Historisk viden

Anno 1752

Den 2. Januar 1752. Besaa Herre Gaarden Sckeel over alt, som er en oldgammel Bygning med Grave, Vindebroer og Taarne, har tilforn hedet Soustrup og bygget af udskrev en gammel Inscription over Porten fra 1606 (se insk. Bog.) observerede paa en vis Kant i Gaarden den dejligste og distinkteste echo fra 3 kanter som man nogen sinde kunne høre, det ene nær ved og de andre i Proportion længere borte. Spiste hos Capitain Krog om Aftenen, saa Jfr. Col---

 

På Togt med NEPTUNUS – Hiemreyse over Land

Den 2. Januar 1752. Fik ieg Ordre tillige med Budde, fra Capitain Krog, efter Collegi Ordre at reyse over Land til Kiøbenhavn tagende Styrmændene og 8te af Matroserne med os, etc.

Den 3. Var tillige med Budde paa Schærvat hos Monsr. Lysto, etc. og om Aftenen i Romhøl hos Hr. Høst.

Den 7. Januar 1752. Om Formiddagen fra 11 til 12 ringte det første Gang i Gierild Bye for Dronning Lovise, hvis Død vi havde faat at vide sidst i December 1751.

Den 8. Januar 1752. Om Natten Kl. 2 ved maanens opgang rejste fra Gierild og agtede os til Aarhus, paa Veyen saa en bakke, hvor paa man neden kunne se levninger af Calle Slot etc. Beedede i et Hus kaldet Lygten Kl. 11 om Formiddagen, havde da kørt 6 jyske Miil, Kl. 12 tog fra Lygten og kom om Aftenen ved Solens Nedgang til Aars, som er 2 Miil fra Lygten, oppebiede Folkene der, som gik. Havde stedse haft slet Vey, fornemmelig de 2 sidste Miil og væltet 2 á 3 Gange saasom Veyen var optøet. Logerede os ind hos den agende Post Monsr. Kohberg. Paa de sidste 2 Miil kom forbi Herre Gaarden Wodnesgaard, og kiørte igiennem Wosnes Gaards Skov, og saa Herre Gaarden Skiæring Mungaard, etc.

Den 9. Januar 1752. Blev inviteret til Stift-Amtmand Nissen, og til Capitain Søbødker etc. Besaa Dom Kirken, Vor Frue Kirke, etc., udskrev adskillige Inscriptioner i Kirkerne.

Da vi var hos Stiftamtmand Nissen, fortalte han os engang at have strandet med Tordenskiold paa Andholdt. Han var Ridder af Dannebrog, nu ikke meget anselig Mand. Horstes oncle. Han havde i sin Ungdom været forlovet med Anna Glud, men som døde 1717 16 Aar gammel i det 17de. Talte med Klokker Cramer i Aarhus Domkirke, hvis Regnebog ieg havde lært.

Den 10. Januar 1752. Saa St. Olufs Kirke, og Hosbitals-Kirken, i St. Olufs Kirke bliver alene holdt ligprædikener, udskrev Inscriptioner v.

Den 11. Januar 1752. Saa raadhuset, apoteket og det mærkværdigste i Byen.

Den 12. Januar 1752. Om Morgenen tog fra Aarhus, havde ventet disse tre Dage at smakken skulle komme fra Callundborg, men da den ikke ankom maatte fragte en liden Jagt kaldet Lærken, tilhørende Skipper Rasmus for 12½ Rigsdaler, som kunne sætte os tillige med Folkene til Calundborg. Tog fra Aars Kl. 8½ med med NO Vind laber Kuling og godt Veyr, sejlede hele Dagen til om Natten Kl. et.

Den 13. Januar 1752. Ankom om Natten Kl. 1 til Kallundborg, gik strax i Land, og ad Skipper Gaden om ad Carl Gaden og tog Logement hos gæstgiveren. Om Formiddagen besaa Byen og Kirken, den Kirke hvor Kong Christian den 2den havde siddet fanget, etc. Udskrev adskillige Inscriptioner, etc.

Kl. 11 Formiddagen tog fra Kallundborg med vognmandsvognen gav 3 Mark 4 sk for milen og agtede os til Roeskilde. Kiørte ud af Øster Porten, havde én Vogn til Folkenes Tøy, paa hvilken de skiftedes imellem at sidde paa.

Kl. 2½ kom til Faverboe Kro som var 2 ¾ Miil fra Kallundborg, hvor vi bedede.

Kl. 3½ tog derfra og kom til Tusse Kroe Kl. 6 som er [tomt] Miil fra Faverboe Kroe, blev der om Natten.

Den 14. Januar 1752. Om Morgenen med frostveyr kiørte fra Tusse Kroe, havde lejet 2de bøndervogne til Roeskilde, og gav 2 Mark for milen, paa Veyen kom forbi en kæmpegrav paa høire Haand, bedet i Borre Weile Kroe, eller Sund Kur Kroen, kiørte derfra igiennem Borre Vejle Skov, saae Røver Kuglen paaa høire Haand, og hvor de 7 røvere blev stejlet, paa venstre Haand. Kom til Roeskilde om Aftenen og logerede os ind i Cron-Printzen til Monseur Bliks.

Fik at vide, at den nye Avancement var oplæst paa Academiet d. 6. December 1751. At Jørgen Leth havde holdt sin disputation paa Borkes Collegium d. 17. December, og at Cadet Helmich var begravet paa Guarnisons Kirke Gaard d. 18. December 1751, da han Mandagen forhen var død af Svindsot.

Hjemme igien – Dronning Louises død

Den 15. Januar 1752. Besaa Roeskilde Domkirke, og alle de Kongelige og adelige Begravelser, de andre Kiærker, Jomfruklosteret, Raadhuset etc og det mærkværdigste i Byen.

Den 16. Januar 1752. Om Morgenen Kl. 9 tog fra Roeskilde og agtede os til Kiøbenhavn, bedet i…(?)

Om Eftermiddagen Kl. 3 kom mod Byen men som  Aften Sang ey var ude og Portene lukket, tog ind i et Hus imidlertid og klædte os paa, og gik siden ind i Byen. Meldte os til Capitain Holst.

Holst skændte og var meget vred, for ieg ikke havde skrevet ham til. Budde havde giort dette, uden at ieg vidste det. 

Samme Dag om Aftenen blev Dronning Lovises Liig ført fra Parade-Seng til Kirken under Castrum Doloris.

Den 17. Januar 1752. Meldte vi os til Admiralitetet og Admiral Suhm, etc.

Admiral Suhm forundrede sig meget, at vi i Stormen ikke var holdt ud af Kattegattet igien; ieg forsvarede Krog saa meget muligt med de miserable Folk, vi havde til at holde Søen, og med hvilke vi ikke engang kunne forening holde Skibet læns. Med at vores Styrmand var som Lods paa det Sted, og tilbød sig derpaa. Budde sagde ikke et Ord.

Den 19. Januar 1752. Var paa Charlottenborg og hørte Prøven af en trauerconsert, som skulle muciseres over Dronning Lovise i Slotskirken.

Den 20. Januar 1752. Om Formiddagen og Eftermiddagen saa ieg Dronningen første Gang under Castrum doloris.

Den 21. Januar 1752. Begyndte igien at gaa paa Academiet, men blev syg om Eftermiddagen af en slags febris berignis, som varede 8 á 10 Dage, og bestod i en meget stærk Mattighed, saa ieg knap kunne tale, Aarvaagenhed og slet ingen Appetit, saa ieg ikke kunne være oven Sengen sidst med stærk Værk i begge Armene, Doctor Bing, som den Tid var Cadetternes Doctor, gik til mig.

Den 22. Januar 1752. Var alle Søe-Cadetterne i Slotskirken tillige med Capitain Holst for at se Dronningen.

Den 26. Januar 1752. Om Aftenen blev Dronningens Liig ført til Roeskilde etc.

Den 1. Februar 1752. Blev der holdt en Oration paa Academiet af Professor Ankersen som Rector Magnificat over Dronning Lovise.

Den 4. Februar 1752. Ildebrand om Natten Kl. 1.

Den 8. Februar 1752. Giorde Professor Leths Frue Barsel med en Søn som blev døbt d. 11te og kaldet Jacob.

Den ... Begyndte igien at gaa paa Academiet.

Et selvmord

Den 11. Februar 1752. Om Natten gav Premier-Lieutenant Schack sig 3 á 4 dødelige Stik af sin Kaarde i Brystet af Melancolie, og derpaa sprang ud af Vinduet paa Gaden og slog sig ihjel. Kunne om Morgenen se Blodet langs med af Huuset, d. 17. blev han begraven i Garnisonskirken om Morgenen med fuld Statz, undtagen han fik ingen Iords Paakastelse, og blev ikke skudt over ham, samme Kaarde han havde stukket sig med laa paa hans Kiste med Felttegn i. Var af Grenadir Choret.

Den 14. Februar 1752. Fik 4re arkeliemestre i Søe Etaten, Tilladelse at gaa med Felttegn og Søe Officers Mundering, og skulle kaldes Fyrværkere.

Den 14. Februar 1752. Blev Frøken Malene Thestrup forlovet med Professor Kol i Soer.

Den 14. Februar 1752. Flyttede Monsr. von Aphelen ind paa Salen i Gotters-Gade.

Den 15. Februar 1752. Var Mette Johanne her med Præsten hendes Mand. En Datter af Etatz Raad Brun.

Den 19. Februar 1752. Om Aftenen Kl. 7 døde Grevinde Haksthausen, og om Natten Etatz Raad Heldt, hvilken d. 28. blev begraven.

Den 27. Februar 1752. Blev udblæst om Høyeste Ret.

Den 28. Februar 1752. Inte mere Lyss paa den store Sal om Eftermiddagen.

Eksamen i Artilleri og Geometri

Den 29. Februar 1752. Stod ieg Examen i Artilleriet om Formiddagen fra 8 til 10 af artillericapitain Becker, blev spurgt hvorledes rund- og cylinderkrudt bruges, hvad gammeljern er etc, etc, etc.

Den 2. Marts 1752. Sad Kongen i Høyeste Ret.

Den 3. Marts 1752. Beviste ieg for Capitain Weggersløff § 54 Geometri, at superficien af en Kugle er lig superficien af dets omskrevne cylinder.

Den 4. Marts 1752. Om Morgenen blev Grevinde Hachstausen begraven.

Den 8. Marts 1752. Om Morgenen Kl. 8 Ildebrand i Gotters Gade.

Den 8. Marts 1752. Beviste ieg § 262 Geometri: Den korperlige Indhold af Kuglen er 2 Gang saa stor som den korperlige Indhold af Kuglen, og den korperlige Indhold af Kuglen, Kuglen og Cylindren er til hinanden som 1, 2 og 3.

Den 8. Marts 1752. Om Aftenen Kl. 8 Oberst Reins arresteret.

Den 14. og 15. Marts 1752. Gik ieg til Skrifte og Alters i Holmens Kirke.

Den 16. Marts 1752. Om Morgenen Kl. 9 saa en Soldat navnlig Spendler blev hængt for Tyveri, var 19 Aar gammel og havde efter sigende stjaalet nogle og 90 Gange, han spilt om galgen tillige med 2de andre Tyve hvoraf den ene fik 10 Øyen, den anden 8 men han ikkuns 6.

Den 25. Marts 1752. Blev Palludan vied til Biskop i Frue Kirke.

Den 5. April 1752. Havde Frøken Mal. Thestrup Bryllup.

Kongeligt Besøg på Academiet

Den 8. April 1752. Om Løverdag var Kongen paa Cadet Academiet og inde paa den Store Sal imellem 10 og 12, da alle Cadetterne havde deres Academi Bøger for sig, og traf det just da Kongen fik Lyst at ville se i en af Bøgerne, at han stod hos U. Wosbein, og tog hans Navigations Bog at se i, som var den retteste paa hele Academiet.

Den 11. April 1752. Begyndte Cadetterne i Byen at gaa i Bøn om Morgenen.

Den 12. April 1752. Holdt en af Land Cadetterne hver sin oration, etc.

Den 14.  April 1752. Prøvte ieg at hænge en Spand Vand paa en løvpind, ved at hefte en stræber imod Bunden i Spanden og Pinden, etc.

Samme Dag havde den ældste Frøken Ramsardt Bryllup med Monsr. Rokkenkam.

Den 15. April 1752. Prøvte at lægge en Træske med det yderste af skaftet paa Kanten af et Bord ved at stikke en Gaffel paa skraae i den, for at balancere imod, etc.

På Togt med CHRISTIANSBORG - Udrustning

Den 15. April 1752. Blev første klasse af Cadetternes Latterie trukken, d. 24. anden, d. 5. Maj tredje.

Den 21. April 1752. Blev ieg tillige med efterfølgende Cadetter commanderet at fahre med Fregatten Christiansborg paa 30 Canoner, commanderet af Capitain I.C. Holst, som skulle gaa til Saphia i Marokko for at bringe Freden igien til veje ved Kysterne af Marokko, hvilken han havde brudt, og udløse Oberst Longeville, Lieutenant Kaas, etc. og en Del af vores Folk af slaveriet, som de ved fredsbruddet havde fanget. Cadetternes Navne vare, Schiønnebøll, Frantzen, C. Neuspitzer, Lachmand, Budde, Soelberg, Schøning.

Som selv betaler kosten, Hoben og Ployart.

Ober Mester Leitner

Officerernes Navne var: I.C. Holst…

(…)

Den 22. April 1752. Fik Permission af Salen og gik paa Holmen ved Eqviperingen, da Skibet var klar med Forhudningen, tog i Dag 1100 Baglast Iern ind i Skibet, hentet Takkelagien fra Takkelloftet, etc.

Den 24. April 1752. Indtog 500 Baglast Iern, taget Stængerne over, lagt Mærsene paa, samt mærse- og Underraaerne over, etc.

Den 25. April 1752. Strøed hele Lasten og garneret den halve, hængt alting paa, baade løbende og staaende Reedskab, takket Raaerne til, vejet de fleste Blokke, indtaget Stuve Holt, etc.

Den 25. April 1752. Blev Conferentz Raad Sejdelin begraven om Morgenen og vraget af Justitia vundet paa Land.

Den 26. April 1752. Faaet hele Skibet tiltaklet, garneret Lasten, bortstuvet 33 Læggerser, styrtet 74 Vandfade, hentet Svær Tougene, nejet Blokke, etc.

Den 27. April 1752. Indtog alle vores Canoner og Sværtouge, Varpegods, etc.

Den 27. April 1752. Havde Premier-Lieutenant Frisch, som skulle fahre med os, Bryllup med den smukke Jomfru Ramshart.

Den 29. April 1752. Opsatte Stænger og Raaer og og viste en Del af Takkelagien den Vey det skulle fahre, forbandt stængestagene, losset brænde, fyldte Vand og stuvet Lasten, taget imod alle vore Ankere, faaet Læggerserne fyldte, indtaget alt Vahre Godset, indtaget alle vore varerundholdter etc.

I April fik ieg et meget artigt Brev fra General Major Ulrichsdal i Norge, hvori var indlagt et Brev paa Vers til mig fra hans Søn, A. v. Ulrichsdal dateret Tunis d. 20. December 1751.

[Brevet skrevet ind i margen]

Den 1. Maj 1752. Forbandt Understager og vulet paany, nayet sidetakler til at stage, losset Stenkull, indtaget Øll og Vand, fanget Vahre Godset op i Lasten, etc. Eqviperingsbogen f.

Den 2. Maj 1752. Om Morgenen halede Fregatten ud og fortøyede ved Castels Pynten.

Den 2. Maj 1752. Var paa Friederichsberg om Eftermiddagen, udskrev nogle gamle Inscriptioner paa den murede Galge.

Den 3. Maj 1752. Om Morgenen tidlig var inde og besaa Savmøllen, og forfattede en kort Beskrivning om dens Indretning, etc.

Den 8. Maj 1752. Slog Fregatten Seyl under.

Den 9. Maj 1752. Om Aftenen Kl. 9 døde Madam Rokkenkam i Barselseng, født Ramsart, og blev begraven d. 15de.

Den 11. Maj 1752. Om Aftenen kl 10½ saa ieg et meget stærkt Stierneskud paa Kongens Nye Torv.

Den 12. Maj 1752. Rejste Søster Helene til Herre Gaarden Knapstrup – til Carstenskiold.

Den 15. Maj 1752. Om Eftermiddagen flyttede ieg tillige med de andre Cadetter ombord med vores Tøy.

Den 16. Maj 1752. Om Formiddagen sejlede vi uden for Trekroner i Renden med Fregatten, Kl. 3 om Eftermiddagen blæsede vi Canonerne af.

Den 17. Maj 1752. Tog fra Toldboden om Aftenen Kl. 7 ¼ med Travaille-Chaluppen. Frisk Kuling contrair Vind, kom ombord om Natten Kl. 12½ til Christiansborg som laa noget uden for Trekroner.

Den 21. Maj 1752. Om Aftenen Kl. 9 kom den Tyrkiske Gesandt Hr. Sundbell ombord, som med os skulle gaa til Saphia.

Den 22. Maj 1752. Om Formiddagen, lettede og gik Seyl ad Helsingøer. Ankrede paa Helsingøers Red om Eftermiddagen Kl. 6 om Aftenen skiød Vagt-Skud.

Den 22. Maj 1752. Var de andre i Dag hele Dagen i Gyldenlund for og at se os seyle.

Den 23. Maj 1752. Var hele Dagen i Land i Helsingøer, spiste til Hr. Spæts, talede med Raadmand Klitgaard som lovede mig en Beskrivning om at giøre saltvand sødt og, etc.

Den Gl. Kloumand etc. Ung. fr Kl.

Den 23. Maj 1752. Om Aftenen kom den Marrocanske gesandts Broder ombord, for med os at føres til Marokko, var med ham som hans Secretair.

Den 25. Maj 1752. Om Formiddagen lettet og gik Seyl ad Kattegattet, passerede Kronborg og saluterede med 3 Canon-Skud, og blev betakket med 3 do. Kl. 7 Eftermiddag. Pejling Kullen i NO ¼ Miil.

Den 26. Maj 1752. Om Formiddagen saa en seyler staa paa Anholdt Riv.

Den 27. Maj 1752. Formiddag Kl. 8. Pejling Schagen i Wt N 3½ Ml.

Den 28. Maj 1752. Begyndte Cadetterne at lære Under-Officer at excersere, da de igien siden skulle lære hver deres Bak-Folk det.

Den 30. Maj 1752. Formiddag Kl. 11 peylede næsset i Nord 6 Miil.

Den 4. Juni 1752. Formiddag Kl. 11 tog vagerne ned fra Stoer-Toppen, og satte Fløy op igien, under pretext, at man bedre styrede efter en Fløy, men den sande for ikke at gaa igiennem Canalen med Vimpel og ikke ske nogen Ophold der i Reysen af Engelænderne som pretenderer, man der bør kippe Vimpel, etc.

Den 7. Juni 1752. Eftermiddagen Kl. 6 saa baade den Engelske og Franske Kyst, havde Calais i SW 4 ¼ Miil og Dover WtS 4 Miil.

På Togt med CHRISTIANSBORG – Portsmouth, Isle of Wight, Holst dør

Den 10. Juni 1752. Om Morgenen Kl. 3 holdt Nord i for at løbe ind i Porsmouth og faa en forfaren Doctor til Commandeur Capitain Holst som laa dødsyg og stedse fantazerede, at han ey var i Stand til at forrette sin Tieneste som Cheff. Sejlede langs med Landet imellem Ejlandet Wight og Porsmouth, fik Lods ombord. Passerede en Tønde om bagbord til Tegn der var et Fransk Orlog-Skib sunket,

sejlede til en Rende som kaldtes Mudder Banken og ankrede der Kl. 10. Peylede da Byen Ride paa Wight i StO ¼ Miil.

Kl. ½ 1 Eftermiddag kom en af de berømteste Doctorer ombord, som var i Porsmuth, som lod ham sætte nogle Spanske Fluer, men havde forresten intet Haab til Livet. I samme Havn gav vi os ud for en Westindiefarer og lod vores Fløy sidde paa Toppen, som Commandeur Holst havde sagt, at han particulair Ordre til at giøre i Canalen, men da de paastod Fyrpenge og Havnepenge af os som af en anden Koffardimand, tilstod vi at Skibet var en Orlogs-Fregat tilhørende Hans Majestæt Kongen af Danemark men af os ubekendt Aarsager havde Ordre til at sætte Fløy op til paa en vis Høyde.

Den 11. Juni 1752. Om Eftermiddagen Kl. 3 døde Commandeur Capitain Holst af brystsyge, og en meget stærk Diarré – i hans Alders [tomt felt]  Aar.

Den 12. Juni 1752. Var hele Dagen i Land paa Ayland Wight, var i Byerne Neder og Over Ride, besaa Kirken som ligger derimellem, var og paa en Herre Gaard som kaldes Raaslund og tilhørde Frue Raabes, den ligger en Engelsk Miil oppe i Landet ved søkanten, og paa den venstre Side naar man staar paa Broen og vender Ansigtet imod Byen Ride, er meget smuk med Alleer, Springvand, løngange, Bakker, etc. Paa den høire Side skal og ligge en smuk Herre Gaard som kaldes Brægien 5 Engelske Miil skiøns oppe i Landet, etc.

Den 13. Juni 1752. Om Formiddagen blev Cheffens død Mandskabet cumuniceret og tillige læst en Ordre som lydte at Premier-Lieutenant Giedde skulle anses som Næst-Commanderende, som da og antog Commando som Cheff, da det ellers efter Ancinitet skulle tilfalde Premier-Lieutenant Suhm.

Den 13. Juni 1752. Om Formiddagen tog ieg i Land i  Porsmouth spiste om Middagen i et Coffee Hus. Besaa Fæstnings-Værkerne, holmene med de 7 dokker, Søe-Cadetternes academi som er meget smukt.

Schiønnebøl, Lachmand og ieg kom i Selskab med nogle Engelske Søe Cadetter, som viste os alle Steder om i Byen og omsider gik i en Gade med os, hvor de lidderlige Fruentimmer bor, som strax alle kom ud i Dørene; der vare af alle Characteerer, duce og vilde, blondiner og brunetter, høye og smaa, nogle stode rolige og stille, andre vinkede ad os. Schiønebøll fik i sinde at gaa ind et Sted, hvor der stod en som gefaldt ham, vi gik alle med og begiærede en Bolle Puns.  Saa snart vi kom ind toge de strax vore Hatte og Kaarder for at gemme, og kom og satte sig paa skiødet. Vi blev der en Rum Tid , og det var med stor nød, vi kunne faae vores Hatte og Kaarder tilbage, da de ville have vi skulle forblive længere, kuns en Engelsk Officer, som var med blandt Cadetterne var i Stand til at forskaffe os dem, ved at true dem, han vilde angive det. Vi smagte ikke Ponsen, og de var meget vrede for vores hastige Bortgang, blev der i Land om Natten, næste Dagen som var:

Den 14 Juni 1752. Besaa den Kirke med det store Taarn, og hørte der en Engelsk Prædiken, som han læste op af Papir. Om Eftermiddagen lod os oversætte til Gaasbut som ligger liige over for, de Matroser som var i det Fahrtøy hvormed vi blev oversat, var alle Krøblinger, og havde faaet Skade i krig. Besaa Castellet South Se, etc.

Om Eftermiddagen tog ombord, saasom det blev besluttet, at Commandeur Capitain Holst ved den samme Dag skulle begraves.

Den 14. Juni 1752. Om Eftermiddagen Kl. 7 blev Commandeur Capitain Holstis lig ført fra Borde i Land for at begraves paa Ejland Wight, toppede og bragte Raaerne i Pik og Gewæhr, hejste Flag og Giøs paa halv Stang paa Skibet, saa vel som Flaget paa de Fahrtøyer, der tog i Land med ham, og sørgefarverne, Liiget laa i en Kiste som med sort Baj var overtrukken. Premier-Lieutenant Günthelberg lagde Kaarde paa Kisten, blev ved Taklen nedsat i Barkassen, hvor omkring Liiget Cadetterne Schønnebøl, Frantzen, C. Neuspitzer, Lachmand, Budde, Hoben, Soelberg og Schiønning sad for at bære ham til Iorden, saasom han havde været Cheff for Cadetterne. Bagefter kom chefschaluppen roendes hvori Skibets Officerer sad for at følge ham til Iorden, da Liiget tog fra Borde blev begyndt med at skydes 11 minut Skud fra Fregatten – saasom man formedelst Ebben ikke kunne lægge lige til Broen, blev Liiget af Chalup-Roerne, der var i fuld Statz, baarne paa deres Skuldre til Broen, og maatte de vade i Land med ham, paa Broen tog Cadetterne imod ham, og bar ham til Over Rides Byes Kirkegaard, hvor han blev begravet tæt ved Kirken, naar man vender ansigtet lige imod prædikestolen, ligger han med Hovedet imod Kirken paa høire Haand paa siden af Kirken. Kl. 7 ¾ kom vi i Land med Liiget, og bar ham ¼ Miil Distance, Kl. 11 ½ kom vi ombord igien.

Den 10. Juni 1752. Formiddag Kl. tre lettede og gik Seyl fra Porsmouth, Kl. 4 ¾ passerede Byerne Ost Cos og West Cos om bagbord og West Cos Castel, som tonede Flag.

Kl. 6 ¼ passerede Byerne Jarmouth om bagbord og Wemelton om styrbord.

Kl. 6 ¾ Passerede Horst Castel om styrbord som tonede Flag, Kl. 7 ¼ passerede Nelderne om bagbord som er tre meget høye og stejle Klipper, og ligger noget ud fra den Westre Huk af Wight

Kl. 7 ¾ tog Lodsen Thomas Sevel fra Borde.

Kl. 12 peylede Portland i Nord ½ Ø 3½ Miil. Kl. 8 Eftermiddag peylede den Østre Huk af Goustard i NtO 3 ¼ Miil fra os.

Den 20. Juni 1752. Eftermiddag Kl. 10 nedtog Fløjen og satte Vageren op.

Den 29. Juni 1752. Formiddag peylede Barlingerne i OtS 3½ Miil.

Kl. 2½ Eftermiddag fik en Portugisisk Lods ombord, som skulle lodse os ind til Lissabon.

Den 30. Juni 1752. Eftermiddagen Kl. 6½ passerede Cap Raxent havde det i Nord ½ Miil, mindskede Seyl for at oppebie Højvande, Kl. 7 ¾

På Togt med CHRISTIANSBORG - Lissabon

Passerede St. Julians Castel om bagbord og endel klostere og kasteller paa begge Sider da vi sejlede op ad Tago Floden.

Den 30. Juni 1752. Om Eftermiddagen Kl. 1½ ankrede paa Lissabons Red lige for kastellet Belem. Peylede kastellet i NNO 2 á 3 Cabel-Længder og Lissabon i OtS 1 Miil – Kl. 3½ kom sundhedscommissionen tilBorde, for hvilke Folkene maatte løbe forbi og passere Kobryggen, at de kunne se, vi var friske alle sammen og fik vi da sundhedsattest og Tilladelse at tage i Land – havde Ordre at løbe ind i Lissabon for at se om Falster og Docquen laa der, men ifald de ey der fandtes skulle vi søge Cadiz for at finde dem.

Den 1. Juli 1752. Var ieg hele Dagen i Land i  Belem og Lissabon, saa de overmaade prægtige og kostbare Kiærker, Slottet i Lissabon, Vagten, Børsen, etc. Var i det Engelske Hus i Belem og i det Engelske Hus i Lissabon med Schønnebøl.

Den 2. Juli 1752. Formiddag Kl. 11 lettede og gik til Søes. Kl. 4 Eftermiddagen peylede Cap Spjegel i OtS 3 Miil.

Den 3. Juli 1752. Formiddag Kl. 9 peylede Cap Wincent i Nord 2½ Miil og Figenbiærgene i NO 1 ¾ Miil.

Den 4. Juli 1752. Formiddag Kl. 4 ¾ saa Land af Spanien.

Kl. 7½ Pejling Sibions Huk i StO 1 ¼ Miil

Kl. 1 Eftermiddag fik Lods ombord peylede da Rotta i Nord 1 Miil og St. Sebastians Castel i Synder ½ Miil. Passerede Porcusserne.

Den 4. Juli 1752. Eftermiddagen Kl. 2 ankrede paa Cadiz Bay peylede da Philipæ Huk i WtN ¼ Miil og P. St. Maria i Nord 1 Miil.

Fandt her de andre Skibe, Falster og Docquen, den 1ste paa 40 C. og den anden paa 30 (d 10 Februar 1751) over hvilke tillige med Christiansborg salig Commandeur Capitain Holst skulle haft Commando og gaaet til Saphia med. Capitain Hooglandt og Schindel kom agten for Skibet og prajede os, etc.

Kl.   Kom sundhedscommissionen ombord.

Den 5. Juli 1752. Kom den Danske Consul Kloppenborg ombord til os, for fra os og til Falster som saluterede ham med 9 Canon-Skud. Ulrichsdal kom ombord til mig.

Den 7. Juli 1752. Var ieg hele Dagen i Land i Port St. Marie, saa Kirkerne der, var i Plantagerne, og der saa store pomerantz- og citrontræer i Mængder Vindruer, Spansk Peber, Abelsiin, Biamber Træer, etc.

Den 7. Juli 1752 Eftermiddag Kl. 7½ faldt vores Baadsmand og Regnskabsfører Emanuel Tommesen overbord, af 2 Divit. 5 C. No 3 og druknede, 2de Svømmere gik vel strax overbord efter ham,  men forgæves.

På Togt med CHRISTIANSBORG – tyrefægtning i Cadiz

Den 9. Juli 1752. Var ieg hele Dagen i Land i Cadiz tillige med Ulrichsdal, besaa de prægtige Kiærker, Tøyhuuset, tyrefægtningen som er værd at se. 10 Vildebuller blev den Dag ihjelslagen, tyrene blev attaquerede af Folk til Hest og fods, som dertil havde exersered sig, de til Hest brugte Landser, men de til fods ikkun en Sabel, en af Tyrene løb Hornene i Beenene paa en af Hestene og løftede Hest og Mand i Veyret hvorved manden faldt af og Hesten løb og slæbede tarmene efter sig til den styrtede. De til fods kom undertiden saaledes i knibe, at de maatte springe over Ryggen paa tyren, eller naar de ikke kunne undløbe ham, trække deres kjole gesvindt af, kaste og lade ham stange i, etc.

Jomere Skade der skete paa Folkene, som fægtede io mere blev af tilskuerne, der vare over 10000 klappet, som da bildte sig ind deres helgen St. Antonio fandt behag deri. Naar tyren nærmede sig de underste loger hvor Folk sad, havde de smaa Pile med jernpigge paa og vare hagede hvilke de kastede paa den som da blev hængendes fast saa han strax retirerede sig, og af hvilke han undertiden var gandske fuld, af som og meget udmattede ham. Der kom og store hunde ind som strax søgte ham, og hvilke han kastede meget høyt i Veyret, etc.

Der blev og bunden Raketter paa ham og stukken Ild i etc. Saa snart en Tyr styrtede, blev han strax udslæbt, og en anden kom ind. Gouverneuren var og tilstede og saae paa det, grenaderer havde Vagt, naar en Tyr styrtede blev blæst i Trompeter, etc.

Om Aftenen spatzerede ieg paa Curen, eller Almeden, hvor de fornemste i Byen om Aftenen er at faa at se, var inde i et snehus og drak snevand, som er en angenehm drik med Sne og Is i for at køle. Blev i Cadiz om Natten.

Den 10. Juli 1752. Om Formiddagen besaa Fæstnings-Værkerne om Cadiz, etc. og tog ombord Kl. 12 om Middagen da en spansk Jolle kæntrede, etc.

Samme Jolle kæntrede af et kast ret som vi sejlede forbi med 3 Mand i, noget fra os. Kunne ikke bjærge dem saasom vi med Falsters Jolle var bestuvet med Folk og havde en Del Vand inde og det kulede frisk, men Seylene holdt dem saa længe oppe, at der kom et andet Fahrtøy og bjærgede dem.

Den 10. Juli 1752. Eftermiddagen Kl. 6 fik Premier-Lieutenant Suhm Ordre af Hooglandt at afgaa fra Christiansborg og overtræde paa Falster i Capitain-Lieutenant Rumohrs Sted, som havde faaet Ordre at afgaa til Christiansborg, for der at antage sig Commando som Cheff i Commandeur Capitain Holstes Sted.

Den 13. Juli 1752. Flyttede Sundbell tillige med sin Broder fra os til Falster, samme Dag fik vi fra Falster og Docquen i alt 19 Mand Soldater og 2 Under-Officerer som skulle fahre stedse med os.

Den 14. Juli 1752. Formiddag Kl. 7 sprang Vinden paa en SO og OSO med Storm og stærk Heede fra Landet, hvilken Vind kaldes Levanten og staar giennem en 3 a 4 Dage, er velbekendt i Middellandske Søe.

Den 16. Juli 1752. Eftermiddagen prædikede Hr. Gros, 1ste Gang ombord for os, som var skibspræst paa Falster.

Den 16. Juli 1752. Var ieg i Port St. Marie om Eftermiddagen 2den Gang, saa om Aftenen en procession.

Den 18. Juli 1752. Formiddag Kl. 12 ankrede her paa Reden 2de Spanske Orlogsmænd paa nogle og 60 Canoner som havde været ude at krydse paa Tyrkerne.

Den 19. Juli 1752. Ved Solens opgang giorde Falster Signal for at være sejlfærdig, med blaat Flag fra kampagnen og foreMærs-Seyl los.

Den 20. Juli 1752. Blev sat ranson paa Vandet, saa hver Mand fik kuns en pot om Dagen men hver Dag en ranson Brændeviin. Kl. 7 Eftermiddag kom Lodsen ombord.

Den 20. Juli 1752. Skrev et Brev til Ulrichsdal paa Alexandrinske Vers paa 25 Strofer, Cadiz angaaende, etc.

Den 21. Juli 1752. Formiddag Kl. 6 lettede vi og gik Seyl fra Cadiz. Kl. 9½ ladte Canonerne med Skarp hele Eftermiddagen gik vi med 3 Mærs-Seyl paa rand, Falster og Docquen med alt hvad trække kunne, da de dog næppe kunne holde det med os.

Den 22. Juli 1752. Var det stærk Taage, vi skiød af og til med Canonerne for at besvare Falsters Skud, samt blev fra Fregatterne skudt med Musquetterie, ringet med Klokken, slaget paa Trommer og blæst paa Trompeter.

Den 24. Juli 1752. Eftermiddagen Kl. 8 døde bøsseskytten Morten Sacharias af 2 Comp. Nr 1 og han blev indsyet i sin Køye, fik en Del  Steenkull ved Fødderne for at sænke ham, og saa kastet overbord om styrbord ved et Bræt, da der først blev sunget en Psalme og Flaget hejst paa ½ Stang, siden efter hans Tøy registreret.

Den 25. Juli 1752. Formiddag Kl. 5 fik den Moriske Kyst at se.

Kl. 12 Pejling Cap Cantin i StO 2½ Miil.

Kl. 3½ Eftermiddag peylede den Nordlige Huk af Saphia i SSO 1½ Miil.

På Togt med CHRISTIANSBORG - Saphia

Den 25. Juli 1752. Eftermiddag Kl. 5 ankrede vi i Saphia Bay peylede da den Nordlige Huk af Saphia hvor Fyrtaarnet staar i NNO ¾ Miil og Saphia By i OtS 1 Miil. Falster hejste strax et hvidt fredsflag fra Fortoppen under et Canon-Skud, hvilket stedse mens vi laa her blev hejst ved Solens opgang og strøgen ved dens Nedgang.

Kl. 7 Kom et Tyrkisk Fahrtøy fra Land af ombord til Falster og hentede Sundbell og hans Broder, da de tog fra Borde raabte Tyrkerne et æreskrig for Skibene – her paa Reden laa 3 Hollændere, 2 franskMænd og en Engelskmand.

Den 26. Juli 1752. Kl. 10 Formiddag rejste Sundbel til Kejseren for at give Rapport om hans Gesandtskab.

Den 26. Juli 1752. Eftermiddag Kl. 5 blev giort Signal fra Falster med en Kongevimpel under Mesans-Ruen, for en Officer fra hvert Skib at komme ombord og hente Parolen, hvori blev befalet der skulle roes Rund og Patrol hver Nat saa længe vi laa her, hvorfor samme Signal stedse blev giort hver Eftermiddag Kl.  .

Kl. 10 for vores Barkasse armeret fra Borde med en Officer for at roe runde.

Den 25. Juli 1752. var Ordet Princesse Lovise, d. 26. Princesse Sophia Magdalena, d. 27. Wilhelmine Caroline, etc.

Den 2. August 1752. Formiddag tog Kugler fra en Del Stykker. Kl. 7 Formiddag skiød de i Saphia 3 svære Canon-Skud, da den Tyrkiske Ambassadeur, og Admiral Absalem Cande en tetuaner tog derfra, og ombord paa Falster som saluterede ham med 15 Canon-Skud, som en Ambassadeur fra Printzen af Marocco.

Kl. 1 Eftermiddag for han fra Falster igien da han derfra blev saluteret med 13 Canon-Skud og fra hver af os andre med 9 do. Ladte Canonerne igien med Skarp, og Falkenetterne paa Bakken med skraa.

Den 3. August 1752. Var han atter ombord paa Falster.

Den 13. August 1752. Blev fanget en Havkat som blev sat i Spiritus Vini.

Paa Saphia Bay observerede Bredden at være 32 gr. 20 m. N. Misvisningen 14½ gr. N. Westring.

Ankergrunden 18 Favne fin graaagtig Sand.

Den 13. August 1752. Fik ieg af Lieutenant P. Günthelberg et Gratulations-Vers, etc. da det var min Geburtzdag.

Den 15. August 1752. Lettede vores Anker og befandtes da Læggen at være krummet, saa det var ubrugeligt.

Den 19. August 1752. Begyndte det i første Vagten, som da af Maroccanerne regnes for første Vinterdag.

Den 22. August 1752. Flagede Falster hele Dagen, saasom Printzen blev ventet til Byen. Kl. 11½ Formiddag kom den regierende Printz i Marocco Sele Hemmed til Saphia, var Kejser Mula Abdula Søn, af Byen blev skudt, saavel som af den Arme han førte med sig, vel nogle 100 Skud, og en Haab Hukken Fyr, Falster saluterede med 15 Canon-Skud, og hver af os andre med 13 do, efter os saluterede alle de andre Skibe paa Reden.

Den 26. August 1752. Eftermiddagen Kl. 6 blev skudt fra Saphia 2 Canon-Skud og noget efter endnu 3 med Skarp, saa som de vilde prøve hvor nær de kunne lange os med 36-pundige og tillige, om de kunne fra Saphia beskyde os Vandpladsen.

Den 2. September 1752. Eftermiddag Kl. 12½ blev giort Signal fra Falster for Chefferne at komme ombord, da de kom Falster paa ½ Kabel-Længde nær, for Hooglandt fra Borde og blev da fyret 11 Canon-Skud, de andre Cheffers Chalupper fulgte efter og roede alle 3 Chalupper efter Rang i fuld Statz med Flag og Giøs til, og Bordede en liden Engelskmand, hvor den Tyrkiske Ambassadeur Absalem Cande var ombord, som havde forlangt der ombord at handle med Capitain Hooglandt om vores affairer, foregav det ey saa frit kunne skee paa vores egen som paa et fremmed Skib, af Frygt for at her under skulle være noget bedrageri var alle 3 Chalupperne armerede og en Officer i hver. Kl. 2 Eftermiddag tog de fra Borde igien med uforrettet Sag.

Den 6. September 1752. Om Morgenen tidlig tog der fra Falster og Docquen 2 armerede Barkasser med Flag, Vimpel og Giøs en Officer, Oberstyrmand i hver, samt en Arkelimester og roede ind mod Saphia for at lodde. Havde ikke længere end 15 Favne Vand 3 a 4 Cabel-Længder fra Byen, og forsikrede arkelimesteren at man der magelig kunne række med en 6 pd. Canon Kugle til Byen, blev og ikke fornemmet til nogle Grunde, etc.

Formiddag Kl. 8 skiød printzens Arme Hukken fyr. Kunne i kikkerter fra Skibene grandt se Armeen som kamperede paa Marken under aaben Himmel, exerserede sig hver Dag med at skyde, ride, Sabelhug, etc. Skatterede dem for 10.000 Mand.

Eftermiddag Kl. 3 strøg Falster det hvide Flag fra Fortoppen under et Canon-Skud.

Kl. 7 lettede Anker og gik Seyl med Escadren fra Saphia med NW Vind, havde stedse her paa Bayen om Dagen haft frisk Bramseyls-Kuling af Nordenvind som ofte varierede 2 a 3 Streger til Wester, men om Natten til Øster med slappere Kuling. Og som det er en aaben Bay hvor det halve Kompas har Sø, havde der stedse lagt og slingret for NW Dynning som i Spandske Søe aldrig hører op, og det efter meget stærk, mest om Natten fordi Vinden slappede og gik til Øster, saa det er en slet Bay at ligge i, hvor man stedse hører en ubehagelig Knagen og Bragen i Skibet af slingringen, hvoraf takellagien tager stor Skade, ellers kan man der vel lære at blive søstærk. Laa paa 18 Favne, lergrund.

Den 12. September 1752. Formiddag Kl. 6 ¼ blev giort Signal for os fra Falster at jave efter en Franskmand, satte strax til hvad trække kunne. Kl. 8 holdt han ned til Falster, saluterede med 5 Canon-Skud og blev betakket med 3 do. Ieg havde Vagt.

På Togt med CHRISTIANSBORG – tilbage i Lissabon

Den 29. September 1752. Fik Land af Portugal at se Formiddag Kl. 6 – Kl. 12 peylede Cab Raxsent i SO ½ Miil. Kl. 3 Eftermiddag fik Lods ombord fra Lissabon. I Dag fik Folkene igien 2de Maaltider Mad, da de hidindtil ikkuns havde faaet et. 

Den 30. September 1752. Om Aftenen Kl. 9½ giorde Falster Anker-Signal med 6 Canon-Skud, vi ankrede da uden for Caskao og peylede Cab Raxent i NW ¾ Miil fra os.

Den 1. Oktober 1752. Formiddag Kl. 8 lettede vi igien og sejlede højere op. Kl. 10½ ankrede og peylede Belems Castel i OtS ¾ Miil.

Den 2. Oktober 1752. Eftermiddag Kl. 1 kom Sundheds Commissionen til Borde som Folkene maatte passere Kobryggen for, men ordinerede dog, vi skulle ligge i Quarantaine saasom vi var kommen fra de Barbariske Kyster.

Den 6. Oktober 1752. Formiddag Kl. 11½ kom Enke-Dronningen af Portugal roendes os forbi i et lystfahrtøy, for hvilken vi raabte alle tre, trende Gange hurra, slog Mærs, og alle Soldaterne paa Koe-Bryggen i Gewæhr.

Kl. 12 kom et Engelsk Orlog-Skib navnlig Deptford paa 60 Canoner, herind som og havde raabt tre Gange hursay for Dronningen. Skibet førte en stor og bred Stander, commanderet af Commandeur Etqecumble en Engelsk Lord. Samme Commandeur skulle løse Commandeur Keppel af, og commandere den Engelske Escadre som skulle krydse i Midlandske Søe, hvis Rendevous var her.

Kl. 4 Eftermiddag fik Ordre om at vores Quarantaine kunne ophøre, lettede Anker og sejlede op til Lissabon. Kl. 6 ankrede for Lissabon.

Den 9. Oktober 1752. Var ieg i Gammel Lissabon, besaa Kirkerne og hørte messe, vandpladsen, arresthuset, gik en god Tour, etc.

Var tagen i Land d. 8de Eftermiddag med spansk Bark med 50 Vandfade for at fylde Vand. Blev der om Natten til d. 9de, Ulrichsdal var der med en Bark fra Falster, etc.

Maatte have ladte Pistoler om Natten.

Den 10. oktober1752. Om Morgenen tidlig tog til Nye Lissabon, besaa Kirkerne Kongens Kapel som er overmaade rigt og prægtig, Slottet, Inqvisitions Huuset, etc. Spiste i det Spandske Huus, og blev der om Natten, næste Dag:

Den 11. Oktober 1752. Tog igien ombord om Formiddagen Kl. 11½.

Den 12. Oktober 1752. Var ieg i Nye og i Gammel Lissabon.

Den 13. Oktober 1752. Var i Nye Lissabon.

Den 14. Oktober 1752. Kom en Engelsk Orlogs-Fregat herind.

Den 15. Oktober 1752. Var en stor Helligdag for Catolikkerne, da man saae en Haab processioner og om Aftenen fuldt med Raquetter, Illuminationer og Fyrværkerier hele Natten igiennem.

Den 17. Oktober 1752. Eftermiddag Kl. 3 kom her en Engelsk Orlogs-Fregat ind navnlig Nattergalen paa 26 Canoner og 32 Roer-Porte.

Den 18. Oktober 1752. St. Luccas Evangelist Dag, da Kongens Capel var omhængt med rødt og paterne røde – samme Dag var et stort Ball i Lissabon, til hvilket en Del af de Danske Officerer var, og kostet en Guine Persone, bestod af 160 Mandfolk og 120 Fruentimmer.

Den 19. Oktober 1752. Var i Gammel Lissabon, gik til nogle andre byer.

Den 21. Oktober 1752. De 11.000 Jomfruers Dag var ieg i Nye Lissabon hele Dagen, tog til Belem. Saa Dyrene, trende løver med en Unge samlet, Elephanter, en Vildkat, etc.

Saa Ridehuset og Staldene, etc.

Var inde i et Munke-Kloster og saa Munkene spise, hvori Gaarden var 4 Fiske-Parker, som saa snart de kastet Hvedebrød der i kom en Mængde Fisk strax op for at tage det, var oppe hos en Pater i hans Kammer, samme var en Engelskmand, og havde forandret Religion, paa Veyen fra Belem

til Lissabon mødte Kongen og Dronningen, var og paa Opera samme Dag, var i Kongens Capel, hvor der var omhængt med grønt og Paterne grønne undtagen Kastraterne, der vare karmesin blaaagtige og ongefær 30, hvis Sang og messede tillige med de andre, der Sang meget groft, nær uforligeligt at høre, saa ligesom Malerier der var skatteret med lutter Ædelstene, Altare og Pilarer af Ultramariasteen, Sølv- og Guldstøtter, etc.

Spiste i det Danske Hus.

Den 22. Oktober 1752. Flagede den svære Engelskmand hele Dagen, tillige med hans Barkasse som laa til drægs noget fra ham.

Den 22. Oktober 1752. Tog til Lissabon tillige med Ulrichsdal og Basballe Kl. 1 Eftermiddag gik vi til Aqvaducten og besaae den, udcopierede en latinsk Inscription Aqvaducten angaande som leder Vandet til Byen 7 Miile fra, etc. Blev i det Danske Hus i Lissabon om Natten, d. 23. om Morgenen tidlig gik til Belem, var der Kl. 8 etc d 22 var i det Engelske Hus.

Den 24. Oktober 1752. Var ieg i Gammel Lissabon, udkopierede en portugisisk Inscription over Vandpladsen, etc.

Den 28. Oktober 1752. Gik en Engelsk Orlogs-Fregat til Søes.

Den 29. Oktober 1752. Krængede vi Skibet over paa begge Siderne og lutrede det.

Den 30. Oktober 1752. Eftermiddag Kl. 4 for Chaluppen ind til Gammel Lissabon med Flag og Giøs, for at tage imod Commandeur Capitain Lutzow som var taget fra Kiøbenhavn til Cadiz med Fregatten Blaa Hejren og reyst derfra over Land til Lissabon, og efter Kongelig Ordre skulle antage Commandeur Capitain Holstes Post.

Den 31. Oktober 1752 Formiddag Kl. 9½ kom Commandeur Capitain Lützow her ombord, for at commandere Escadren som Cheff, og at handle med Printzen af Marocco om vores affairer.

Den 3. November 1752. Formiddag Kl. 8 blev hele Mandskabet mønstret for Commandeuren.

Den 4. November 1752. Var i Belem.  Udskrev en Inscription ved 2de knæpostyrer i den store Kirke.

Den 5. November 1752 Formiddag Kl. 9 kom en Engelsk Orlogs-Fregat herind.

Den 5. November 1752. Blev Schiønnebøll tilsagt af Commandeur Lützow, at kunne være som Under-Officer for de andre Cadetter.

Den 5. November 1752. Var i Land i Nye og Gammel Lissabon.

Den 7. November 1752. Var ieg i Gl. Lissabon.

Den 8. November 1752. Var i Auction paa Christiansborg paa Commandeur Holstis Tøy.

Da Commandeur Lützow ankom, befalede han Styrmændene, de skulle lære Marin Calenderen, og regne deres Bestik derefter, og at Cadetterne skulle lære dem den, og lærte ieg da Oberstyrmanden Hans Borgemester den, da de siden efter regnede efter Marin Calenderen.

Til Commandeur Lützows Ankomst havde Cadetterne lagt under Skandsen paa begge Sider, men da der dengang kom flere Officerer ombord maatte de yngste, nemlig Budde, Soelberg, Schiønning, Hoben og Ployart, ligge i arkeliet, da de andre laa under Skandsen om bagbord. Før den Tid  paa den 1ste Skiøtrulle havde ieg min Post at have Opsigt med de 3 mellemste 12 pd. Canoner i Tid  af Batallie, men da den 2den skiøtrulle blev giort i Commandeur Lützows Tid, fik ieg Post paa Bakken tillige med Premier-Lieutenant Frisch og Second-Lieutenant Neuspitzer.

Den 9. November 1752. Blev en Engelsk Matros af Commandeur Etgecumbe Escadre, ført omkring i et Fahrtøy med en Haab ceremonie og pisket for alle de andre Skibe i Escadren, etc. som de Engelske kalder The rip von Schip to Schip.

Den 9. November 1752. Formiddag Kl. 11 gik 2de Portugisiske Orlogs Fregatter til Søes som skulle til Brasilien.

Eftermiddag Kl. 4 afgik Second-Lieutenant Frisch her fra Skibet, og flyttede ombord paa en dansk Koffardimand, hvis Skib kaldes Le Charitas en sønderborger som gik til Kiøbenhavn, med hvilken han skulle gaa som kurer til Kiøbenhavn med depeischer de Danske og Africanske affairer angaande.

Premier-Lieutenant Krüger afgik ligeledes fra Docquen for at reyse over Land med samme Affairer – Kryger rejste d. 10de og Frisch d. 11te.

Den 10. November 1752. Flagede Commandeur Etgecumbe hele Dagen tillige med hans Barkasse som laa ved hans bøje, Kl. 1 Eftermiddag skiød han 21 Canon-Skud saasom det var Kongens af Stor Britanniens Fødselsdag,

Dernæst blev Tour a Tour skudt 21 Skud af alle de Engelske kongefregatter som laa paa Reden.

Den 11. November 1752 Formiddag Kl. 8 afgik Premier-Lieutenant C. Günthelberg her fra Skibet, og flyttede ombord paa Docquen for der at være Næst-Commanderende i Premier-Lieutenant Krigers Sted. Eftermiddag Kl. 12½ kom Second-Lieutenant F. Ulrich her ombord igien fra Docquen med sit Tøy, for at være her i Günthelbergs Sted.

Den 11. November 1752. Var den Engelske Commandeur her ombord tillige med en af de andre Cheffer af hans Escadre, de Skibe af hans Escadre som laa i nærværelsen hvor han passerede, stod Folkene paa Raaerne for ham og slog hvirvler, saa vel som paa hans eget, hans Eqvipage var prægtig, oven paa teltet af hans Chalup var hans Vaaben, og Symbolum malet, oven i Vaabenet var et Vildsvin, han var af Huuset Albemarle og ikkuns som sagdes 25 a 26 Aar gammel.

Den 13. November 1752. Var her en Munk ombord som talte vel Latin, og inviterede os til sig i Land, etc.

Den 14. November 1752. Om Middagen gik den Engelske Commandeur til Søes, havde en Haab Musik ombord.

Den 14. November 1752. Var ieg i Nye Lissabon.

Den 15. November 1752. Var her 2de Patere ombord, etc.

Om Aftenen Kl. 8 kom en Engelsk kongefregat paa 22 Canoner herind.

Den 17. og 19. November 1752. Var i Gammel Lissabon.

På Togt med CHRISTIANSBORG – Ulrichsdals død

Den 18. November 1752. Om Løverdag begyndte Ulrichsdal om Eftermiddagen at blive syg af en hidsig Feber, hvilket tog meget til saa han Natten før Mandagen fantazerede slemt, lagde saaledes hen og siælden havde sin Samling, d. 20. da ieg fik hans Sygdom at vide skrev ham til, d. 21. var der ombord, da han om Eftermiddagen havde sin Samling, og bad mig tage nogle af hans Papirer til sig saa længe han var syg, saasom han maatte lade adskillige gaa i hans Kiste – hvilket ieg og giorde i Buddes Overværelse og forseglet dem med hans eget Signet.

Den 19. November 1752. Formiddag Kl. 10½ gik en Engelsk Orlogs-Fregat paa 22 Canoner til Søs.

Den 26. November 1752. Om Eftermiddagen imellem 1 og 2 døde Cadet Anthon von Ulrichsdal, paa Fregatten Falster liggende til Ankers ved Lissabon, var i sit 18de Aar, af en hidsig Feber, som til sidst efter doctornes Mening havde foraarsaget Inflimation indvendig. Han var født 1735 d. 8. Februar i (tomt).

Bleven virkelig Søe Cadet 1743 d. 30. April. Hans Fader var generallieut. Ulrichsdal, Ridder af Dannebrog i Norge, en Søn af Güldenløve. De 3de Obermestere paa Skibene havde stedse vartet ham op i hans Sygdom, nemlig Petersen, Martsen og Leitner, indtil paa den sidste Dag, da der blev hentet en berømt Engelsk Doctor fra Lissabon, som vel ordinerede ham om Formiddagen Kl. 10 nogle Draaber og Pulvere men sagde derhos han tvivlede om, at han levede Natten over. Lod ham

og sætte 3 Spanske Fluer, en bag i Hovedet. En paa Skulderen og en paa Armen, examinerede de andre Doctorers Opførsel paa hvilken han havde intet at udsette. Præsten Hr. Gros havde stedse talt med ham imellem naar han havde sin Samling, og de sidste Dage stedse været hos ham. Hans lig blev strax klædt, og sat op paa Skandsen, og da hans Kiste som med sort Baj var overtrukken var færdig blev han deri lagt og tilslagen.

Den 27. November 1752. Om Aftenen Kl. 7 blev salig Ulrichsdals Liig ført i stilhed i Land uden for Lissabon og sat i et Kapel som hører til den Protestantiske eller Engelske Kirkegaard, hvorover Mester Mollie har Opsigt, for der fra næste Dag at begraves paa Kirkegaarden.

Den 26. November 1752. Om Eftermiddagen Kl. 2½ saa ieg salig Ulrichsdal lig, paa Skandsen om styrbord paa Fregatten Falster.

Den 28. November 1752. Mødte alle de til Mollies uden for Nye Lissabon, som skulle følge salig Ulrichsdal til Iorden. Kl. 11 gik de til kapellet hvor Liiget stod paa tvende Skamler, da Cadet U.C. Kaas lagde Kaarde paa Kisten, C. Vosbein og I. Gerner var Marschaller, over Kisten blev bredt et stort sort Fløyelsdække, hvoromkring Kanten var Guldgaluner, saa og fæstet paa Dækket 8 Silkedusker hængende i hvide Silkesnore, 4 Karle i sorte Klæder bar da Kisten til Iorden, saaledes

at de gik undet det Fløyelsdække og kunne ikke ses, men 8te Cadetter gik rundt omkring Kisten i fuld Mundering og hver holdt en af Duskerne fra Iorden, som er en Engelsk Ceremonie. Graven var et Bøsseskud fra kapellet paa Kirkegaarden, paa den venstre Side oppe ved  Hiørnet, 10 Fødders Længde fra Væggen til Fødderne, og 8  fra Væggen til den høire Side af Graven*

*) Korden er neppe 6 1/3 Qvarteer lang altsaa kan regnes fra første Sted 15½ Alen, og fra sidste omtrent 12 1/3 Alen.  Blev nedsat i Graven som var en Korbs Høyde, da Præsten Hr. Gros holdt en liden ligtale, læste fadervor og kastet Iord paa, da siden enhver baade af de som fulgte, som de der bar kastede hver tre Nævefulde af Iord paa Kisten, hvormed Consulen Stöffken giorde en Begyndelse – Rumohr og hr. Gros, Lützow og Støffken, Hooglandt, Schindel og Baron Lillienkrone fulgte ham til Iorden. Cadetterne som holdte Duskerne vare Budde og Schönneböll, Horst og Lachmand, C. Kaas og Basballe, Schiønning og Becker.

 

DIGT:

Over Anthon v: Ulrichsdal.
Saa langt fra Fædreland,
i fremmet Sted og Egne
Anthon von Ulrichsdal
for Døden maatte segne
Da ikke 18 Aar
han her til rede fik,
Vel ung, man tror
i Dyd hans Alder Høyer gik.

 

Ved ham døde det Navn ud saasom han var hans Faders eneste Søn, der er en gammel Mand og ugift.

Den 28. November 1752. Var ieg i Nye Lissabon hele Dagen, om Formiddagen bar salig. Ulrichsdal til Iorden, blev inviteret af Baron Lilliencron at spise med ham til Mæster Mollies om Middagen

udskrev adskillige Epitaphier paa den Engelske Kirkegaard. Om Eftermiddagen gik til Belem, og udskrev adskillige latinske Epitaphier paa de Kongelige Begravelser, saa den Engelske Dronnings

Kiste som havde forandret Religion, og af hvis Kiste de Engelske Matroser havde revet en Del af Fløjelet af, etc.

Den 28. November 1752. Formiddag Kl. 10 gik en Engelsk Orlogs-Fregat paa 22 Canoner til Søes.

Den 30. November 1752. Var ieg i Gammel Lissabon, Bød: Forlov da ju do [??]

I November giorde en Signalbog for Commandeur Lützow og malet Flagene, som indeholdt Dag- Nat- og Taage-Signalerne for Escadren, etc. som kom til Blaa Hejren.

Den 1. December 1752. Var ieg i Nye Lissabon, og Belem. Saa de Kongelige Begravelser i Belems store Kirke, og udskrev Resten af epitaphierne, etc. Paa Veyen imellem Lissabon og Belem udskrev nogle Inscriptioner etc. Bude var med.

Den 3. December 1752. Gik en Engelsk Orlogs-Fregat til Søs.

Den 3. December 1752. Var ieg sidste Gang i Gammel Lissabon.

Den 5. December 1752. Var ieg sidste Gang i Nye Lissabon, gik til Belem, og atter saa de Kongelige Begravelser, og i Lissabon saa Tøyhuuset med St. Povels Kirke, hvori var 150 metalcanoner og over 1000 Iern-Canoner, var i det Svenske Hus, fik en seddel paa Portugisisk af Henriette Maria Inar.

På Togt med CHRISTIANSBORG - Cadiz

Den 6. December 1752. Eftermiddag Kl. 12½ lettede vi med Escadren og gik Seyl fra Lissabon, Kl. 2½ passerede Belems Castel. Kl. 4½ passerede St. Julians Castel, sejlede ud af det Syndre Løb. Kl. 6 peylede Cab Roxent i NNW 2½ Miil og Cab Spjegel i StO 4½ Miil. I disse Dage er den hele brasilianske Flaade gaaet Seyl herfra bestaaende af 14 til 16 Skibe.

Den 10. December 1752. Eftermiddag Kl. 2 ankrede vi med Escadren paa Cadiz Bay, og blev saluteret af Danske, Hollændere, og Engelskmænd som laa der pa Reden med 7, 9 og 15 Canon-Skud, og da de havde alle saluteret som ville, betakkede vi dem alle paa engang med 7 Canon-Skud.

Pejling St. Philipi Huk i Wester ½ Miil og Port St. Maria i NotN 1 Miil.

Den 12. December 1752. Tog Escadren bramstænger og Raaer ned, og satte trommestokke op.

Den 12. December: 1752. Var Commandeur Lützow ombord paa en Engelsk Orlogs-Fregat, efter at dens Cheff havde været her ombord og gratuleret Ankomsten, da Commandeuren tog fra Borde blev han saluteret med 9 Canon-Skud.

Den 14. December 1752. Om Morgenen gik ommeldte Engelske Fregat til Søes.

Den 19. December 1752. Var i Land i Port St. Marie paa Biliar Huset, hørte Magdalene og Iuana synge.

Den 20. December 1752. Eftermiddag for Barkassen armeret fra Borde med en Officer og en Cadet, til et dansk Coffardie-Skib Neptunus kaldet førendes af Skipper Cronland, for at hente nogle Pakker som det havde til os. Kl. 8 kom et spansk Orlog-Skib herind.

Den 22. December 1752. Gik Neptunus Seyl, saluterede os med 9 Canon-Skud, og blev betakket med 3 do.

Den 24. December 1752. Var ieg i Sp. Port Marie.

Den 25. December 1752. Tog til Cadiz, var paa Comoedie om Eftermiddagen spiste i Det Franske Hus, som vi ellers kaldte Capt. Krabbes, blev der om Natten, talte med nogle Nonner inden for et Sprinkelverk i en Kirke, etc. som ville overtale mig til at være Catolik. Sagde de ville føre mig til den gode Gud.

Udskrev en Inscription paa Huusets skilt. 

Den 26. December 1752. Om Aftenen tog ombord.

Den 31. December 1752. Om Morgenen sneede det paa Cadiz Bay.

Den 31. December 1752. Om Aftenen i Mørke faldt Proviant Skriveren Steenberg i Vandet, da han ikke vilde have nogle Drenge maatte bjærge ham, fik ham endelig bjærget ved Jollen, etc.

I November og December udregnede ieg 2de almanaker, en til Kiøbenhavns poli Høyde 55 gr. 41 m. og en til Cadiz poli Høyde 35gr. N.B. for tilkommende Aar 1753.

Bestaaende i forduen at regne naar Paasken faldt ind, og der var at regulere alle Søndage og en Del Dage, etc. Naar Solen stod op og gik ned Onsdagen i hver Uge samt Dagens og Nattens Længde for samme Dag, naar det var 1ste, sidste Qvarteer, Ny- eller Fuldmaane, etc.

Del denne side