Historisk viden

Video og lyd

Tales of Bronze Age Women: bronzealderens berejste kvinder

Ny banebrydende forskning har vist at bronzealderens ikoniske kvinder Egtvedpige og Skrydstrupkvinden rejste over store afstande i Europa. Det ved vi, for strontium afslører deres lange rejse fra de voksede op til de døde. Et nyt forskningsprojekt - Tales of Bronze Age Women - skal kaste mere lys over mobilitet, status- og samfundsroller og kvindelig identitet i bronzealderen.

Uld i Bronzealderen

NationalmuseetPlay

Helt nye forskningsresultater viser, at over 75 % af den uld man har fundet i grave fra bronzealderen i Danmark kom fra udlandet. Og det var de velstillede, som klædte sig i den.

I Europa var der en livlig handel med eksklusive varer i bronzealderen. Ny forskning viser, at uld også var en af dem. Professor Karin M. Frei fra Nationalmuseet har analyseret over 40 forskellige uldtekstiler fra 8 af bronzealderens mest kendte grave samt et andet fund. Resultatet er overraskende og viser, at i hvert fald 75 % procent af ulden kommer uden for Danmarks nuværende grænser. Tidligere har man troet, at det meste af ulden var lokalt produceret.

Strontium er naturens GPS

NationalmuseetPlay

Strontium er et grundstof som findes i jorden, i vandet og i planter og dyr. Igennem det vi spiser og drikker, lagres strontium i vores tænder, hår, negle og knogler. Ved at undersøge forhistoriske individers strontium-isotopsignatur kan man kortlægge vores forfædres oprindelsessted og rejser.

Strontium-isotopværdier fungerer som et geokemisk signatur, der kan bruges til at udpege et bestemt geologisk område og dermed en geografisk lokalitet

Berejste kvinder og glasperler

NationalmuseetPlay

Bronzealderens mennesker var meget mere globaliserede end hidtil antaget. Hør om deres lange rejser og internationale handelsruter.

Nationalmuseets Karin Margarita Frei fortæller i dette historiske morgenforedrag om sine nyeste opdagelser om Egtvedpigens internationale liv og færden ved hjælp af strontiumisotopanalyser. Seniorforsker Flemming Kaul vil følge sporet af fine blå glasperler, som særligt vores kvindelige forfædre har smykket sig med, fra Egypten til Danmark og dermed vise handelsforbindelser mellem Skandinavien og det afrikanske kontinent.

Podcast fra videnskab.dk

Del denne side