Historisk viden

Sankt Hans koen

"Sankt Hans-koen" er en skik, som især fandtes i Vendsyssel. Pyntede køer har også været folkelig tradition i Tyskland, Frankrig og Holland. I Danmark forsvandt skikken i begyndelsen af 1900-tallet.

Sankt Hans-koens pynt beskyttede imod hekse

Til Sankt Hans blev køerne festligt pyntet med kranse mv. af pigerne, hvorefter drengene drev dem hjem til landsbyen. De ældste beskrivelse af skikken er fra 1737 og omtaler, at man "i Viborg i Jylland" sørgede for, at køerne fik kranse af perikum til Sankt Hans aften. På den måde kunne man beskytte sig imod, at hekse skulle stjæle mælken fra køernes yvere.

I senere tid kunne køerne have en slags "seletøj", som var lavet af bøgeløv og bonderoser, samt guirlande ned ad ryggen. Kransen, som koen havde haft på, blev gemt. Den kunne man fx lægge på staldens tag, for at sikre sig imod, at hekse skulle komme og ride på kvæget, skabe sygdom eller lignende.

Sankt Hans-væddeløb med køerne

De drenge, som drev eller red køerne, kunne også selv være pyntede. Fx med hvide skjorter og røde bånd, og pigerne havde måske fundet de rene forklæder frem.

Ved væddeløbet gjaldt det om hverken at komme først eller sidst. Den, der nåede først hjem kaldtes "Sankt Hans forjaweri" og den næste "Sankt Hans forjaweris plage". De, der kom i midten fik titlerne "Kejser", "Konge" og Prins" - de to sidste var hhv "Lukledet" og "Natravn".

Når køerne var drevet hjem og malket, fik de seletøj og pynt af bonderoser og grønt. Drengene drev dem rundt til fremvisning i landsbyens gårde, hvor de fik lidt skillinger for fremvisningen. Pengene kunne omsættes i slik eller nyt tøj, alt efter drengenes behov.

Del denne side