Historisk viden

Hvorfor har man fastelavnsris?

I dag er fastelavnsris børnetradition, og som sådan har det været kendt i hvert fald siden slutningen af 1800-tallet. Man kunne pynte selv, men efterhånden blev det også muligt at købe færdigpyntede ris i butikkerne.  De kunne fx havebånd i forskellige farver, blomster lavet af papir.

Til pynten hørte også en kattefigur eller fx en stork med et svøbelsesbarn i næbbet. Storken, der kommer med de små børn, er et symbol på frugtbarhed, og hænger på denne måde godt sammen med foråret, hvor altid spirer. Fra slutningen af 1800-tallet findes også ris, der står på en slags fod, og ser ud som om de mest er til pynt.

De købte fastelavnsris har dog en noget længere historie. De har kunnet købes siden 1700-årene. Fx annonceredes der 1. marts 1791 i Adresseavisen med "så smukke fastelavnsris som fåes kan". Dem kunne man købe i Vimmelskaftet til forskellige pris, der gik helt op til 1 rigsdaler.

At rise hinanden op

I Tyskland kan fastelavnsriset kan spores tilbage til 1700-tallet. Én af de første gange riset omtales på tryk, tryk er i "Frauenzimmerlexikon", som udkom i Leipzig 1715. Her kan man læse om, hvordan de unge "byder hinanden godmorgen" ved at rise og drysse hinanden med aske.

I 1700-tallets Danmark kendte man også til skikken med at "rise hinanden op". At "rise op" foregik ved, at især de unge karle og piger listede ind til deres kammerater og slog på dem for at få dem op. At rise er også en drilleskik, for det gjaldt selvfølgelig om at komme først op, så man kunne rise de andre. På et dansk træsnit fra 1700-tallets slutning ser man fx hvordan en kvinde riser en mand op. Hun truer ham med, at han må til lommerne hvis det ikke skal gå ud over hans "skind", og han indvilger i at give boller med kaffe, sukker og fløde til.

Riset er et symbol på frugtbarhed. Umiddelbart ser det tørt og goldt ud, men med vand og varme kan man få små, grønne blade til at spire frem. Ved at rise kunne man måske "overføre" noget af risets frugtbarhed og kraft til den, som det gik ud over. 

Del denne side