Historisk viden

Bevægelserne

Ungdomsoprøret og Fristaden Christiania

I 1960’erne og 1970’erne gjorde unge oprør i den vestlige verden. Oprøret skulle omfatte alt. Samfund og individer skulle ændres for at gøre verden til et bedre sted. Ungdomsoprørerne mente, at fjenden var det kapitalistiske samfund, der ikke var indrettet til menneskenes bedste, men til at give størst muligt udbytte til kapitalen. Ungdomsoprørerne eksperimenterede med nye bolig- og samlivsformer.

I København blev mange huse dømt til nedrivning, fordi kommunen hævdede, at de var uegnede til menneskebolig. Mangelen på boliger til unge var stor. De unge syntes, at der var et bedre miljø i de gamle huse, og slumstormere besatte fx huse som Sofiegården på Christianshavn.

I 1971 indtog en gruppe unge den nedlagte Bådsmandsstrædes Kaserne på Christianshavn. De erklærede området for fristad og døbte det Christiania. Christiania fik eget fælleskøkken, sundhedshus, smed, posthus, spillesteder og meget mere. Overtagelsen af forsvarets ejendom var ulovlig, og der lød krav fra både Folketing og offentlighed om at få stedet rømmet. I 1972 aftalte regeringen og Christiania at bevare området som et socialt eksperiment, mod at beboerne betalte for el og vand og i det hele taget overholdt landets love.

Rødstrømpebevægelsen og Bøssernes Befrielsesfront

I 1960’erne blev seksualiteten og seksualmoralen sat til debat. De, der argumenterede for fri sex, ønskede, at seksualitet skulle frigøres fra forplantning, romantik og borgerlige restriktioner. I 1966 kom p-pillen, og i 1969 var Danmark først med at gøre billedpornografi lovlig. I 1970 blev Kristeligt Folkeparti dannet som reaktion på den lempeligere adgang til abort og frigivelsen af billedpornografien. I 1973 blev loven om fri abort vedtaget.

Rødstrømpebevægelsen blev stiftet i 1970. Rødstrømperne kæmpede for ligestilling med mændene i alle livets forhold. I basisgrupper arbejdede de på at skabe en ny kvindebevidsthed. Kvinder skulle ikke være seksualobjekter for mænd, og derfor blev bh og make-up afskrevet som sexsymboler.

Også de homoseksuelle satte spørgsmålstegn ved samfundets normer om køn og seksualitet. I 1971 stiftedes Bøssernes Befrielsesfront. De var, med deres egne ord, imod ”det heterosexistiske, pikfikserede, mandschauvinistiske pengesamfund”.

OOA og fredsbevægelsen

Velfærden og den økonomiske vækst krævede et stadigt stigende energiforbrug. I en periode var der store forhåbninger til kernekraft som et alternativ til kul og olie, og der blev lagt konkrete planer for opførelse af atomkraftværker i Danmark. Men fra begyndelsen af 1970’erne voksede protesterne mod atomkraften, især fra OOA - Organisationen til Oplysning om Atomkraft. Organisationen spillede fra 1974 en betydelig rolle i modstanden mod etablering af atomkraftværker i Danmark og mod Barsebäckværket i Sverige. Protesterne medvirkede til, at planerne om atomkraftværker i Danmark blev skrinlagt af Folketinget i 1985. I stedet blev energibesparelse og udnyttelse af alternativ energi opprioriteret.

Fra slutningen af 1970’erne til slutningen af 1980’erne fandtes en meget aktiv fredsbevægelse, som protesterede imod dansk støtte til stormagternes atomoprustning. En af de mange fredsgrupper var Krig og Fred. Det var en karnevalsgruppe, som blev dannet i 1982. Den havde rod i den politiske venstrefløj, men hævdede, at politisk aktivisme var forenelig med samba, sang og pailletter. Indtil begyndelsen af 1990’erne deltog Krig og Fred i en række store optog og fredsdemonstrationer fx mod det amerikanske stjernekrigsprojekt. Temaet var hver gang kampen mellem det gode og det onde. Det gode blev bl.a. symboliseret ved en fredsdue, det onde ved skeletter eller USA’s daværende præsident Ronald Reagan.

Del denne side