Historisk viden

Fireburn: arbejderopstanden i 1878

Efter afskaffelsen af slaveriet i 1848 blev der lavet ny lovgivning, Arbejdsregulativet af 1849, der havde til formål at regulere de nu frie arbejdere. Loven dikterede eksempelvis, hvad dagslønnen skulle være, og at arbejderne kun måtte skifte plads én dag om året på den såkaldte skiftedag 1. oktober.

Efter 1848 fik de forhenværende slaver ansættelse som arbejdere på de selv samme plantager. Deres levevilkår forbedredes ikke væsentligt – hverken hvad angik bolig, sundhed, uddannelse eller økonomi. Under slaveriet var plantageejeren forpligtet til at forsørge ældre og uarbejdsdygtige slaver. Samme forpligtelse havde han ikke over for arbejderne. Det samme gjaldt sundhedsvæsenet. Før 1848 havde slaveejeren betalt for slavernes lægebesøg, mens udgifter efter 1848 overgik til den frie arbejder. Arbejderens løn var imidlertid så lav, at det var nærmest umuligt at forsøge sig selv og ens / sin familie og betale for disse ydelser samtidigt.

Af denne grund voksede utilfredsheden. Ved skiftedagen den 1. oktober 1878 var mange af St. Croix’ arbejdere samlet i Frederiksted. Der blevet både festet og drukket. Efter noget tumult i gaden satte politiet hårdt ind og sendte bl.a. en landarbejder ved navn Henry Trotman på hospitalet. Tumulten fortsatte dog i gaderne, og det rygtedes, at Henry Trotman var afgået ved døden efter politiets hårde behandling. Herefter eskalerede utilfredsheden. Det var han dog ikke, men politi og militær blev nødt til at trække sig tilbage til fortet i Frederiksted væk fra den vrede menneskemængde. Arbejderne begyndte at storme fortet, men det lykkedes dem ikke at trænge ind. Der blev sendt en rytter af sted mod byen Christiansted i den anden ende af St. Croix for at alarmere kolonimagten og bede om assistance. Ud på natten blev mange huse i Frederiksted sat i brand og butikker plyndret.

Den følgende morgen kom soldater fra Christiansted fortet i Frederikssted til undsætning, men dagen igennem fortsatte afbrændingen af marker og plantageejendomme rundt omkring på St. Croix. Omkring 50 plantager og det meste af Frederiksted blev brændt ned. Det er efter denne nedbrænding, at oprøret har fået sit navn.

The Three Queens

Specielt tre kvinder, som deltog i Fireburn, er i Vestindien i dag et vigtigt symbol på deres modstand mod kolonimagten. Kvinderne er kendt som Queen Mary, Queen Agnes og Queen Mathilda. De blev alle anholdt sammen med en fjerde kvinde, Susanna Abrahamson / Bottom Belly, og endte bl.a. med at afsone dele af deres straf i København i kvindefængslet på Christianshavn i 1880’erne.

Efter oprøret opnåede landarbejderne mindre forbedringer, bl.a. en højere løn. Deres kamp for rimelige arbejdsforhold under det danske styre endte ikke her, men fortsatte indtil Dansk Vestindien blev overdraget til USA på Transfer Day 31. marts 1917.

Del denne side