Historisk viden

Serampore: Restaurering af Skt. Olavs Kirke

Skt. Olavs Kirke fra 1806 står i dag som et af de vigtigste levn fra en tid, hvor Serampore hed Frederiksnagore og var under dansk ledelse. Kirken har været benyttet af den lokale menighed lige siden, men siden 2009 har bygningen ikke kunne anvendes, pga. fare for sammenstyrtning. Der har lokalt været et stort ønske om at genåbne kirken, men der har hidtil manglet de nødvendige midler.

Nationalmuseets Serampore Initiativ er derfor gået ind i et samarbejde, der både skal sikre et vigtigt stykke dansk-indisk kulturarv og igen gøre kirken anvendelig for menigheden, og genskabe den som et levende mødested for byens befolkning. Vi samarbejder med Calcutta Diocesan Trust Association, der ejer bygningen, og Serampore College, der har været de daglige brugere. Til at varetage selve restaureringen har vi valgt det indiske arkitektfirma Continuity, der har mange års erfaring med bevaringsarbejde bl.a. ved flere store kirker i Kolkata.

Historisk baggrund

Opførslen af Skt. Olavs Kirke begyndte i år 1800 på initiativ af Ole Bie, der var chef for den danske handelsloge i Serampore. Ole Bie samlede penge ind til byggeriet i både Danmark og Indien, og kirken skulle være det nye vartegn for Serampore. Bie nåede dog ikke selv at opleve fuldførelsen, for da han døde i 1805 manglede både tårnet og facaden.

Bies efterfølger Kaptajn Krefting overtog herefter ansvaret for byggeriet og hyrede englænderne John Chambers og Robert Armstrong til at hjælpe med det praktiske. I 1806 stod kirken færdig, og i 1819 opførtes en mur omkring kirken sammen med to små vagthuse, hvoraf det ene endnu er bevaret.

Skt. Olavs Kirke i dag

Skt. Olavs Kirke er kendt lokalt som ”the Danish Church”, og kaster man et blik på frontfacaden, er det første man ser da også et dansk kongemonogram for Christian 7. Træder man ind i det store kirkerum minder flere mindesten desuden om, at Serampore engang var beboet af danskere og andre europæere. Kirkeklokkerne er ikke længere i brug, men vover man sig op i tårnet, vil man finde inskriptionen ”FREDERICKS VÆRCK ANNO 1804” på den ene af de to klokker. Fredericks Værk, i dag Frederiksværk, var et betydningsfuldt jernstøberi nord for København, hvorfra også størstedelen af de danske kanoner, som blev brugt i Indien, havde sin oprindelse.

Foran kirken ligger det tidligere hovedtorv, som i dag præges af larmende busser, cykelrickshaws og anden travl trafik. Bag en lille indhegning er en mindeplads med kanoner fra den danske periode i byen.

Skt. Olavs kirke ejes af Calcutta Diocesan Trust Association (CDTA), under ledelse af biskoppen af Kolkata, men den daglige drift af kirken har Serampore College hidtil stået for. De kirkelige handlinger har været delt mellem Serampore College og den lokale menighed Johnnagar Baptist Church. Derudover har sakristiet bag koret været anvendt som undervisningslokale i forbindelse med fritidsaktiviteter for børn og unge. Alle aktiviteter måtte dog ophøre i 2009, da taget var blevet så angrebet af termitter, at flere loftsbjælker styrtede ned. Derudover trænger fugt op i murværk og puds, hvilket kræver en større bevaringsindsats.

Kirkens arkitektur

Kirkens arkitektur er ikke karakteristisk dansk, men afspejler de tætte forbindelser, Serampore havde til englænderne i Calcutta (Kolkata), hvor de lignende kirker St. Johns og St. Andrews ligger. Inspirationen til denne type kirke er kommet fra St. Martin-in-the-Fields i London, der i mange år fungerede som reference i de britiske kirkebyggerier. Ligeledes deler Skt. Olavs Kirke flere fællestræk med Vor Frue Kirke i København.

Kirken har fladt tag og facaden ud til gaden er karakteriseret ved en åben søjlegang med dobbelte søjler. Gesimsen i facaden er brudt af det førnævnte monogram for Christian 7, der var konge af Danmark, da kirken blev indviet. Fra taget hæver det firkantede klokketårn sig og heri findes også et originalt urværk.

Restaureringsprocessen

I december 2013 blev der taget hul på restaureringen af Skt. Olavs Kirke, og siden har den gennemgået en større forandring. Kirken forventes at stå færdig i 2016 og restaureringsarbejdet går planmæssigt. Efter klargørelsen og etableringen af byggeområdet og faciliteter for bygningsarbejderne, påbegyndtes arbejdet med kirkens tag. Loftsbjælkerne begyndte i 2009 at styrte ned på grund af et termitangreb og fugt var trængt ind i murværk og puds. Derfor blev der i løbet af 2014 lagt et nyt tag af kalkbeton, og i juli blev taget over kirkeskibet og midtergangen færdiggjort. Herefter følger malerarbejde, skadedyrsbekæmpelse, vægpudsning, elektriske installationer, og restaurering af tårn og kirkeklokke.

Efter restaureringen af Skt. Olavs Kirke, forventes det, at den skal bruges til gudstjenester for menighederne fra Serampore College og Serampore Johnnagar Baptist Church (CNI). Det er desuden planen, at det sociale arbejde blandt Serampores underprivilegerede grupper skal genoptages.

Finansiering

  • Restaureringen af St. Olavs kirke er finansieret af Kulturministeriet gennem puljen til bevarelse af danske kulturminder i udlandet, samt af Realdania.
  • Derudover bidrager Foreningen til Bevarelse af Danske Minder i Serampore til restaureringen af Skt. Olavs kirkebænke og andet inventar med støtte fra Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond.
Del denne side