huse ned paa Siderne hvor Ilden var stærk sagde det og til nogle af brandfolkene, at dette var nu udentvivl det eneste redningsmiddel; men de svarede at de, hvis Huse ikke var assurerede ikke ville tillade det, at brandMajoren og satte sig der imod, og at Kronprintzen ikke ville paatage sig det at befale det, som der dog ikke var noget i, at det synes at være uden trætte, at Brand Cassen burde betale samme, altsaa til Fordeel for de som ejet dem, da det imod naar de brændte fik de intet for dem. Men siden maatte de dog gribe til dette middel især for at redde Frue Kirke, men for sildig.

Gik derfra hiem ad Gotters Gaden, for at køre endnu i Aften hiem til Bagsværd Kl. 10, men da Ilden endnu syntes at gribe mere om sig forblev ieg i Byen i Nat. Da ieg gik forbi Kongens Have flyttede man stærkt Gods ind i den af begge dens Døre, hele Vogne fulde kiørte og der ind. Flyttegods og flyttevogne var i saadan en Mængde alle Steder paa Gaderne, at man havde Møye med at komme frem, dog saa Folk muntre ud og i Almindelighed var ingen bestyrtelse at se, ey ikke engang paa de, som selv kom løbende med deres reddede Tøy, formodentlig havde de alt recolligeret sig igien, eller fordi Ulykken var ligesom almindelig at det ikke gik den ene bedre eller værre end den anden. I.K. Aveman giorde Visit i Eftermiddag hos os.

Gik endu i Aften med min Kone og Datter op til min Broders igiennem Gotters Gaden, flyttevognene var i saadan en Mængde, og saaledes hang i hinanden ved Volden, og især i Friderichsborg Gaden, hele Gaden ned, at det var vanskelig at komme igiennem, hvilke ikke alene i stor Mængde kiørte ud ad Nørre Port med flyttegods, men dels op paa Volden hvor man bjærgede sig Gods. Marie Christine blev der, foran i ommeldte Gade en temmelig Tid afskaaren fra os, uden at kunne komme igiennem Vognene da den bageste vogns Heste stedse havde deres Hoveder oppe i det bageste af den forrreste Vogn, og Kusken kunne ikke forskaffe ringeste Aabning saa gierne de end vilde etc. Min Broder var stærk i Arbeyde med at flytte. Bærestolen var der alt, men hun vilde ikke lade sig bære i den førend Tyske Kirke brændte; som der var Haab om, ikke ville komme dertil. Da vi gik hiem igiennem Skiden Stræde, og noget ned ad Nørre Gade  for at se Ilden, stod den paa venstre Side foran paa Nørre Gade imod Gammel Torv i en frygtelig Brand med adskillige couleurer Ild, hele Luften og Byen var overmaade oplyst, Mørket og den store røg giorde alt skrækkeligere og som hele Byen stod i Brand, et beklageligt men prægtigt Syn tillige. Man nedrev Huse og giorde alt for at redde Frue Kirke, som og syntes at ville lykkes; uagtet det formedelst skinnet af den nærved værende mægtige Ild paa dets høye spir, dets forgyldning der formedelst Ilden saa ud som en virkelig Ild, den mægtige røg som svævede om det, alt saa ud som det stolt og straadsende stod mit i Ilden.

Den 7. Juni 1795 Søndag om Formiddagen gik med Marie Christine op til min Broders igien, igiennem Gotters Gaden. Bærestolen stod da i Stuen hos hende, men hun sagde til mig ikke at vilde bruge den, da hun ikke Kunne taale at ligge i den, men vilde bæres i sin Seng, ieg sagde hende at det nu næppe kom der til, da saa vidt ieg kunne dømme var man en Mester af Ilden, som havde naaet Volden. Justitz Raad Johansen paa Rente Kammeret kom der og etc. Paa Hiemveyen gik igiennem Runde Kirke Gaard, hvor Kirken uagtet prækentiden var lukket, og ikke havde været Præken. I Guarnisons Kirken havde det dog ringet til Prædiken. I morges kom Fr. Favin og Datter til os, og sagde de vare husvilde, da hendes smukke Gaard ved Canalen (Admiral Hooglandts) var brændt. Vi tilbød hende da vores Værelser i Kiøbenhavn paa en Maaned, som hun med Fornøyelse tog imod og ville flytte ind i Morgen. Ved Afskeed kom til os mod Middag. Min Kone og Datter gik med ham til Bruns som det var brændt for, og boede hos en Bager i lille Regne Gade. De vare og hos Jacobsen hvis Hus paa Amager Torv eller i Vimmelskaftet  paa kirkesiden var sluppen med, at Ruderne vare sprungne. Claus kom efter vi havde spist. Kl. 4 gik vi alle op til Weisvoigts. Drak Caffe og The der samt spiste smørrebrød til Aften. Fru Broager kom der og til Aften. Om Aftenen Kl. 9 gik vi alle tillige med Weisvoigts for at se det afbrændte ned ad Kalleboderne, Gl. Torv, Nørre Gade etc. Det brændte endnu her og  der ved Volden, men man var fuldkommen Mester af det, da man havde Plads til at slukke ved at have revet Huse ned, Vinden havde og meget lagt sig, som stedse tilforn havde blæst temmelig stærk. Weisvoigts fulgte os hiem, Klokken var da over 10, kiørte da strax efter hiem til Bagsværd, hvor til vi kom imod Kl. 12. 

Den 8. Juni 1795. Saa at de Svenske og havde erkendt den Franske Republik, etc. Havde i gaar og i Dag været en grum Heede, især i gaar i Kiøbenhavn imellem de brændte Rudera, hvor en fin forbrændt gulagtig Støv og opfyldte Luften. Termometret stod paa 20 gr. Paa Slots Pladsen havde man alt i gaar aftes begyndt at faae nogle Telte opslaget.

Den 17. Juni 1795 om Morgenen Kl. 8½ tog min Kone og Datter til Kiøbenhavn, kom hiem om Aftenen Kl. 11½. De havde spist til Middag hos Weisvoigts, været om Eftermiddagen paa Friederichsberg  og i Søndermarken, hvor Kronprintzen og hans Gemahlinde og var. Været Allarm med den gamle Frue Weisvoigt.

Den 28. Juni 1795, Søndag mod Middag kom Frue Favin og hendes Datter kørendes hertil og spiste her til Middag. De kiørte i Eftermiddag til Lille Værløse og der saa paa Frue Wevets lyststed, som ikke stod dem an. Vi gik alle med dem og saa Madam Langes lyststed tæt ved vores, tilforn Kancelli-Raad Kiænkels, som hovede dem meget vel, og hvor de, om det var at faa til kiøbs, ville bo Sommer og Vinter. Vi saa og paa ankersmedens her i Byen, som ikke stod dem saa vel an.

De fortalte, det skulle være vist, at Dauphin i Frankrig var død i sit fængsel, og som man mente af gift.

Assessor Bärens kom her og i Eftermiddag. Han var bleven justitiarius i den nedsatte Commission i Kastellet, Tyveriet ved ildebranden angaaende, hvor de sad fra Morgen til Aften, Søndagene med. Den gamle hyrde ved leddet uden for os fandtes død i sin hytte i Formiddag.

Den 10. Juli 1795. I Aften var det 3 Aar, siden ieg flyttede hertil fra Vordingborg.

Den 19. Juli 1795 kom Weisvoigts her Kl. 12, spiste her til Middag og Aften, spatzeret i Skoven, fik en gynge i Stand i alme-Bue-Gangen i den store have, hvor de alle gyngede sig i. Helene laver til Barsel.

Besøg i den brændte Bye

Den 31. Juli 1795. Formiddag Kl. 10½ kiørte ieg med min Kone til Kiøbenhavn, Kiørte igiennem Byen Buddinge, som er den korteste Vey til Kiøbenhavn, og derved kom forbi Kirkegaarden uden for Nørre Port. Var om Formiddagen paa Amtsstuen paa Kiøbmagergade og betale grundskat, de lovede 6 Rigsdaler til Slottet og Escadren for dette Aar. Var inde i vores gamle Hus paa Hiørnet af Pile Stræde og Regne Gaden, hvor mine Forældre havde boet 3 Gange, og min Fader døde, som nu blev nedreven og stod i opbygning. Saa Huuset ved Nicolai Kirke ligefor Vingaards Stræde No.   , hvori ieg var født i underste Etage, gandske afbrændt til Grunden, stod paa ruinerne, besaa de brændte pladser. Ingen virkelige Huse var endnu begyndte at opbygges, men en Haab træhuse paa mange Steder, hvor man boede for det første, især paa Slots Pladsen, som var fuldbygget med ordentlige Gader, Husene endog af bindingsværk, smukt malede med høye skorstene, skilter, aabne boutiker etc. Ligeledes ved Holmens Kirke og flere Steder; adskillige Steder var man i Værk med saaledes at bygge, en Haab laa under telter. Paa fællederne uden for Portene laa der fuldt med Folk under telter. Eftermiddag Kl. 4 gik til Weisvoigts med min Kone, igiennem Børsen, hvor ieg ey havde været i 16 Aar.

Den 5. August 1795. Min Kone og Datter spatzerede i Eftermiddag til Friderichsdal, saa Bruuns Gaard, som Holmskiold havde bygget, kom hiem Kl. 7. Assessor Bärens kom her i Eftermiddag med det store kobber (Printzen, som havde forlibet sig i sin stedmoder), han havde besørget ramme til det, hans Commission, han sad i, havde han i gaar tilendebragt.

Den 13. August 1795. Kl. 5 gik vi alle igiennem Skoven til Friderichsdal og til gæstgiverhuset, derfra ind i Schulins lystskov, som er herlig anlagt paa Bakken med tillukkede skraa Gange, brede og smalle, aabne og lukkede, dejlige syne, sæder etc. I en et smukt alter for Venskab og Oprigtighed, alt med Gout.... Ieg fyldte i Dag det 63. Aar, som kaldes det store climateriske Aar.

Den 14. August 1795. Var Greve Knuth her hele Formiddagen, spatzeret i Skoven, tog bort mod Middag, fortalte, at Kronprintzen havde talt om ildmachinen paa Gammel Holm, som man troede Ilden var kommen fra, at den ilde var indrettet, og som man nu maatte se at omgøre. Om Aftenen høstet og bar min Kone og Datter neger sammen til traver paa Marken uden for, gav høstfolkene Caffe og Brændeviin.

Den 24. August 1795 var Greve Knuth her hele Formiddagen, spatzeret i Skoven. I Formiddag Allarm med min Kone som ofte. Lod Petersen inoculere 15 Træer i Dag.

Den 28. August 1795. Ieg var om Aftenen i Skoven med Marie Christine, mødte Capitain Bendtsen, Frue Castonier, Madam Svendsens samt Friderichsen (Greve Ripping).

Den 30. August 1795, Søndag Kl. 11½ kiørte vi alle til Lyngby for at se Sorgenfris lund og have, som er smuk. Saa den erindringsstøtte, Printz Friderich havde ladet sætte for sin afdøde Gemahlinde. Ieg udskrev nogle Inscriptioner. En skiøn slynge var der og i Haven.

Den 11. September 1795. I Dag sagde min Kone, at enten skulle hun eller Marie Christine af Huuset, at begge hendes Børn giorde hende ulykkelig og mere saadan vild snak.

Den 15. September 1795. Gik Frue Skibsted og hendes Selskab til hendes Geburtzdag igiennem Gaderne med musikanter fra Kiøbenhavn spillende efter sig.

Den 18. September 1795. Kl. 3 ¼ kom Frøken Nägler fra Kronborg tilllige med Frue Nägler og hendes lille Søn, som nu var 2 Aar. Frøken Nägler havde været hos dem i 11 Uger. De spiste her til Middag. Kl. 5 kom Greve Knuth her. De gik alle ind, min Kone og ieg undtagen, til vores nabo Ole Hansen, hvis Søster havde Bryllup, hvortil vi alle en Del Dage forud Skriftlig havde været indbuden ligesom og aparte ved bedeMænd mundtlig dissuden. Grev Knuth kom om 1 Time igien og kiørte bort Kl. 8, da de andre blev til Kl. 4 i Nat.

Den 19. September 1795. Min Svigerinde og Datter gik atter til Bondebrylluppet igien for at Dantze, som stod i 3 Dage Kl. 9. Mod Kl. 10 kom Weisvoigts fra Kiøbenhavn hertil, spiste her til Aften og gik ligeledes til Brylluppet Kl. 11½. Til samme var og Greve Schulin, 2 grever Reventlouer, 2 Baron Gierstorffer, Frøken Bang, Skibsteds, Assessor Bärens og mange flere fra Friderichsdal. Alle brudefolkene havde bedt at se vores haver og var i Formiddag paa en Gang mod 50 især bønderfruentimmer herinde.

Den 8. Oktober 1795. Saa canariefuglen var halvdød, havde haft Slag.

Den 10. Oktober 1795. Flyttede om i min Stue til Vinter. Om Morgenen saa, canariefuglen var død, den kunne fløyte et Stykke.

Den 12. Oktober 1795. Indflyttede Have-Bænke og Postyrer. Saa den nye Franske Constitution var antaget.

Den 27. Oktober 1795. Om Morgenen Kl. 8½ tog min Kone og Datter til Kiøbenhavn for at tage paa Comoedie i Aften, da Princesse Maria første Gang kom der.

Den 12. November 1795. Kom Greve Knuth her om Formiddagen og tog Afskeed for i Vinter, da han nu rejste til Kiøbenhavn med sin Datter, som endnu var meget syg, ikke kunne gaa og ikke havde meget Haab nogen Tid at blive coureret.

Den 15. November 1795. Plantet et ægte Kastanie-Træ.

Den 16. November 1795. Kl. 1½ Eftermiddag kiørte min Kone og Datter til Kiøbenhavn for at forblive der i Vinter. Ieg forblev her som sædvanlig i Vinter for 2 Gange om Dagen at bruge Medicamenter, nyde landluften og daglig spatzere eller være 2 á 3 Timer under aaben Himmel for at styrke Nerver og Sundhed, som i Vestindien var fordærvet, og som der ikke i Kiøbenhavn var Leylighed til.

Den 18. November 1795 fyldte Helene Dorothea 18 Aar.

Den 3. December 1795. Brev fra min Kone, at hun havde megen lyst til at være herude i Vinter.

Den 9. December 1795. Betalte min Broder i Dag 200 Rigsdaler af de 500, laant til udstyret.

Den 21. December 1795. Om Aftenen. Fik 8 Æble-Træer, 4 Pære-Træer, 2 Pære-Qvæder og et stort Kirsebær-Træ af de store Spanske fra min Broder i Langebæk.

Den 23. December 1795. Om Aftenen faldt en frisk Kindtand ud øverst paa den høire Side af Tand-Piine.

Del denne side