Historisk viden

Cosplay ordbog

Cosplay [costume play]: I 1984 så en japansk filmmand fans på en amerikansk sci-fi-messe klædt ud som sci-fi-karakterer og kaldte det for コスプレ –  kosupure. Ordet kan også bruges om selve cosplay-kostumet. 

Manga [漫画]: Den japanske betegnelse for tegneserie. Bruges til tider bredt om japansk popkultur.

Anime [アニメ]: Den japanske betegnelse for animation. Ordet bruges globalt om animation fra Japan. 

Dojinshi [同人誌]: Selvudgivne materialer, f.eks. fan-manga, der bygger på manga, anime og spiluniverser. 

Crossplay [crossdressing cosplay]: Cosplayer, der er karakter af det modsatte køn eller leger med køn. 

Fan-art: Kunstværk, f.eks. en illustration, lavet af fans med inspiration fra bl.a. manga, anime og videospil.

Fanfiction: Fan-skabt digt, novelle, roman mv., som bygger på et originalt værk, f.eks. Harry Potter og Naruto. 

Con [convention]: Messe, hvor fans samles omkring deres interesse for f.eks. japansk populærkultur.  

Photoshoot: Begreb fra mode/reklameindustrien. Når en fotograf tager en serie fotografier af en eller flere cosplayere.

Purikura [プリクラ/print club]: Betegnelse for fotoklistermærke-bås, som kom frem i Japan i midt-halvfemserne.

Styroporhoved: Mannequinhoved af flamingo. Bruges af cosplayere til at style og opbevare parykker på.

Worbla: Plastisk, formbart materiale, som cosplayere bruger til kostumedetaljer.  

Coscard [cosplay name card]: Kunstner/visitkort, som cosplayere bruger til at netværke, f.eks. på con’er. 

Cosplay essentials: Bruges om alt det, som cosplayere har brug for til deres kostumer og optrædener.

Hetalia [ヘタリア]: Oprindeligt japansk webmanga af Hidekaz Himaruya. Hotarus cosplay. 

BlazBlue [ブレイブルー ]: Japansk arkadekampspil fra Arc System Works. Kurowkos yndlingsspil og cosplay.  

Fate [フェイト]: Startede som visual novel om Hellige Gral-krigen udviklet af Type Moon. Toshis cosplay. 

Princess Tutu [プリンセスチュチュ]: Anime med ballettema fra Hal Film Maker. Julie og Camillas cosplay.

Rantaro the Ninja Boy [忍たま乱太郎]: Mangabaseret ninja-anime fra NHK. Hotarus cosplay. 

Saint Seiya [聖闘士星矢]: Oprindeligt manga for drenge om krigere, der beskytter Athene. Hotarus cosplay.

The Legend of Zelda [ゼルダの伝説]: Adventure/fantasy-spilserie fra Nintendo. Nikolines cosplay.

Yaoi [やおい]: Manga, anime mv., der skildrer romantik, kærlighed og sex mellem mandlige karakterer.

Yuri [百合]: Manga, anime mv., der skildrer romantik, kærlighed og sex mellem kvindelige karakterer.

Visual novel [ビジュアルノベル]: Interaktivt spil med mere fokus på visuel fortælling end spilleraktivitet. 

Toshi [川平利光 /Toshimitsu Kawahira]: Forkortelse for Toshimitsu. Toshi benytter ikke cosplaynavn.

Hotaru [蛍]: Betyder direkte oversat ildflue. Hotaru optræder kun med cosplaynavn i udstillingen.

Kurowko [クロコ]: Betyder direkte oversat black child. Kurowko optræder kun med cosplaynavn i udstillingen.

Himo: Camillas cosplaynavn, som betyder hustler. Hun fik navnet for sjov, men det hænger ved. 

Kelevar: Julies cosplaynavn, som kommer af Kelevra bad dog brugt i filmen ”Lucky Number Slevin”.  

Del denne side