Historisk viden

Kalmarkrigen

Christian 4.s mål med Kalmarkrigen var at sikre sin position som Nordens førende konge. Om krigen var en succes eller et nederlag for Danmark kan være svært at afgøre. Danmarks territorium blev ikke udvidet.

Til gengæld lykkedes det Christian 4. at slå sig fast som den absolutte nr. 1 i Norden, og han tjente en formue ved fredsaftalen efter krigen. Bagsiden var dog, at han fik skabt et stærkt fjendskab til den nye svenske konge – et fjendskab, der skulle koste ham dyrt i Kejserkrigen godt 10 år senere.

Sverige skulle erobres

I 1611 erklærede den 33-årige Christian 4. krig mod den aldrende svenske Karl 9. Efter flere års småstridigheder havde han nu endelig en anledning til at lokke sit rigsråd med i krig. <p>Ved sin kroning i 1604 havde den svenske konge kaldt sig konge ”over de Lapper i Nordland” – samerne. Det tolkede Christian 4. som en krænkelse af hans krav på overhøjhed over Norge. Krigen kunne begynde.

Kampe i Sverige og Norge

Angrebet skulle sættes ind på to fronter: dels i øst ved den svenske grænsefæstning Kalmar, dels i vest ved den nyopførte svenske havneby Göteborg. Christian 4. ledte selv belejringen af Kalmar, som han indtog i maj 1611. Men i vest havde kongens engelske lejetropper problemer med forsyninger, og flere faldt i svenske bønders baghold. I 1612 lykkedes det dog Christian 4. at erobre fæstningen Älvsborg ud for Göteborg. Dermed var søherredømmet i Kattegat og Øresund sikret.

 

Også i Norge var der krig. I 1611 kæmpede norske bønder mod skotske lejetropper i den svenske konges sold. I en træfning i Gudbrandsdalen blev over 100 skotske lejesoldater taget til fange og myrdet af de lokale forsvarere. Den såkaldte Sinclair-massakre fik sit navn efter en af de dræbte skotske officere

En gammel konges død

I oktober 1611 døde Karl 9. Han blev efterfulgt af sin søn Gustav 2. Adolf, som fortsatte krigen. De knappe ressourcer tillod ikke Christian 4. at fortsætte sit felttog op i Sverige. I stedet indgik han efter engelsk mægling en yderst fordelagtig fredsaftale med Sverige.

Ved Freden i Knærød i januar 1613 måtte Danmark afgive Kalmar. Til gengæld blev svenskerne idømt en skyhøj krigsskadeserstatninger på 1 million rigsdaler. Den skulle betales over seks år, og fæstningen Älvsborg blev givet som pant. Christian 4. fik også lov til fortsat at føre Sveriges tre kroner i det danske rigsvåben. Sidst men ikke mindst frafaldt Sverige alle krav på samerne i Nordland.

Magten er vundet – og et nyt fjendskab spirer

Med udfaldet af Kalmarkrigen slog Christian 4. fast, at Danmark-Norge var den førende magt i Norden. Han skabte dog også et voldsomt fjendskab til den nye svenske konge, Gustav 2. Adolf, der siden skulle blive hans store rival i Kejserkrigen.

Del denne side