Historisk viden

Børn 1660-2000

Her kan du læse eksempler på børns levevilkår gennem 350 år.

Under enevælden frygtede selv de adelige for deres børns helbred. Den gang stod lægevidenskaben ofte magtesløs over for almindelige børnesygdomme og børnedødeligheden var høj. I 1800-tallet blev der gjort en stor indsats for at få alle børn i skole, også bøndernes børn, der ellers ofte blev holdt hjemme, så de kunne hjælpe til med arbejdet i landbruget. I 1900-tallets slutning var det blevet muligt at forebygge svangerskab, det var blevet lovligt at få foretaget en abort og barnløse kunne modtage fertilitetsbehandling. Fra da af var langt de fleste børn ønskebørn.

Det er udvalgte genstande i museets samling, der danner grundlag for historierne. Genstandene er alle udstillet på Nationalmuseet i udstillingen Danmarkshistorier 1660-2000.

Mere om børn i historien?

Besøg Børnenes Museum eller udstillingen Danmarkshistorier på Nationalmuseet i København.

Del denne side