Historisk viden

Udgravning

Da Nationalmuseet i 2005 begyndte undersøgelserne af den tidligere plantage Frederiksgave, var sporene efter bygningerne næsten usynlige i landskabet. Alle vegne havde rødder boret sig ind i murværket, træer havde fundet fæste, og bladdækket camouflerede, at her engang havde stået et stort hovedhus og to mindre bygninger.

Ghanesiske arbejdere

Arkæologer fra University of Ghana og Nationalmuseet i Danmark udgravede i løbet af 2006 Frederiksgaves bygninger. Fra projektets start i 2005 var det magtpåliggende, at beboere fra den nærliggende landsby Sesemi i videst muligt omfang blev inddraget i arbejdet, og det blev overladt til høvdingen at udpege de 8-10 mænd, som var nødvendige i den arkæologiske fase.
 
Beboere i Sesemi havde gennem tiden hentet sten i Frederiksgave ruinen til deres nye huse. Dermed havde de bidraget til det generelle forfald, der var foregået siden 1850, da danskerne forlod plantagen. Den daglige proces med at grave ruinen frem medførte, at mange i stedet for at opfatte ruinen som en overgroet og værdiløs stenbunke, nu begyndte at se bygningerne som et levende monument fra deres forfædres samtid.

Glimt fra udgravningen

Under et jordlag på 1-2 meter dukkede fundamenterne til en hovedbygning og to annekser frem.

På toppen af bygningens vestgavl havde en vild figenplante slået rod, og dens søgerødder havde fastholdt og bevaret murene helt op i cirka 3,5 meters højde. Rygter ville vide, at giftige slanger havde bosat sig i figentræet, hvilket effektivt havde beskyttet denne del af bygningen mod andre besøgende.

Ud over de høje mure mod vest stak enkelte murforløb frem her og der, så man i vildnisset anede konturerne af en hovedbygning på cirka 16 x 9 meter. I bygningens nordlige halvdel fandtes et stort midterrum, flankeret af to mindre.

Oprindelig udgjorde en terrasse hele den sydlige halvdel af bygningen, men på et tidspunkt blev her opført to mindre rum ved husets gavle, formentlig for at give plads til flere sygdomsramte danskere. Hertil kommer to mindre bygninger, hvorfra kun var bevaret murhøjder på cirka 0,5 meter.

I og omkring bygningerne fandt man en stor mængde keramik-, glas- og potteskår, kridtpiber, større og mindre metaldele fra redskaber og bygninger samt knogler og andre dyrerester. Disse fund udgør en vigtig del af udstillingen på Frederiksgave museet.

Del denne side