Historisk viden

Mercedes 270 CDi (GD)

Mercedes 270 CDi kaldet ”GD”, der kommer af det tyske ”Geländewagen” som betyder terrænkøretøj, er afløseren for de mere end 1.300 Mercedes 240 GD, der siden 1985 har været hærens standard personvogn til terrænkørsel. Køretøjet anvendes i Afghanistan, hvor det er indsat i spejdereskadronen.


Denne nye model er under indfasning, og de første blev leveret i 2004. Selv om den af udseende ligner den gamle model, så er der flere markante ændringer. Køretøjet har som noget nyt automatgear og en større motor, hvilket gør den let at køre i al slags terræn.

Der findes i dag mange forskellige versioner af bilen, bl.a.:

- Sprængningsbeskyttet eskorte GD til opklaringsenheder.

- Fuldpansret stationcar til bl.a. militærpolitiet og andre udsendte enheder.

- Flystøttekonfiguration til Tactical Air Control Party (TACP).

Der er sæder til 3 mand: Kører, en frontskytte med Let Maskingevær M/62 og en hækskytte med Let Støtte Våben (LSV) M/95.


Køretøjets sider er beskyttet mod sprængstykker og håndvåbenild.


Køretøjet er udstyret med:

- Electronik Counter Measures til beskyttelse mod vejsidebomber.

- Flere forskellige radioer, herunder HF, VHF, UHF og Taktisk

  satellitkommunikationsudstyr (TACSAT).

- Køleskab til mad og drikke.

- IR-lys så der kan køres i mørke.

- Dobbelt elektrisk system 12/24 V.

- 76 mm røgkastere.

- Wirecutter på styrtbøjlen på taget m.h.p. at beskytte sikringsmand.

 
Der arbejdes i øjeblikket på, at udruste køretøjet med 12,7 mm Tung Maskingevær.

Del denne side