Historisk viden

Krige og krigstrusler

Efter etableringen af den stående hær i 1660 var Sverige fortsat hovedfjenden.

Det kom atter til krig i 1675-79 (Skånske Krig), 1700 (Karl 12.’s landgang på Sjælland), 1709-20 (Store nordiske Krig) og 1788 (Tyttebærkrigen).

Derimellem var der flere gange optræk til ballade, hvor hæren blev mobiliseret. I 1762 var Danmark f.eks. kun en hårsbredde fra krig med Rusland. 

Neutralitet og bombardement

I 1790’erne holdt Danmark hårdt på sin neutralitet og ret til at handle frit. Hermed kom Danmark i konflikt med England, der under sin krig mod Frankrig forsøgte at opretholde en handelsblokade af kontinentet. Resultatet blev, at Danmark kom i krig med England. I 1801 stod Slaget på Reden, og i 1807 vendte englænderne tilbage og bombarderede København og stjal orlogsflåden.

Soldater kunne lejes ud

De hvervede soldater kunne også risikere at blive lejet ud til andre fyrster, og danske regimenter kom således til at gøre årelange felttog i fjerne dele af Europa: I Irland og Flandern for den engelske konge 1689-97; i Ungarn og Polen 1692-99; i Italien 1701-03 og Ungarn 1704-09 under den Spanske Arvefølgekrig samt ved Rhinen 1734-35 under den Polske Arvefølgekrig.

Samlet set var krigen en sjælden gæst. Danmark opretholdt dog gennem hele 1700-tallet en meget stor hær, i forhold til befolkningens størrelse, og var dermed en af de hårdest rustede stater i verden. 

Del denne side