Historisk viden

Anno 1766

Den 4. Januar 1766 havde Vagt i Gammel Holms Hovedvagt. Ordet Slesvig.

Først i Januar blev Premier-Lieutenant H.H. Stibolt Lieutenant ved Søe-Cadetterne i Capitain-Lieutenant Buddes Sted.

Den 7. Januar 1766. Kiøbte paa Greve Stolbergs Auction et stort Skrivebord, malet med tre skuffer, etc. for 3 Rigsdaler, et do. for 1 Rigsdaler, 2 Skilling.

Den 11. Januar 1766. Om Eftermiddagen sagde man Kongen død paa Slottet over hele Byen, og blev skrevet med Posten, etc. En Mængde Folk var forsamlet paa slotspladsen for at høre proklamationen, da Kongen dog efter sygdommens beskaffenhed befandt sig temmelig vel.

Frederik d. 5.s død

Den 14. Januar 1766 om Morgenen Kl. 1½ døde Kong Friderich den 5te. Hans Sygdomme havde været Vattersot, trøske, sortsot og til sidst indvortes koldbrand, etc. Var blevet pattet, etc. Om Formiddagen Kl. 11 hørte proklamationen fra den store altan paa Slottet udraabe af Bernstorff som den ældste Minister i Conseillet, etc. Matroserne raabte hurra tre Gange imellem hver Gang han raabte, hvilket ikke tilforn er sket. Ligeledes da Kongen sidenefter kom ud paa altanen. Portene som ikke om Morgenen var blevet oplukket, blev først oplukket om Aftenen. Om Eftermiddagen imellem 3 og 4 svor ieg tillige med hele Marinen den nye troskab paa Gammel Holm. Hele garnisonen og livvagten svor og Kongen samme Eftermiddag, efter at de var blevet afløst af borgerne som havde Vagt. Kl. 4½ tog Kongen til Friederichsberg for at forblive der til gemakkerne paa Slottet var blevet overtrukken. De af Matroserne som havde Vagt, svor næste Dag. Kong Frederik d. 5. blev 42 Aar 9 Maaneder 13 Dage. Havde regieret 19½ Aar. Var i sær kun nogle Uger slet.

Den 15. Januar 1766. Tog imod 181 Rigsdaler Avancen for 8de Compagni. Den 15. blev Kongen aabnet og balsameret, og befandtes nogle af hans indvortes dele at have Skade, og leveren at være angroet, etc.

Den 16. Januar 1766. Vagt. Ordet Oldenborg.

Den 17. Januar 1766. Saa Stykkerne igiennem paa Apartementssalen.

Den 21. Januar 1766. Afbetalede 8de Compagni.

Den    Januar 1766. Blev Kongen lagt paa Parade-Seng i Romansk Dragt paa Apartementssalen.

Den 27. Januar 1766. Om Eftermiddagen saa ieg Kongen paa Parade-Seng, en overmaade stærk Trengsel.

Den 28. Januar 1766. Vagt. Ordet Christiania.

Den 29. Januar 1766. Kongens Geburtzdag, afgik St. Germain og Gæhler fra Krigsdirektoriet, etc. Rosenkrantz, der var oversekretær ved Søe Etaten, blev tillige det samme i Land Etaten. Reventlow som strax efter Kongens død var blevet overkammer Herre, fik nu og det blaa baand. Admiral Hoppe tillige med nogle andre fik Orden de la Fidelitet. Kammer-Junker Holstein i Admiralitetet blev Kammer Herre tillige med en Del andre, ligeledes fik adskillige det hvide baand. v. Aviserne.

Den 30. Januar 1766. Saa Kongen igien paa Parade-Seng om Formiddagen.

Den 31. Januar 1766. Om Eftermiddagen saa Kongen igien paa Parade-Seng tillige med hele Marinen, Holmens faste Stok, og alle 4 Divisioner anført af deres Officerer.

Døde capitainløjnant Wigandt om Formiddagen af et Slag paa Vagten, han havde haft Vagt Dagen tilforn og formedelst slaget, han fik om Morgenen Kl. 5, da han laa paa calopeen, maatte han forblive paa Vagten. Ieg var i Vagten om Formiddagen, da hans Kone blev hentet, og kunne ieg da man førte ham til Vognen ikke kende Liv i ham. Fruens Broder var der og. Ulrich Kaas i trætte med ham.  Havde fahret med Wigandt 1760 med Cron Printzen. Hans Broder var død lige saa hastig paa et vinhus for ham.

I Januar læst Cebetis Tavle 8vo 64 p. og str. Virgilii Hyrdevers 8vo 464 p. str. Gazette Litteraire de L’europe for Juillet, September og Oktober  1765 12vo 718 p. str. Lovtaler over Grev Holstein 8vo 29 p. læst og taget kompendium af Docquens Journal fra 23. August 1758, og Christiansborgs for samme Aar 53 p. med. fol. paa 13 octavsider. Læst Berlings Danske, tyske og  lærde avis, samt Adresseaviserne. Skrevet i Bogen Pensees Detachees 14 Qvart-Sider, deriblandt om Ulrichsdal. Skrevet i Tegnebog Pens. Det. 12 8vo Sider. Læst 2 auctionskataloger paa Bøger. Forestaaet 8de Compagni i 4. Division som Cheff, etc.

Den 1. Februar 1766 kom det ned, at Søe Etaten og Livvagten alene skulle sørge med sorte Klæder for Kongen.

Den 2. Februar 1766. Blev sorgen anlagt, 1ste klasse og Riddere af Dannebrog havde sorte Vogne. I Dag døde General MajorGiedde.

Den 8. Februar 1766. Vagt. Ordet Wedelsborg.

Den 10. Februar 1766. Blev de Søe Officerer commanderet i Parolen, som skulle være med i sørgeprocessionen. Annammede compagnipengene i Dag paa Zahlkammeret, som var 172 Rigsdaler 68 Skilling.     R.M.

Den 19. Februar 1766. Afbetalte 8. Compagni i 4 Division.   d.a.M.A.l.f.e.

Den 20. Februar 1766. Vagt. Ordet Holchenhavn. I Dag fik Commandeur Capitain Hansen Ordre til Orlog-Skibet Dannemark, 70 Canoner, og Commandeur Capitain Fischer til Printz Friderich, 70 Canoner. Denne var af Krabbes Construction og skulle beseyle med ovenmeldte i Østersøen. Commandeur-Capitain Hooglandt skulle være observateur paa den første, og A. Fontenay paa den sidste.

Den 22. Februar 1766. Fik Capitain Bording som Næst-Commanderende Ordre til den 1ste og Capitain P. Günthelberg til den sidste, saa og Capitain Lieutenanterne Christopher Lütken og Ziervogel, samt de andre Officerer. VagtskibsOfficererne fik og Ordre. Paa Reden Fregatten      , C. Frisch og Fontenay, i Sundet Fregatten Docquen, Biørnsen og H. Günthelberg, paa Bæltet     Vosbein og Stockfleth.

Den 25. Februar 1766. Gik om Morgenen til Lundehuset og ind igien Kl. 11½.

Den 27. Februar 1766. Paa Nye Holm og Christiansholm, da de klædte de tre Skibe udenbords, eqviperede Dannemark og Printz Friderich samt vagtskibene.

Den 1. Marts 1766. Vagt. Ordet Christiania. Officererne holdt op med igien at gaa paa Holmen.

Den 2. Marts 1766. Saa, man med 12 Mand ringede Frue store klokke for Kongen, det sitrede i hele Taarnet, lyden var mægtig da ieg stod tæt ved, forsøgte og at tage en 5 á 6 drag.

Den 3. Marts 1766. Saas Kongen første Gang paa katafalk.

Den 6. –11. Marts 1766. U. r. Kong C. 7 var første Gang i Højesteret som Preses.

Den 7. Marts 1766. Saa kong Frederik 5. paa katafalk i Slotskirken

Den 10. Marts 1766. Stod Fadder i Holmens Kirke til et Matros-Barn af 4de Compagni som blev kaldet Ferdinant. Annammede compagnipenge i Dag. Saa Kongen igien i Dag i Slotskirken tillige med de andre hiemme, vi var i en indelukket Stol.

Den 11. Marts 1766. Var hele Marinen i Kirken at se Kongen.

Den 12. Marts 1766. Vagt. Ordet Nestved.

Den 15. Marts 1766. Var igien i Slotskapellet eller Kirken, da regalierne var ved Kisten, de sølvløver ude og Flagene rundt omkring, konseilsministrene bar om Aftenen regalierne paa puder tilbage etc.

Den 18. Marts 1766. Paraderede med 4. Division, da Kongen blev ført til Roskilde, stod paa Holmen og Gaden fra Kl. 5 til 11 om Aftenen. Det frøs bravt.

Den 18. og 19. Marts 1766. Saa Illuminationerne i Byen.

Den 20. Marts 1766. Vagt. Ordet Hobro.

Den 21. Marts 1766. Havde Capitain Juul Bryllup med hofdame Frøken Levetzov. Afbetalte Compagni.

Den 31. Marts 1766. Vagt. Ordet Kiøbenhavn, anden Paaskedag.

I Marts fik Thaae første Gang capitainlieutenants Gage, 15 Maaneder efter mig, og efter at have været Capitain-Lieutenant i over 3 Aar.

Den 3. April 1766. Var til Apartement paa Slottet, da mariagen blev deklareret imellem Cron Printzen af Sverige og kronprincesse Sophia Magdalene af Danemark. Apartementet var paa Dronningens Side i 4 gemakker. Princessen sad under Himmel og spillede med Greve Gyldenstolpe fra Sverrig, der som Ambassadeur var her i dette Ærinde, Baron Sprengphorten og Frue Demertiere etc.

Den 8. April 1766. Var paa Dokken paa Christianshavn. Orlog-Skibet Juliana Maria fik der Hovet Reparation. Saa Møllen, som opmaler Vandet, etc. Kiøbte paa Auction paa Christianshavn Buddei Historische Lexicon, 6 tf. 5 vol. 1730-40 for 6 rd. 8s. Et stort Papirskab med Glas.

Den 9. April 1766. Annammede Compagnipengene.

Den 14. April 1766. Var paa Nye Holm, da de 3 Skibe var klædt udvendig paa 1 á 2 Gange nær. Dannemark og Printz Friderich var mest tiltaklede.

Den 17. April 1766. Afbetalte 8de Compagni, forstrakte de, som skulle til Skibs med 1 og 1½ Maaneds Gage.

Den 19. April 1766. Vagt. Ordet Berlin. I Dag halede Dannemark og Printz Friderich ud af Bommen; med det første var Hansen, Bording, Ziervogel. Premier-Lieutenant Wichmand, H.H. Stibolt, P. Birck, Nissen; Second-Lieutenant Mecklenborg, Rømeling, Bielke, Grib, Nissen, Jacobi og Smidt. Samt Commandeur Capitain Hooglandt, som observateur. Paa det andet var Fischer, Günthelberg, Lütken, Premier-Lieutenant I. Gerner, H. Gerner, Pohlman, Köningh, Second-Lieutenant Fischer, E. Stibolt, H. Lützow, Rasch, Römer, Galderup, Bang og Pheiff, samt Commandeur Capitain A. Fontenay som observateur, ligesom Krabbe og selv gik med for at giøre sig Observationer.

Den 20. April 1766. Hørte Hr. Rotbøls indtrædelsesprædiken i Runde Kirke, som var bleven i Treschovs Sted, og indsat d. 13. i Maaneden.

Den 23. April 1766. Var paa Friederichsberg.

Den 29. April 1766. Vagt. Ordet Hanau. Fik Ordre i Dag at aflevere 8. Compagni til Stephansen igien, som var kommen hiem først i Maaneden. Ieg afgik med det samme fra 8. til 9. Compagni, som A. Fontenay havde, for nu og i hans fraværelse at forestaa dette, som han havde bedt mig om.

Den 1. Maj 1766. Om Formiddagen afleverede 8. Compagni til Stephansen, leverede ham 97 Rigsdaler 18 Skilling i kontant og dissuden var 98 Rigsdaler 18 Skilling gæld i Compagniet, som Compagni komplet, etc. Om Eftermiddagen tog imod Fontenays Compagni.

Den 3. Maj 1766. Formiddag kom min Amme til mig. Ej set tilforn eller vidst levet.

Den 8. Maj 1766. Annammede 9. compagnis Avancement, 150 Rigsdaler. Den 17. afbetalede ieg det.

Den 9. Maj 1766. Gik Orlog-Skibene Seyl. Capitain Günthelberg var bleven syg og Capitain G.W. Becker commanderet i hans Sted.

Den 10. Maj 1766. Vagt. Ordet Ryegaard. 2 arresterede sad paa Livet og 2de som selv havde angivet sig for at have begaaet mord.

Den 16. Maj 1766. Gik om Morgenen til Lundehuset, saa 2 svaner i Peblingesøen, etc. Guarden til Hest og Printz Friderichs regiment mønstrede for Kongen i Dag.

Den 17. Maj 1766. Hørte om Aftenen i Kongens Have 8 á 10 Nattergale. Den 21. ligeledes.

Den 19. Maj 1766. 2. Pintze-Dag. Havde Vagt. Ordet Helsinge.

Tilbud om at blive Conrad Reventlows Oppasser

Den 21. Maj 1766. Kom Kancelli-Raad Voltelin til mig og skulle hilse fra Geheime-Raad Greve Reventlow, om ieg ikke havde lyst til at først være nogle Aar hos den unge Greve Conrad Reventlow, som var i Søe Etaten, der logerede hos hans Fader, hvor ieg skulle have alt frit, og derefter Reyse udenlands med ham. Eftersom Voltelin sagde, skulle fordelene derved være omtrent 1000 Rigsdaler aarlig, ieg bad om at betænke mig noget derpaa. Voltelin var en fortrolig der af Huuset.

Den 24. Maj 1766. Saa uden Porten om Formiddagen det Danske Livregiment, og om Eftermiddagen Kongens Regiment mønstre for Kongen. Printz Friderich og Princessen var der og, der var opsat et telt, hvor de dog mod en Collation. (?) Talte med Grodtschilling derude og spurgte ham, hvad han syntes om ommeldte Proportion, han svarede, at havde det blevet ham tilbuddet, havde han ikke kunnet taget derimod, formedelst det ville faldet ham for generet.

Den 25. Maj 1766. Hørte Hee prædike, som var en bededag, for et lykkelig regimente for Kongen. Fik i Dag af Voltelin at vide, at alt frit og 1000 Rigsdaler om Aaret hos Reventlow.

Den 27. Maj 1766. Saa om Formiddagen uden Porten, at Livgarden til Hest mønstrede for Kongen. Printz Friderich, princesserne, da i en attaque 2de Heste faldt, og karlene af, dog uden at faa synderlig Skade. Saa ligeledes det Oldenborgske Regiment exercere, som giorde en Haab maneuvres, Indtog et Hus, etc.

Den 28. Maj 1766. Om Eftermiddagen Kl. 3 gik til Gyldelund, var først i Browns have, etc. Kom ind igien Kl. 8 ¾ . I Dag avancerede Commandeur Capitain F.C. Kaas til Commandeur og fik 2. Division. Commandeur Güldencrone fik 1., Viceadmiralerne Laurvig og Römeling fik viceadmirals Gage. Admiral Fontenay fik 200 Rigsdaler tilllæg, og Admiral Hoppes Frue løfte om 500 Rigsdaler EnkePension.

Den 30. Maj 1766. Vagt. Ordet Søllerød. Second-Lieutenant Hviid sad arresteret paa et Værelse paa Skolen, og var forbuden ikke at tale med andre end hans Familie og det i den Vagthavende chefs Overværelse, ey heller at skrive til nogen yden først at være læst af samme.

Den 31. Maj 1766. Saa om Formiddagen et regiment exercere, giorde en Haab attaquer og Maneouvres, etc. Om Eftermiddagen Livvagten, etc i Kongens, EnkeDronningens og Printz Friderichs og princesserenes Overværelse, etc. Samme Eftermiddag talte med Voltelin, sagde sig sendt fra Greve Reventlow, at ieg kunne være vis paa, hans Søn kom til at reyse udenlands.

I Maj sad i Combinerede Ret, som holdte 1 á 2 Gange om Ugen hele Formiddagen. Commandeur-Capitain H. Frisch, Capitain Grodtschilling og Basballe, Capitain-Lieutenant Schiønning og Thaae, Premier-Lieutenant C. Tønder og Ramshart, Second-Lieutenant Bille, Wulff og Herbst bestode Retten da af foruden auditeuren Stabel eller Korn.

En fyldebøtte på Vagt

Den 2. Juni 1766. Blev Capitain-Lieutenant Sølling aføst af Vagten formedelst at være noget beskænket. Rosenkrants passerede først forbi Vagten til Holmens Cheff Schindel, og iagttog hans Tilstand, som dog ikke var anderledes, end at han vel kunne gaa og havde sin Forstand. Rosenkrans sagde det da til Schindel, som bad ham et Øyeblik ved Eqvipage Mester Kruse at komme ned til sig. Sølling nægtede dette, at gaa saa langt fra sin Vagt uden Skriftlig Ordre. Schindel gav ham denne, men han ville dog ikke, men have Collegii Ordre, der havde commanderet ham paa Vagten, som han uden Tvivl havde ret i. Rosenkrans gik tilbage igien og meldte det tildragne i Collegiet. Dette sendte Kruse til ham og bad ham komme derop, da Kruse imidlertid skulle tage Vagten. Dette nægtede han og som han dog ikke havde ret i. Han blev derpaa afløst og arresteret. Kruse tog Vagten saa længe, til hans Eftermand kom. Kruse var ved denne lejlighde ikke artig imod ham, ved at bringe ham disse mundtlige ordrer. Ieg var i Vagten, da alt dette passerede. Næste ekspeditionsdag blev han ved en Kongelig Resolution kasseret. Han rejste til Holland og døde der strax efter.

Den 4. Juni 1766 cummuniserede ieg i Holmens Kirke. Ieg mødte Voltelin i Eftermiddag og sagde, ieg ville tage imod det tilbudne, paa Vilkaar, at hans Søn Greve Reventlow kom til at reyse udenlands, da nogle havde sagt, han ikke skulle Reyse, eller at det dog var meget uvist, men som Voltelin ey tog i Tvivl.

Den 8. Juni 1766. Kom Dannemark og Printz Friderich fra besejlingen, og til Krabbes store skræk og Forundring havde begge være lige gode, da dog den sidste havde meget højere Reysning og større Seyl, og kostede 1/3 mere. Da Capitain Krabbe nu selv havde været med, der selv og var Sømand, var der nu intet videre at indvende ved dette.

Skandalen om Olfert Fischer m.fl.

Den 9. Juni 1766. Vagt. Ordet Billesbille. Lieutenanterne O. Fischer og Smidt var om Natten bleven arresterede og ført lige fra Skibene af til Holmen. Den første sad paa Skolen og den anden paa Sejlloftet, ingen maatte tale med dem uden i den Vagthavende chefs Overværelse. Hele Eftermiddagen var der Forhør over dem til om Aftenen Kl. 8½ De maatte heller ikke have Ild eller lys, faa Brev fra nogen eller skrive nogen til, uden det først blev læst af de Vagthavende Cheff. Enhver af dem havde en Oppasser. Underofficerer fulgte dem til vandhuset med Gewæhr som stod for Portene, og var tilstede, naar oppasserne blev vist ærinder og kom med ærinder. En Skildvagt med huggert stod uden for enhvers dør, som ey maatte tillade nogen at tale med dem ved Vinduet, etc.

Den 11. Juni 1766. Var paa Friederichsberg om Eftermiddagen. Havde om Formiddagen været paa Nye Holm og beset Skibene, som næste Dag skulle løbe af Stabelen, og kuplen paa Pavillonen, som næsten var færdig. I Dag blev Commandeur Capitain Zimmer Commandeur og beholdt sin Ancinitet for Kaas som kort tilforn var bleven det. Grodtschilling og Schiønnebøl fik de 2de vacante Compagnier. Hansen og Fischer commandeurcapitains Gage. Capitain-Lieutenant Johansen blev enrolleringschef i Christianssand.

Den 12. Juni 1766. Saa Orlog-Skibet Carolina Mathilde paa 70 Canoner og Fregatten Christiansøe paa 30 Canoner og Fregatten Færøe paa 20 Canoner løbe af Stablen paa Nye Holm. Kongen og Printz Friderich var der første Gang. Der fra tog Kongen og Printzen ombord paa Galejen Fredensborg, der commanderedes af Commandeur Capitain H. Frisch og Premier-Lieutenant Fasting, der var tiltaklet for at ro og seyle med Kongen. Tog efter at have været der ½ Time ombord paa Orlog-Skibet Dannemark, som flagede for at seyle med samme tilllige med Orlog-Skibet Printz Friderich til Nivaa, men som det blev stille, tog han efter at have spist der ombord med en Chalup om Eftermiddagen Kl. 6 til Nivaa. Kongen gratulerede Schindel til Commandeur. Begyndtes med opmaalingen, etc.

Den 18. Juni 1766. Havde Premier-Lieutenant Ramshart Bryllup med Jomfru von. Würtzen.

Den 19. Juni 1766. Vagt. Ordet Oxendrup. Var fire delinkventer.

Den 21. Juni 1766. Afbetalte 9. Compagni. Søllings Kone fik 50 Rigsdaler Pension.

Den 23. Juni 1766. Brev fra Geheime-Raad Greve Reventlow, hvori han takker for, ieg ville være hos hans Søn, og forlanger ieg skulle sige, hvad ieg for denne umage skulle erstattes med, taler inter deri om den udenlandske Reyse, men for Resten meget artig, skreven med hans egen Haand.

Den 25. Juni 1766. Skrev ham til igien, at ieg var rede til at tage imod det tilbudne, paa den condition, at reyse udenlands med hans Søn, etc.

Den 26. Juni 1766. Vagt. Ordet Skrippenborg.

Den 27. Juni 1766. Afleverede 9. Compagni nu igien til Commandeur Capitain A. de Fontenay.

Den 3. Juli 1766. Gik om Morgenen Kl. 3½ til Dyrehaugen, ud af Øster Port, var inde i Gyldenlund og Constantia, hvor ieg derak Caffe. Gik ind ved Klampenborg, ud ved Ermelundshuset, forbi Gentofte og Lundehuset, og ind ad Nørre Port Kl. 1½.

Den 4. Juli 1766. Blev paa Hirtzholm mariagen declareret imellem Printz Carl af Hessen Cassel og Princesse Lovise.

Den 5. Juli 1766. Vagt. Ordet Friderichsborg.

Den 6. Juli 1766. Om Middagen Kl. 12½ Ildebrand i en Skorsteen paa Kultorvet, hvor ieg boede, hos Hørkræmmer Hullegaard, hvor ieg havde boet.

Den 8. Juli 1766. Saa om Eftermiddagen Artilleriet giorde sine manoeuvrer for Kongen, Enke-Dronningen Sophia Magdalena, Printz Friderich og begge de unge Princesse var der, commanderet af Printzen af Hessen Cassel.

Den 9. Juli 1766. Gik om Morgenen Kl. 5 til Lundehuset, spiste først Jordbær i Ravnsborg have og besaa den rundt omkring. Fik Brev i Dag igien fra Greve Reventlow, der ikke indeholdt det Voltelin havde forsikret, ligesom han og udsatte den udenlandske Reyse i 2 á 3 Aar.

Den 11. Juli 1766. Skrev Geheime-Raad Reventlow til igien og undskyldte mig for ikke at kunne tage imod det tilbudne. Voltelin sagde vel, at han skulle være mig ansvarlig for al det, han havde lovet, ligesom og at den udenlandske Reyse skulle gaa for sig om et Aar, etc. Uagtet han nu sagde at dirigere det meste i Reventlows Hus, saa var der dog andre forsikret mig om, at hans Søn næppe nogen Tid kom til at reyse, og at hans Fader var for god husholder dertil.

Den 14. Juli 1766. Døde den bekiendte gamle Stustrup, som havde testamenteret alle sine Midler 16 á 20.000 Rigsdaler til at kiøbe bibler for, der skulle giver Bønder og fattige Familier frit, og derfor selv levede meget minagerligt. Han kom ofte til os, da han var noget af Familien, havde og foræret enhver af os en kostbar Bibel. Han havde været Kiøbmand i Hobro. Lauritz Christensen Stistrup var i 84 Aar, havde i sin Ungdom fahret til Skibs som Kiøbmand, havde i lang Tid været Kiøbmand i Hobro i Jylland. Hans Kone, Christine Maria Sonderborgs var omtrent død for 16 Aar siden i 46 Aar, var smuk og god.

Den 15. Juli 1766. Vagt. Ordet Friderichstad.

Den 17. Juli 1766. Paa Friederichsberg.

Den 22. Juli 1766. Gik om Morgenen Kl. 4½ til Dyrehaugen og Strandvejen som sædvanlig, var inde i Gyldenlund, saa og i Wilhelmsdal, drak Caffe der og besaa Haven. Gik ind ved Klampenborg, ud ved Ermelundshuset, forbi Lundehuset og var i Byen Kl. 1½.

Den 25. Juli 1766. Vagt. Ordet Christiansæde.

Den 27. Juli 1766. Havde det om Natten været en overmaade stærk Torden i Nærheden Kl. 12 imellem d. 26. og 27. slog lynilden ned i Flaaden paa Nye Holm og stak Ild i Fregatten Møens Stoer-Mast i Toppen, som brændte klar som sagdes mest 1 Time. I. Arenfeldt som havde Vagt, fik topballen kastet af, og ved Holmens Sprøyte da den kom snart fik det slukket, en Haab Allarm blev giort i Byen, var derude tillige med Folkene det meste af Natten.

Grevinde Danneskiold Laurvig begraves

Den 31. Juli 1766. Om Morgenen Kl. 8½ bar viceadmiralinde Grevinde Danneskiold Laurvig til Iorden, som blev begravet i Gyldenløvernes Begravelse i Frue Kirke. Capitain-Lieutenanterne I. Neuspitzer og Laub var marechaller. De bærende var capitainløjnerne J. Gerner, U. Kaas, Horst, A. Bille, Wleugel, Schiønning, Thaae, Ziervogel og i mangel af Capitain-Lieutenanter, Premier-Lieutenanter C. Neuspitzer, Hauch, Cl. Tønder og Kruse. Sørgeparrene var 8, hvoriblandt Bernstorff og Reventlow af konseillet, etc. I Dag Kl. imellem 12 og 1 var det over 1 Qvarteer en saa stærk Platz-Regn, saa at Gaderne stod som i en Sø over alt, mange kældre i mange Gader løb fulde af Vand, saa at de øste det ud af Vinduerne og luger med Hatte og hvad man i en Hast kunne faa fat paa. Man sagde, nogle Børn druknede.

Den 1. August 1766. Kom generaladmirallieutenant Greve Danneskiold i gehejmekonseil, han var indkaldet ved en Cabinetz Ordre.

Den 3. August 1766. Søndag. Vagt. Ordet Præstøe.

Den 6. August 1766. Eftermiddag var i Gyldenlund tillige med de andre hiemme, ieg gik frem og tilbage igien med Christian. I Dag avancerede Stibolt, Færøe, Platou, Bildsøe, Aboe og Greve C. Reventlow fra Cadet af til Second-Lieutenanter i Søe Etaten.

Den 11. August 1766. Vagt. Ordet Stege.

Den 14. August 1766. Spatzerede til Friederichsberg om Eftermiddagen.

Den 15. August 1766. I Dyrehaven tillige med min Moder og de andre hiemme fra Kl. 12 af. Regnveyr iblandt. Hun var saa munter, at hun Sang paa Hiemveyen i Vognen tillige med os andre.

Den 18. August 1766. Gik om Morgenen til Lundehuset, og ind igien mod Middag.

Den 19. August 1766. Vagt. Ordet Assens.

Den 25. August 1766. Kom Greve Danneskiold igien i Tienesten som generaladmirallieutenant, blev surintendant de Marine og Ober Secretaire i Søe Etaten alt paa samme Maade og med samme Myndighed som i C. 6 Tid.

Den 27. August 1766. Vagt. Ordet Grinauv. Formiddag Kl. 10½ kom Kongen ind paa Gammel Holm, og saa et Sværanker blev smedet, et Svær-Toug paa Reberbanen slaget, etc. Tog derefter over til Dokken og saa Vandet løb deri, etc. Samme Tid gratulerede Kongen Viceadmiral Römeling til at sidde i Admiralitetet. Commandeur Fischer til generaladjudant hos Grev Dannenskiold, etc. Kammer Herre Kaas og Rumohr kom og som assesores i Collegiet fina vota.

Den 28. August 1766. Var alle Søe Officererne som til kur hos generaladmirallieutenant Dannenskiold, i et Værelse hos Holmens Cheff, hvilket han før udi Parolen havde ladet bekendtgøre, at han der Kl. 9½ Formiddag forventede den. Han bekendtgjorde dem da der sin Ordre til Søe Etaten og holdt en kort tale.

Den 30. August 1766. Havde Princesse Lovise Bryllup med Printz Carl af Hessen Cassel der tilforn var bleven vice rex af Norge, etc. Soleniteterne varede i 3 Dage, og sorgen lagt imidlertid, men forbuden at ingen lys i Vinduerne eller Illuminationer maatte ske.

Sidst i August døde Capitain F. Ulrich 41 Aar af en Skade indvendig, han for mange Aar siden havde faaet ved i en overhaling en Gang at falde paa et Skib. Han havde Schoutbynacht Herbsts ældste Datter. Commandeur-Capitain, Kammer Herre Rumohr blev og sidst i Maaneden commanderet at styre Chaluppen Løven som skulle sætte Princessen over til Sverige. Commandeur-Capitain H. Frisch til at commandere Galejen der skulle følge med, hvorpaa Ziervogel og Lieutenant Rømeling var, samt dissuden skulle 24 Chalupper og følge med i fuld Eqvipage, hvori Commandeur-Capitainer og Capitainer.

Schiønnings Moder ligger for Døden

Den 3. September 1766. Havde Vagt. Ordet Silkeborg. Om  Natten imellem d. 1. og 2.  havde 4 Soldater desserteret med en Jolle, som laa kettet fast fra Vagten. De 3de af dem stod Post. I Dag begyndte min Moder at blive syg, som strax Dagen efter d. 4. imod formodning begyndte med blodgang. Doctor Schønheiter blev strax hentet.

Den 4. September 1766. Var i 2de krigsretter: Den ene over en Matros som havde kastet sit Barn i Søen, der af en anden var bleven bjærget, hvilken første blev dømt til at have sit Liv forbrudt. Den anden var over en desserteur, som tillige havde brugt falske passer, der blev dømt til Castellet paa Kongens Naade.

Den 8. September 1766. Blev min Moder om Formiddagen berettet af Hr. Bertolin Kapellan til Runde Kirke, som hun selv havde begiæret. Blodgangen var vedbleven, og Schønheiter havde sagt, at Sygdommen og tilstanden var af megen fahre.

Den 9. September 1766. Holdt blodgangen op.

Den 10. September 1766. Om Eftermiddagen sagde Schønheiter til mig, det var den visse død, og at hun kanske kunne leve en Dag. Samme Eftermiddag blev Magister Olrok begravet i Helliggeistes Kirke. Residerende Kapellan til Runde Kirke eller aftensangspræst der. Kendt i mange Aar.

Den 11. September 1766. Om Morgenen til Schiønheiters største Forundring fandt min Moder sig bedre, og var bleven temmelig varm, da hun i nogle Dage have lagt kold, saa at han troede, der alt var koldbrand i Maven, nu havde han godt Haab igien. Hun ønskede selv at leve, havde selv godt Haab, og kræfter til til endog at staa noget op i Dag og gaa over Gulvet, ønskede kun snart at kunne komme til at sidde i sin lænestol igien, og agtede intet om, hvad Schønheiter sagde.

Den 12. September 1766. Blev bekendtgjort, at Schindel afgik fra Holmen med 800 Rigsdalers appointement, og takkelmester Commandeur Capitain Reiersen blev igien Holmens Cheff, samt at de, Commandeur Capitain Schindel var foretrukne, skulle igien have deres Ancinitet for ham.

Den 13. September 1766. Blev Admiralitets- og Commissariats Collegium efter Kongelig Befaling separeret og giort tvende deraf som tilforn i Danneskiolds Tid. I Commissariats Collegium kom Grev Haxhausen, Kammer Herre Holstein og Justitz Raad Wium. Da Danneskiold var som Preses i dem begge kunne de siges, derved tillige som at være forenede. Admiralitetet forsamlede sig nu kun 2de Gange om Ugen.

Den 17. September 1766. Vagt, Ordet Estruplund. Om Morgenen blev Knud Reinholt rettet.

Den 18. September 1766. Fik min Moder dyssenterien paa ny igien.

Den 19. September 1766. Sagde Schiønheiter atter til mig, at det blev nok Døden. I Dag blev Officererne commanderet til de 20 Chalupper, som skulle følge Princessen til Sverrige. Bording var deriblandt.

Den 21. September 1766. Blev Professor og Doctor Henningsen tillige med antagen til min Moder, saa snart han kom i morges sagde han, det var uden fahre, og at han undret paa, Schiønheiter ville giøre saa farligt af det.  Da Schiønheiter havde ordineret hende en mixtur, som skulle forebygge koldbranden men som var hende modbydelig at tage, ordinerede han hende og noget andet, og da hun ikke kunne sove, anordnede han hende og noget opium, som hun fik herlig søvn efter, og kunne ikke nok som rose de behagelige drømme hun havde haft, og at det forekom hende som om hun havde været i Himmelen.

Den 22. September 1766. Gik om Morgenen til Lundehuset.

Den 23. September 1766. Gik om Aftenen til Friederichsberg og saa et prægtig Fyhrværkeri, hvori Gustavs og Magdalenes, samt Carl og Lovises Navne brændte. En stor Mængde Folk var derved tilstede.

Skandalen om Olfert Fischer - Dommen

Den 25. September 1766. I Retten da de 4 Officerers Dom blev afsagt. Second-Lieutenant Morgenstierne blev kasseret med Ordre at forføje sig ud af Landet. Second-Lieutenant Hviid blev ligeledes kasseret, Lieutenanterne O. Fischer og Smidt skulle dagraderes til Matroser paa et Aar. Retten havde dømt dem alle 4 til at kasseres, men Kongen havde saaledes forandret samme. Deres forseelse var som bekendt, at Morgenstierne havde engang paa sin Vagt paa Christiansholm ladet hente en hore eller et løst Fruentimmer til sig med vagtens Jolle fra Nyhavn af; de andre 3de var der da og tilstede, og den ene efter den anden haft omgang med hende, da de nu til sidst fik den Tanke at hun var inficeret, visiteret de hende ved et lys paa en megen uanstændig Maade, je endog skal have brændt eller svedet hende etc. Saa skammelig og nederdrægtig især for Officerer dette end var, saa synes mig man dog gik for vidt og offentlig til værks ved denne Sag. Etaten til Vanære. Ieg har hverken været til stede ved Forhøret hvortil pigen endog ofte maatte møde, heller ikke da Dom blev fældet, da det ikke var min Maaned i Retten, men hørt Sagen saaledes fortælle af de som havde været der. I Dag blev bekendtgjort at alle Søe officersEnker herefter skulle have Pension af Quæsthus Cassen der var overmaade rig, dog kun en vis fond destineret dertil, hvilket Grev Danneskiold havde udvirket (…)

Princesse Sophia Magdalena til Sverrige – Schiønnings Moder dør

Den 27. September 1766. Vagt. Ordet Kiellerup. Den Svenske Ambassadeur Grev Horn (som var her i Anledning af princessens formæling med den Svenske Cron Printz) var her paa Gammel Holm i Dag tillige med Greve Danneskiold for at bese samme. Da man mente, han skulle have 3 hvirvler sagde ieg til Commandeur Fischer at han ikke efter Krigsartiklerne kunne faa samme, og at ieg derfor maatte udbede mig Ordre dertil i Faldet saa skulle være, han talte da med Generalen Grev Danneskiold, som lod mig igien ved Fischer sige, at man kom til at give ham dem, da han fik dem andre Steder, hvorfor ham og blev given samme.

Den 28. September 1766. Om Middagen faldt min Moder i en stærk afmagt, som vi frygtede hun kunne blive borte i etc. Men hun kom dog snart til sig selv igien. Hun havde i denne Tid lagt stille hen uden dødstegn og synderlig Smerte, ligesom Henningsen stedse gav godt haav, men at det kunne tage Tid førend kræfterne kom; dog syntes os at hun i Dag blev ligesom slettere og begyndte at faa trøske, saa at hun maatte pensles og sprøytes. Til Maleur var Henningsen just selv blevet syg i Dag og maatte holde sig inde men som forsikrede Schiønheiter meget vel kunne vedblive i hans Sted; da alt var meget vel hvad han havde foretaget. Hen begyndte strax igien med sin forrige mixtur; men hun havde en megen vanskelighed for at synke, saa vel medikamenter som Mad.

I September Maaned sad ieg i Combinerede Ret, tillige med Commandeur Capitain Hooglandt som Preses, assesores Capitainerne Ellebracht og Krog, Capitain Lieutenanterne Lütken og Sch. Premier-Lieutenanterne Nissen og Koningh, Second-Lieutenanterne Nissen, Rasch og Galterup. I Sommer havde en muddermaschine malet uden for Bommen i Løbet og en inden for Bommen.

Den 1. Oktober 1766. Hørte om Aftenen imellem 7 og 8 i Slotskirken prokurationen med Princesse Sophia Magdalena som Gemahlinde til Cron Printzen af Sverige. Talte med Frøken Mohrsen etc. Printz Friderich forestillede Brudgommen ved prokurationen. I England var prokurationen samme Dag med Kongen og Princesse Mathilde.

Den 5. Oktober 1766. Søndag. Vagt. Ordet Staverhovet. Samme Aften spiste Herskabet hos den Svenske Ambassadeur Grev Horn, som havde illumineret, og lod springe hvid og rød Vin for Pøbelen. De kom hiem om Morgenen Kl. 5.

Den 6. Oktober 1766. Om Formiddagen Kl. 11½ døde min Moder gandske stille hen i sit 70 Aar siden Juni Maaned. Hun døde som i en slum og afmagt, og blot en liden konvulsivisk Bevægelse tillige med, at vi endog stod i Tvivl, om det virkelig var Døden. En indvortes koldbrand foraarsaget ved ommeldte Sygdom var dødens Aarsag. Schønheiter sagde, at havde hun villet tage den ommeldte mixtur havde hun haft det bedste Haab. Men hun havde i de sidste 8 á 9 Dage hverken spist eller drukket, ligesom hun og alle de sidste Dage aldeles ikke kunne synke. Hun var i Sygdommen plaget med meget Opkommende slim ligesom og omsider med trøske Da Schønheiter engang bad hende tage mixturen og sagde tillige at hun ellers døde, svarede hun, at hun ville gierne dø. Havde ellers til det sidste kræfter og munterhed i Sygdommen, de 5 á 6 sidste Dage, undtagen da hun laa mest stille hen som i en slum, og de sidste Dage uden Tvivl ikke kendt nogen, eller var sig selv bevidst. Havde ofte fortalt Henningsen anekdoter om gamle Medici Doctor Clausen, Foss etc. som hun havde kendt og han med etc. I Aften giorde Princesse Sophia Magdalene sit udtog fra Byen for at gaa over til Sverrige.

Den 7. Oktober 1766. Blev min Moder klædt og lagt i den inderste Kiste.

Den 8. Oktober 1766. Om Middagen blev Princessen fra Helsingøer af ført over til Helsingborg, hvor hendes Gemahl tog imod hende ved Broen, og ved første Syn sagde, efter som blev fortalt ”oh, mon dieu, quelle Dame”.

Den 11. Oktober 1766. Om Middagen fulgte ieg min Moder til Iorden, som da blev begravet i Runde Kirke i vores aabne Familiebegravelse i koret. Følgeparrene var Provst paa Cummunitetet I.L. Schiønning og Capitain-Lieutenant P. Schiønning, Ch. Schiønning og H.L Schiønning, alle hendes Sønner, saa og Capitain Bording i Søe Etaten og mons. C. Flensborg, Rente-Skriver Leverhaubt og en Præst. Hun blev baaret i Hænderne til Kirken, fra provstens Værelser paa Regensen af studenterne, som selv ubudet havde taget sørgekapper paa. En Rad tjenere gik paa hver Side af de følgende. Som lig saa hun sig selv lig, men ieg erindrer ikke som paa hende at have set paa noget lig tilforn, en meget kiendelig liden indfaldning paa øjenlaagene, omtrent saa stor som øjenstenene.

Den 13. Oktober 1766. Indgav en Begiæring til Greve Danneskiold om at faa vores gamle Stol til Leye i Holmens Kirke, der længe havde væet i Familien, og var den sidste af mandfolkestolene paa Gulvet, men indelukket med Vinduer og Indgang udenfor Kirken. Capitain Leth havde ladet den indrette og havde den først. den blev mig og strax af Greve Danneskiold tilstaaet.

Den 14. Oktober 1766. Vagt. Ordet Tangdrup. Lieutenant Smidt som var blevet degraderet giorde sin første Vagt som Matros her ved Vagten i Dag, men fuld Mundering, Kaarden undtagen. Han var første Mand for gevæhret, presenterede og udraabte for de, det tilkom, men ieg lod ham spise hos mig om Middagen, samt være hos mig i Vagten og gav ham Tilladelse at være hiemme om Natten.

Den 17. Oktober 1766. Avancerede commandeurcapitainerne Hooglandt, Hansen, Fischer, C.F. de Fontenay, Rumohr og Reiersen til commandeurer, de fem første fik Ancinitet fra 22. Juni og før Schindel. Man havde nu faaet Magt med Schindel, som Rosenkrantz havde forfremmet, men Danneskiold og Rosenkrantz var i høj Maade uvenner. Premier-Lieutenant Pontoppidan var d. 15. bleven takkelmester med 700 Rigsdalers Gage.

Den 19. Oktober 1766. Blev Capitain-Lieutenant Lund og Premier-Lieutenant von Printzen arresterede for drikfældighed og vidtløftighed.

Den 22. Oktober 1766. Vagt. Ordet Gryndeløse.

Den 30. Oktober 1766. Vagt. Ordet Miedelbye.

Dronning Caroline Mathildes Indtog

Den 31. Oktober 1766. Var paa Slottet og saa riddersalen, der nu var i standsat til Indtoget med den Engelske Princesse, [der] skulle være.

I Oktober blev anordnet, at stormens Dag d. 11. Februar, taksigelsesfesten, ligeledes d. 13. Januar i Norge, etc. skulle ophøre formedelst den nye forening, vi nu var komne i med Sverige.

Den 2. November 1766. Kom fra 9. Compagni og blev igien placeret ved 8. Compagni som Stephansen havde.

Den 3. November 1766. Var paa Nye Holm, da Spanterne til Christian d. 7. paa 90 Canoner var reyst, og Spanterne til et 50-Canoners Skib afslaget paa Spanteloftet. I Dag ankom Dronning Carolina Mathilde til Friederichsberg.

Den 8. November 1766. Vagt. Ordet Donneruplun. Hele Marinen forsamledes om Formiddagen paa Gammel Holm og udmarcherede Kl. 12 for at paradere for Dronningen, som i Dag holdt sit Indtog til Christiansborgs Slot. saa om Eftermiddagen Kl. 3 Dronningen og hele Solenniteten til Indtoget at passere forbi Gammel Holms Port.

Den 14. November 1766. Giorde Greve Danneskiold et Ball for begge Søe Etatens Collegier og Søe Officererne til Capitainer inclusive. Siden efter blev stedse hver Dag tre Søe Officerer af forskellige Classer, Capitain-Lieutenant Classen med, inviterede til at spise med ham.

Den 15. November 1766. Spiste Schoutbynacht Flensborg ved Kongens Taffel, hvilket schoutbynachter ikke siden Christian d. 6.s Tid havde giort.

Den 17. November 1766. Vagt. Ordet Vaarbasse.

Den 18. November 1766. Blev min Broder Hans Leth Schiønning Controlleur ved Flekkefiords toldsted i Norge. Han havde leveret en memorial til Kongen om at reyse udenlands. Da han ikke kunne for sin Sundhed taale kommerets stilsiddende levnet, hvorved han efter Medici sigende kunne faa angroede indvolde og forfalde til hypocondri, ville han for det første hellere have en saadan Betiening, hvorved der var daglig Bevægelse, og agtede han endnu førend Vinteren at reyse derop.

Den 20. November 1766. Var paa Asiatisk Compagni, da China fahrerens Folk førende af Capitain Smidt fik Penge og fik en Mand ud med samme. I Dag begyndte Professor Hee sine Collegier over Mechaniken og Algebra.

Den 26. November 1766. Vagt. Ordet Hennegaard. Grev Danneskiold var her paa Holmen i Dag.

Den 28. November 1766. Var ieg paa Slottet, da der var Ball. Saa den nye Dronning Dantze skiønt engelskdanse, hun saa sig allevegne om paa de omkringstaaende og med megen mildhed og Grace ofte at hilse en og anden først. Det var den ældste Enke-Dronnings Geburtzdag.

Den 29. November 1766. Om Morgenen Kl. 7 fulgte ieg Hans Leth Schiønning ombord og talte med Skipperen Ole Grubbe, der gik til Langesund.

Den 30. November 1766. Om Morgenen gik han Seyl til Langesund med godt Veyr.

I November Maaned kom U. Kaas og Krabbe fra Jylland, de var der begge bleven gifte, hvorfor Reysen havde været, enhver med en Frøken Caritzius, ligesom F.C. Kaas 1765 med en do. der og.

Den 4. December 1766. Gik om Formiddagen et Stykke forbi Lundehuset og tilbages igien. Der var første Gang Ball og maskerade paa Slottet kl 9 til 3 om Morgenen.

Den 5. December 1766. Vagt. Ordet Sicilien. En stærk Vagt blev i Dag forlangt af Magistraten paa Raadhuset, hvor mursvendene ville imodsat sig, da fire af deres Kammerater skulle føres til Kastellet i Iern.

Den 10. December 1766. Fik Commandeur Capitain Krog det vacante Compagni i 4. Division efter Capitain Ulrich. I Dag gik Skipper Grubbe Seyl igien fra Helsingøer efter at han 2de Gange tilforn var gaaet Seyl, men for modvind igien var kommen tilbage.

Den 11. December 1766. Paa Conserten i Raadhusstræde.

Den 12. December 1766. N.r. – s:

Den 14. December 1766. Vagt. Ordet Speyer.

Den 17. December 1766. Cummuniserede i Holmens Kirke. I Dag fik Commandeur Capitain F. Günthelberg, der var bleven blind 69 Aar, sin Afskeed som Schoutbynacht efter Ansøgning med commandeurcapitains Gage. Commandeur Fischer fik som generalens Adjutant 200 Rigsdaler aarlig tillæg. C.F. Kaas og Rumohr blev auscultanter i Commissariats Collegio.

Den 23. December 1766. Vagt. Ordet Curland.

Den 24. December 1766. Blev Holstein Lieutenant og fik ancienniteten ofr C. Stibolt, fordi han havde Arbeydet sphærica ud. Falsen afgik fra Cadetterne og blev Adjutant igien, Cadet Wium...

Den ... Havde Biørnsen Bryllup med en Jomfru fra Fyn, han paa sin Tour paa Vagtskibet der, var bleven kendt med.

Del denne side