Historisk viden

Renæssance (1536-1660)

Ordet Renæssance betyder i sin oprindelige italienske form “genfødsel” og betegner en periode, hvor interessen for den klassiske græske og romerske oldtid vågnede igen efter den mørke middelalder. Men navnet er misvisende, for den antikke kultur var ikke glemt i middelalderen, og renæssancen er selv i høj grad et barn af middelalderen.

Reformation

Ved reformationen blev den danske kirke en protestantisk kirke med kongen som beskytter. I den nye kirkeordning blev dansk gudstjenestesprog i stedet for latin og kirketugt med kontrol af, at alle kendte deres “kristne børnelærdom”.

Adel

Renæssancen var en storhedstid for de rige adelsslægter. De levede omgivet af uhørt pragt i form af herregårde med rigt inventar og med kostbare personlige ejendele som smykker, våben og drikkekar.

Samfund

Det store flertal af renæssancens mennesker var bønder og borgere, og standssamfund havde en fastlagt arbejdsdeling, som skulle tjene fællesskabets bedste.

Kongemagt

De to største danske renæssancekonger var Frederik 2. (1559-1588) og Christian 4. (1588-1648). 
Kongerne havde en pragtfuld og kostbar levevis, og de fremmede videnskab, kunst og kultur, der kunne kaste glans over deres rige. Samtidig optrådte de som beskyttere af den rette protestantiske lære.

Politik og krig

Mere renæssance?

Besøg udstillingen om Danmarks middelalder og renæssance på Nationalmuseet i København.

Del denne side