Historisk viden

Margrethe 2. (1972 - )

Biografi


Da Margrethe 2. blev født, stod det ingen steder at læse, at hun skulle blive regent. Kun mænd kunne arve tronen, men det blev ændret i 1953 med en ny tronfølgerlov.

I modsætning til sine mandlige forgængere har Margrethe kun i mindre omfang fået en militær uddannelse. Til gengæld er det blevet til omfattende universitetsstudier i politisk videnskab og arkæologi i Århus, Cambridge, Paris og London. Specielt arkæologistudierne har haft Margrethes store interesse.

En anden af Margrethes store udfoldelsesområder har været kunsten. Hun har bl.a. beskæftiget sig med tegning og maleri, lavet bogillustrationer, designet bispekåber og lavet scenografi til ballet og teater.

Som regent har Margrethe i høj grad fortsat sin fars arbejde med mange repræsentative rejser og modtagelser af statsoverhoveder. Dette har været med til at gøre kongehuset til godt ugebladsstof med deraf følgende stor folkelig popularitet. Margrethe har dog altid formået at fastholde kongehuset som en ophøjet institution. Det har betydet, at der bliver lyttet ekstra godt efter, når hun udtaler sig om almenmenneskelige spørgsmål, f. eks. i den traditionsrige nytårstale.

Begivenheder


1972: Danmark stemmer ja til indmeldes i EF.
1973: Kvinder for ret til "fri abort"
1973: Oliekrisen.
1973: Undervisningspligten udvides fra 7 til 9 år.
1982: Schlüter afløser Anker Jørgensen som Statsminister
1992: Fodboldlandsholdet vinder Europamesterskabet.
1992: Maastricht-aftalen forkastes ved en folkeafstemning.
1993: Schlüter-regeringen må gå af pga. Tamil-sagen.
2001: Venstre og Konservative danner regering.

Slægten


Gift med: Henrik (Henri) de Laborde de Monpezat
Far: Frederik 9.
Mor: Ingrid af Sverige
Farfar: Christian 10.
Farmor: Alexandrine af Mecklenburg-Schwerin
Morfar: Gustav 6. Adolf
Mormor: Margareta
Børn: Frederik, Joachim

Del denne side