Historisk viden

Anno 1751

Den 3. Januar 1751. Prædikede Provst Hviid for Kongen i Slotskirken.

Den 10. Januar 1751. Kl. 6 om Morgenen Ildebrand i Store Grønne Gade i en Skorsteen.

Ved disse og alle ildebrande maatte ieg som Holmens Adjutant strax ud til branden, og derfra til Admiral Suhm og give ham Efterretning om alt og saa tage imod nærmere ordres Ilden og Folk angaaende.

Den 11. Januar 1751. Var der Ball paa Comoedie-Huset, hvor aktricerne skænkede The og Caffe.

Den 13. Januar 1751. Blind Allarm i Kiøbenhavn om Aftenen, da der blev raabt Brand.

Den 22. Januar 1751. Morgen Kl. 6 Ildebrand i Badstue Stræde hos en Brygger i en Skorsteen.

Den 23. Januar 1751. Eftermiddagen Kl. 5 Ildebrand i Grønne Gade, og paa Slottet Kl. 6.

Den 29. Januar 1751. Aftenen Kl. 8½ Ildebrand paa Slottet.

Den 30. Januar 1751. Aften Kl. 8 Ildebrand i Store Canike Strædet hos Doctor Bing.

Den 29. Januar 1751. Var Kongen og Dronningen paa dansk Comoedie.

I Januar fik Baron Knuth efter Ansøgning sin Afskeed fra Søe Etaten, hvori han var Second-Lieutenant og blev igien Ritmester i Land Etaten ved at kiøbe sig Compagni.

Den 1. Februar 1751. Blev ieg afløst fra at være Adjutant ved Holmen af H. Bille, Capitain-Lieutenant Krog havde Vagt paa Gammel Holm.

Den 3. Februar 1751. Var paa Comoedie, da de opførte Olysis.

Den 8. Februar 1751. Prædikede Provst Hviid til Høymesse for Enke-Dronningen.

Den 10. Februar 1751. Blev følgende Cadetter commanderet at fahre med Fregatterne Falster og Docquen som skulle gaa til Marokko, Tunis og Tripoli, for at slutte fred med disse barbariske Nationer, Falster commandeertes af Capitain Hoogland…

(Liste over Cadetter m.v.)

Den 15. Februar 1751. Begyndte Cadetterne i Byen at gaa i Bøn om Morgenen.

Den 18. Februar 1751. Skuffet Sne, etc. paa Skuret.

Den 22. Februar 1751. Ildebrand om Morgenen i Borge Gaden.

Den 23. Februar 1751. Ildebrand om Morgenen Kl. 6 i Grønne Gade og Storm Gaden.

 

En henrettelse

Den 24. Februar 1751. Om Morgenen saa 2de Soldater spille om med Terninger paa en Tromme, hvem som skulle skydes ihjel, fordi de havde attakeret 2de Land-Officerer, den ene af dem var Catolsk som fik 4 Øyne, den anden Luthersk og fik 3 Øyne hvorpaa han kl 8 1/4 blev skudt, den anden skulle løbe 24 Gange Spidsrod og i Castellet. Major Gude havde Commando.

Sivers Tale

Den 24. Februar 1751. Om Eftermiddagen takket Capitain G. Siversen af fra Cadetterne under Gewæhr paa Fægte Salen, og holdt 2de smukke taler en til Cadetterne og en til Commandeur Fontenay, han havde søgt om sin Afskeed fra Compagniet formedelst Capitain I. C. Holst, som havde Ancinitet for ham, kort tilforn ogsaa var bleven Lieutenant ved Compagniet og derfor ingen Forhaabning havde have at blive Cheff for Compagniet ved Commandeur Fontenays Afgang etc.

 

(nedenstående afSkrift af talen findes på s. 253 ff. under året 1755)

*Afskeeds Talen

Til Søe Cadetterne, holden d. 24. Februar 1751

af Søe Capitaine Gerhardt Sivers, lydende saaledes.

Som hans Mayts. allernaadigst Villie nu er Eder bekendtgiort at mit hidtil hafte Embede og embedes Omsorg for Eder, ifølge af min allerunderdanigste Ansøgning, nu cesserer: saa kan ieg ikke undlade at udbede mig Eders Attention, til et par Ord tilsidst, og som til Afskeed. Thi det synes mig, at ieg efter at have haft den Ære, at være værdiget med et saa magtpaaliggende, skiønt subordineret Embede, som det er at opdrage Eder som Ungdom til Kongens Tieneste ved Søen, da synes mig da ieg i Dag nedlægger det, ieg bør at giøre Regnskab, ved og for Eder, hvorledes ieg har ført det, saa vel som de Ord ieg har talet til Eder, som for det Exempel ieg har givet Eder.

Naar ieg med faa Ord har anført, hvorudi mit Embede bestod, og hvorledes det burde mig at føre det, saa vil ieg overlade til Eder at sammenligne, mine Pligter mod mit Forhold; Og naar ieg kan fortjene det Skudsmaal, at ieg har stræbet at opfylde mine Pligter, vil ieg agte det for min højeste glæde.

I vide selv Hensigten af den Indretning, og de Aarsager som besvære Hans Mayt. til at besørge, deres stadige vedligeholdelse, nemlig at han Mayt. venter ved den at faa duelige og brave Mænd af Eder, saadanne Mænd udi hvis Hænder han kan betro Landets fornemste Forsvar, saadanne Mænd, der kan udføre hans desseins til hans Satisfaction og Landets Nytte: Mænd hvis Visdom og tapperhed kunne blive Landets indbyggere til tryghed, og nationen til Ære.

Store og uforlignelige Hensigter, der bør af alle kræfter befordres.  Kære Ungdom af hvilke man venter at faae saa mange vise og raske Folk, hvoraf man ønsker sig, de der skal opfylde Hensigten.

Men denne Hensigt opnaas ikke uden ved de store Midler, der er en Republiques styrke, der er en kilde til alle Dyder, nemlig gode Love og en god Opdragelse.

Den opnaas naar Eders Forstand kultiveres ved Videnskaber, Eders unge hjerter dannes til Visdom med dydige Sentiments indplantet, og naar Eders Villie bøjes ved en bequem Disciplin, for unge til Krigere declinerede Mennesker.

Til den Ende var i forsynede med Officers og Mestere udi nyttige og behagelige Videnskaber.  Med Cheff som dirigerere det gandske, og efter hvis Ordre alle Ting sker.  Med Mestere til hvilke Videnskaberne at lære overlades.  Til dette var I forsynede med mit Embede; ieg skulle under Cheffens Commando og korrektion inspirere Eder dydige Sentiments, giøre mig enhvers Charachteer bekendt, for at rapportere ham enhvers Dygtighed, Forhold og anden Bequemhed, og holde Hævd over Disciplinen.

Derudi bestod fornemmelig mit Embede.  Saa burde det mig da at have Indretningens Hensigt stedse udi Øye, for derefter at indrette baade mine Ord og Gierninger.

Det burde mig at have indsigt i de Videnskaber og højagtning for de Kunster som Eder lærtes.

Det burde mig at erhverve mig selv, for igien at kunne give Eder, saadanne Sentiments, som gør mennesket til gode borgere i Staten, og til hurtige Strids-Mænd paa Søen.

Det burde mig ved alle Leyligheder, at Plante udi Eders unge Hierter og bløde sind Kiærlighed til sandhed og had til løgn højagtelse for dyd og afsky for laster.  At overtyde Eder at ærlighed og Oprigtighed var uadskillelige fra en nyttig og elskværdig Charachteer.

Og at det burde Eder ved Forstand, Videnskaber og en god Conduite alene at komme til værdighed og Ære.

Men det var ikke nok at Eder gaves dydige Sentiments, mit Embede og dets Hensigt udfordrede og at Eder skulle gives endog de principia, der gør Eder til stridsMænd paa Søen.

Det burde mig der for at sige Eder Forskiæl paa en kæk og en nedrig gierning.  At give Eder forklaring paa sand ærekærhed, som den fornemste drivefjer, til  alt det som er dydigt, nyttig og stort.

At en sand ærekærhed aldrig foretager sig noget, uden fordi det er hans pligt, uden det sig hver til det almindelige læste, og det alene er nok til at hærde ham, som fornuftig Menneske og tapper Søemand mod alt ondt, at giøre ham uforsagt i Fahre og kæk mod Fahren.

Det burde mig at vise Eder, at af sand Ærekærhed følger alle de store og elskværdige Heltedyder, Forsigtighed, Standhaftighed, mod, Tapperhed og Ædelmodighed som er Kiærlighed mod en ovevunden Fiende.

Ieg burde vise Eder at alt dette var og blir Eders Pligter, som I var forbunden til, og at I bedrager Kongen og Eder selv om I lader Eder nøje med den falske Ambition som giøre alle Ting for egen Fordeel , egen Hensigt, og derfor besiddes kuns af nedrige sjæle.

Det burde mig i hensende til disciplinen, efter den Myndighed som mig af Cheffen var forundt, at omgaas Eder som fornuftige og tillige ærekære Mennesker.  Ieg burde derfor vinde Eder mere med overtalelse end ved Strenghed og Straf, fornemmelig siden I efter Eders metier ere af det slags,der skal vænnes til at bevise Lydighed med Ord alene.

Det burde mig for at applicere Ord eller Straf hvor den ikke kunne undværes, at kende enhvers Naturel.

At giøre Forskiæl imellem ondskab og skrøbeligheden, ikke at admitere skrøbeligheden i Commando som Undskyldning.  Aldrig at straffe førend vare overbeviste det burde saa at skee, og endelig at stræbe at bringe Eder saa vidt, at I kan over at have giort Ondt, maatte agtes af Eder selv for den allerstørste Straf.

At i saa af mit eget Forhold, at ieg selv var overtalt om alt det ieg fremførte.

Saadant burde det mig at have ført mit Embede, og saa bør det enhveer som dette Embede er antroet.

Dømmer nu selv hvor meget og hvor lidet, har ieg opfyldt af mine Pligter?  I vide selv hvorledes ieg har omgaades Eder baade i Land og til Søes.  I vide bedre end ieg selv, hvad influence mine formaninger og mit Exempel har haft paa Eder.

Dette ved ieg at mine Pligter har været større end ieg har kunnet opfylde dem som ieg burde.  Dog har ieg det samvittigheds Vidnesbyrd, at ieg har ønsket og stræbet at kunne opfylde dem som ieg burde.

Og naar dette maae af Eder sandes, naar ieg af min Cheff og Eder kan have det Eftermæle, er det mig Glæde nok. Og skal ieg holde mig mere end lykkelig, der som det lidet ieg har stræbt at udrette, og som har været blandet med saa megen Skrøbelighed, dog nogenledes er lykkedes paa Eder.

Har ieg da fortjent det, saa under mig nu Eders Kiærlighed og Venskab, nu ieg skal stedse med al Erkendtlighed og Taknemmelighed erindre mig Eder, Eders Lydighed og Eders Kiærlighed.

Til Commandeur C.F.L. de Fontenay.

som Cheff.

 

Men nu kommer ieg til det øverste af min Afskeed, nu ieg skal forlade den, hvis Commando, ieg ikke alene har staaet under i dette Embede, men den under hvilken ieg har staaet fra min barndom af, fra den Tid  ieg nød godt af samme Indretning, ieg har talt om at være til saa stor Nytte.

Hans Godhed og Omsorg for mig i mine unge Aar; hans megen Kiærlighed og dybe Venskab, hvormed han har værdiget mig i de senere, uden for mit Embede.  Hans Venskab og mildhed i at commandere og dirigere mine Gierninger til Eders Nytte.  Hans sagtmodighed i at se over med mine skrøbeligheder og hans retsindighed i at han hæve mig i alle vanskeligheder og fortrædeligheder; ere de Ting der i dette Øyeblik, staa mig alle for Øynene, og derfor gør mig des mere rørt over denne skilsmisse.

Her fatte Ord til at tale derom, og til at takke derfor. Men om her end var Ord nok, saa var dog Materien for øm.

Min hele lives-Tid  skal derfor tale, og giøre for alle kendbar, min erkientlighed, min taknemmelighed, og min uafladelige Ærbødighed.

 

Capitain Sivers var en af de lærdeste og mest habileste Officerer, men iblandt noget pedantisk for en Officer og især til Skibs latterlig i sine Straffe, som nok og var Aarsag i at man ikke vilde have, han skulle have cadetcompagniet, nok er det Capitain J.C. Holst som var ældre end han blev indsat for ham ved Compagniet som cadetofficer, og som det da forstod sig selv fik Compagniet som Cheff, saa snart Fontenay afgik, som man hver Dag ventet, formedelst denne store Uret, Sivers dermed var sket, kunne han ikke andet end begiære Afskeed derfra.

Han holdt disse taler med Anstand for Parolen af Compagniet med blottet Kaarde, baade Commandeur Fontenay og Capitain Holst var der og med tilstede.  Holst hørte meget sposk paa denne lange tale, og det syntes han havde ham mistænkt for at dette meget ”Det burde mig, etc.” skulle være sigtet paa ham, og at han ville underrette ham i, hvorledes han burde opføre sig, og hvad der hørte til det Embede han havde paataget sig.  Hvor lidet han elskede lange og udstuderede Taler gav han til kende da Touren kom til ham at skulle tale, da han blot sagde: ”Mine Herrer I kan pennedø’e faae det med mig ligesom i vil, baade med det onde og gode” (Pennedød var hans sædvanlige Eed eller Ordsprog) Sivers var ellers skikket til at holde taler, meget for det, og stedse øvede sig i det med Cadetterne, da han ofte offentlig paa Salen for en og anden Cadet holdt formanende, overbevisende, ja Bebreydelses Taler som iblandt vel kunne vare en Time, som var et sandt Skriftemaal for nogle, andre agtede dem ikke, og iblandt tog Anledning af et og andet at ralliere ham noget, især L. H. Lund.  I denne Afskeedstale sagde Sivers og ”at vi kunne vel vide hvorfor han havde søgt sin Afskeed”. hvilket og piquerede Holst.

Basballe og flere græd ved denne afskedstale, etc.

 

Den 28. Februar 1751 Blev ieg syg, frisk igien d. 4. Marts – Læste Zaire oversat af Mad.

I Februar beviste i Geometrien for Capitain Weggersløff § 86 nemlig at Hukken i Centrummet er dobbelt saa stor  som Hukken i Peripherien & bestaaende i 1 Forfald § 87, 88, 89 og ved ommeldte Paragraph bevis grunder sig, saa som § 81, 77, 74, 63 62, 60, 29, 35, 8 arith, 61, Geom., 43 etc.

Ligeleedes Beviste i Februar § 92 og derved § 90, 79, 64 etc hvad deraf kunne flyde.

Den 1. Marts 1751, inte meer lys paa den Store Sal.

Den 4. Marts 1751 Var Frue v. Bergen her, etc.

Den 11. Marts 1751 Blev Capitain-Lieutenant C.F. Fontenay forestilt Cadetterne under Gewæhr om Eftermiddagen som Lieutenant ved Compagniet i Capitain Siversens Sted.

Den 17. Marts 1751 avancerede 4 Land Cadetter til Lieutenanter af Armeen, nemlig Villardt, Bremer, Terkelsen og Lövenstiern, hvilke skulle med Fregatterne Falster og Docquen ad Marokke til og forblive der i Landet, etc.

I Marts beviste for Capitain Weggersløff i Geometri § 119, 120 121 og, etc.

Den 31. Marts 1751 blev Commandeur Fontenay, Schoutbynacht og gik af fra Cadet-Compagniet, da Capitain Holst igien blev Cheff derfor.

Nye Munderinger, ny cadetchef og en Straf

Den 7. April 1751. Presenterede Cadetterne under Gewæhr, de nye Munderinger for Admiralitetet, Schoutbynacht Fontenay takkede tillige af, og holdt en Tale til Cadetterne, Capitain Holst

blev da samme Formiddag forestillet Cadetterne som Cheff for Compagniet.

Den 14. April 1751. Blev Under-Officer Lunds og Wosbeins Dom oplæst paa den Store Sal, hvorefter for deres Slaagsmaals Skyld, Lund blev degraderet til ældste Cadet, Under-Officer I. Gerner skulle have hans virkelig underofficerdouseur og Kirkstein, hans Mundering som virkelig Under-Officer. Vosbein skulle staa 2 Timer til pæls. Underofficer Röepsdorph blev beskyldt for at have giort galt udsigende i Sagen og derfor dømt til at degraderes til yngste Under-Officer, hvorved han alene tabte Ancinniteten for Kirkstein.

Den 14. April 1751. Bevist i Geometrien for Capitain Weggersløff § 133,134 og 135, at naar man i en Triangel trækker en Linie Parallel med en af Siderne saa skiærer den de andre Sider i lige proportionerede Deele, etc.

Den 15. April 1751. Bevist § 136, 137.

Den 16. April 1751. Bevist § 138, 139, 140, 141, 142, 143.

I trende ligedannede Triangler har de ligestaaende Sider lige Forhold til hinanden etc.

Den 17. April 1751. Bevist § 144, 145, 146, 147, Naar 2 Chorder skiærer hinanden i en Circul, da er Stykkerne af samme Chorder vexelvis i lige Forhold, etc.

Den 18. April 1751. Var Christian og Anna Leth til Confirmation i Holmens Kirke hos Provst Hviid som holdt talen.

Den 18. April 1751. Eftermiddag Kl.   Ildebrand i Dannerskiolds Gaard paa Hiørnet af Breed Gaden og Kongens Nye Torv i en Skorsteen.

Den 19. April 1751. Bevist § 148, 149, 150, 151, indholden af 2 ligedannede Triangler er i samme Forhold som Qvadraten af deres ligestaaende Sider etc.

Den 20. April 1751. Var Søe-Cadetterne første Gang paa Boumeilles Franske Collegier.

Jomfru Thilo

Den 5. Maj 1751. Om Aftenen, blaa kappe, bange, om nogen hiemme, farvel,  I. Th. Blomst etc Om Aftenen, efter at Comoedien var forbi, ved at gaa Jomfru Thilo forbi, som kom derfra med sin Pige, bad hun mig ieg ville gelejde hende hiem, da der var en forfulgte hende, foregav hun, med en blaa Kappe om, som hun var bange for, ieg giorde dette gierne; hun boede den Gang paa Hiørnet af Regne Gaden og Gothers, da vi kom til Døren bad hun mig gaa op med, men lod dog Pigen som havde gaaet med en Side, gaa op og høre først om hendes Fader var hiemme, hvilket han var hvorfor det ikke vel kunne gaa an, saa ieg bad farvel etc. havde ikke talt med hende før, men ofte hilset hende.

Hun bad mig besøge sig, som ieg andsaa for en særdeles Grace, der havde de fornemmeste i Byen til Adorateurs, og nok som tilbad hende – Forærede mig en Blomst-

Den 24. Maj 1751. Giorde Tømmer-Mændene optog med deres skilt, og hang det op i Gotters Gaden.

Den 25. Maj 1751. Var til Skrifte i Holmens Kirke for Provst Hviid og cumuniserede d. 26de.

Den 26. Maj 1751. Eftermiddag Kl. 10 Ildebrand i Brøndstræde.

Den 27. Maj 1751. Bevist § 162, 163, 164, til 2de givne Linier at finde en middelproportional etc.

Den 28. Maj 1751. Bevist § 68, at beskrive en Figur hvis Indhold er i en given Forhold, med indholden af en anden given ligedannet Figur.

Den 28. Maj 1751. Var paa Comoedie, da de opførre Den Honette Ambition, og den forstilte Hyrdinde og danset Møller Baletten.

Den 12. Juni 1751. Var ude med Cadet-Chaluppen.

Den 14. Juni 1751. Sejlede det Kongelige koffardieskib Fortunen ad Øster Søen for at hente Tømmer i Memel. Kommandertes af Capitain-Lieutenant Hejer, Cadetterne U. Vosbein og C. Neuspitzer var med det og Lieutenant WAlterstorff for at udsøge Tømmeret etc.

Sidst i Juni fik at vide at Fortunen var bleven læk i en Storm d. 16. om Aftenen Kl. 11, og efter at have proberet at vende over begge Bouge, samt gaa til Ankers for at faae hende læns, maatte de d. 18. om Eftermiddagen Kl. 3 sette hende paa Land 3 Miile ONO fra Brosterort  for at bjærge Livet, etc. Deres Pumper var bleven uklar af den Sandbaglast, saa de maatte ballie og øse, nogle Matroser druknet ved det deres Chaluppe kæntrede, da de var tilsat, saa de fik Tour i Land ved en Papirsdrage, etc.

Den 17. Juni 1751 vare i Gyldenlund hele Eftermiddagen

Salmerne på Academiet

*Psalmerne som Ao 1751

Blev  sungne ved Söe- og Land Cadetternes Bøn paa Academiet var efterfølgende:

Söndag Aften.

Først: Hvad kan os komme til for Nød

Sidst: Christe lad din ædle Fred etc.

1. O Dass ich tausend Zungen Hatte

2. De 4re sidste Vers af No 315, Gieses

Gesang Buch

Mandag Morgen.

1. Gott des himmels under der Erde 5 første V.

2. De 3 sidste Vers  af No 374.

Mandag Aften.

1. Unsre Müden Augen linder No 392.

2. Nun danket alle Gott No 312.

Tirsdag Morgen.

1. Paa Gud alene.

2. Ieg vil din Priis udsiunge, de 2 sidste V.

Tirsdag Aften.

1. Af dusens Nød, raaber ieg til dig.

2. Min Gud, ieg priise vil med Fliid.

Onsddag Morgen.

1. Ich danke dir lieber Herre, 6 1ste V.

2. De sidste Vers af No 376.

Onsdag Aften.

1. Nun sich der Tag geendet Hat No 390.

2. Werde munter mein Gementhe No 393 de 3 sidste V.

Torsdag Morgen.

1. Fader vor i Himmerig, de 6 første Vers.

2. De 3 sidste af do.

Torsdag Aften.

1. Herre Jesu Christ min Frelser du est.

2. Den lyse Dag forgangen er.

Fredags Morgen.

1. Morgenglantz der Ewigkeit No 378.

2. Was Giebst du denn o! meine Sele. No 276.

Fredags Aften.

1. Für deine Thron tret ich, de 10 første V.

2. 2. De 5 sidste Vers No 373.

Løverdags Morgen.

1. Ieg takker dig, ret sikkerlig, de 14 1ste V.

2. De 4 sidste Vers af do.

Løverdags Aften.

1. Nu bør ey syndes meere.

2. Udi min Angst og Nød.

 

Den 2. Juli 1751. Torede det meget stærk om Aftenen fra Kl. 8½ til 11 og kom der samme Tid en meget stærk haglbøye af store Hagl, saa alle Gaderne i en Hast blev  hvide, og forsøgte ieg samme 

Tid at tage et studsglas fuldt af Hagl og satte i en Skaal Vand, rørte saa omkring i glasset og fik de en Kant Is uden omkring glasset, saa vidt det stod i Vand, der var saa tyk som en á to Fingre.

Den 21. Juli 1751. Var paa Comoedie da de opførte Tragoedien Melampe og danset en Ballet.

Den 28. Juli 1751. Var paa Comoedie da de opførte Den Ugudelige, med sine 4re intermesser af Dantz.

Den 31. Juli 1751. Var hele Eftermiddagen med Cadet-Chaluppen og i Land i det Svenske Fisker-Hus.

I Juli bevist en 3 á 4 figurer i korperregningen i Geometri, saasom § 220 naar en Pyramide overskiæres af en Plan parallel med dens Basis, saa er sektionen liegdannet med Basen, og den

afskaarne Pyramide ligedannet med den hele Pyramide – og § 232 Den korperlige Indhold af en skiær parallele Pippidum er lig producten af dens Basis og dens perpendiculare Høyde, etc.

I Sommer havde anført først Wilster og siden Heldt paa Günterschalen, at lære at extrahere Qvadrat- og Cubic-Roden, samt finde logarithmi af Tal, etc paa Güntherschalen.

Den 13. August 1751. Maalte ieg mig og var 2½ Alen og 3 2/3 Tomme høj.

Den 14. August 1751. Var med Cadet-Chaluppen, og var paa Prøven-Steen.

Den 16. August 1751. Talte Capitain Holst til Povisch og Bang angaande den Martialske Msr. Hoben.

Den 17. August 1751. Bevist § 239 at naar 2 pyramider have lige baser og højder, saa ere de og af lige korperlig Indhold.

 

Slesvigs model tiltakles

Den 26. August 1751. Kom ieg, tillige med Wleugel, Saalberg, Povisch og Under-Officer Röepsdorph til Skibet paa Academiet, for at skulle aftakle det, kiølhale det og saa, takle det gandske til igien. Baade af- og tiltakling etc blev giort med samme Forsigtighed og paa samme Maade som det gøres i stort. Blev klar d 1. Oktober. Havde engang tilforn været ved Skibet da Cadet Poulsen var tillige med, etc.

I August blev efterfølgende Cadetter commanderet at gaa med de 2de Orlog-Skibe som skulle gaa ad Ostindien for at bringe vores Sager der paa en bedre Fod, og tillige tage Ladning hiem med sig for Compagniet.

(Liste)

Den 20. September 1751. Blev følgende Cadetter Adjudanter ved Divisionerne i mangel af Officerer – 

Ved 1ste Divis. Lund

Ved 2den Schønnebøl.

Ved 3die Crøydtz.

På Togt med NEPTUNUS

Den 30. September 1751. Fik ieg Skriftlig Ordre at fahre med det Kongelige 3-mastede Coffardie-Skib Neptunus commanderet af Capitain-Lieutenant Krog og at afløse Lachmand, Skibet skulle gaa til Friderichstad i Norge for at hente Maste-Tømmer – og var dette den anden Reyse Skibet giorde den Sommer. Budde var den 2den Cadet som skulle fahre med Skibet, og havde været med første Reyse.

* Søe Cadetten Peter Schiøning beordres hermed at anmelde sig hos Cheffen af hans Kongelige Majestæts Coffardie-Skib Neptunus, der sammesteds udi Cadet Lachmands Sted, sin Tieneste vedbørlig at iagttage, saaledes som han ved Hiemkomsten vil vorde anset og se sig recomanderet.  Kiøbenhavn. d. 30. Septbr. 1751.

I.C. Holst.

Den 1. Oktober 1751. Gik Cadetterne i Byen ikke mere i Bøn om Morgenen.

Den ... Forhalede med Neptunus fra Gammel Holm og til Bommens Vagt og fortøyede der om Aftenen inden for Bommen.

Den ... Halede ud af Bommen.

Den 4. Oktober 1751. Om Morgenen Kl.   gik Seyl med Neptunus ad Sundet. Kl.  passerede Cronborg og satte paa Bramseylene for Fæstningen, fik noget efter et Skud med Skarp fordi vi igien havde hejst Bramseylene for tidlig, og strax efter nok et, fordi vi ey ved første Skud strax havde brast op, for hvilke Skud fæstningens Chalupper kom ombord og fik bevis for.

Den 7. Oktober 1751. Eftermiddag Kl.  ankrede for Friderichstads Forstad eller Huse Haunen, hvor vores Ladeplads skulle være, - da Budde strax rejste bort til nogen af sin Familie 5 á 6 Miil derfra, og skulle komme igien 3 á 4 Dage førend vi sejlede, havde haft med os som Passagerer Lieutenant Uhlenberg og studiosus Hund som og strax rejste bort. 

* Budde fik strax Tilladelse at reyse bort til nogen i sin Familie, paa 14 Dage á 3 Uger.

Paa samme Reyse havde Budde forestaaet Kongens Qvarteer og ieg Dronningens Qvarteer.

Den 10. Oktober 1751. Var ieg første Gang i Friderichsstad som ligger 1/8 Miil derfra, tillige med Capitain-Lieutenant Krog, besaa Byen og Fæstningen, etc. var hos Commandanten General Major og Ridder Storm, saa og hos General Major Ulrichsdahl, etc.

Den 11. Oktober 1751. Spiste hos Krigsraad Römer i Friderichsstad om Middagen tillige med Krog og flere.

Den ...  Begyndte at tage Ladning ind bestaaende af nogle faa Mastetræer, men for Resten mest store Fyrrespirer, saa og Grannespirer, etc.

Den 18. Oktober 1751. Tørrede Seyl.

Den 20. Oktober 1751. Tørrede Seyl, og Vahre-Seilene med.

Den 22. Oktober 1751. Begyndte at losse vores Sand-Baglast ud.

Den 23. Oktober 1751. Kalfaterede Skibet, fandt en Lecagé ved Lasteporten som blev forset. Blev klar med Sandens Udlossning, og giorde Lasten ren overalt. Stærk Nordlys i Aften.

Den 25. Oktober 1751. Kalfaterede Skibet.

Den   Oktober 1751. Var tillige med Capitain Krog til et Bryllup i Friderichstads forstad, hvilket var Smeden der havde  Bryllup.

* I Norge drak man meget det Aar, den Skaal: Kl 10 om vi trøster, Kl. 11 om vi tørster, Kl. 12 om vi trænger, Kl. 1 men inte længer.

Den 29. Oktober 1751. Udskrev til Bugges i Friderchstads Forstad (Oldermand for lodsene) endel om Friderchshalds belejring malet paa et Bræt, etc. se Inscriptions-Bogen.

Den 29. Oktober 1751. Ankom ForstKancelli-Raad Hansen som skulle skaffe os Ladning, og hvis sildige Ankomst havde forsinket os meget, og som endda ikke kunne skaffe os fuld Ladning, men kuns lidt over halv, stuvede Resten til med Brænde for at have fast Last.

Havde fast Last, stuvede fra Land af som med Dunkrafter havde stuvet Lasten.

* Havde paa denne Reyse en Matros med, som kaldtes Jacob Tydsk, der var en Tvehule(?), han havde fahret med Franske Orlog-Skibe, var en af vores bedste Matroser.

Den 30. Oktober. 1751. Spiste hos cancelliraad Hansen i Friderichstads forstad.

Den 31. Oktober 1751. Spiste første Gang hos Kiøbmand Klæboe i Heste-Hauen.

I Oktober paa Neptunus skreven adskillige Eventyr op, ud af Hovedet som ieg havde hørt dem fortælle, for at øve mig i at forfatte en Ting Skriftlig, skrev en Historie om en Rig og en fattig Bonde, som var Brødre, og andre paa 23 store Quart-Sider, endnu adskillig andet paa 15 store Quart-Sider. Læst Admiral Adlers Liv og Levnet.

Den ... November 1751. Da vi var klar med vores Last, forhalede fra Heste Hauen, og lagde ud ved Gruss Holmen, i den yderste Havn ved Indseylingen for med første gode Vind, at kunne gaa Seyl, havde ellers i Heste Hauen lagt svinebunden og saa nær Landet, at vi stedse havde en lang stige, som med den ene Ende stod i Land, og den anden paa Skibet.

Den 10. November 1751. Om Aftenen spiste i Land tillige med Budde hos Oldermand Bugge, etc. 

Den 12. November 1751. Om Morgenen Kl. 8 gik Seyl fra Friderich-Stads baglastplads tillige med 3 EngelskMænd havde NNO Vind stiv Bramseyls kulte og klart Veyr, næste Dag om Aftenen Kl. 6 peylede Niddingens Fyrer i ONO 2 Miil fra os, og satte Cours ad Kullen. Om Aftenen i Førstevagten saa vi en Mængde Nordlys, ventede hvert Øyeblik at faa Kullens Fyr at se, indtil Kl. 12 da det blev gandske stille – som vedvarede nogle Glas – og siden Laringer af Sydlig Vind.

På Togt med NEPTUNUS – i havsnød

Den 14. November 1751. Begyndte det Kl. 5 om Morgenen at kule frisk op af en SSO Vind med tyk sneluft, tog alle revene i Mærsseylene. Vendte østerover for at faa Landkiending af Svenske Vallen, men formedelst den meget tykke Luft kunne ikke faa vendt vesterover igien, af Frygt for at falde ind på Skiærene af Svenske Vallen. Veyret tog overhaands mere og mere til med Storm og haarde Bøyer, Sneefog Forfang og tyk Luft, at vi maatte bjærge alle Seylene undtagen Stoer-Seylet, som vi laa bi for. Kl. 2 Eftermiddag fik Anholt at se i Læe WtS fra os, holdt strax skibsraad, hvad vi til denne lange Nat skulle foretage os, og var vores Tanke da, at holde ud af Kattegattet igien og søge Rum Sø til Veyret bedagede, hvilket Styrmanden Søren Jensen Samsøe aldeles frafaldt, men syntes det var bedre til Conservation for Skib og Folk at søge Havn i Jylland, eftersom vi endnu kunne lægge Anholt forover. Sagde da, at vilde paatage sig at lodse Skibet ind paa Aalborg Bugt, og lægge det til Ankers paa Mariager Grunden, hvor der var 4 á 5 Favne med smuldt vande, visende os Attester fra Skippere, at han tilforn i haardt Veyr ved Natte-Tider havde lodset Skibe derhen.

Stormen blev haardere og haardere med stærk Snee-Fog og tykt. Takkellagen var frossen, Natten for Haanden, de fleste af vores Folk var søsyge, at man hverken med det onde eller gode kunne faa dem til at giøre Tieneste. Begge Pomperne maatte stedse gaa, og kunne vi endda ikke holde Skibet læns, saa vi saa i disse slette Omstændigheder ikke at kunne holde Søen længe. Resolverede da at tage Styrmandens Raad, og holdt WSW hen. Prangede med Mærsseylene ved Rebene i, for at komme Anholt forover, og da vi var den forbi styrede WtN og WNW i, vilde bjærge Mærsseylene, men som Sneen samlede sig omkring Takkelagien og frøs til, at den ikke kunne skiære igiennem Blokkene, sprang Gordingerne paa store Mærs-Seyl, saa vi ikke med de faa Folk, vi havde, kunne faa det beslaaet for de stærke Slag, det giorde. Kl. 6 tog Mørket saaledes til, at vi ikke kunne skimte fra agter til for i Skibet. Kunne ey faa Stoer-Seylet opgivet, mens strøg Stoer-Raaen ned for at faa det dæmpet, maatte strax efter opgive Fokken og drive for Takkel og Toug, Pomperne gik uden ophør. Men kunne ikke holde Skibet læns, thi Søen stod stedse over os hen. Stormen som varierede fra SSO til SSW var saa haard, at vi stedse ventede Undergang, og havde nær maattet kappe vor Stoer-Mast for Slingring, nogle af Folkene laa paa Dækket, hvoriblandt helbefarne, og raabte naar de blev forceret til at pumpe, at man skulle kaste den overbord. Baadsmanden stod klar til at lade Anker falde, naar Styrmanden tilsagde, som idelig loddede og fik 8te á 10 Favne Vand, mente at være lige i Fahrvandet af Bugten.

Kl. 11 om Aftenen blev raabt Land forfra, og i det samme stødte Skibet og stod paa Grund, da vi nylig tilforn havde haft 10 Favne Vand, kunne skimte et høyt Land for os ved skiæret af den stærke Brænding som gik under Land, hvilket vi var saa nær, at vi med en Steen kunne kaste i Land. Fornam strax, Skibet var fuld af Vand, Brændingen stod stedse over os hen, rejste sig over agterspejlet, samt slog lemme og Vinduer i Stykker agter, og gik stedse fra agter til for langs dækket, hvorved Skibet stødte saa haardt, at man ikke kunne staa paa Dækket, men maatte stedse sidde og vende Ryggen til Brændingen. Og var det et stort under, at Skibet ikke sloges i Stykker, hvilket tildels nok var Aarsag, at Skibet var for nogle Aar siden bleven meget fortømret og faaet en Del nyt Tømmer i boven.

(Da Skibet stødte blev der en stor Skraalen og Hvinen af Folkene i Skibet. Budde med de, der laa som døde paa Dækket, stod nu op og var muntre og vel, da de og frygtede for at blive skyllede overbord, saasom med det samme Skibet stod, gik Brændingerne strax høyt over Skibet, da det nu ingen fart havde mere. Da Budde var syg og laa til Køys. Krog gruede sig meget over dette Tilfælde. Krog sagde adskillige Gange til mig, at Budde havde været ligesom Folkene.)

 

På Togt med NEPTUNUS – forlis og redning

Den 15. November 1751. Kl. 4 om Morgenen fik ieg Ordre at lade Masterne kappe, af Frygt for at Skibet ikke skulle stødes i sønder eller kæntre, thi det laa helt bagbord over, lod kappe først al takkelagen om styrbord som hørte til Stormasten og fokkemasten, dernæst efter Tømmer-Mandens Forlangende huggede det første hug paa hver Mast. Kl. 5 faldt fokkemasten og siden Stormasten (efter at de knap var huggen halv igiennem) bagbord over i Søen, hvorved Skibet rettede sig en Del.  Om Morgenen, da det blev Dag, fornam vi, at en stærk Nordenstrøm havde forsat os ned paa Stevens-Hoved, paa Gierilds-Klindt udi Jylland i Grevskabet Scheel, hvor vi stod, havde Gierilds Bugt om bagbord og Knudhøy om styrbord, og en liden Miil Synden fra os Kalk-Grunden som strækker sig langt ud i Søen og er fyldt af Steen, saa det i vores Ulykkedag var en Lykke ikke at komme der, da ingen havde efter ansende bleven bjærget, og hvor mange Skibe med Ladning og alt forgaa.  (Mariager Grunden og Anholdt Ligger Øster og Wester fra hinanden, havde styret WtN og WNW med sydlig Vind, da vi kom Anholdt forbi – Observerede en stor Steen tæt om styrbord siden paa Skibet)

Saa en Haab Bønder og Folk oppe paa det høye Land, som stod og saa paa os, men som Stormen endnu continuerede, og det for den stærke Brænding var umuelig at nogen kunne komme i Land maatte vi blive paa Skibet til 

Den 17. November 1751. Om Formiddagen da Veyret bedagede saa meget, at vi kom i Land ved de afkappede Master. Vinden var da paa en WNW og WtN. Søgte da strax en Bondeby som laa ¼ Miil fra Strandkanten, og gik ind til Degnens at spise Frokost, saa som vi i al den Tid ikke havde faaet andet at spise end nogle Rugtvebakker igiennemtrukken af Saltvand

(Ieg kunne næppe gaa, da ieg ved Masternes Kapning havde faaet et Slag over det høire Fodblad, enten af et Toug, der var sprungen, ellet noget der var faldet derpaa, at det var meget ømt, og det forekom mig, som den Taa næst ved den store, endog var brækket.

Da vi fordrede noget at spise hos Degnen, lagde de et meget stort sigtet husbagerbrød hos os, og satte godt Smør hos. Det var kuns kort at Smørret var opbrugt, saa de maatte hente mere, hvilket endnu engang havde Sted, ligesom Brødet begyndte og gandske at gaa med, saa Degnen og hans Kone stedse saa med Forundring til hinanden, hvad det var for skrækkelige ædere de havde faat til gæst; indtil vi fortalte dem, at vi var strandede og ikke havde spist i adskillige Dage. Præsten kom siden til os og bad os til sig.

Samme bys Navn var Gierild, og hvori Hr. Anders Haasum var Præst, hos hvilken vi spiste om Middagen og hvor vi siden, Budde og ieg, indlogerede os og spiste, imens vi var i Jylland. Folkene laa omkring i Byen hos Bønderne. De fleste af Folkene vare syge af det meget Vand de havde staaet i. Om Eftermiddagen fik vi vores Tøy i Land fra vraget, og kørt til Byen. Capitain-Lieutenant Krog indlogerede sig paa Herre Gaarden Scheel 1 1/8 Miil fra Byen hos en Forvalter [som] der boede.

Saa Landet overalt bedækket med den Mængde Sne, det havde været. Fik at vide, at Bønderne fra de næste byer omkring havde samme Morgen kommet ned til Strand-Kanten med Øxer og Gewæhr for at ville plyndre Skibet, men da de fik at vide, det var Kongens Skib, gik de bort igien. Fik og at vide, at det havde været saa haardt et Veyr, og saa høyt Vande den Dag vi satte til, som Folkene der paa stedet ikke kunne erindre sig i 8te Aar, hvorfor vi og var kommen meget høyt op paa Landet, saa at naar det var lavt Vande, man næsten med Støvler kunne gaa til Skibet. Rasmus Hiulmand i Stokkebro Bondeby var den første, der saa os efter vi var strandet.

Siden efter kiørte vi hver Morgen Kl. 8 ned til vraget paa en Bondevogn, hvor og alle Folkene mødte, saa og 50 á 60 Bønder fra Land af, og forblev der til om Aftenen Kl. 4, da det begyndte at blive mørkt, for at Arbeyde ved Skibet og fik vi al Provianten udlosset, hele ladningen, Masterne, rundholdterne og al Takkelagien bjærget, samt Skibet 2de Gange mest pumpet læns, men som første Gang om Natten ved ondt Veyr blev fuld af Vand igien, og anden Gang, da det var læns, havde ført tvende svære Ankere ud agter for at vinde det af Grunden, blev strax igien fuld af Vand, saa vi deraf sluttede, at noget tang og skarn ved Pompningen maatte suge sig for lecagen og til en Tid  holde Skibet tæt. Takkellagen og alt smaat Gods samt Provianten blev ført til Herre Gaarden Scheel og der gemt under Laas og lukke.

Den 4. December 1751. Døde Frue Carstenskiold af Tæring i Kiøbenhavn.

Den 5. December 1751. Fik Ordre af Capitain Krog tillige med Budde, Styrmanden og nogle af Folkene at besigtige Provianten som var udlosset og bjærget, etc.

Den 5. December 1751. Var i Hemme som var Præstens Annex og hørde anneksprædiken.

Den 6. December 1751. Var tilllige med Budde første Gang i Grinaae en Miil fra Gierild, da der var tiendebønder hos Præsten, var hos den gamle Kiøbmand Bang, etc.

Den 9. December 1751. Var der Auction ved Gerild Strand paa en Del af Capitain Krogs Gods.

Den 11. December 1751. Var i Carlbye hos Hr. Møller, spilte om 2 Heste ved lotterie etc.

Den 22. December 1751. Fik Ordre tillige med Budde, Styrmanden og nogle af Folkene at besigtige vraget Neptunus, der nu var udlosset, i hvad Tilstand det var, og om det kunne pumpes læns og bringes af Grunden. Blev holdt for, at om ingen Ulykke inden Foraaret skulle arrivere, kunne det vel da pumpes læns og bringes af Grunden.

(Skibet blev næste Foraar derefter af Skipper Jan Diderich forsøgt paa, om det kunne bringes af Grunden og hiem, men samme var ikke muligt, hvorfor Skroget blev solgt. Over Capitain-Lieutenant Krog blev og sat Krigsret som Admiral Tønder præsiderede i, og af hvilken han blev frikendt.)

Den 24. December 1751. Om Aftenen var det saa lavt vande, at man med Støvler kunne gaa til Fordelen af Skibet.

Den 27. December 1751. Tog tillige med Budde til Grinnaae om Formiddagen Kl. 11 (saae I. Weinig) fra Grinaae om Aftenen Kl. 6 til Bredstrup, derfra til Hr. Munck i Hammeløv, hvor vi blev om Natten, derfra 

Den 28. December 1751. Til Bredstrup og derfra hiem til Gierild Bye.

Saae en Bonde blev viede i Gjerrild Kirke, offrede ham.

Saa Lieutenant Friis ved landmilitsen om hverdagene gaa med Træsko.

Giorde Visit til Oberstinde Weininge i Grinaae, hvor hendes yngste Datter og var tilstede, hun var smuk, Budde syntes meget vel om hende, hun blev siden gift der i Byen.

Del denne side